Bored to death!.. (Private)

V: Stile brise, der bære duften af nat.
O: Tomme forlystelser(mennesketomt), dog bevæger gyngerne sig på grund af brisen.
S: Parc d'attractions
T: Midnat<3
P:(Avatar = mika)

Mika sad kedsomeligt på en rusten gynge, hendes marmorhvide væsen, så næsten selvlysende ud i aftenenskær, hun pustede noget af det sølvhvide pandehår væk fra sit venstre øje, så hendes grå'violette øjne bedre kunne suge omgivelserne til sig, her var næsten intet levende, hun sukkede med et skævt smil af tanken. Hun lod forsigtigt den dybrøde rose i hendes hånd glide mellem fingrende, med et tomt udtryk rettet imod dem. Hun gabte, "Jeg kom her ud fordi?", hun hviskede ordene til sig selv og sukkede med et mildt grin. Hun var kommet fordi hun intet andet havde at lave, og at sidde i den pokkers villa hele dagen var begyndt at gøre hende irritable mod sin husholderske, hun håbede at der snart ville komme noget selskab.

Belafont sukker en smule, da han træder rundt om hjørnet til parken. Han går i hans egne tanker som altid, men josker bare som han plejer hen over pladsen. Han ryster hovedet en smule, tydeligvis frustreret. Han hopper over et lavt hegn som han plejer, har tydeligvis gået ind over parken tit, da han slet ikke kigger op. Men pludselig josker han ind i en bænk, og falder næsten for over. Han rynker på næsen, og sparker blødt til bænken en enkelt gang, før han sætter sig ned med et suk, og læner langt tilbage i bænken. Hans mørke jakkesæt bliver rynket af at han læner tilbage, og ligner mest af alt en bums på den måde han sider nu.

Mika kunne ikke lade vær med at grine af fyrens sjove entra ind i parken, hun vippede benene frem og tilbage, og begyndte at at gynge lidt højere, hendes øjne havde kort fastlåst sig på den nyankomnde, for at undersøge om han var et menneske, og det var han ikke. Nu sad hun og så imod himmlen mens hun overvejede hvad han kunne være, *Dæmon eller Vampyr?* det var den duft hun aldrig ku' kende forskel på, hendes grå'violette øjnes mørkelilla pupiler blev en anelse store, da brisen fik hende til at genkende at det var en vampyr der var ankommet. Hun satte hovedet på skrå og så imod ham, med sit tågede blik.

Belafont løftede et øjenbrynd, og kiggede over skulderen på Mika. Han lukkede øjnende og sukkede, ganske tydeligt ærgende over at blive udmyget sådan. Han ryster hovedet og kigger væk fra Mika igen. Han læner sig endnu længere tilbage i bænken, og lægger sin hat over sit ansigt, og lækker sine hænder bag sit hovede.

"Godaften", hun smilte venligt og brugte en smule af sine evner til at få lyden til at komme fra alle hjørnerne og overimod ham, hun smilte drillende, mens hun stadig vippede frem og tilbage, hun kunne ligne en porcelændukke, sådan som hun så ud i lyset af aftenen. Hun lod sit blik hvile på ham, og som altid var det svært at tyde hendes følelser, eller tanker, hun rettede sig bare tilbage og efterlignede hans suk, for at vise hun kede sig.

Belafont lyfter sit hovede igen, så hatten falder ned over hans brystkasse, og kigger rundt, lidt halvforviret. Så kigger han over på Mika, og nikker en enkelt gang.
"Gætter på alle de der stemmer var fra dig? Godaften... Lidt af en ævne du har der... God til at forvire dine omgivelser..." Belafont griner en enkelt gang, og læner sigselv lidt op igen, og stræker sine skuldre.

Hun så over imod ham med et sarkastisk uskyldigt blik, og pegede forvirret på sig selv, før hun nikkede med et mildt grin. "Det ikke noget særligt, hvis du synes det var facinerende skal du se hvad jeg kan gøre med levende objekter", hendes tonefald var næsten opmuntrende, hun smilte let. Hendes blik hvilte undersøgende på Belafont, han virkede interessant? hun stoppede med at vippe, "Jeg hedder Mika Amané", hun strakte sig kort, "Rart at møde dig?", hun satte hovedet på skrå og afventede hans navn, med et sarkastisk smil.

Belafont kigger rundt igen efter alle de stemmer som kommer når hun taler. Han ryster hovedet let med et grin, imens han rejser sig op. Han bugger let, med hatten på sin brystkasse.
"Belafont.. Belafont Maetric Baldrec.. Glæder mig at møde dig frk. Amané.." Han rejser sig igen, og plasere sin hat tilbage på sit hovede.
"Hvad laver du her ved denne tid?"

Hun satte hovedet på skrå med et smil over at havde fået en titel med sit navn, "Må jeg kalde dig Maetric?", hendes øjne lyste en smule håbefuldt, med et grin. Hun så rundt på den forladte forlystelsespark, "Er ikke helt sikker, der er bare noget ved dette sted", hun tyggede eftertænksomt på ordene, "Der føles hjemmeligt og varmt", hun smilte en smule undrende da stedet var rimmelig ødelagt, og falmende, "Underligt ikk?", hun bed sig i underlæben og rode op i det allerede pjuskede sølvhvide hår. "Hvad med dem, Maetric?", navnet lød så naturligt i hendes mund. "Hvad laver de heude på denne tid af natten?".

Belafont kigger rundt en smule beundrende, og lavede sarkastisk en lej ud af det, i at han overdriver hans søgning.
"Varmt?" Belafont griner en smule, og går tættere på Mika, med siner hænder i lommerne igen.
"Var bare.. Ude og gå.. Så faldt jeg over en bænk." Vænder sig en smule, og nikker hen imod bænken hvor han sad. "Som du jo så... Gik faktisk kund forbi her, fordi at jeg havde tænkt mig at bevøge mig hjemad, imod skoven." Han nikker imod skoven, men hans blik med de sorte øjne bliver fast på Mika.

Hun puffede til ham med et grin, "Jah det har jeg vel lov til at synes her er?", hun kunne ikke lade vær med at smile. Hun nikkede med et grin da han huskede hende på måden hun havde lagt mærke til ham på, "Og det gjorde du ikke for at få min opmærksomhed?", hun satte hovedet skeptisk på skrå, med et uskyldigt smil. Hun så dog rimelig forbløffet på ham da han sagde han boede i skoven, hun lod sit flygtige blik glide op og ned af ham før hun rode op i sit hår, "Du ligner ikke just en skovbeboer? drikker du så også dyreblod istedet for menneske?", hun spurgte af ren nysgerrighed.

Belafont smiler, med en lumsk curve i den ene side af sin mund. Han griner en smule og ryster hovedet.
"Selvfølgelig har du det, og er vel varmer end hvor jeg bord.. Og nej, det gjorde jeg ikke, havde slet ikke set at du var her da jeg kom.. Og til det sidst spørgsmål." Belafont læner sig op ad gyngesættet Mika sad på, med krysede arme. "Jeg kom til byen af en grund.. Dyreblod virker, men smager lidt hend af en hests hove... Menneskeblod er en del mere delicat.." Han griner en smule lumskt igen, og skuber lidt væk fra gyngesættet, og træder lidt væk igen.

Hun lod sit blik falde på hans smil og fokuserede på hans ord, hun satte hovedet på skrå, mens hun lændte det op imod gyngens gelænder og bare så på ham med sine tågede øjne og et blidt smil, "Det er til at forstå, men", Hun gabte let og strakte sig, selv om hendes sidetænder var trukket ind, kunne man ane skarpheden ved de andre. "Jeg kan stadig ikke fatte du bor ude i skoven", hun vippede frem og tilbage med et spørgende smil, selv om hun ikke var bedre, hun var en dødsengel og boede lige vedsiden af domkirken, sikke en kliché.

"Hm. Larmer for meget her inde.. Og folk interesserede mig ikke rigtig så meget.. Men min gamle Mastif var ikke rigtig.. Nok mere.. Selv vampyrer føler sig alene en gang imellem." Belafont griner en smule, imens hand vender sig, og sætter sig på en vippe, og kigger hen på Mika.
"Kan ikke gætte hvor du bor henne.,. Ved ikke hvad der er 'kliché' for væsner inde i byen mere.."
Belafont krydser armende, og bliver ved med at smile let.

Hun vippede forsigtigt frem og tilbage, "Jamen her her helt forfaldent, ingen kommer her mere, hvorfor tror du jeg er her så tit?", hun grinte og nikkede så til hvad han sagde,"ensomhed er den værste sygdom", hun sukkede trist, med et svagt smil, hun var bare glad for at have en husholderske derhjemme, så hun ikke kede sig helt ihjel. Hun satte hovedet på skrå og betragtede ham med et blidt smil, "Hvis du skulle gætte hvor jeg kom fra? hvor ville du så placere mig?", hun grinte undrende.

Belafont smilede, og gik en tand tættere på, og lænede sig så op ad gyngestativet igen, og så betænksom ud.
"Hmm.. Ville nok sige... Måske en fin lejlighed? Måske et fint hus? Jeg tænker på kjolen og på den store blomst i dit hår." Sagde han og pegede på blomsten på hendes hoved med en af hans lange negle. "Men som sagt er det gætteri.. Jeg ved det virkelig ikke." Han grinede lidt, og krysede armende igen.

hun smilte med et grin, da hun ikke havde noget imod hans nærvær, hun kopierede ham let og lagde armene på kors, med et drillende smil, "Du er noglelunde rigtig, jeg bor lige vedsiden af Cathédrale, i en gammel hvid/sort villa", hun nikkede kort, med et blidt smil da det lå perfect. "Det ligger lige imellem mine to ynglings steder, Kirkegården og Domkirken", hun smilte næsten opmuntret.

Belafont grinede en smule, og lod sine arme hlnge ned igen.
"Hehe undskyld. En dårlig vane..." HAn grinede lidt igen, og kløede sin tining. "Dine yndlingssteder? Nogen specielt ved stederne? Burde jeg tage dertil og se det?" Belafont virkede en smule nysgerrig, og blev ved med at smile.

Hun rystede blidt på hovedet, "nej nej det gør intet, jeg har selv for vane at sætte mit hoved på skrå hele tiden", hun grinte, da hun for det meste gjorde det uden rigtigt at vide det. Hun tog sin pegefinger til overlæben, som hun tit gjorde når hun tænkte, "Altså stederne er herlige, hvis du ikke er typen der er bange for død og den slags", hun hentyde til kirkegården, "Og domkirken, ja den", hun tyggede på ordene, "Den giver mig en slags form for fred og ro", hun smilte da den virkelig havde den effekt på hende.

Belafont nikkede en smule, og smilte igen.
"Det passer vel også meget godt til en engle, hm?" Han grinede lidt, og lænede sig væk fra gyngestativet igen, og gik lidt væk, mest af alt bare for at bevøge sig. "Og ville ikke gi megen mening hvis jeg frygtede død... Ville det?" Han kiggede over skulderen med et smil, og grinede lidt igen.

Hun nikkede med et sarkastisk smil, "Nej da, medmindre man er bange for noget, man selv er?", hun satte hovedet på skrå, med et undrende smil, han havde også ret i det med kirken, det passede jo hende perfekt når hun jo arbejde indenfor begge dele, kirkegården og domkirken. Hun så at han var blevet en smule restløs, så hun rejste sig let op, og strakte sig kort, med et suk, "Keder mit selskab dig?", hun grinte og vippede frem og tilbage med fødderne.

Belafont så overrasket over hans skulder. "Var? Nej over hovedet ikke.. Bliver bare for det meste rastløs når jeg er tørsdig." Han smilede bredt, og grinte så lidt, og kiggede over på Mika, imens han satte sig ned på en vippe.

//Arg.. Besvimer om lidt. Nu går jeg så i seng... Haha..//

"Ahh", hun nikkede forstående og rejste sig, "Jamen der er en blodbank", hun rode undre op i sit hår, "et eller andet sted her i nærheden",hun grinte og så over imod ham med et nysgerrigt udtryk, "Eller er de jæger-typen?", hun smilte, så hendes smilhuler var tydelige.

//sorry glemte emnet><//

Belafont kiggede på hende og grinede lidt.
"Nej jeg vil helst ikke skade mine ofre.. Men kan ikke købe mig fra noget hellerej.. Men jeg har min måde at skaffe blod på. Uden nogen dødsfald, eller nye forbandede." Sagde han med et bredt smil. Han krysede sine arme og blev ved med at kigge på Mika. "Men ved du hvor meget det koster ved blodbanken? Hvis det koster noget? Er helt nyt for mig at der er noget som det.. Var der slet ikke dengang inden jeg låste mig selv inde i mit hus." Han grinede lidt af hans måde at sige det på.