Bored to death!.. (Private)

Hun satte hovedet på skrå med et nysgerrigt blik rettet imod ham ,med et smil, "Hvordan går du så det?", hun satte sig foran ham, med hovedet hvilende mod sine knor, hun smilte og lod sit dragende blik hvile på ham, hun så kort mod himmlen, "Det koster ikke noget, hvis du har et adgangskort", hun smilte og rakte sit sortkort frem imod ham, "Du må gerne få det hvis det er?", hun smilte blidt, "Jeg kunne måske få nogle fif fra dig og din metode", hun grinte, og rystede så på hovedet, "Altså jeg vil virkelig gerne se det hus der har kunne holde dig beskæftiget i såå langtid", hendes grå'violette øjne blev store af forbløffelse, mens hun smilte.

Belafont kiggede ned på kortet, og smilede så op på Mika og tog imod det med et nik.
"Mange tak.. Heh.. Men min metode? Jeg kan tegne runer på folk som kan få dem til at sove. Blandt mange andre ting.. Men så for jeg mit ofre til at sove, laver et snit over deres håndled, driker derfra uden at bruge mine tænder, og smider dem på hospitalet.. Kan godt være hårdt phsykisk, men kommer ikke i nærheden af at blive forvandlet, eller at dø." Han grinede lidt igen, og rystede på skuldrene. "Jeg havde mit klaver, en god veninde.. Var alt jeg forlangede.." Sagde han med et smil, og kiggede tilbage på Mika.

Hun grinte, "Det er virkelig sandt hvad man siger om nutidens vampyrere", hun så op imod himmlen, "I har ikke den samme nådesløshed som, ja var jeres stolthed før i tiden, i er blevet meget mere humane", hun smilte en anelse trist, dog var der noget sarkastisk over det. Hun satte hovedet på skrå og så på ham, "Kan du spille klaver?", hun smilte facineret, og grinte af det sidste, "Var klaveret din veninde? eller havde du en menneskelig veninde?", hun smilte uskyldigt.

Belafont grinede og rystede på hovedet.
"Med mere end sekshundrede år bag sig, har jeg prøvet at være alle de forskellige vampyrer man høre om i myterne.." Han smilte og rystede sit hoved lidt. "Men det andet der er, er at man ikke glemmer.. Kan huske alle ansigterne.. Inden de døde i mine arme.. Ja man kan vel sige det blev uinterasant tilsidst.. Hvorfor skulle min forbandelse gå ud over andre?" Sagde han med et ryst på skuldrene. "Og ja.. Spiller lidt klaver.. Men min lærling er meget bedre til det end mig.. Og nej, min veninde var ikke mit klaver.. Det var hende som jeg gemte på.." Sagde han med et smil. "Der er en grund til man gik under jorden og holdt sig fra menneskeheden"

"Minder", hun nikkede til hans ord, ansigter og stemmer var noget der sikkert heller aldrig ville forlade hendes hoved, hun sukkede, "Det er en del af spillets natur", hun smilte dog en smule med fornyet interesse i hans ord, "Så af alle de mennesker du mødte og forvandlede, så var der én der fangede dit blik", hun lod helt munter, som afventede hun en eller anden kærligheds historie, hun satte hovedet på skrå og så en smule nysgerrigt på ham, "Men hvorfor så kommer ud fra dit hus nu? er hun der ikke mere?", hun smilte en anelse sørgmodigt.

Belafont smilede og grinte lidt..
"Hende jeg gemte var en veninde.. Ikke min lærling.. Og i hvert fald ikke en jeg 'elsker' hvis det er sådan noget du ventede..." Han lænede lidt frem med et bredt smil, grinte lidt og lænede sig tilbage igen. "Jeg har ikke forvandlet særlig mange.. Jeg var et bæst engang, men jeg spiste i det mindste op.." Sagde han med et skummelt grin. "Men nej, nej hun er der endnu.. Men hun vil gerne ud af hendes form.. Hun har været i hendes dyreform i omkring tohundrede år.. Og har ikke kunne komme ud af den.. Så i den tid hun har prøvet at komme ud, begyndte jeg at forlade huset.. Måske finde nogen som kunne hjælpe hende.." Han rystede en smule på skuldrene. "Hvilket jeg så også gjorde." Sagde han med et smil.

Hun sukkede trist og puffede så til ham, ikke særlig hårdt men blidt, "Altså! nu ødelagde du den illusion jeg havde forstillet mig", hun grinte af hans analogi til at være et bæst, og nikkede med et fast smil, "Det har jeg ikke svært ved at tro", hun smilte, men rode så funderende op i sit allerede pjuskede pandehår, "Så du fandt en? og, hvordan i alverden endte hun i den form???", hun så på ham med store øjne og rykkede så sarkastisk en smule væk fra ham, "er det sådan du behandler folk du bliver træt af?", hun kunne ikke holde et grin tilbage.

Belafont grinede højt, og rystede på hovedet.
"Neej nej, hvis jeg var træt af hende, havde jg nok ikke boet i det samme hus som hende i tohundrede år.. Vi kunne stadig læse hindanens tanker.. Men nej, hun var i sin dyre form.. Som at min er Ravnen. Hendes var en hund.. Og hun forblev i sin form, da jeg skulle gemme hende fra hendes mesters, mester.. Hvis du ved hvad jeg mener?" Fortalte han med et lille smil. "Og foruden, hvorfor kunne du forstille dig mig som et bæst, ser jeg dog så farlig ud?" Grinte Belafont.

Hun sukkede med et tåget blik rettet imod himmlen, "Wauw din tålmodighed rækker langt", hun smilte og hentyde til hun sikkert ikke kunne klare vedkomnde mere end et stykke tid. Hun pustede en lok af det sølvhvide pandehår væk fra hendes venstre øje, så den mørkeviolette stjerne i hendes pupil kunne tydes, hun grinte med et let nik, da hun forstod hvad han hentyde til, hun lændte sit hoved mod sin hånd og så på ham, "Men hun tilhøre jo sin mester, er det ikke forbudt at tage andres ejendele?", hun smilte skævt, med hovedet på skrå, og pegede så drillende på ham, "Du skriger skam ikke ligefrem Hr, Super Social", hendes latter var mild og det samme var hendes øjne, "Folk kan få det, forkerte førstehånds-indtryk af dig fordi, du ser", hun tyggede tænkene på ordene, "en anelse dyster ud?", hun smilte prøvende, som for at se om hun havde ramt rigtigt, men det gjorde hun altid.

Belafont nikkede og grinte lidt.
"Er jo også derfor at vi gemte os.. Og havde jo dræbt hendes mester.. Men i så falde dræbte jeg også en fuldblods vampyrs ejendel.. Men den vampyr er heldigvis død nu.. Dog ikke min.. SKyld.." Sagde han med et halvt grin.. Han kiggede ned af sigselv og grinede lidt igen. "Neeej måske ikke, men heller ikke et bæst, bare fordi jeg ikke er en lækker steg med 'nymoderne' tøj på." Han grinede lidt, og holdt armende ud til siderne.

Hun rystede svagt på hovedet med et venligt smil, "hmm min "bror" prøvede at begå sig med det samme som du gjorde", hun sukkede med et mindre smil og pustede til det sølvhvide pandehår der dækkede for hendes øjne, hun så op imod ham og smilte så en smule skævt, "Han overlevede dog ikke til at kunne fortælle historien", hun så væk imod himmlen, de havde ikke været blods beslægtede fra fødsel, men havde senere blandet blod. Det var derfor hans valg havde smertet hende. Hun grinte af Belafont ord, "Hvordan kunne man dog tro det kunne være din skyld?", hun blinkede drillende, men stoppede så kort op, med et tåget blik og lod sin pegefinger hvile mod sin underlæbe. "Moderne er du ikke", hun smilte med hovedet let på skrå og studerede ham, "Men grim er du sandelig ikke", hun grinte med et blidt smil, og nik.

Belafont nikkede en enkelt gang.
"Ja jeg var heldig.. Den vampyr der jagtede os døde under kongeskiftet for ethundrede år siden.. Jeg er ked af at høre det ikke gik din bror, det samme." Sagde han lidt lavmelt. Han smilte så igen, og grinede lidt af complimentet. "Haha, det vil jeg tage som et compliment, mange tak.. Da jeg helts ikke vil være moderne, for moden nutildags er da mærkelig og.. Ubehageligt tøj at gå i.. De der stramme bukser... Forstår jeg slet ikke at en mand kan få sigselv til at smalle sig ind i..." Sagde han og grinede højt og rystede hovedet.. Han kiggede ned af Mika, og smilede. "Dit er vel heler ikke det mest moderne sæt. Er det?" Sagde han med et venligt smil.

Hun trak lidt bittert på skulderen, med et lidt ondt smil, "Jeg indgav ham, så det er ikke så trist igen", hun gabte og så op imod himmlen, "Karma is a bitch", hun smilte, før
hun bed sine to skarpe sidetænder ind i underlæben, for ikke at at dø af grin, hun så ned og holdte sig for ansigtet med hænderne, mens hun kiggede på ham gennem fingrende. "Du har lige ødelagt mit syn på dig!", hun pev og vuggede frem og tilbage, "Der var jo også en tid hvor det var in for fyre at gå med leggings og masser af make-up", hun grinte og nikkede høfligt og pillede ved det nederste af hendes hvidekjole, "Tider forandres, men for dødsengle", hun sukkede, "Vi sidder fast for evigt" hun skar en grimasse, men smilte så drillende, "Ville du da se mig ændret?", hun grinte.

Belafont grinede og rystede en smule på hovedet.
"Det er rigtig.. Heldigvis gemte jeg mig i mit hus igennem den tid.. Skulle ikke nyde noget i at beklæde mig såddan." Sagde han med et grin. Han kiggede på Mika igen, og smilede. "Ville du se mig ændret?" Sagde han, og holdt armende lidt ud til siden. Han havde ikke lyst til at spørge ind til det med hendes bror, så lod være. Han hoppede op på en balance stang, og rystede en smule på skuldrene imens han gik hen af den uden problem. "Det var sommen ikke sådan ment Mika.. Vi er hvem vi er, og jeg går beklædt i det jeg gør, da jeg føler mig tilpads i det.. Er vel samme grund de meste normale personer ville gøre.. Selv de døde.." Sagde han med et lavt grin.

Hun grinte og rode op i det allerede pjuskede hår, "Dit hus må virkelig være et mesterværk hvis du kan være derinde i så langtid", hun smilte, så hendes venstre smilhul kom til syne, "Jeg kan ikke fordrage at være inde i min villa i for langtid", hun rystede på hovedet, med et sarkastisk irrteret bilk, hun havde nemlig ikke selv designet det, eller det havde hendes tidligere "jeg", væggene skreg klinisk renhed og kulde, mens dekorationen minede om noget til en begravelse, det var sikkert derfor hun sov så trygt, hun smilte svagt. Men satte så hovedet på skrå, mens hun så på ham, "Du ser nysgerrig ud, noget du vil spørge om?", hun smilte opmuntrende og interesseret, med hænderne hvilende mod sin hage. Hun smilte let, "Jeg ved godt at du ikke mente det sådan", hun grinte, "Jeg ville bare se hvordan du taklede spørgsmålet", hun nikkede vurderende, med et skævt.

Belafont kiggede på hende, og grejede rundt på stangen, stadigt uden at have problemer med balancen.
"Havde egentligt ikke tænkt mig at spørge.. Men din bror.. Var han også vampyr?" Spurgte han. Han havde nu sine hænder i jakke lommerne. "Siden du nævnte han havde problemer med Fuldblods? Eller var det mig der misforstod? Jeg spørger fordi det ikke er normalt at fuldblods vampyrer interessere sig for andre racer.. For andet end mad eller slaver.. Selv det plejer de at bruge vampyrer til.." Sagde han, med et hint af foragt.

"Altså", hun sukkede som for at gøre sig klar på historiens gang, "Han var ikke min rigtige bror, vi havde en meget nært forhold, da vi boede og arbejdede for de samme personer, dødsengle har ikke altid bare taget sjælende fra de døde, i sin tid tog vi også sjælende fra de levende", hun skar en grimasse, "det var en pinefuld død", Hun rettede sig lidt op da hun var begyndte at hænge sig i nogle andre ting, "Men! ja han var vampyr, det arbejde vi gjorde, havde man brug for en vampyr og dødsengel, jeg tog sjælen og han tog alt andet", hun smilte sarkastisk, "Vi blev sent ud for at hente en eller anden fuldblods families overhoved", hun sukkede og kløede sig let på hovedet som for at huske, selv om hun huskede det hele rimelig klart, "Hmm, altså han endte med at falde for datteren af fyren vi skulle henrette", hendes stemme gik stile over i en kold tone, "han vendte sig imod sit arbejde", og imod hende, "Han kunne tydeligvis ikke klare opgaven", hun trak på skuldrende, "Og han fik så sin straf, end of story", hun smilte en anelse mere muntert da hun sluttede af, hun lod sin hånd røre ved den tåreformede krystal om hendes hals, "jeg fik æren af at tage hans sjæl", hun så på amuleten med et tåget lidt drømmende blik.

Belafont hørte med, og nikkede da hun var færdig. Han grinede lidt, og hoppede ned fra stangen, og gik lidt rundt.
"Det var en rimelig kold behandling han fik.. Men det var sikkert en del år før min tid, og ting virkede vel anderledes dengang.." Sagde han og grinede lidt. "Og i min ungdom, ville jeg da sikkert have gjordt det samme.." Han rystede en smule på skuldrene, og lænede sig op af en anden severdighed, og kiggede over på Mika. "Hvodan har du det med dit job? Det at skulle tage menneskers sjæle?" Spurgte han. "Altså hvis ikke du har noget imod at svare.. Så skal du bare lade være, det interessere mig bare.. Lidt" Sagde han med et halvt smil.

Hun smilte og rynkede let på næsen med armene sat overkors, "Synes nu han slap rimelig let", hun smilte drillende, og så overimod Belafont, der så ud til at være i sin egen verden aktivitets mæssigt, "Af en vampyr holder du dig rimelig godt Belafont", hun sagde det næsten anerkendende, med et grin. "Ville du ikke være i stand til at gøre det i denne tid?", hun satte hovedet interesseret på skrå og betragtede ham med sine lettere tågede øjne. Hun så lidt imod himmlen, med et vurderende smil, "Hvilken del? at tage de dødes eller levendes?" hun kunne ikke lade vær med at grine svagt, "En af dem er et job, det andet ren hobby", hun så forsigtigt overimod ham for at se hans reaktion, hun ville ikke skramme ham væk, men heller være ærlig. Hun strakte sig let igen og rejste sig, "Jeg har intet imod at svare på dit spørgsmål, dog er det skam ikke noget jeg fortæller enhver", hun nikkede en anelse alvorligt, ikke at hun ville blive fornærmet hvis andre viste det, hun var ikke af den frygtende type, tingene kunne komme som de ville.

Belafont grinede lidt, Han kiggede op på hende med et øjnbryn løftet.
"Hvad? Holder mig.. Godt?" Han grinede lidt igen. "Jammen tak Mika, men er jo ikke fordi vi ændre os så meget efter at blive bidt.. Blive blegere, og en smule tyndere, det er det.." Sagde han, og stod så still. Han tænkte over hendes spørgsmål lidt, og kiggede så over skulderen på hende.. "Som jeg forstår det.. Havde du æyst til at gøre det du gjorde? Det havde jeg ikke.." Han kiggede ned i jorden foran sig igen, med ryggen til hende. "Kan stadigt huske alle dem jeg drænedes ansigter.. Også alle dem jeg forvandlede, og dømte til en uges pinsler inden deres død.. Også dem jeg bar slog ihjel for sporten.. Og hvert af dem angre jeg.. Nej, jeg kunne ikke gøre det igen.. Jeg nyder ikke at slå ihjel.. Og drikker heller ikke med mine tænder mere.." Sagde han, og sparkede lidt til græsset under sig. Han kiggede så over skulderen på Mika. "Jammen tak fordi at du fortalte mig det. Kan ikke se hvad der er interassant i at tage en andens liv.. Men altså.. Hver sin, sine interreser" Sagde han, med et lille grin, og satte sig på balance stangen. Det så ikke ud til at gøre nogen specielt effect på ham. At han ikke forstod det, gjorde han ikke det store ud af..

Hun snøftede sarkastisk, "Du er en af de første vampyre jeg møder, som ikke opføre sig som
vampyre nu gør og ikke nyde deres udødelig liv, med", hun tyggede på ordene, "livets givne gaver", hun smilte skævt, men rettede sig så en anelse op, "Yup, jeg husker også vær og enkelt en af dem, det ikke som om de har forladt mig", hun lod sin finger glide over amuleten, huun satte hovedet på skrå og så undrende frem for sig, "Men", hun tænkte sig om, med blankt udtryk i øjne, "Jeg angre ikke? ikk en eneste? og dog", hun blødte op i et smil, "går jeg stadig i kirke", hun grinte, "Er det et bevis på at jeg ubevist angre?", hun smilte spørgende.

Belafont kiggede over på Mika igen, og rystede en smule på skuldrene.
"Bare fordi at jeg angre dem som jeg tankeløst tog livet fra, behøves andre jo ikke at gøre det.. Og fordi at du tager i kirke, behøves jo ikke være for at angre, eller sørge over noget, der kan vel også være andre grunde til at tage i kirke.. Eller? Jeg skal nok ikke snakke så meget om kirker, da jeg ikke har den mindste forstand på dem.. Dengang jeg var i live, var jeg ikke ligefrem katolik... Og har heller ikke overvejet nogensinde at besøge en kirke.. Alt det vie vand ville gøre mig paranoid.. Tror jeg." Han grinede lidt, og rystede på skuldrene som en kuldegysning.

Mika rejste sig hurtigt op og begyndte ar rode sit pjuskede hår helt til, hun havde siddet stille forlænge og havde pludselig fået en hel del energi, "Ahh kan vi ikke snakke om noget en smule opløftende", hun skar en grimasse, da emnet var ved at give hende depri på, hun hoppede smidigt op på en lygte og satte sig ovenpå den, mens hun sarkastisk vippede benene frem og tilbage.

Belafont løftede et øjnebryn og fulgte Mika med øjnende. Han grinede lidt, og nikkede.
"Hvad ville du foreslå?" Sagde han med et smil, og holdt armende lidt ud, imens han hopped op på balance stangen igen, imens han stadigt kiggede op på hende.. "Har du nogen ideer til 'hvad' dette opløftende emne skulle være omkring.. Eller måske kunne vi finde på noget at lave?" Spurgte han med et smil og gik lidt frem og tilbage.

Hun satte hovedet tænkende på skrå og lod sin pegefinger hvile mod sin underlæbe, "Dit sidste forslag lyder godt, jeg gætter på du ikke ville forslå det uden nogen ide om hvad vi mon skulle lave? så hvilke ide'er er faldet dig ind?", hun grinte sarkastisk glad for at være højt oppe, hun havde faktisk ikke fløjet i et stykke tid, så hun savnede det.