Never be affraid, don't escape just because your life is sad (Taisho=privat)

"Mhm, det bestemmer du selv, elsker alle dine berøringer.." sagde hun roligt og smilede skævt, imens at hun så på ham. Hun undslap et lille fnis fra sin strube, da han bed hende i øreflippen, idet at hun fangede ivrigt hans læber, og gengældte hedt kysset, masserede dernæst blidt hans læber og lod af og til sin tunge glide ud at slikke ved hans underlæbe, for at drille ham lidt.

"Jeg elsker også dine" svarede han og gengældte kysset med størte iver.
Han lod hånden glide over hendes bryster, greb lidt fat i dem, enden han lod hånden findes hendes baller, han tog lidt fat i dem, for at drille igen.
Han pressede sig mod hende, nød at mærke hende mod sig.
Langsomt begyndte han så småt at blive lidt tændt igen.
Han vidste ikke hvad hun gjorde, men det virkede i hvert fald.
Pludselig kom han på den ide om de ikke skulle tage hjem til hende, hun sagde jo at hun gerne ville vise ham sit hus.

Hun kiggede ham i øjnene og nød at have ham tæt ind til sig, da han pressede sig tættere ind på hende, sendte et charmerende smil og hun var glad for at han da også kunne lide hendes berøringer..
"Mhm.. så hvad har du lyst til at lave?" spurgte hun og lagde sin ene hånd op på hans skulder,
som hun dernæst lod sig glide ned af hans brystkasse, dejlige varme hud, og nussede blidt hans mave,
med sine fingerspidser, "Du bestemmer helt selv.. hvad vi skal" smilede hun og bed sig letter forførisk i underlæben.

Han tænkte sig lidt om, mens han så på hende.
"For at være ærlig er jeg lige kommet i tanke om du havde et hus du gerne ville vise frem" sagde han
"Det kunne jeg godt tænke mig at se" han sagde det lavt, bagefter kyssede han hende og lagde en hånd på hendes bryst og lå og nussede det med et lille smil.
Hvad ville hun sige til det? At han ville se hendes hjem?

Claire så op på ham, "Tja jo, det vil jeg gerne vise dig... så det kan vi godt" sagde hun med et nik, inden at et smil dukkede frem på hendes mundvige. Hun kyssede ham blidt tilbage på munden, "Skal vi.. eller vil du vente med til at vi går nogen vegne?" spurgte hun og så ind i hans øjne, imens at hun smilede skævt, og betragtede ham.
Rigtigt nok.. ville hun gerne vise sit hus for ham.

Han så lidt på hende, kyssede hende så igen.
"Jeg synes vi skal komme afsted"smilte han afslappet.
Efter et sidste kys satte han sig op, rejste sig så og hev sine bukser på, trøjen lod han ligge, der skulle meget til før han rigtig frøs, så han gad ikke tage den på.

Claire så på ham, og kyssede blidt hans læber igen..
"Vil godt vise mit hus.. hvis du stadig vil se det" sagde hun,
og bed sig hårdt i underlæben, da hun havde lidt svært med at sige det,
"Men.. du er ikke længere min mester" svarede hun stille, imens at hans mærke på hans ene håndled,
med hendes navn begyndte at forsvinde.. En blodtåre begyndte at falde ned af hendes kinder,
et tegn på at hun var ked af det og ikke ville såre ham.
Men hun kunne intet gøre ved det..
Hun håbede bare ikke på at han ville gøre noget ondt ved hende efter det. Hvilket gjorde hende lidt nervøs.

Han rejste sig op og så lidt på hende.
"Ikke din mester? Hvordan kan jeg være ikke din mester nå vi kommer lige fra sengen!" sagde han og startede med at være rolig.

"Taisho.. sådan er det bare ved at være slave.." sagde hun roligt og fulgte hver og en af hans bevægelser.. han var smuk.. hun smilede lidt, "Fortæl mig.. elskede du mig virkelig?" spurgte hun dog stille, og betragtede ham. "Taisho.. kom her.." mumlede hun og lagde sit hoved en smule på skrå, imens at hun lod sine hænder glide op langs sin side og videre op til sine bryster, hvor hun selv tog fat. Imens at hun så afventende på ham, dog lagde hun sine hænder ned igen i dynen, hvor hun tog dynen lidt om sig..

"Spørgsmålet er vist om det betyder noget for dig!" hans stemme var ikke længere den kærlige, men mere hård og kold i det, det var ikke med vilje, det kom bare altid nå han blev lidt sur.
"Betyder det noget for dig? Eller hygger du dig bare til højre og ventre og er ligeglad med hvem der er din mester? Bare du får noget, ikke? Jeg er bare en tilfældig forbigående, ikke? Lige som alle andre!" han så afventende på hende

Claire kiggede på ham, "Jeg hader at være slave vampyr!" sagde hun med en hård tone i stemmen, "Du ved ikke hvordan det er!" mumlede hun imens at hun vendte sit blik ned mod sig selv, "Det jeg ønsker.. kan jeg ikke få" sagde hun stille og sukkede lydløst, hun ville ikke ende med at komme op og slås med ham, "Min drøm.. er at få en kæreste, senere hen i livet at blive gift.. også måske med tanken at få børn" forklarede hun og tog hårdere fat i dynen da hun knyttede sine hænder, "Og det kan jeg ikke, fordi jeg netop blot er slave vampyr!" udbrød hun og hvis hun kunne ville hun helt klart begynde at græde..

Han kunne ikke klare at se hende så nedtrykt.
"Undskyld" sagde han
"Er overhoved nogen måde du kan ophæve det der slave noget?" spurgte han og satte sig på senge kanten.

"Ja.. men jeg ved ikke helt hvordan" sagde hun og bed sig hårdt i læben, "Har også selv tænkt over det.. så jeg ikke vil komme til at såre flere.. vil jeg nemlig ikke" svarede hun og kiggede på ham, "Du behøver ikke at undskylde.. mere mig der skal undskylde.. men jeg nød at være sammen med dig.. jeg følte at der var noget kemi.. hvis jeg da ikke tænker forkert" sagde hun stille og rømmede sig lidt, "Hvis jeg skal have det fjernet i mit sind.. så tror jeg den bedste måde er at dræbe mig helt så jeg bliver til et spøgelse.. men jeg ved ikke.. tror ikke at der blot vil være nogen som så kunne finde på at elske et spøgelse.." mumlede hun.

Han så lidt på hende.
Han skubbede blidt en af hendes hårtotter om bag hendes øre og lagde hånden bag hendes nakke, lænede sig så frem og kyssede hende blidt.
"Du er virkelig speciel Claire" smilte han bagefter og så hende i øjnene.
"Jeg elskede dig Claire, det tror jeg virkelig jeg gjorde, du fremkaldte nogle følelser i mig jeg ikke vidste jeg havde...Du gjorde mig faktisk lykkelig igen" sagde han, det lød godt nok blødsødent og det holdt han ikke af, men det skulle jo siges.
Hvad han følte.
Det var sjældent han snakkede om sine følelser.
"Og det tror jeg også jeg stadig gør, om du er vampyr eller spøgelse"

Claire lod ham gøre hvad han ville og hun nød hans berøringer, da hans hud rørte ved hendes, hun blev dog overrasket da han kyssede hende. Havde hun ikke regnet med overhovedet ikke. Idet at hun lukkede sine øjne lidt, "Som hævn.. må du gerne dræbe mig, men Taisho.. jeg skal dræbes på en bestemt måde.. mine knogler skal første brækkes, inden at der skal sættes ild til mig, ellers vil jeg bare genopstå som slave vampyr, hvis du ikke gør det først.. vil gerne have at det er dig som dræber mig" tilføjede hun og kiggede ind i hans øjne, "..Du vælger selv hvad du syntes for en skæbne jeg skal gå i måde, efter at jeg har ødelagt det imellem os" mumlede hun.

Han så lidt på hende og stivnede så.
For en gangs skyld var han i tvivl om han kunne slå ihjel.
Han så ind i hendes øjne.
Han tænkte længe, så man var lige ved at tro han aldrig ville svare.
"Claire..." mumlede han
"...Du har ikke ødelagt det, man kan vist på en måde sige det lige er begyndt, vis du synes" sagde han roligt.
"Men vis jeg skal dræbe dig..."
*og påføre dig megen smerte* tænkte han samtidig
"...Så vil jeg være helt sikker på det er det du vil"

Claire lagde en hånd på hans kindben og fangede blidt hans læber, hvor hun masserede hans læber heftigt inden at hun kyssede ham blidt.
"Jeg har måske en anden udvej" sagde hun og kiggede lidt ned af sig selv,
imens at hun lod sin frie hånd glide ned på ved hendes hals, hvor hun tog fat i hendes halskæde, hvor der var et kors som vedhæng, en halskæde, som hun altid havde på sig.
"Jeg kan vælge at blive en normal vampyr eller et menneske.." smilede hun skævt og kiggede ham dernæst i øjnene, "Jeg vil ikke selv blot vælge, da jeg også vil høre din mening, vil tilfredsstille dig.." sagde hun med en hviskende stemme.

Han smilte lidt og nød kysset til fulde.
"Jeg fortrækker almindelig vampyr så, mennesker er så svage" sagde han
Folk der havde kendt ham rigtig længe vidste der lå noget bag at han synes mennesker var svage, at han var blevet forladt af en.
"Det pynter dig at være vampyr, trods alt"

Hun lukkede sine øjne og nikkede lidt, hun var enig med i at mennesker var svage da det trods alt også var hendes føde, et menneske kunne aldrig flygte fra hende, når hun var i gang med at jage. Hun smilede svagt imens at hun prøvede at slappe af i kroppen, inden hun igen tog fat i halskæden dog med begge hænder, og tog den af over sit hoved.
Imens mærkede hun hvordan hun egentlig blev svag, hendes bror var sygeplejerske og en vampyr, som havde givet hende et middel der var i halskæden, som havde noget magi i sig, som gjorde at hun kunne vælge at være en normal vampyr eller blive genfødt til et menneske, hvis hun en dag havde fortrudt at være en slave vampyr. Hun væltede ned, lidt sammen krummet i hans skød og udstødte et skrig, imens dukkede et sår op tæt ved hendes hals, mere eller mindre en bedre beskrivelse, en meget stor rift, som begyndte at bløde, hvor al den blod fra at være en slave vampyr, begyndte at falde ud af hende, imellem tiden blev hun mere bleg end i forvejen og der blev ligeledes mørkt omkring dem, hun begyndte at ryste i kroppen og der dukkede tatoveringer frem på hendes krop.. specielt ved hendes ryg. "Taisho.. jeg elsker dig" mumlede hun lavt og bed sig i læben, imens at hun koncentrerede sig, og havde ikke regnet med at hun ville blive så svag i kroppen. Hun følte sig virkelig svag. Imens at hendes øjne stadig var lukket, et svagt smil var dog plantet på hendes læber. Der ville gå lidt tid før at processen var overstået, dog begyndte såret på ved hendes hals, lige så stille at forsvinde.

// https://2img.net/h/oi25.tinypic.com/2117yok.jpg - tatoveringerne, hvor der længst nede på hendes ryg vil der stå; FALLEN. ^^' //

Han var lidt overrasket hvor voldsomt det så ud, men lagde en beroligne hånd oven på hendes hoved, da hun lå ved hans skød.
Han så lidt på blodet der løb af sted og var næsten bange for hun skulle dø fordi alt blodet forlod hende.
Men han stolede på hun vidste hvad hun gjorde.
Et stort stykke af sengen blev vådt af blod og det løb ned på gulvet og ud over hans ben, men han ignorerede det og så på Claire.
"Jeg elsker også dig, Claire" sagde han lavt og varmt.

Hun mærkede også et halsbånd dukke frem omkring hendes hals, som begyndte at stramme om hende, hun udstødte endnu et skrig, idet at halsbåndet gik i stykker og en masse skygger kom frem som fløj rundt om dem, inden at de forsvandt med et puf, blodet ved hendes hals stoppede helt og hun fik et lille fint sår omkring ved halsen.. stille åbnede hun sine øjne og kiggede op på ham, "Hej.." smilede hun skævt og undslap et suk, det var dog ikke et negativt suk, processen var færdig.. og hun var nu blot en almindelig vampyr. Hun havde ikke længere en mester eller skulle være afhængig i at få en mester. Hun var nærmest genfødt, hvis man kunne sige det. "Undskyld.. angående med blodet" sagde hun stille.

Han så lidt på hende, lod en finger glide fra panden og ned til hendes hage ved at fælge kæben.
Så smilte han.
"Det gør ikke noget" sagde han
"Det kan gøres rent" så kyssede han hende

Hun lagde sine arme op omkring hans hals, og gengældte blidt kysset.
Kyssede ham flere gange og kiggede ham ind i øjne, hun elskede ham virkelig,
og hun ville ikke forlade ham, så var det ham som skulle forlade hende,
"Vil du fortsætte med at blive her.. eller vil du gerne med hjem til mig?" spurgte hun og imens at hun snakkede berørte hendes læber hans. Hun smilede og det kunne ses på hende at hun var glad.

Han smilte også og følte sig gladere end han havde været længe.
"Jeg vil da stadig gerne se dit sted" sagde han, han tøvede lidt men rejste så op.
"Men allerførst vil jeg gerne finde noget nyt tøj og have fjernet det værste blod" sagde han og så lidt på hende.
Så gik han hen til sin kiste hvor han havde sine ting, han åbnede den og kiggede lidt ned i den og tog så et andet par hvide bukser op.
Han smed de andre og tog dem på.
Så hentede han en spand og fyldte vand i den og med en klud fik han fjernet det værste blod fra gulvet.
Han skyllede også lige hans hårspidser der åbenbart havde dyppet sig i blodet.
"Såe...ud over sengetøjet er her helt rimligt igen" ikke fordi han gik vildt meget op i renlighed, men ingen gad da at vade rundt i blod...så vidt han vidste.

Claire satte sig hen til sengekanten og så på ham, imens at han gjorde alt det arbejde.. hun smilede, "Jeg kan tage det med hjem.. og få det renset?" spurgte hun og fugtede let sine læber, da hun førte sin tunge ud som berørte hendes læber, et breder smil dukkede frem på hendes læber. Inden at hun så rejste sig op fra sengen og så efter sit tøj.. som hun tog fat i og dernæst på.