Forbidden place // Ino no Taisho- privat//

Det var en almindelig sensommer aften som alle andre, men denne unge dame var et sted hun ikke burde være. Hun var ligeglad med hvad regeringen sagde, dette var hendes sted og ingen andens. Denne unge dame hed Samara, hun var animagus og var i hendes tiger form, den var sort med sølv striber. Samara sad helt alene eller det troede hun da ihvertfald, for det var ingen at se i miles omkreds, måske var det fordi det var forbudt at være der hun var.

" Der er aldrig nogle der tør komme her ind" sagde Samara og forvandlede sig til hendes menneske form, hendes lange mørkerøde hår sad løst ned af ryggen på hende. " Hvad var det?" spurgte hun sig selv og kiggede rundt, hun havde hørt en lyd, men kunne intet se, men hun vidste der var nogle på vej så hun var på vagt

Ino no Taisho standsede op uden for legepladsen.
Lige som forlystelsesparken lignede den en der var ved at falde fra hinanden.
En lille frisk brise fik hans lange hvide hår til at bølge let, håret var sat op i en hestehale.
Ellers havde han lette, hvide, posede bukser på og en hvid trøje der blev holdt sammen på midten af et hvidt bælte.
Ellers havde han bare tæer.
Han overvejede lidt hvad han skulle, men hoppede så over porten og begyndte at gå mellem de forskellige ting, gynger, rutsjebane osv.
Snart opfangede han en duft, lidt ála animagus agtigt.

Samara kunne mærke denne person ikke var menneske mere dæmon, eller vampyr, om personen var god eller ond vidste hun ikke, men fandt sikkert snart ud af det. Hun kiggede i retningen af hvor energien kom fra og fik øje på en mand som var væsentlig ældre end hende selv. Samara smilte for sig selv og kig han lidt i møde

Han så hurtigt til siden og stoppede op.
Han så lidt på hende, nogen trussel? næppe, lyst til at angribe? Næppe.
Altså han kunne slappe af.
Han ventede på hun kom hen imod ham
"Hey" hilste han

" heij" sagde Samara for at virke imødekommende for det var sådan hun var. han gik tættere på ham for han så ikke specielt truende ud overhovedet og smilte stadigg en lille smule. " hvad laver du her?" spurgte hun stille, hun troede kun det var hende der kendte dette sted, men åbenbart ikke

Han så lidt på hende
"Jeg kan jo spørge dig om det samme, men ellers kom jeg bare forbi" sagde han, med et sidste bedømmende blik så han sig lidt omkring igen.
Hun virkede imødekommende, men han var opmærksom alligevel, hun var jo stadig fremmed.

" Tja jeg bor ikke så langt herfra" sagde Samara og smilte blidt til ham, hun var ikke bange overhovedet, men dog på vagt, eftersom han var dæmon