aften-tur i parken (CatAlice)

S: parken
T: aften
V: lunt, solen er lige gået ned
O: næsten mennesketomt, springvand, træer, buske osv.

Taisho kom gående ind i parken, på havde sine sædvanlige posede, hvide bukser, og sin hvide trøje der blev holdt sammen af et hvidt bælte.
Ellers havde han bare tæer.
Hans lange hvide hår sad i en høj heste hale som altid.
Folk der så ham kiggede altid endten nysgerrigt eller som om han var åndssvag, men han var lige glad.
Hans mørke, opmærksomme øjne havde straks set at parken var tom og så ville han unytte muligheden til at gå en tur gennem den.
Han så sig lidt omkring om kom snart til springvandet, det var en hyggelig lyd af vand og der var stadig nogle bier og fugle der ikke var gået i seng endnu.
Man kunne så småt også høre fårekyllingernes musik.

CatAlice sad under et træ, sammen med sin kat Mulle. De sad ikke særlige langt fra springvandet. Hun kælede Mulle som lå og halv sov, men hun selv så rundt og lyttede. Skønt der ikke var flere end dem selv. Fugl fløj forbi hende, den var på vej over til springvandet. Men hov der kom frem, nede bed springvandet. "Når så var vi ikke alene alliegvel Mulle". Han lyuftede hovedet og de begge så over på sprindvandet.

Han opfangede straks lugten af noget andet, noget som ikke var et menneske, måske nærmere en slags animagus?
Han var dog ikke bange for at blive angrebet, nok skulle han være p åjagt, men han havde entilvidre kun mødt venlige animaguser, så han frygtede intet.
Han så over springvandet og stoppede op, der sad hun jo, og med en sød lille kat.

CatAlice så på ham der stod og kiggede på hende. "Hvæs", hvæssede Mulle. "Hva er der Mulle?", og begyndte at blive lidt urolig. "Miav", sagde han stille. "Shit, er det en dæmon?!", hivskede hun. Mulle nikkede med sit hoved. CatAlice havde indtil videre kun mødt onde og baske dæmoner. "Bare lad som ingen ting", hviskede hun og kiggede væk fra springvandet.

Hvad var der med hende?
Hvorfor ignorerede hun ham pludselig? Det kunne han ikke bare acceptere.
Han gik uden om springvandet og målbevidst hen til dem.
Katten lignede en der bare gerne ville lades i fred, måske kunne den mærke hvad han virkelig var? Men burde den ikke også kunne mærke at han ikke var direkte ond, at han ikke ville angribe nogen der ikke angribede ham?
Han så lidt på dem endtil han var nogle få meter fra dem.
"Godaften" sagde han, lidt koldt og hårdt, som han plejede til fremmede

Hun lyftede sit blik op, "Hej", sagde hun hårdt og klart til ham og kiggede så hurtig ned igen. Mulle vente sig om, så han have rumben mod ham.
CatAlice rykkede uroligt på sig og satte sig lidt mere op. Han lød godt nok noget barsk i det, tænkte hun og havde ikke mod til at kigge op på ham.

Han kunne godt mærke hun var lidt nervøs og på en måde glædede det ham.
At hun svarede hårdt igen vidste bare at hun endten ikke var alt for svag eller at hun måske, ja, var nervøs.
Han tog ikke af kattens uhøflige opførsel.
"Hvad laver i på denne tid og så lige her?" spurgte han, lidt hårdt som før, men man kunne godt mærke han bare ville snakke

"Øm... øm..", stammede hun og kiggede lidt op, "det samme kunne jeg også spørge dig om", sagde hun. Da hun ikke selv havde et svar klar, og noget skulle hun jo sige.





//undskyld lige det korte svar//

Han grinte lidt
"Jae, det kunne du jo" sagde han
"I modsætning til dig vil jeg gøre et godt eksempel og svare: jeg er bare ud og gå en tur, faktisk på vej hjem for at være ærlig" sagde han og så sig omkring, altid opmærksom på sine omgivelser for ikke lige pludselig at blive angrebet

"Heh, okay", sagde hun og kiggede helt op. "Jeg nød lige solen gå ned".
Hun så hvordan han var på vagt og kiggede rundt. "Er der nogen efter dig", spurgte hun og smilede skævt. Hun ville afprøve om han var god eller ond.

"Nææ, men man kan jo aldrig vide om der er nogen, en sulten vampyr eller lignende" svarede han og kiggede sig omkring en sidste gang.
Han så på hende, hun var faldet lidt til ro og lignede en der ville bedømme ham på et eller andet, måske om han nu også var et uhyre som hans race plejede at være.

"Hehe.. er du bange for vampyr?",drillede hun ham.
Mulle vendte sig om og så op på manden. "Miav", sagde han sjovt og kiggede på CatAlice. Hun klukkede, og nikkede så til katten.

Han så hårdt på hende og virkede pludselig hård igen
"Nej, jeg er ikke bange for noget" han var bare mere opmærksom end noget andet nå det galt vampyre, en vampyr havde engang været lige ved at dræbe ham-...og sådan noget ville vel gøre alle opmærksomme, for det ikke skulle ske igen.
Faktisk hade han vampyre...men han var ikke bange for dem.

Hun kunne se på ham, at han blev mere hård i det igen.
"Nå okay", hendes glade stemme forsvandt lidt, "men holder du så øje efter dem?".
Hun var begyndt at blive lidt nysgerrige. Hendes kat Mulle, kiggede også nysgerrige på ham.

"Dem som alle andre" sagde han med et skuldertræk
"Som sagt: man ved aldrig hvem eller hvad der kommer" han så lidt på hende
"Men u har måske ingen grund at passe lidt på?" sagde han, måske var der heller ikke meget her i byen, han kom jo fra skoven og der var nok lidt mere?

"Nø", sagde hun og tænkede sig lidt om, "eller ikke her, men i den skov jeg og min kat bor i". Han behøvede ikke være opmærksom, når han stod tæt på hende. Vampyrene gjorde hende ikke noget, da hun engang kom til at sætte ild til en vampyr. Hun er jo en værre klodsmajor og desuden var hun også venner med nogle vampyr. Hun smilede til ham, "men du må da være lidt bange.. da du er så opmærksom?"

Hvad var det hun ikke fattede ved at han ikke var bange?
"Jeg er ikke bange, forstå det dog, jeg er bare opmærksom!" han fik en fornemmelse af at hun aldrig havde prøvet at skulle overleve, at slås sig gennem tilværelsen

"ok, det må du undskylde", sagde hun og kiggede bedende på ham.
Mulle kiggede sjovt på manden og smilede til ham. Det så altid sjovt ud når Mulle smilede. CatAlice strakte sig, "Øm hvad hedder du fremmede?"

"Ino no Taisho" svarede han
"Bare kald mig Taisho...Vis du får brug for at sige mit navn, hvad med dig?" han lagde armene over kors, ikke ment som noget bestemt, men fordi han tit bare godt kunne lide at stå sådan.

"Jeg hedder CatAlice.. men du må godt kalde mig Alice eller bare Ice. Og ham har", sagde hun og pegede på katten. "Hedder Mulle, men du må godt kalde ham Muse". Hun så lidt underliget på ham, hvorfor stod han nu sådan? Hun fandt to æbler frem, som hun havde gemt ved siden af træet. "Vil du have et? jeg kan allievel kun spise et" sagde hun og rakte et æbel til ham.

"Jamen hej med jer så...Jo tak" han tog imod æblet med et lille smil og tog en ordentlig bid af det og tyggede det godt igennem, æblet var lidt sødt men også lidt surt, lige som han ville have det.

CatAlice tog også et bid af sit æbel, men ikke nær så stort som Taisho. "Du godt side her.. vis det er du ikke skal nu steder hen", sagde hun og rykkede sig lidt. Hun var blevet lidt mere rolige, da det så ud til han ikke ville gøre hende og Mulle noget. "miaav", sagde Mulle og kiggede på CatAlice. "værsgo", hun og gav katten en lille fisk. "nå men vil du det?", spurgte hun igen, kiggede op og smilede til Tasiho. Det var jo altid godt med selskab.

"Jeg skal intet, men jeg tror bare jeg bliver stående end til vidre" sagde han og kiggede sig hurtigt omkring igen, nu mest bare for at se om det var andre.
Det var ikke fordi han havde noget mod hendes selskab, han havde det bare bedst med at stå op og især nå han var sammen med fremmede, og Alice var jo stadig fremmed.
Han så lidt på katten og smilte lidt, han elskede katte, desværre kunne de ikke rigtig lide ham, nok fordi han kunne forvandle sig til en gigantisk hund.

"Nåre ok", sagde CatAlice og tog endnu en bid af æblet. Mulle smilede tilbage til Taisho.
"Min kat kan vist godt lide dig"smilede hun og kælede Mulle.
Men pludselige begyndte han at hvæsse og CatAlice stivnede. Hun rejste sig op, "Jeg tror der kommer nogen, men jeg er ikke helt sikker", sagde hun nervøst.

Han smed resten af æblet i den nærmeste skraldespand og rettede sig helt op, man kunen tydeligt se at han var opmærksom, at han lyttede om der var/kom nogen og prøvede at snuse i luften, for måske kunne han lugte personen før han så den?