Halv ny og alene....

S: I en lysning i skoven.
T: 21:20.
V: Fint. Himmelen er blå og der er en masse stjerner.
O: Masser af træer
D: I april.



Sea lå i lysningen midt i skoven. Hun sukkede og så op på stjernerne. Hun så sig om. Der var ingen andre end hende selv. *Gid der ville komme en!* tænkte Sea og lagde hovedet tilbage. Hun lukkede øjnene et kort øjeblik og lagde mærke til alle skovens mystiske lyde. En gren blev knækket lidt inde i skoven og Sea fór op. Hun var oppe på ingen tid. Hun stod i angrebsposition. Hun stod stille lidt, emn så at det bare var en lille harmløs kanin. Hun lagde sig ned igen.

Moon var angrebsposition, hun var i ulv form. Hun hørte nogle tanker. Hunrystede kort på hovedet, men det var lydløs. Hun var en sort ulv. Hun kiggede rundt, hun fik øje på kanin, som hun havde været ved at jage. Hun jage ikke så tit, hun var ikke god til det. Hun kiggede videre rundt, hendes grønne øjne kiggede på pigen. Hun havde ikke set hende før.

Sea prøvede at ignorere alle lydene omkring hende. Hun åbnede øjnene og så op på stjernerne. Hun kunne lige pludselig ikke ligge stille mere. Hun rejste sig op og snurrede et par gange rundt om sig selv. Da hun drejede rundt lagde hun mærke til noget som ikke var som før. Hun standsede brat op og så lige på ulven! Sea stirrede på ulven. *Vil den gøre mig for træd?* tænkte hun hurtigt.

Hun rullede på en måde med øjnene. Hun kiggede på hende, hendes blik var rolig. Hun gik lidt rundt om et træ, hun slap ikke øjnene fra pigen. Hun stoppede blidt op på den andenside. Hun havde forbindning på den ene pote. Men hun kunne godt kæmp hvis hun skulle. Hun lænede sig mod træet

Sea fjernede ikke øjnene fra ulven, men så ikke så fjendlig ud som før. Hun gik et skridt tilbage. *Er det en animagus eller sådan noget?* tænkte Sea hurtigt. Hun så helt alvorlig ud, men hendes øjne var stadig brune. Hun rettede sig op og strøg noget hår bag om det ene øre for at vise at hun ikke var bange.

Hun kiggede undrende på hende, hvad lavede hun ud i skoven? Og på den tid? Hun gik selv få skridt tilbage, før ikke at gøre pigen bange. Hun slap ikke bliket fra pigen. Hun kiggede hende øjnene. Hun så lidt menneskelig ud, i forhold til en rigtig ulv. Hun knurrede ikke, som hun pejede at gøre, når hun mødte nogen. Hun viste ikke hvorfor.

Endnu et par grene knækkede, og Pitch trådte ud i månelyset.
"Godaften. Er det din kat?"
Han pegede på ulven, mens han så på Sea.
"Den ser ud til at være såret..."
Han bøjede sig ned, og holdt forsigtigt den skadede pote.

Sea så overraskde på den nye.
"hej, og nej, jeg kender ikke den ulv!" svarede Line og hendes øjne flakkede fra ulven til den nye. "Oh ja, jeg havde ikke set at den var såret!" svarede Sea hurigt. Hun blev ved med at holde øjnene på ulven.

Moon knurrede og trak sig mere tilbage, da ham tog fat i hendes pote. *Kat!? Jeg er en ulv! Ikke en eller anden kat!* tænkte hun srut, hun kunne ikke li når folk kaldte hende for en kat. Hun havde ikke mere bliket på Sea, men på drengen hun ikke kendte eller har set. Hun knurrede stadig af ham.

Sea læste deres tanker. "Nej, jeg aner ikke hvorfor han kalder dig en kat!" svarede hun på ulvens tanker. Hun stod helt afslappet nu. Hun gik lidt tættere på dem. "Den kan ikke lide at du kalder den for en kat!" sagde hun til drengen. Efter at hun havde sagt det, trak hun sig lidt væk igen. Hun satte sig ned midt i lysningen.

"Nåda. Er den da en formskifter? For mig ligner den en kat. Det må du undskylde."
Han smilede skiftevis til ulven og Sea, og rejste sig så.
"Mit navner for resten Pitch. Goddag."
Han rettede lidt på sin hat, og kiggede op i himlen.

Sea grinte lidt. "Jeg hedder Sea. Rart at møde dig" smilte hun.
Hun så ned mod ulven. "Hvad er der sket med dig pote?" spurgte hun den.
Hun så op på Pitch igen. "Hvad er du egentlig for en?" spurgte hun nysgerrigt. Hun så sig om for at se om der lige pludselig skulle komme en til person, men det så ikke sådan ud.

Hendes knurre stoppede lidt efter, hun kiggede på Pitch, før hun kiggede mod Sea.
Hun havde bare troet da Sea var et menneske, men nu var hun sikker på at det var SEa ikke helt bare.
Hun stod stadig lidt fra dem, men hun gik få skridt frem mod dem. Hun var lidt nysgerrigt, for at vide hvad hun havde med gøre.

Sea smilte ned til ulven. "Hvad hedder du?" spurgte hun ulven.
"Du kan bare tænke det!" smilte hun. Hun drejede en omgang rundt om sig selv for ikke at stå så stille. Hun så skiftevis fra ulven til Pitch. *Kan den ulv ikke gøre sig til et menneske eller sådan noget så vi kan snakke?* tænkte Sea imens hun ventede på et svar fra ulven.