Månens Aften //Thea//

Dato. 21/7-2010
Tid. 23:32
Omgivelser. bygninger, butikker der er lukkede, enkelte restauranter der stadig er åbne.

Robin kom gående langs hovedgaden. Det var køligt og månen lyste. Der var en blid vind, som stille lejede med Robin's hår og samtidig førte en duft af menneske hende mod hende. Robin mærkede hvordan hendes hals snørrede sig sammen, men undgik blot restauranten og småløb videre.
Robin stoppede op og kiggede hen mod en forretning, der en gang havde tilhørt hendes mor. Det var meget lang tid siden, så Robin gik videre for ikke at få alt for mange minder.
Siden Robin var blevet bidt, havde hun ændret sig. Hendes udseende var som en vampyrs, men man kunne stadig se hendes Dødsengel-træk i hendes hår og den måde hun var på: lidt dyster og lidt for rationel.
Robin gik videre i et stille tempo, og tog sin grå hætte fra hendes jakke (se ava pic) på. Hun frøs ikke - det kunne hun jo ikke, uanset hvor meget Døsengel hun havde i sig.

De små fine balarinaer i en glank sort lak kunne svagt høres hen over astfalten. De små klik der altid kom kunne man så også høre om person havde travl, slappede af eller måske ahvde det dårligt. Ens sko var en del med til at sfslørre ens følelser. Og denne person med disse sko var en lille blanding af afslappende og munter. Det var en pige på omkring de 16 år der ejede skoene. Hun havde smukt lavlange mørke krøller der hang perfekt ned over hendes skuldre og som vinden havde fundet det sjovt at lege med. Dog kun spidserne. Hendes øjne havde en speciel mørke havblå farve som også stod godt til hendes hed der ikk var for bleg eller for brun. Hun var iført en hvid sommerkjole der gik hende til lige over knæende. Hun lignede del bare en af de mange andre piger i byen ud over de to små dunede og snehvide englevinger der sad på hendes ryg. Og blafrede for at sige: "Vi er ægte".

Robin duftede en fin, ren, men stærk duft komme hende i møde. Hun kiggede over på den anden side af gaden, og så en pige - med helt hvide vinger, komme hen imod hende.
"Engel..." sagde Robin, forundret over at hun var helt engel og ikke bare halv engel. Robin stoppede op og kiggede på englen. Det var hende som den fine, rene og stærke duft kom fra.
Selv var Robin jo Dødsengel, så hendes sind var knapt så positivt som en normal engels. Robin's vinger reagerede på Robin's tanker og viste sig pludselig. De var noget større end normale Døsengles vinger, da Robin jo var halv vampyr - hendes dyreskikkelser hun kunne forsvandle sig til, var også blevet større - og Robin's vinger var en hel del større en englen ovre på den anden side.
Robin strakte hendes vinger, da den blide vind legede med hendes hår, og hendes grå jakke. Hun havde sorte bukser på og en helt hvid skjorte, der næsten lyste op i natten.

Thea, som var navnet kunne denne engel, havde med det samme kunne fornemme et stirrende blik mod sig og lidt efter en ændring i luften om hende som om noget stort pludslieg var kommet frem. Så så hun sig lidt rundt og hun fik så øje på den anden pige. Måske lidt yngre end hende selv. For det kunne jo godt ske at denne pige havde levet længere end hun så ud til men alligevel yngre. Denne pige kunne ikk være en cosplayer. De store sorte vinger der var hun hendes ryg havde Thea set en smule af da de var kommet ud og da de strakte sig var der ingen tvivl. Thea stoppede roligt op og så roligt over mod denne dødsengel. Dog var der noget andet over hende. Noget mere koldt og...hendes blodtørst var større. Selv var Thea jo en ren lysengel men alligevel var hun anderledes. Hun havde ved hendes 1 års fødselsdag fået en forskydt sjæl. Det havde gjort så hun ingen skygge havde og at der var en kulder der gemte sig i hende. Samt efterladt et mærke på hende ene skulderblad lige ved siden af hendes venstre vinge der mest bare lignede en avanceret tatovering. Thea så lidt forvirret mod denne dødsengel. Hvorfor havde hun spredt sine vinger?

Robin smilte til engeln overfor hende. Hun var nok ældre end hende selv, rent fysisk, men turde ikke gætte på hvor lang tid denne engel havde levet.
Robin vinkede forsigtigt til engeln overfor hende og samlede sine vinger på hendes ryg. De var stadig store at have på rykken, men vejede ingenting for hende.
Englen foran Robin, gjorde hende helt forbavset. Hun var noget af det reneste hun nogensinde havde mødt, og alligevel var der noget lidt... anderledes over hende.
Robin's anden evne (at kunne kontrollere en mørk tåge) kunne ses, da tågen altid fulgte hende, hvorend hun gik. Den bevægede sig elegant efter hende, og gjorde hende blot mere dyster, end hun faktisk var. Tågen kunne svagt ses i mørket, og havde altid været der.

Thea lagde sir hoved let på skrå og så stadig bare på denne dødsengel. Betragede hende. Studerede hende. Åd hende med øjnene. Men ikk stirrede det mindste. Hun løftede roligt sin ene hånd og vinkede med sine fingre der hverken var for lange eller for kort og det var ikk alt for tynde men dog heller ikk for tykke. Det var lige tilpas og de passede til resten af hendes krops brynging ud over at man dog nu kunne skimme en lille mave. Og man kunne sagten se at det ikk var fordi at Thea havde spist for meget uden motion. Der var ren faktisk liv i hende der var begyndt at udvilke sig lidt efter lidt. kort sagt; Hun var simpelthen gravid. Et smil fik samlet sig på hendes bløde og let lyserøde læber. Et varmt og venligt nok smil dog kunne kulden ses i mundvierne. Så begyndte hun at gå. Ikk ligeud men over gaden og hen mod denne dødsengel der vist gik og luftede hende vinger.

Robin fornemmede andet liv ved englen. Det var jo en del af Robin's Dødsengel-evner. Hun blev overrasket, da hun fandt endnu en puls, endnu et hjerte, der voksede. Robin smilte, da englen gik hen mod hende, forundret.
Robin bed sig i læben, glædede sig til at møde denne rene engel. Det var dog utroligt - kunne engle virkelig blive gravide? Var der en chance for hende selv, så?

En bil kom farene lige mod Thea. Men kunne se at bilisten godt havde set hende og prøvede at få stoppet bilen. Thea satte roligt af fra jorden og sprang let og elegant op og landede igen et kort øjeblik på bilens tegn hvor efter at hun igen sprang og landede på fortorvet for at dødsengel var. Thae så lidt efter bile og så på pigen der nu stod lidt fra hende men foran ehnde. "Hej.." sagde hun så helt ubekymret med en overraskende blid og rolig stemme som med garanti tilhørte en engel. Dog lå kulden også gemt der. Hun strøg en af hendes mørke og krøllede lokker væk fra sit ansigts så den ikk generede hende mere.

"Hej.." svarede Robin, med en noget mørkere stemme, end englens. Robin kigede nysgerrigt på hende, hvordan hun bevægede sig, hvordan hun snakkede. Robin's vinger bevægede sig nu igen, bare en refleks. Robin lyttede til englens hjerte, den lille inden i hende's hjerte ... pulsen var stærk, selvom den lille var ved at vokse sig større.
Den fine, rene duft hang fast ved englen og Robin var overrasket over 'heligheden' over englen - hun var fuldstændig ren.

"Ja undskyld men jeg kunne bare mærke dit blik lige rettet mod mig og sådan noget så jeg ville egentligt bare lige høre om det var så sjældent at du så en engel.. Jeg kan da se at du også er en" forklarede Thea rig roligt og med et lille hjertevarmt grin. Hun kunne svagt se at pigen havde sin opmærksomhed halv et andet sted men hvis det var noget med hende at gøre så kunne hun jo bar spørge hende. Thea ville me glæde svare på forskellige spørgsmål. "Men..du ser da ud til at være en ung engel og sådan" Hun lagde så sit hoved let på skrå igen og smilte stadig.

Robin lo stille.
"Det var ikke min mening at stirre, det mener jeg heller ikke at jeg gjorde, men ..." Robin var tavs,"Ja, du er bare så ... lys," Robin lød lidt overrasket, "ingen onde tanker, at all." hunsmilte venligt til englen.
"Ja, jeg er også engel," sagde Robin, "halv Dødsengel." Robin smilte. Hendes røde øjne burde afsløre hendes anden del.
Robin vidste ikke om det var påpasseligt at spørge til hendes lille, i englens mave. Måske ville hun bare holde det for sig selv, men Robin var så nysgerrig. Robin var jo godt nok kun halv engel - og en mørk en af slagsen - men kunne det virkelig være rigtigt? kunne hun få et barn? det ville jo være helt... nyt.