Viden er Magt... (Faith)

Vari gik afsted igennem den skov der var ved at putte sig ind i mørket fra den hurtigt svindene sol. Vari havde helt ærligt ikke noget imod mørke... Det skjulte hans mange udåder. Et lille smil dukkede op på hans læberda han tænkte den sætning igennem.. Og han havde ret.
Dyrene gik i en stor bue rundt om ham. De kunne alle lugte hvordan rådnede ting brændte igennem alle de andre dufte. Vari kunne få duften til at forsvinde, når han var ude at jæge... Men han brugte den til at få dem til at skrubbe af.
Nu havde han vandrede rundt i flere dage og ledt efter Oprørene... Men uden held... Det ene rygte efter det andet... Men han havde dog fået fat i nogle navne, men ellers var der intet andet han vidste om den tåbelige Oprørsgruppe... Han ville finde dem inden han valgte en side, men han var fristet til at bare slutte sig til Zane lige nu...
Varis påklædning var simpel. Hans sorte Læder Rustning, hans to sværd hang på hver sin side af hans hofter og hans rygsæk var halvt skjult bag hans ryg.
Et hurtigt blik op på himlen fortalte ham at det muligvis ville regne om natten... Det kunne muligvis være et problem... Men ellers gjorde det ikke noget...
"Hvor er jeg overhovedet?" spurgte han lavt sig selv. Han havde bare gået afsted, mens han havde haft hovedet fuld af tanker om hvor han skulle finde nogle fra den Oprørsgruppe... Det var jo ikke engang fordi han ville skade dem... Han ville bare vide hvilken side han skulle vælge...
*Så jeg lige noget?* spurgte han sig selv og drjede lidt rundt. Han var sikker på han havde set en bevægelse ud af øjenkrogen... Det ville ikke være et dyr, da de undgik den rådne stank... Men hvad var det så?

En tung ånde lagde sig som en tåge, nogle få meter væk fra hoved. Brystkassen blev langsomt hævet og sænket som benene piskede afsted hen over skovbunden. Skikkelsen var ikke det mest prægtige syn på egen, men kvinden havde nu en hvis charme over sig, en charme som man ikke så hos mange. Det røde hår som var sat op i en hestehale piskede bag sig, med vinden som sin herre. De lange tynde ben var som malet ind i nogle sorte stramme bukser som gjorde det nemmere for hende at flytte sig fra sted til sted, samt en sort læder jakke, der tydelig viste hendes kvindelige former.
Foran sig var et landskab, landskabet af skoven som havde været hende hjem siden hun ankom her, knap nogle hundrede år siden. Lang tid, i hvert fald for et menneske, for hende. Bare endnu et leve år, et århundrede som sikkert kunne blive til mange flere, hvis det var det som hendes skæbne lå i. Benene piskede afsted, som om at hun løb fra døden selv, dog var det bare en rutine, en rutine at holde sig i form efter at hun var blevet fanget af Zane og tortureret. Hun havde ikke været stærk nok, langt fra stærk nok til at møde ham i åben kamp.
Hvis det ikke have været for sin tro følgesven Barishan ville hun ikke have stået her idag.
Så havde hun været endnu et offer der skulle falde i kampen for at få Zane af tronen.
Mange gange slog tanken hende, at hendes sikreste vej, ville være at slog sig til Zane, overbevise ham om at hun var hans, og stadig være imod ham.
Dog gav tankeren hende bare kvalme, og de ar hun havde fået på maven, var et tydeligt bevis på hvor galt det kunne gå, og hvor meget mere hun måtte træne.
Efter noget tid sprang hun elegant op på en gren og hæv sine speciel lavet pistoler op af deres hylster, hurtigt blev de afsikret, og der gik ikke mange sekunder for at hun havde kastet sig ud fra grenen i en skrue og begyndte at skyde løs på det mål hun havde sat op, ud af mange. Hendes egen lille forhindring bane, ikke så langt væk fra selve hendes hus.

Vari havde set noget... Det var han sikker på. Han stod stille som en saltstøtte for at vente på at der kom endnu en bevægelse... Men intet?
Han skruede ned for stanken sådan så den ikke længere bredte sig langt ud fra ham. Langsomt og forsigtigt begyndte han at gå imod stedet han havde set bevægelsen.
Han sprang hurtigt tilbage da han hørte pistolskudende... Han havde trukket begge sine sværd frem og lyttede efter. Det var ikke så langt væk... Hvad foregik der dog her?
Han begynte at sætte kursen imod lydene med lettere forsigtighed. Hans nysgeriighed fik ham til at skynde sig fremad, mens hans mange års træning fik ham dog til at gå frem med forsigtighed i tankerne.
Langsomt nærmede han sig skydebanen og han fik hurtigt lokaliseret ejermanden af skudene. Eller rettere Ejerkvinden... Han anede ikke hvad hun lavede herude... Bortset selvfølgelig fra at skyde som en vanvittig.
Nysgerrigheden fik ham til at træde frem fra sit skjul så han var tydelig at se. Han stod muligvis godt og vel 2.5 meter fra hende og ventede bare på at hun reagerede på hans tilstedeværelse.

//Skal logge meget snart, så hvis jeg ikke når at svare... Undskyld så//

Hun landede perfekt på sine ben igen. Mange års træning havde gjort at det var en lethed for hende at gøre dette. Et veltilfreds smil spillede på de fyldige læber, inden hun hørte en gren knække. Hurtigt fik hun igen trukket sine pistoler og rettet dem mod stedet hvor den var knækket. Foran hende stod der meget tydeligt en sort elver og kiggede på hende.
Hun lagde sine pegefingre på aftrækkeren og skulede til ham. Gad vide hvad, og hvem han var. Hvad han lavede her, og hvad han ville.
Ingen Idé overhoved. Men hun kunne ikke bare skyde ham, det ville være langt over proptioner. Men det fristede "hvem er du?" kom det spydigt fra hende mens hun ikke flyttede sine øjne et sekund. Hendes rød flammende hår stod omkring ansigtet da elastikken var faldt ud.
Det så dog ikke ud til at provokere hende ret meget, selvom at der var nogle hårtotter der blev kastede hen over øjnene. Hun sukkede stille og stillede sine ben i kamp position.
Hun viste at en elver ikke var noget at spøge med, og han sikkert satens kunne undgå hendes skud. På den måde var det en god idé at stille sig i position til at kæmpe, hvis det var noget som blev en realitet, men lige nu, ville hun bare være rolig, og afventene på hans svar.
Dog kunne man ikke være for, forsigtig nu om dage, slet ikke at tale om hvor meget hun havde været igennem. Så hellere være på den sikre side.

Vari kiggede bare længe på hende. Hans blik fæstede sig længe på Pistol løbet før han igen kiggede på hende. Han behøvede ikke være bange for pistol skuddet... Han kunne mere eller mindre stoppe det, men ellers ville det ikke være den størestesmerte bag det...
Varis hvide hår lå også svagt foran hans øjne og skjulte dem lidt. Vari havde for længst vundet sig til det... Så han kunne sagtens se ud af øjne og fandt ikke håret irriterende.
"Navnet er Vari..." svarede han hende så langsomt. Der var et eller andet ved hendes udsende som fik Vari til at tænke sig om en ekstra gang. Han blev fristet til at smide sig direkte ud i kamp... Men han måtte ikke... Hvis hun vidste noget om oprørerene ville det ikke hjælpe Vari mere end at sætte ham længere tilbage i viden om stedet.
"Og du er?" spurgte han så efter den korte tids stilhed hvor han havde tænkt igennem om han burde angribe hende...
*Nej... Jeg skal ikke angribe hende... Ikke før jeg kender hendes tricks* tænkte han og smilte invendeigt... Indeni hans hoved spillede der sig mulige kampe over hvordan det ville gå hvis han startede med et simpelt sværdhug efter hende.

Hun hævede det ene øjenbryn og kiggede lettere ligegyldigt på ham, navnet sagde hende intet. hvorfor skulle det også gøre det? Der var så mange som gik sig en tur i skoven, men ved denne tid? Mange var der hjemme, sammen med børnene, eller spiste. Nej, de fleste gik ikke rundt i skoven ved denne tid.
".. Interessant.. navn?" mumlede hun stadig med et blik der ikke viste andet end at hun egentlig var godt ligeglad, om han så var kongen af Kina, kunne hun ikke være mere ligeglad. Hendes pistoler blev ikke sænket et øjeblik, og hun var spændt i alle muskler klar til at springe til side hvis han skulle give sig i kast med hende. Man skulle på ingen måder undervurdere Faith. Hun var stærk både fysisk og psykisk. Hvis man altså så bort fra hendes anden side Hope, dog var Hope en kvinde man slet ikke skulle ligge sig i lag med. Hun var ond, meget mere grusom end Faith nogen sinde ville blive. Hope kendte ikke til nåde, kendte ikke til at nok var nok.
Nej Hope var en dræbe maskine, og elskede at dræbe bare for sjov skyld. "Så Vari.. Hvad bringer dig hid.. har Zane også sendt dig?.." det var ingen hemmelighed at Faith efterhånden havde utrolig mange personer der jagtede hende, mange der ville have fat i dusøren. Hip som hap hvem det var. Mange penge lå der jo i det, så kunne man jo være ligeglad med hvem der var på magten og hvem der var dens retmæssige ejer. Ikke fordi at hun sagde det var hende, men en ting var hun sikker på, det var ikke Zane.

Vari lagde hovedet på skrå mens han ventede på hendes spørgsmål. Han havde intet smil på læberne, men det var heller ikke for at blive venner at han havde tænkt sig at finde Oprørene... Han ville hjælpe dem, redde dem hvis nødvendigt, men han ville ikke blive forbundet følelsesmæssigt med mange af dem... Det var der ingen grund til...
"Nej... Jeg har selv ledt efter folk der var værd at snakke med" sagde han og kiggede rundt, nærmest for at vise at han ikke så Faith til at være værd at snakke med... Men det var blot en bevægelse for at genere hende lidt over den yderst "Venlige" modtagelse. Men ellers holdt han øje med hende ud af øjenkrogen hvis hun nu gjorde noget som helst.
"Men det lader til at det kun er dig og mig" sagde han og kiggede bare på hende nu igen med et lige ud blik. Et blik der sagde at hvis hun ikke snart holdt op med at pege på ham med den pistol, ville han muligvis føle sig nødsaget til at angribe hende.
"Så... Hvem er du?" spurgte han, igen, og denne gang meget mere insigende... Han ville meget gerne vide hvem hun var, så han vidste om han skulle lade hende være eller blive og snakke med hende... Meget simpelt...
Og hvis hun vidste noget om Oprørene, ville han blive nød til at få det at vide...

Et grin blev efterfuldt af hans forsøg på at fornærme hende, og hun rystede blot på hoved af dette ynkelig forsøg. Nej, hun havde hørt det der var værre "mere interessant og mere værd at snakke med? Nej undskyld mig.. Nu har jeg da aldrig, det var ikke mig der forstyrrede dig i kamp øvelse." Trækker på skuldrene af ham, men holder stadig pistolerne rettet mod hans brystkasse, klar til at affyrer hvis han skulle gøre nogle pludselig bevægelser.
"Ja.. desværre ikke? Synes nu ellers altid jeg er så heldige med folk jeg støder på.. men i dag er jeg simpelthen bare uheldig var?.." hun sendte den samme spydige bemærkning tilbage, faktisk utrolig ligeglad med om den var dårlig eller ej. Kunne hun vel være ligeglad med. Han var en idiot, det kunne hun mærke fra starten af, og havde egentlig mest lyst til at gå til taktikken, handling først, spørgsmål bag efter.
"... Men du står foran Faith.. Faith Jável oprørernes leder.. undre mig at du ikke ved hvem jeg er.. men så igen.. du ved sikkert slet ikke noget når det kommer til stykket?"
Hun sukkede stille og lod ikke sine øjne glide væk fra den fremmede.

Vari stivnede og kiggede nu på hende med interessen lysende ud af øjne. Var det hvad hun havde sagt? Eller spillede hans øre ham bare et puds? Hvis hun virkelig havde sagt det blev han nød til at være sikker på at det var hende... Han havde jo hørt at oprørslederen skulle være en kvinde, men der var ligeså mange der havde sagt at det havde været en mand... Så han vidste ikke helt hvad han skulle tro på, men.... Nu stod der en kvinde foran ham og sagde hun var oprørslederen.
"S-Sagde du lige det jeg tror du sagde?" spurgte han hende og trådte et skridt nærmere og tog hende i bedre øjensyn.
Hun kunne godt ligne beskrivelsen... men det var der så mange andre der ogå kunne... Men det ville også forklare hendes vagtsomhed for alle... Eller ihvertfald for Vari... Eftersom Zane havde fanget hende og hun var imod Zane.
"Hvis du virkelig er Oprørslederen... Hvordan kan jeg vide at du ikke bare sige det for at vinde tid til at den rigtige kan slippe væk..." Spurgte han og lød lidt mistænksom, men stadig utrolig nysgerrigt.

Hun hævede det ene øjebryn, og kiggede nu dumt på ham "ja?.." sagde hun og lod sig ellers ikke rigtig påvirke af det han sagde. Og var begyndt at føle at dette var til grin, bare at stå her ude i skoven med en vidt fremmede mand, som åbenbart så ud til at have et eller andet med oprørene at ville have med at gøre. Men hvad, viste hun ikke, og hvis hun skulle være helt ærlig, så var hun også pænt ligeglad. Han kunne fandeme rende og oppe. Hun var ikke kommet her ud for at vise at hun var oprørslederen, han kunne tro på hende eller lade være. Men hun havde meget bedre, og vigtigere ting at tage sig til. End at stå og forklare sig over for en hun ikke kendte, hvorfor han skulle tro på at hun var oprørernesleder "Tro mig eller lad være, jeg kunne faktisk ikke være mere ligeglad hvis jeg skulle være ærlig.. Og hvis jeg skulle prøve at beskytte den 'rigtige' oprørsleder, med at komme væk. Så forklar mig lige hvorfor hun skulle flygte, når hun ikke engang ved hvem du er.. Og tro mig.. jeg flygter ikke fra en god kamp.." hun hæv op i sin trøje som viste to meget lange ar, hvor man tydelig kunne se den var lavet med en kniv. "jeg er blevet sprættet op fra Syloplektus og ned til navlen.. af Zane.. så nej jeg er ikke bange for han mænd, men jeg frygter ham.. fordi jeg endnu ikke er stærk nok til at møde ham i åben kamp. Og hvis du vil have mig undskyld har jeg bedre ting at tage mig til end at stå her og bortforklare hvem jeg er, og hvorfor du skulle tro mig.. det er jeg fuldstændig ligeglad med.." med disse ord vendte hun om på hælen og begyndte at gå væk fra stedet. Dog stadig med ørene åbne omkring at han ville angribe hende. Og derefter begyndte turen at gå hjem til hendes hus ikke så langt derfra. Egentlig meget ligeglad med om han fuldte efter hende, eller ikke gjorde.

Vari stirrede bare længe på hende. "Lyder som om Du er den rigtige til at spørge så..." sagde Vari og kiggede hende nu bare i øjne med et intens blik. Det ville sikkert lyde fuldstændig åndssbag at spørge om det, men det kunne alligevel kun gå op i et... Vari ville sikkert ende med at have sin helt egen side i den Krig der ville køre, som sikkert ville være imod både Zane og Oprørene.
Han fulgte efter hende med en meters mellemrum. Han ville finde ud af om han skulle lave sin egen side, eller om der faktisk ville være nogen af siderne han ville være sammen med... Det var grunden til at han havde mødt Zane og at han ville finde Oprørslederene... Hvilket han jo nu havde gjort.
"Jeg vil gerne vide nogle ting om Oprørene..." sagde han bare og lod sine hænder hvile på begge sine sværd, så han var klar til at trække dem frem, hvis hun nu skulle vælge at skyde efter ham... Eller noget andet.
Men Vari ville bare have at vide hvilken side han skulle vælge... Og som han ville få mest ud af sig selv... Det ville selvfølgelig være bedst at vinde og samtidig få noget ud af det.