Fuldmånens magt.

S: Skoven.
O: Ingen, udover skoven.
V: Mørket har lagt sig.. rovdyrene står og venter?
T: Midnat.. skumring
D: 29/5
__________________________________

Matt hvis blik var tom, og fraværene, sad oppe i et træ. Træet var på en måde over månen, som glinsede ved skovens bund. Han lag sit hoved på skrå, og lyttede til de forskellige, men herlige natur lyde. Han holdte fast på den lille og spinkle stamme han sad ved. Han vejede ikke så meget, så det gik lige. Han rettede stille på sikkerhedsbrillerne, mens han bed sig inderligt på underlæben. Det var egentlig ikke hans vane, men han var bare lidt nervøs. Han havde aldrig været her, og alligevel kunne han finde rundt, som om det var hans egen hjem! Matt så på himlen, eller det kunne han ikke for bladende. Han smilte stille, ikke sådan at man kunne se det. Han rakte ud efter et blad, men uheldigvis dalede den langsom til jorden. Matt rettede på sikkerhedsbrillerne igen, mens han rejste sig op. Han stod op på træet, med bare tærer, mens han betragtede eller retter sagt skimmede, det mørke landskab, som træk sig over hele området. Han var lidt sulten, da varmen pirrede ham lidt. Men Matt kunne holde sig, ingen tvivl om det.

Rea kom slentrende hen af den kolde skovbund. Hendes arme hang løst ned på hver deres side mens hun gik i takt til hendes ben. Hun drejede en omgang rundt om sig selv med et muntert og sammentiedigt lidt skummelt smil på læben. Hun var netop kommet til denne by i dag og havde været rundt omkring i byen men var nu sat på at gå en tur mellem alle trærene i skoven. Hun lod sine hænder strejfe hen over hvert træ hun gik forbi og tog lette skridt på jorden så man nærmest ikke kunne høre hendes fodtrin..

Taisho kom roligt gående gennem skoven, skoven var som hans hjem, så hvor skulle han ellers være?
Han så lidt op på træerne mens han gik, natten var altid så fredlig.
Han bemærkede snart et lille blad glide roligt ned fra et træ lidt derfra, et dyr? Måske, dem var der så mange af...men måske også en fjende? Eller bare en angriber?
Han bemærkede snart to forskellige lugte, en af vampyr og en af dæmon.

Han kørte en finger på barken på træt. Men stoppede trods alt hurtigt da han mærkede dufte omkring sig. Han var ikke alene længere. Han lukkede stille sine ulæselige øjne, mens han lod lydene komme til sig. Brændende fornemmelse mærkes igen. Helt ned til halsen, ned til tarmene, hvis man kunne sige det. Matt rettede stille på sikkerhedsbrillerne igen, han lod sig synke ned igen, så hans fødder kunne ses, men ikke kroppen. Han lag sit hoved på skrå da han betragtede pigen længere nede. Han legede kort med sine tærer, som for resten var hvidere ind hans krop. Ret mærkeligt. han lag sit hoved på skrå, da hans øjne med et hvilede på en anden forude. Hvad var det for nogle lugte? Eller..dufte.

Rea gik kort et lille stykke og stoppede derefter op. hendes lugtesans mærkede noget mystisk. En lugt, eller en duft hun ikke havde duftet før og en anden mere bekendt. Hun holde den ene hånd på træet. og fornemmede den ene duft var tæt på. Den duft hun aldrig havde duftet før. Men den anden der var lidt længere væk var bekendt. *Dæmon?* tænkte hun undrende og fniste lidt med et smil. Hun så forsigtigt op da hun fik øje på en dreng oppe i træet. dog kunne hun ikke se hvordan han så ud. Hun lænede sig lydløst op af træet og så sig omkring efter Dæmonen hun også kunne dufte hun rettede let på hatten og ventede tålmodigt..

Snart mødtes de to dufte og han så en pige ved et træ og lidt at en oppe i træet.
Han stoppede op og lænede sig op af et træ for at studere dem lidt, enden han bare trådte frem.
Forsigtighed havde han lært efter mange år.

Matt vendte blikket imod pigen igen. Hun var nedunder ham, og tydeligvis opdaget ham. Han lag hovedet på skrå igen, og rettede på sikkerhedsbrillerne. Han lod sin tunge mærke på den spidse hjørnetand. Hans mund blev dog lukket, da hans pupiller forstørre sig automatisk. Hans øjne flakkede frem og tilbage. Fra pigen, og den anden som sikkert var en dreng, eller en mand. Han kunne ikke rigtig holde fingerende væk fra sikkerhedsbrillerne, da han endnu engang rettede på dem. Han vil ikke sige noget til dem. Ikke endnu i været fald.

Rea opdagede nu drengen som hun havde mærket eller rettere duftet var en dæmon hun smilede venligt hen mod ham selvom hun ikke vidste om han havde set hende. Derefter stødte hun hovedet op mod træet og så op på drengen som hun stadig ikke kunne se hvordan så ud. *skal jeg mon sige noget nu?* tænkte hun. hun rettede sig op og drejede en gang rundt hvorefter hun let rettede på sin hat. "Heej, med jer to Rea her?" præsenterede hun sig og tog den ene hånd op til panden som om hun hilste på en general og smilede venligt mens hun så ligefrem for sig. Hun bed sig let i læben da hun derefter lavede et lille buk og med det samme rettede sig op igen og så fra den ene til den anden med hendes store havblå øjne

Han så på hende, studerede hende lidt, enden han overrasket så hende buk, en måde at hilse på i japan.
"Hej, Taisho" han kunne ikke lade være med at smile lidt, hun virkede så frisk.
Han vidste der var en i træet, han var nok vampyren, men han vidste ikke hvad hans tanker var og blev derfor hvor han var.

//logger...^//

Han så stadig ned på pigen, med et lille nysgerrigt blik. Han satte sig bedre til rette, mens han ben forsvandt i mørket. Han havde rejst sig op, og derfor lod lænet af træt. Han vil hoppe ned, når tiden var inde, lige nu var ikke særligt godt. Han rettede igen på sin sikkerhedsbrille, mens han mærkede sin hjørnetand igen. den var efterhånden vokset meget, siden han forlod Spanien. Han gøs lidt ved tanken, om hvad man brugte den til. Han lag sine arme over kors, og betragtede så drengen, da pigen havde præsenteret sig. Han så lidt op, da han hørte drengens navn. Taisho og Rea.

//Fortsætter vi så Rea?//

Rea så muntert hen mod Taisho og nikkede venligt. "Hyggeligt at møde dem" sagde hun roligt og lod armen hænge ned langs siden igen efter. Hun rettede blikket op mod drengen og studerede ham nøje.. Hun tog et skridt tilbage siden han ikke kom ned så hun kunne se ham bedre. Men hun kunne stadig ikke finde ud af hvad han var for en. Duften havde hun ikke mødt før selvom hun havde eksisteret i så lang tid. Hun lænede sig forsigtigt op af et træ overfor og så op på drengen med et venligt smil og ventede på han ville svare, hun kunne mærke at han ventede på et eller andet..

//Ses Taisho ^^ Jeg er frisk, hvis du har lyst? (://

Matt sad på hug, da pigen så op. Han lag sit hoved på skrå endnu engang, mens han betragtede hende, som om han havde set en lille kanin eller noget. Derefter kløede han sig på nakken og træk på skulderne. Han landede elegant foran hende, mens han bukkede, med det ene arm på maven, og det andet på ryggen. ”Mit navne er Matt Dunst. Jeg er vampyr, og det glæder mig at møde Dem Rea” præsenterede han sig, og lød egentlig venlig. Han smilede ikke, men på en måde smilede alt ved ham. Matte rettede sig op og rettede på brillerne over huen igen. han lag hovedet på skå, og overvejede et eller andet.

//Dejligt//

hun så studerende på ham da han var hoppet ned og betragtede ham med et venligt smil på læben i det samme hun rettede sig op fra træet. "Mig en ære Matt" svarede hun og nikkede kort som et 'hej'. Hun bed sig selv i læben da han sagde det med vampyren og det gik op for hende hvorfor hun ikke kunne genkende den duft. "Vampyr?" gentog hun nysgerrigt og lagde hovedet på skrå. *Nu forstår jeg bedre!* tænkte hun og fniste lidt af sig selv mens hun forsøgte at skjule det lille fnis bag sin håndryg for ikke at være uhøflig. Hun så derefter på ham med et muntert smil. Hun havde ikke mødt en vampyr siden hun var helt lille, så det var klart at duften af dem var røget.. "Hvad lavede ud så oppe i træet?" spurgte hun efter noget tid og så nysgerrigt på ham med stadig det samme smil, og rettede let på sin hat og børstede forsigtigt hendes kjole flad hvorefter hun så op på ham? (ved ikke hvor høj du er men det siger vi bare ^^)

Han så studerende på hende, mens han nikkede tilbage. Han så kort på himlen, da hun sagde vampyr. Egentlig præsenterede han sig altid med, ´jeg er en vampyr´, bare for at få det overstået. Men Rea kunne han ikke rigtig sætte finger på. Hans forældre havde faktisk ikke rigtig fortalt ham anden ind vampyr. Vampyrs egenskaber, væremåder og altså sådan noget. Men at der fandtes andre væsner? Den tanker slog ham aldrig. Kun et væsen anede han til, og det var engle. Han vidste ikke rigtig, for engleblod var det bedste, havde han hørt hans far sige, men Matt selv havde aldrig set en. Han fugtede sine røde læber, mens han så på Rea igen. Tænksom. ”Jeg.. opholder mig bedst oppe” sagde han og pegede på træt. ”Jeg føler mig bare tryg” sagde han, og lod sin hånd ramme brillerne.

//Han er høj//

Hun så op på ham da hun selv ikke var alt for høj og lyttede roligt med et kort nik. "Det kan jeg da godt forstå så kan du jo se alt her nede.." sagde hun mens hun så sig lidt omkring. Da hun pludselig lavede en bevægelse som om hun hvad glemt at sige noget vigtigt og vendte sig om ham igen. "Og forresten jeg er en Vand Dæmon, det fik jeg vidst ikke sagt før vel?" sagde hun og smilede skævt mens hun kløede sig let på kinden. Hun talte meget tid og elskede at være snakkelig men hendes dæmoni talte hun ikke så tit om hun fortalte basisk kun at hun var det og svarede på spørgsmål hvis der var nogen.. ellers sagde hun ikke så meget om det..

Matt bed sig på underlæben og så lidt ivrigt på hende. Egentlig ville han ikke snakke, det kunne han slet ikke lide. Men da han var ny her, så kunne det jo ikke skade. Han rettede sig lidt op, da han syntes at han gik i dvale. ”Jeg betragter skam ikke hernede, men deroppe” han pegede på himlen, og smilte stille, meget stille. Men hans smil forsvandt, så kun hans venlighed var tilbage da hun sagde: ´Vand dæmon´. Han tav kort inden han rettede på brillerne. ”Fascinerende. Aldrig hørt om det væsen før” sagde han, og bed sig stille på pegefingeren. Han så lidt på himlen, mens han tyggede på hendes ord. ”Cool nok” han kunne intet mere sige, da hendes ord ramte ham som blind. Ham som troede at han vidste alt. Han vidste alt om vampyr som sagt, men ved andre områder var han.. blind.

Hun betragtede ham og så derefter undrende op på himlen med et stort smil. "Ohh.." sagde hun da hun så nattehimlen og fik lidt røde kinder. *Hvor er himlen køn!* tænkte hun og bed sig selv i læben. Hun undrede sig lidt over hvorfor det var så anderledes var det mon den by hun var kommet til? hun kunne næsten ikke kigge tilbage på ham efter synet at månen og stjernerne men rettede derefter blikket ned mod ham da han sagde han aldrig havde hørt om dæmoner før. Og skjulte endnu et lille fnis bare håndryggen. "Interessant yderst interessant!" sagde hun og så på ham med et stort muntert smil. "Når men jeg kan sige at der findes 4 slags arter af os" sagde hun roligt. " vand, ild, jord og luft.. and i'm the water demon sir" sagde hun med et venligt smil og bukkede hvorefter hun droppede emnet med en lille latter. "Har månen altid været så stor?" spurgte hun undrende og så op på himlen igen mens hun holde på hatten så den ikke faldt ned..

//Logger men svare i morgen^^//

//Okay fedt nok! så skrives vi ^^//

//så er jeg bare ikke med mere^^ sådan er det jo//

Matt kluklo stille. Han rolige øjne, så på Rea, som betragtede himlen. Smuk var den ja. Han så selv om, og rettede hurtigt på brillerne igen. Man skulle tro, at han ville blive træt af det, men næ nej.
Han lavede en lille bevægelse med halsen, så det gav et lille knæk lyd. Han så stille på hende igen, da hun begyndte at tale. Han smilede kort og nikkede. ”Meget interessant ja” gav han hende ret i, og bukkede, da hun fortalte ham at der findes fire slags dæmoner. Han rettede sig op, rettede på brillerne, med et lille skævt smil. Han satte hovedet på skrå, og mærkede efter sine hjørnetænder. ”Så er du Rea vand dæmon” han nikkede, og så på munden igen. Studerede den egentlig ikke, men mere ordet ´dæmon´ gav et lyd i ham. Han rystede kort på hovedet, og rettede på brillerne over Reas sidste bemærkning. ”Det har den vel?” sagde han, og lod en finger køre op til hans læber. ”Vidste du, at det er fuldmånens magt i dag?” sagde han stille. Han elskede fuldmånen, og især denne specielle dag. Ret underligt, at det forgik om aften. Alt det sjove kom… om aften.

Rea så storsmilende op på himlen men lod forsigtigt hendes hoved glide ned over Matt lidt efter igen. "Ikke så interessant.." komenterede hun lavt med et undrende blik. Hun betragtede ham og så nysgerrigt på hans briller og lagde hovedet på skrå " og ja, det er vel mig" sagde hun kort med et muntert smil. Hun lyttede opmærksomt da han svarede på hendes spørgsmål og nikkede kort. "ja det har den vel.." sagde hun stille og sukkede roligt. Hun lagde armene over kors og støttede sig op af træet igen. "Fuldmånens magt?" sagde hun gentagende og lagde tænksomt hovedet på skrå mens hun lagde pagefingeren op til panden som var en vane når hun skulle tænke. "Hmm, næ? hvad vil det sige?" spurgte hun derefter og lod sin hånd glide ned langs siden efter og betragtede ham med et roligt og venligt smil, men alligevel en smule på vagt, det var lang tid hun havde set en vampyr sidst og hun vidste ikke hvordan de rigtig opførte sig og var, men Matt virkede efterhånden flink efter hendes mening..

Han så ikke rigtig på hende mere. Han så ud.. ud i intetheden. Da hun besvarede hans bemærkninger nikkede han bare sagte. Han var vel.. underligt på en vis måde. Han mærkede efter sine hjørnetænder igen, bare for at være sikker på at de stadig var spidse. Han lod naturligvis en hånd køre op til brillerne og rettede lidt på dem. Han så på hende straks der hun spurgte til fuldmånen. Han smilte så man kunne se hans hjørnetænder, mens smilte forsvandt hurtigt. Han drejede kort op sig selv, og stod stille bag Rea, mens han så ind imod hendes hår. "Fuldmånens magt er der, hvor alt bliver mørkt. Det er der hvor månen hersker i sin stilhed" han lod sin pegefinger røre en tot hår. Af Reas hår. Han så stille på hendes hår, mens han rolige øjne så nysgerrigt frem for sig.

Rea så undrende på ham mens hun lyttede til hans forklaring og bed sig selv i læben da hun så hans hjørnetænder men stadig var hun lidt fascineret af dem, men nåede ikke at se dem i så lang tid da han stoppede med at smile. Hun så op mod månen, da hun pludselig mærkede ham bag sig. Hun åbnede munden men hun sagde ikke noget da hun lyttede på hans sidste sætning. *så hurtig?* tænkte hun og bed sig endnu engang i læben da hun mærkede ham røre ved hendes hår. Hun følte sig sårbar og mærkede hendes hjerte slå hurtigere og en varme kørt igennem hendes krop. Hun tog et lille skridt væk fra træet hun havde støttet sig op af og slap også fri at Matt's hånd. Hun snurede engang rundt om sig selv og så på ham med et muntert smil. "Det lyder interessant, men det virker da ikke mørkkere end andre natte, efter min mening?" sagde hun med en spørgende stemme og lagde hovedet på skrå mens hun så på ham. Hun var på vagt fra nu af. Hun var dog også nysgerrig over hvad han var ude på.. Var han mon sulten? hendes øjne strålede i de få månelys stråler der nåede ned imellem alle træerne..

Matt sagde intet. Han så på månen, stift og ubekymret. Han lukkede sine øjne, og mærkede at Rea gik væk fra ham. Inderst inde smilede han skævt til sig selv. Han træk vejret dybt ind til lungerne i det han åbnede sine øjne, som så roligt på Rea. Hun havde tydeligvis ikke betragtet månen som han nu gjord. Matt begyndte stille at gå frem og tilbage. I sit eget tempo. ”Rea søde kæreste. Det jeg mener, vil du alligevel ikke forstå, men jeg har det med.. ” han stod igen bag hende, men den her gang med ryggen til. Han indåndede hendes duft, mens hans øjne lukkede sig. ”..at månen er” han tav. Matt som ellers ikke snakkede, snakkede løs om intet. Han åbnede sine øjne, og gik væk fra Rea. Han rettede på brillerne, mens han bare gav et nik fra sig. ”Øhm.. fortæl lidt op Dem selv Rea vand dæmon” sagde han og smilte. Smilet varede i længere tid, ind de andre.