legepladsen i skoven

T: 22:00
O: 10 legen børne
V: nymåne og stjerneklart
S: en legeplads i skoven



Mikala sad under et træ. Og sad og så på at hendes 10 elsker børne rendet og leget sammen allen sammen, den eneste pige Suki var sin mor op af dag og de 9 brøder var deres far op af dag. Mikala sad og holdt øje med dem og søret for at ingen af dem kom tilskade eller bliv angrebet, Suki holdt godt øje med sine 9 brøder Buller,Bølle,Key,Kay,Kiy,Jos,Joy,Jes og Jasper. Mikala elsker sine børne så meget at hun ville gøre alt for at redde og beskydte dem ja selv offer, sit liv for deres skyld

Taisho kom roligt gående gennem skoven.
På havde han sine sædvanlige lette hvide bukser og en løstsiddende hvid trøje.
Derudover var hans lange, hvide hår, som gik helt ned til jorden nå han stod op, sat op i en hestehale i nakken, mens pande håret hang ned om siderne af hans hoved.
Han studerede lidt sine omgivelser som han så tit gjorde, da han hørte en masse larm som fra en masse børn.
Med lidt nysgerrighed gik han hen imod larmen.

Mikala sad og så på sine børne. De renget og leget sammen Suki var bekymderet for deres mor Mikala, hun hade været syg i flere uger nu og det var ikke blive så meget beder drengen kunne også. Mærke at deres mor ikke hade det for godt og med et hørt Mikala noget hun for op, og lytte efter hvem eller hvad det kunne være hun så rundt men kunne ikke se nogen som helst

Snart kom han til et lille sted som virkede som en lege plads, stedet var fuld af børn...hm, 10? eller der omkring, kun en af dem var pige.
På en alle anden måde lignede de nogen der alle sammen var i familie.
Tænk at holde øje med så mange.
Snart så han en voksen sidde lidt derfra og holde styr på børnene...Nu hvor han så nærmere efter genkendte han hende faktisk som Mikala, Inuyasha pige.
Han gik rundt om det lille sted og trådte ud af skyggerne lige bag Mikala
"Hej" smilte han roligt

2 aarh åh hej Taisho det er længe siden " sagde mikala børne så hen på deres mor og virke bange for deres farfar. Mikala vinke dem hen så de kunne hilse på ham for første gang i deres live. Suki som lindet Mikala meget var den eneste som ture hilse på ham de 9 ander drengen. stod bomstille og stiret på deres farfar

Han smilte til dem.
'børnebørn* tænkte han
"Hej med jer...Alle sammen" sagde han og hilste på Suki, han så lidt ud over drengene.
"I skal ikke være bange" sagde han.
"Godt at se jer..." han så på Mikala
"Hvordan går det jer? Har ikke kunnet få fat på Inuyasha længe..." sagde han, ville vente lidt med at sige han ikke rigtig har set noget til nogen og at Izayoi nærmeste var forsvundet med deres nye tvillinger.

" de er lidt bange de har aldrig set dig. Og jeg har heller ikke se ham længe og jeg er urolig for ham " sagde Mikala, hun var urolig for dem alle sammen hvad skulle der blive af dem uden Inyuasha

Han nikkede og så igen ud over børnene.
"Han skal nok klare sig, selv om det ikke ligner ham, med den store familie" han smilte lidt
"Vil i klare jer?"

" måske og det ved jeg ikke åh undskyld mig " sgade mikala og rejste sig og gik lidt væk hun stod og kaste op igen det var 8 gang i dag hun kaste op " mor mor er du okey " spurte Suki urolig mikala var ligebleg

Han så lidt på hende mens hun brækkede sig.
"Ellers så kom til mig, jeg kan hjælpe jer, i hvert fald med beskyttelse, til inuyasha kommer igen" sagde han, det var jo hans børnebørn.
"Izayoi er også væk...sammen med tvillingerne...Hvad fejler du?" han så lidt på hende

" du kan se efter dem lidt jeg skal lige har lidt vand " sagde mikala og gik ned til åen og tog lidt vand " farfar mor en meget syg og har været der siden far forsvandt " sagde Suki og så efter deres mor drengen stod hos dem i mens Mikala var ned og drikke lidt vand

Han så lidt efter Mikala.
Barnepige havde han ikke lige forventet, men det gik nok.
"Aha, måske er det så fordi hun er urolig for ham" sagde han, tit kunne nært knyttet folk blive dårlige nå de var bekymret for den anden.

Mikala sad ned ved åen hun braste i gråd han var ulykkelig og ubeskydte sammen med børne uden deres far og mikala viste ikke hvor længe hun levet endnu hun var meget syg så syg at hun ikke hade ret mange kræfter tilbage

(må jeg være med)

(ja da)

Angel kom flyvende, han var i dårlig humør. han huskede sin fortid, før han blev engel. han huskede sin familie

Han bemærkede snart en anden lugt, lidt ála engel.
Han gik ned til Mikala.
"Hei, tag det roligt" han satte sig på hug og lagde en hånd på hendes skulder.
"DEt skal nok gå, på en eller anden måde" sagde han

Mikala græde og børne kom løben ned til hende " mor mor rolig nej rolig nu mor du kan slet ikke. Klar det så rolig mor rolig " sgade Suki "Suki har ret mor far skal nok komme tilbage igen " sagde Jos, Mikala tog dem alle 10 ind til sig de hade været 11 med en lille plejedatte mikalas hade haft men Lala var død nu

Angel så rundt. "MIKALA!" råbte han og lettede. han måtte finde hende og fortælle hvem han var. han fløj rundt og så mikala sammen med en, han lanede og slog vingerne ind. han troede ikke sine egne øjne, var han blevet til fortid efter sin død, enden han blev engel. angel bakkede. han kunne ikke fatte at dette skete

Mikala hørte en råber på hende hun rejste sig og gik efter lyden og fande Angel han virke bekendt Suki kom der hen og genkendet ham " far far er det dig far " sagde Suki urolig mikala så på hende hun hade være sammen med hendes svierfar i nogen timer nu han og børne hade trøste hende og nu hade hun måske funden sin elsker igen

ser man det suki du genkender mig selvom jeg er engel nu" sagde Angel. og uglede suki i håret som han gjorde da han var demon. "gid din mor kunne kende mig, men jeg er ikke længere den du kendte suki, jeg er en engel ikke en demon mere" sagde han

Han rejste sig op og fandt hurtigt ud af han var ubruglig, som altid, Familie! han sukkede og lænede sig op af et træ med armene over kors, mens han så på dem.

" Inuyasha er det dig min skat 2 spurte mikala stille hun var bange for at det ikke var ham men en anden hun græde igen og faldt på knæ drengen kom løben over til dem og overfaldet deres far de var glad for at se ham igen

han grinede sin gamle varme latter. "jep mikala det er mig, men jeg hedder Angel nu" sagde han. "I er blevet store børn" sagde han til børnene. han så på mikala med et varmt smil. "undskyld at jeg fejlede som demon, jeg har startet mit liv som engel, og vil ikke dumme mig denne gang, det lover jeg jer" sagd ehan

Mikala rejste sig og kaste sig over ham hun græde ned i hans brystkasse. Hun var glad og lette over at han atte var tilbage igen " du må aldrig mere forlade os " græde mikala og kysset ham på munden