I Barishans hytte - Privat// Princess Ai

T: Hen imod aftenen
O: Møbler, tror jeg da^^
V: Det regner, udenfor
S: Skoven - Barishans hytte

I en skjult hytte, dybt inde i skoven, sad en lille pige på gulvet med en stak papire foran sig. Den lille piges navn var Ai, og hun var en mere end 100 år gammel dæmon, selvom hun kun så ud til at være 11-12 år. Hendes lange sorte hår, hang løst ned af ryggen på hende, og hendes røde øjne lyste af interesse. Hun var klædt i en japansk kimono men havde ingen sko på. Det havde hun næsten aldrig, faktisk gik hun kun i bare tæer. Hun rakte sin lille hvide hånd frem mod papirene, som hun havde fået af Barishan, og begyndte forsigtigt at folde papirene. Hendes sorte kat, sad på en stol, ved siden af hende og betragtede alle hendes bevægelser, imens hun bare foldede og foldede. Tilsidst havde hun fået foldet en perfekt papirsvane, hun lagde den på gulvet, og rakte ud efter et nyt papir

P-Ai var ny i huset og kunne stadig ikke finde rundt i huset... særlig godt.. Hun havde lige været i bad så kom nu ind i rummet ved Ai der sad på gulvet. P-Ai havde noget hello kitty undertøj på og et håndklæde om håret.... samtidig havde hun en t-shirt på med et slags rumvæsen eller noget i den retning...
P-Ai så på den lille pige "Åh...hej... jeg gik vist forkert igen" hun smilte venligt og vamt og så på papirsvanen... "har...du foldet den??"

Ai så op på en pige, hun ikke havde set før. Pigen så ud til lige og have været i bad, men hvad lavede hun mon i denne hytte? Ai vidste det ikke, men viste ingen tegn på overraskelse. Da pigen kom med sin kommentar om at være gået forkert svarede Ai hende ikke. Hun var stum og kunne ikke tale, men det kunne denne pige jo ikke vide. Derfor nikkede hun bare da pigen spurgte om hun havde foldet den.

Ai smilte stille til pigen selvom hun ikke svarede forstod hun
hun satte sig ned på knæ ved siden af hende og rakte hånden ud til hende "Jeg hedder Loveless Ai... Jeg bor her som Barishan's nye adoptiv datter" hun havde et varmt smil og sødt samtidig..

Ai tog fat i pigens hånd, da hun rakte den frem. Nu kunne hun overføre hendes tanker til hende, da det var hendes evne. *Loveless Ai. Jeg hedder også Ai. Jeg er dæmon. Barishan fandt mig og bragte mig hertil. Han hader dæmoner og bekæmper dem... Alligevel tilbød han mig at bo her.* Hun slap pigens hånd, og sendte hende et halvhjertet smil. Hun var ikke god til at smile, så dette var det bedste hun kunne præstere, selvom det ikke lignede et rigtigt smil. *Loveless Ai? Betød det ikke "Kærlighedsløs kærlighed?"* Tænkte Ai for sig selv, men undrede sig ikke videre over dette.

Loveless blev lidt skræmt af det og smilte så "Hihi... Hej Ai" sagde hun så stille "så siger du bare Loveless til mig hvis det er... eller...rettere tænker det?" hun var lidt forvirret og det kunne man se "hmm... må jeg prøve at folde sådan en?" hun pegede på svanen og smilte venligt igen "selvom den nok ikke ville blive så smuk"

Ai nikkede og skubbede papirene over mod Loveless. Hun tog også selv et papir for at kunne vise hende hvordan man skulle gøre, hvis hun ikke vidste det. Hun huskede at have vist det til Barishan. Ai begyndte at folde, men hendes øjne hvilede på Loveless. Var Loveless et menneske?

//Skal spise, kommer tilbage bagefter :D //

L smilte venligt og foldede lige som hun gjorde "Forresten så er jeg hvis den eneste der ikke er over flere hundrede år her... medmindre du også er et menneske?" hun smilte venligt "nik eller ryst på hovedet" L viste stadig ikke at hun ikke kunne tale eller bare ikke gad men hun accepterede det lige meget hvad

Ai rystede på hovedet, og tog forsigtigt fat i L's hånd. *Jeg er flere hunrede år, men jeg er ikke sikker på hvor mange. Jeg er jo en dæmon.* Hun holdt en kort pause, men slap ikke L's hånd. *Foresten... Jeg er stum* L måtte jo undre sig over hvorfor hun ikke talte. Nu vidste Ai dog at L var et menneske. Det var virkelig længe siden hun havde været så tæt på et...

//Back :D //

L smilte sødt "heh... jeg havde på fornæmmelsen at det var det... men du kan jo klare dig alligevel..." hun holdte i hendes hånd og var dejlig varm...en rar følelse "..er bare glad for jeg ikke skal tale tegnsprog med dig... det er jeg ikke så god til nemlig" L grinte stille af sig selv for så at tage sin hånd til sig og folde svanen færdig, der mere lignede en blanding at papirsfly og en pind

Ai smilede svagt. *Den er flot* Sagde hun og hentydede til L's svane, for selv om den ikke lignede Ais, var den stadig flot på sin helt egen måde. *Jeg kan slet ikke finde ud af tegnesprog, så det er meget godt at jeg har fået denne evne* Hun tog et nyt stykke papir, for hun var blevet færdig med sin anden papirsvane

Ai smilte stadig og så på hende "hihi...ja" hun legede lidt med den som var det en rigtig fugle-ting "Hvor har du lært dette?" sagde hun så stille *Hmm jeg stiller for mange spørgsmål nu når hun ikke kan snakke* hun sukekde lidt og smilet forsvandt stille

Ai så på L. *Jeg har lært det af mig selv, tror jeg... Lige pludselig lavede jeg bare en* Hun foldede hurtigt det papir hun havde taget sammen til en ny svane, og lod den flyve rundt sammen med L's papirsfugl. Hun lagde mærke til at L's smil forsvandt. *Hvorfor smiler du ikke? Jeg kan godt lide dit smil, så du må ikke stoppe*

L smilte stille "heh... jeg kom bare til at tænke på at jeg stille for mange spørgsmål..." hun lod smilet blive...men det var ikke så ægte mere *hmm... en der kan lide mit smil...* hun sukkede lidt og smilet forsvandt igen "det er svært at smile når man tænker at man snakker for meget"

Ai så op på hende. *Du stiller ikke for mange spørgsmål.* Vedblev hun, og så længe på hende. Tænk at hun kunne snakke så godt med et... Menneske. L var ihvertfald ikke som andre mennesker, overhovedet. *Og du snakker slet ikke for meget, det er helt fint* Fortsatte hun

L smilte "årh hvor er du sød" hun gav hende et lille venligt kram og smilte så sødt bagefter "hihi... du må også godt stille spørgsmål hvis det er... og forresten hvor gammel er du?"

Ai blev en smule overrasket da L krammede hende, for hun var ikke vant til kram. Hun smilede dog, for det gjorde hende glad. Smilet var næsten et helt rigtigt smil. *Jeg er noget med flere 100 år* Hun så op på L for at se hendes reaktion. De fleste troede hun var 12.

//Må smutte, svare i morgen :D //

Ai smilte sødt til hende "hihi... men tilgengæld så holder du dig godt" hun grinte venligt til hende
"når jeg blvier omkring de 100 år ligner jeg en rådden rosin" hun smilte venligt og sotppede krammet

Ai så en smule forskrækket op på hende. L skulle dø, men hende selv og Barishan skulle ikke... *Måske...* Sagde Ai og smilede. *Måske bliver du en engel når du dør... Fordi du er så god* Hun så op på hende og smilede mere. *Tror du ikke du bliver en engel? Selvom det selvfølgelig er det modsatte af mig, men jeg blev jo også født som en dæmon...*

L lagde sin pegefinger mod læben og så virkelig ud til at tænke på det hun lige satte ind i hendes hjerne "hmm... min fætter blev jo en dødsengel da han begik selvmord...så måske kan det godt være at jeg bliver til en engel, men jeg tror sansynligheden er mindst 3 % og det er ikke så meget..." hun kiggede på Ai. "men 3 & er da ok til at håbe på"