Barishans gamle hytte ude i skoven(Amanda C. S. Connelly og Angelie privat )

Sted: Ude i skoven ved Barishans gamle hytte.
Tid og dato: Den 25. marts kl 17.15.
omgivelser: Barishans gamle forladte hytte men den lille dam og med skoven rundt om.
Vejr:en lille smule skyet med sol og halv varmt vejr.

Riku kommer gå-ene på den lille sti i skoven på vej mod hans hjem nemmelig Barishans hytte. *det er ved at være noget tid siden jeg har vært her* Riku begyndte at nærme sig lysningen hvor hytten lå. Han holde sit Sværd i hånden klar på en udladning at lyn hvis Lazarus Hvade gemt sig i hytten den lede køter som lod han far i stikken i kæmpen mod Zane.

Amanda foldede sine vinger ud. Det var noget tid siden hun havde fløjet, og hver gang hun endelig kom op i luften mærkede hun en følelse af frihed. Glæder overhumplede hende, og hun følte at hendes lunger udvidede sig, da hun gav en leende hvin fra sig. Varmen var ikke varm nok til at kunne nedsætte fornøjelsen ved flyveturen. Op over træernes kroner, ind igennem skoven, hen over en lille eng og op i luften igen. Hun grinede let for sig selv, og endte med at smide sig i græsset på en eng. Hun åndede ud, og da luften forlod hendes lunger, kunne hun mærke en tydelig følelse af vrede og af had. Hun satte sig op, som om at personen der tænkte hadfulde tanker, bare skulle gå væk og lade Amanda være glad. Der lagde hun mærke til hytten lidt derfra. Amanda hævede let et øjenbryn. Nu kunne hun også se personen.

Udenfor.. Skoven.. Dette var steder Angelie brugte mere og mere af sin tid, efter hun var vendt tilbage. Dels fordi det var her hun boede, gemte og levede, mens hun overvejede hvorvidt det var muligt for hende at komme for tæt på byen. Hun havde dog et par enkelte gange bevæget sig rundt i udkanten af Di Morga, men heller ikke meget tættere på centrum.
Lige nu bevægede hun sig dog lydløst igennem græsset, mens hun mærkede hvordan det omkredsede hendes bare fødder. Hun havde været her i området mange gange, og vidste der lå en hytte ikke så langt derfra. Dengang hun var spøgelse, havde hun endda haft en samtale med personen der havde boet derinde.. En person hun senere havde mødt i Lazarus' hus, da en kamp skulle til at finde sted.
Utroligt som minder kredsede sig ind omkring hende.. Det virkede som om de bare havde ventet på at komme frem, og rive i hendes hukommelse. De røde hår blev dog intakt, og hendes ansigt bar ikke præg af at tankerne var klar til at rykke hendes genvundne, halve sjæl i stykker.
Ja.. Det var ikke mange der kunne sige de havde en halv sjæl, men det var præcis hvad Angelie havde. Dette var også grunden til at hun opførte sig besynderligt af en elver at være.. Hun manglede visse dele af sig selv.

Riku kom til syne i lysningen og han kunne se hytten længer fremme* der er den så er det tid * Riku tog en dyb ind åndning og begyndte langsomt at gå nærmer på Hytten med stille skridt. han lå hånden på sit sværdskæft. hans øjne var fuldt focuseret på hyttens dør. Da han nået døren lå han langsomt hånden på døren. han stod et kort sek og lyttet om der var noget på den anden side af døren men hørte ikke en lyd, han tog en dyb ind åndning og åbnet døren. Dørens hengsler gav et knirk fra sig, han stod og kigget ind i den mørke hytte men der var intet at kun gamle støvet ting og rodet fra hans kæmp da han flygtet fra landet. Han slap sit sværd op satte henne ved den lille dam som blev laver af en Barishans elever. han lå sig tilbage i græsset * ingen ting ikke engang et lille spor kun det samme rod jeg efter lage, igen står jeg på bar bund *Han sukket og lukket øjne.