The night is long-faith=Privat

Omgivelser: Ingen sådan lige umiddelbart.
Sted: Allées gyderne.
Tid: Natten er ved a falde på.
Vejr: En smule køligt, mens vinden suser omkrig.
Dato: 7. september.

Vinden blæste let hen over de tomme gader, som der var bredt rundt i hele byen. De tomme gader, kunne man ikke høre andet, end det skrald som der trillede rundt ned af gaderne. Men det var ikke lige frem muntre lyde, nej mere dystre og skræmmende lyde. Men dog kom de mest uhyggelige, og skræmmende lyde inde fra de mørke gyder. Men inde i de mørke gyder, var der dog heller ikke helt tomt. Nej, rent faktisk kun en person, nemlig Cathy, Cathy Lá Fo'nt. En pige, som man ikke lige frem beregnede som farlig, men man kunne aldrig vide med hende. Men man så nu dog heller ikke, nogle som hende. For hun var fortryllende smuk. Det brune hår som der let krøllede. De røde øjne, som der for det meste var mørkebrune, men nu hvor hun var tørstig, var de røde, mere røde end normalt rød. Denne Cathy var klædt i stramme korte shorts, converse og en sorthættetrøje… Ganske almindeligt tøj. Men man skulle vel prøve at passe ind hos menneskerne.
Cathy slog let blikket om mod den skinnede måne, som hvis månestråler gjorde mørket tydeligere for mennesker, og andre væsner. Men for hende var mørket naturligt, mere naturligt en solen, og lyset. Ja hun kunne se hver en detalje i mørket. Hver et væsen kunne hun se alle trækkende på, og selvfølgelig også hele naturen. Men alt i hele verdnen måske. For det kunne hun jo ikke vide siden hun ikke havde set hele verdnen og kom nok heller aldrig til at se alt.

Nogen der kunne hører noget? Vinden blæste hen over gyden, stedet hvor mange folk holde sig væk fra, et sted som ingen rigtig kunne lide, som mange frygtede. Mest af alt de rige og de snoppede, det frygtede at få stjålet deres tasker og penge, eller blive overfaldet. Det var utrolig almindeligt her om kante at sådan noget skete faktisk. Folk blev ofte rundet myrdet i blindgyderene, hvor alle værdi genstande var bort røvet. Kvinder der var blevet voldtaget, og efterladt nøgne rundt omkring, og man kunne hører deres klage skrig om hjælp på at blive fundet.
En kvinde kom langsomt gående igennem disse gyder, utrolig høj når det kom til stykket, og havde en meget rank og stolt måde at gå på. Som at vise at hun ikke skammede sig over den hun var. Dog selvom at hun gjorde det, faktisk meget. Denne kvinde ved navn Faith, var ikke som hun så ud til. På overfalde var hun kold og kynisk, hun var hård og en skal som ingen kunne trænge igennem. En stolt kvinde af hvad hun var, og hvad hun stod for. Men historien bag ved, var en helt anden sag, faktisk, så var det utroligt at hun overhoved kunne holde facaden omkring hvem hun i virkeligheden var. Inden i skreg hun på hjælp, skreg på at finde ud af hvordan hun kunne finde sig selv igen. Den person hun så ud til at miste mere og mere, til hadet. Til at kunne dræbe uden at tænke videre over det. At lade sin anden side Hope overtage, og vågne op mens hun var igang med at sprætte to børn op. Ja hun havde godt set det i nyhederne. Hvilken tragedie det havde været, den lille pige på 6 og hendes bror på 4. Fundet brutalt myrdet i gyderne. Et dybt suk gled igennem hendes fyldige læber, mens hun gled videre igennem de mange veje i gyderne. Uden noget mål og uden noget sted hun ville hen. Ja, bare være alene gik hun ud fra, måske prøve at se om hun ikke kunne finde lidt mere af sig selv denne aften.
Vinden rev lidt i hendes rødflammende hår og hun fik et lille smil frem på læberne og lukkede stille øjnene mens hun nød vinden have sit legene tag omkring hendes hår. Hænderne gled langsomt ned i hendes slidte læderjakkes lommer mens hun atter træskede afsted uden noget mål.

//OMG! x3 Faldt i søvn foran computeren xD Må virkelig være træt så tror jeg logger nu og svare imorgen xD Ja sorry men kan ikke svare særlig kreativt hvis jeg halvsover x3
Natnat! xD

Et gys strejfede Cathy, da hun kunne høre de klagende kvinders skrig, og jamren. Men sådan var verdenen, vel der var ikke så meget, at lave om på. Nææhh… Men man kunne vel heller ikke redde hele verdenen, selvom nogle ønskede det. Men det ville gøre verdenen, anderledes mere kedelig hvis man kunne kalde det dét. Den ville miste si balance, og den ville ikke blive en god forbedring, bare måske værre. Cathy bevægede sig længere ned af en af gydens lange dunkle gader. Men `bump´ hun stødte ind i noget. Et menneske, eller nærmere et væsen. Hun sprang tilbage, så det næsten så uvirkeligt ud. Og bed så hårdt hun kunne tænderne, sammen. Hendes røde skræmmende øjne hvilede på denne kvinde som der tydeligvis var højre end selve Cathy. ”Hvem er dé?!” hvæsende hun ud gennem de sammenbidte tænder. Folk vandrede ikke bare sådan rundt i natten eller hvad. Der var svaret jo det gjorde folk åbenbart, her i Di Morga. Hun ed tænderne, hårdere sammen, for ikke at kunne smage dette væsens blod. Hun lagde blidt en hånd foran hendes mund, så smagen fra pigen/ faiths blod ikke ville distrahere hendes tanker, og så det ikke ville ende ud i kaos, og vold. Men det var nu ikke fordi at, Cathy var bange for at slås. Nej hun var det modsatte, men det var vel nok også fordi at hun var pænt, god til at slå fra sig. Hendes blændede øjne stirrede ind i pigens øjne. ”Hvad er du?!” hvæsede hun, igen ud gennem de sammenbidte tænder. Hun blev stånede cirka en halv meter fra pigen, eller måske var hun nærmere en kvinde? Men det kunne da være det samme ikke??? Hendes hugtænder kom igen til syne, *pis!* tænkte hun let for sig selv i det hun bare lukkede munden helt i, så man ikke kunne se de sylespidse tænder.