Musik i Natten~ (Private - Lazarus)

V: Klart aftenvejre, himmel og stile frisk brise.
O: Ingen, eller?
S: en mørk gyde, der føre over til den mørke side af Cathédrale.
T: lidt over midnat.
U: avataret = miig, bare med en sort kappe, med en stor hætte.

Mika kom gående, det eneste der kunne ses som tegn på at de var hende, var de marmorhvide hænder, med de sorte tegn indprintet på det øverste af hendes hænder og længer op til hendes arme, noget af hendes sølvhvide hår, kunne også skimtes fra den lange hætte der dækkede hendes snehvide ansigt, dog kunne de tågede grå'violette øjne ses i mørket, når hun nu og da så op. Man kunne høres hendes blide nynnen, mens hun løsnede grebet på sin gråsorte violin.

Lazarus stod i en gyde et stykke væk. Efter lidt tid kunne han lugte noget i luften * Hvilken herlig duft... Er det.. Ja det er, det er en Engel.. dejligt *. Lazarus hoppede op på taget og gik over imod Gyden Mika stod i. Han hoppede ned bag hende og det kom en lyd af nogen der landede bag hende. Lazarus smilede og sagde med en fin blid stemme '' Godaften unge smukke frøken... deres skønhed minder mig om.. om...... en Engel ''. Lazarus smilede mere dystert nu.

Mika smilte svagt, og stoppede op, hun satte som altid hovedet lettere undrende på skrå, hun vendte sig ikke kom imod ham endnu, men betragtede ham let overskulderen, "Godaften fremmede, deres kompliment smigre mig, men", hun smilte så hendes en smule skarpe hjørnetænder kunne skimtes, sammen med hendes andre tænder, der også kunne anes en hvis skarphed ved, "ved de hvilken slags engel jeg er?", hendes stemme var blid og en smule undrende, man kunne ane et drillende tonefald, under overfladen.

Lazarus grinede lavt med en dyster latter '' Jeg ved hvad for en slags du er.. du har en lugt af død over dig... du er en dødsengel ikke sandt?... mmhm jeg kan godt lide smagen af jeres sorte blod ''. Lazarus slikkede sig drilsk om munden og satte sine arme bag hovedet * underligt hun virker ikke til at have nogle tanker i nu *. Lazarus bukkede foran Mika '' Navnet er Lazarus... Lazarus Chimera Fuld Blods Vampyr og arving til Chimera Clanen ''.

Hun vendte sig om med et lille grin, og tog forsigtigt sin hætte af, for at afsløre sit marmorhvide ansigt, med hendes tågede grå og nu mørkelilla øjne, der betragtede ham med et let smil på læben, som altid lignte hun en mannequin størrelse porcelændukke, hun klappede af hans rigtigt svar, men satte hovedet let på skrå mens hun så på ham med et næsten tomt blik, "Interessant, du har ikke stukket halen mellem benene endnu", hun grinte let, da de fleste ville flygte fra hende i frygt for hun bare ville tage deres sjæl eller spille dem psykisk som dukker. Hun bed sig let i underlæben, han facinerede hende og det overraskede hende.

Lazarus grinede lavmælt '' Det er underligt for jeg tænkte om dig... kan ikke helt forstå hvorfor du ikke løber væk ''. Lazarus forsvandt næsten så hurtigt bevægede han sig. Han stod nu på den anden side af hende. Altså bagved hende igen. Han satte sin mund tæt på hendes øre og hviskede ind i det '' Bare rolig jeg bider ikke... eller ''. Lazarus grinede dystert. Han viste ikke fjendtlige træk det så mere ud som om han drillede hende eller prøvede at forstrække hende. Hun havde jo ingen måde at vide på at han var immune overfor psykiske evner. Lazarus morede sig over at hun ikke frygtede ham. Sådan var det ikke normalt og derfor syntes han nu at hun var meget mere interessant.

Hun så på ham med åbenlys forbløffelse, der næsten så sarkastisk ud, "Mig?", hun pegede på sig selv med et undrende blik, "løbe væk, det tror jeg næppe", hun satte armene overkors og så væk, med det sædvanlige tirrende blik i øjne. Hun så ned, med et svagt smil, da han dukkede op bag hende, *Du godt nok facinerende hva?* hun grinte let, folk der normalt kom så tæt på havde det ikke med at overleve, men dette fandt hun næsten sjovt. "Så er du da en galant vampyr", hun vendte sig med hovedet på skrå, "vampyre i mit nærvær kan normalt ikke", hun tyggede tænkende på ordene, med sin pegefinger hvilende mod sin underlæbe, "holde styr på deres instinkter", hun smilte skævt og pustede noget af det sølvhvide pandehår væk fra øjne. Hun bukkede let, "Mika Amané" hun strakte sig kort, mens hendes øjne stadig fulgte ham.

Lazarus smilede '' Mig en ære frøken Mika... Men sammenlign mig aldrig igen med de svage væsner du taler om... I mine øjne er de ikke andet end vilde dyr der ikke kan styre sig selv... Jeg er en Fuld Blods Vampyr.. jeg vil ikke sammenlignes med de urene småkravl der er skabt via bid.. dog må jeg sige jeg intet ville have imod at bide dem i halsen og nyde dit blod ''. Lazarus grinede og lod blidt sin tungespids røre hendes hals. Dog ikke mere end det. Han ville vise hende han havde fuld kontrol over sig selv også selv om han var ved at blive lidt sulten.

Hun nikkede forstående, "Jeg undskylder, min usmagelig samligning", hun smilte let, og bukkede sit hoved en enkel gang som undskyld, hun rettede sit blik imod ham, med et lettere sarkastisk smil, og gik et par skridt tættere på ham, hun betragtede kort hans person tæt på før hun hviskede, "Konger ville dræbe for mit blod, jeg har vældet hele folkeslag af ren tidsfordriv, mit navn er en myte i lande store som små, jeg er en legende som sjældent bliver til", hendes ånde ramte koldt hans hals mens hendes øjne hvilte mod hans nakke, "Af hvilken grund skulle jeg lade dig smage det, folk i flere årtier har tøsrtet efter?", hun smilte en anelse bredt, hun var ikke ligefrem en dødsengel, der arbejde for at hjælpe andre.

Lazarus grinede ondt '' du er ikke den eneste her med et omdømme. Hvis du siger du har været så lang omkring burde du også have hørt om mig... Konger og folkeslag.. det ville rage mig hvem der var efter dit blod.. du får det til at lyde som om du er den hellige gral... Hvis jeg vil smage dit blod så tager jeg det bare ''. Lazarus tog fat i hendes hofte og holdt hende tæt ind til sig. Det var klart at se det ikke var en aggressiv handling men mere en drilsk en. Lazarus smilede ondt og kiggede hende ind i øjnene '' jeg kan godt lide at du leger kostbar smukke engel.. men jeg er ikke ligesom de fleste svage Vampyrer.. jeg gemmer mig ikke bag frygt eller fine ord og manere for at skjule hvad jeg vil have.. jeg er direkte og ligefrem ''.

Mika kunne ikke lade vær med at se overrasket på ham, hun kunne ikke lade vær med at holde sig for munden, men hendes blide latter kunne stadig høre, hun holdte sig let for maven, og så på ham med et skævt smil, "En kvinde skal da vide hvad hun er værd? ikk sandt?, eller kan du bedre lide dem svage, så du ser større ud?", hun smilte tirrende, og fnøs en anelse sarkastisk, "Den hellige gral? se det er en fornærmende samenligning, jeg er den gange 100%", hun grinte og lændte sig forsigtigt ind imod ham, som skulle hun til at fortælle en hemmelighed, "Jeg har faktisk hørt meget om dig Lazarus, dine fortællinger om hvordan du nedslagtede en masse lys-elver for deres blod", hun lod sine øjne fordybe sig i ham, så de blev mørkere og mere drivende, " det er virkelig facinerende", hun smilte lidt bred, "Du næsten lige så populær som mig!", hun grinte og lod en finger køre forbi hans hals, "Du virker skam ikke som en typisk fuldblods vampyr", hun lod tænkende sin finger hvile imod sin underlæbe mens hun betragtede ham, hendes iskolde krop tog et forsigtigt skridt tilbage som for at kunne observere ham.

Lazarus knep sine øjne sammen så de blev små * mine fortællinger. Hun han ikke have læst det i mine tanker fordi jeg er immune overfor alt der påvirker mig psykisk også tankelæsning... Rygterne om min smag for lyse Elvere er blevet skjult af min Clan.. Kan hun virkelig have fundet ud af det eller har hun virkelig set mig... hun er stærk.. hun prøver at skramme mig *. Lazarus åbnede sine øjne helt igen og grinede '' Så det har du... det var underligt for jeg har aldrig rørt en Lys Elver i mit liv... jeg har heller aldrig fortalt nogen om at jeg har dræbt dem ''. Lazarus gik tæt på hende igen * det ville jo være dumt at fortælle mig hemmelighed til andre. Nu hvor hun ved det burde jeg slå hende ihjel.. Nej hun er alt for meget ligesom mig... hun er speciel *. Lazarun lænede sig helt ind til hendes hoved så hans læber næsten rørte hendes og sagde '' hvis du ved så meget om mig.. ved du så hvad jeg vil gøre nu? ''.

Hun smilte og pegede stolt på sit venstre øje, som havde været skjult det meste af tiden bag hendes pandehår. Hun fjernede pandhåret og hendes grå'violette dog lidt mørkere øje, havde en 5 taket sølvagtig stjerne istedet for pupil, "Jeg tager sjældent fejl", hun smilte drillende, hun gik forsigtigt rundt om ham, med et sarkastisk studerendee blik, "Du virker en anelse mere vågen nu? sagde jeg noget forkert?", et uskyldigt smil kom frem, selv om man kunne se at hun fryde sig over det en smule. Hun rystede dog svagt på hovedet, "Tror du virkelig at jeg ikke kan se igennem en lille løgn som den?", hun så en anelse fornærmet på ham, som om han undervurderede hende. Hun fnøs komisk da han kom helt tæt på hende, hun satte hovedet på skrå og så på ham, med det blik der viste at hun nærmest så igennem ham, "Du er hverfald ikke dum nok til at prøve at slå mig ihjel, det helt sikkert", hun grinte sarkastisk og smilte med sit blideste smil, "jeg ville nødigt slå en ligeværdig ihjel", hun gabte som var det, det nemeste at sige.

Lazarus smilede '' hvis jeg ville slå dig ihjel havde jeg allerede gjort det... hvordan ved du så meget om mig.. det er umuligt at læse mine tanker.. kan du se fremtiden og fortiden?.. jeg vil gerne vide hvordan du ved sådan nogle ting om mig ''. Lazarus havde rørt hende med hans tungespids og aktiverede nu sin evne Puppetmastery. Han kunne nu styre hendes krop uden hun kunne gøre noget ved det. Han gemte en hånd bag sin ryg og bevægede sine fingere. Det fik hende til at lægge en hånd på hans brystkasse og dreje hovedet så hendes hals var blottet. Han ville ikke kæmpe eller noget bare lokke ud af hende hvordan hun vidste det om ham. Lazarus sagde med en drilsk og dyster stemme '' fortæl hvordan og jeg lader være med at drikke for alt for meget af dit dejlige blod smukke engel ''. Lazarus vidste han legede med ilden her og at hun var stærk.. sikkert næsten lige så stærk som ham hvis ikke stærkere.. men han nød deres lille hvem er katten og hvem er musen leg.. faktisk syntes han det her var meget sjovt.

Hun gjorde store øjne, og kunne ikke lade vær med at smile, "Åh gode herre, spar mit skrøbelig liv", hun gjorde bønfaldende øjne og foldede sine hænder bedene, men smilte så overrasket på en sarkastisk måde, hun grinte blidt, da han kaldte hende smukke engel for tredje gang, "Søde, søde Lazarus, jeg er ikke en normal dødsengel, jeg er imun overfor alt tankekontrol fysisk eller psykisk", hun smilte med blink, "Jeg legede bare med", hun hviskede det som var det endnu en hemmelighed, hun sukkede en anelse alvorligt, "Jeg er mere end Ikaros end en dødsengel, og hvis du ved hvad det er", hun smilte let, da hendes øjne gik fra mørkelilla til næsten sort, "Ja så er det ikke ligefrem mig du skal lege kispus med, men du er virkelig underholdende", hun lod sin pegefinger hvile mod sin underlæbe, "og med den attitude og din ligefremhed, har vundet en stor del af min respekt, du virker ikke som en baggrundsperson", hun pjuskede ironisk op i det lange sølvhvide hår, "Jeg tror næsten ikke at mit blod er dig værdigt", man kunne høre sarkasmen flyde ud.

Lazarus grinede '' min evne er skam ikke tanke kontrol.. så du ved ikke meget om mig alligevel.. Min Puppetmastery evner tager fat i selve dit væsen og holder det fast.. jeg bruger hverken psykisk eller fysisk kontrol.. jeg tager fat i selve dig, din krop, din sjæl, dit væsen og bevægerden med min vilje.. og du lod mig gøre det lige så snart du lod mig røre dig ''. Lazarus drejede hendes hoved igen ved at løfte en finger for at vise han stadigvæk havde kontrollen over hende. Lazarus fnøs og slap sin Puppetmastery evne over hende.. det tog en del af hans energi at bruge den evne.. hans evne var ikke baseret på at styre hendes hjerne men selve hendes sjæl og væsen, det var muligt for han at styre folk det var en fysisk masse på denne jord.. det var en magtfuld evne.. dog ikke en han kunne bruge længe af gangen og den gjorde ham meget svag. Lazarus kiggede hende dybt i øjnene '' jeg tror vi begge har vist vi ikke er til at spøge med nu... så vi kan stoppe vores sarkastiske lille leg.. enten lader du mig smage dit blod eller så gør du ikke.. så simpelt er det ''. lazarus smilede ondt.

Hun strakte sig kort, "Du kigger på et livløs objekt, næsten som dig selv. Mit væsen som du snakker om", hun grinte let, med et mindre ryst på hovedet, "er bare en tom skal, en iskold facade, uden noget indeni", hun nikkede kort, det var derfor hun var imun, der var intet at tage fat i, hun havde dog et hjerte, men det var af umenneskelig sortkrystal, det alle ikaros'er fik deres rigtige hjerter byttet med, så de ikke havde nogen samvittighed. Hun så på ham med hovedet på skrå, "Du virker en anelse mere svag", hun sukkede, "Har du en flaske eller et eller andet jeg kan hælde det i for dig", hun smilte oprigtigt spørgende, efter hendes øjne var blevet grå'violette og tågede igen, hun gabte en anelse træt, selv om hun ikke var det.

Lazarus grinede '' det er ligemeget om du har en sjæl eller ej så længe du fysisk er her så kan jeg styre dig.. dog har du kunne kæmpe imod fordi jeg som sagt ikke har fået nok blod ''. Det var stort set kun spøgelser der var immune overfor Lazarus Puppetmastery evne og dog ikke hvis det var et spøgelse lavet af en sjæl.. hans evne var uden fejl og stort set ingen var immune overfor den.. men jo svagere Lazarus var jo lettere ville det være at komme ud af den. Han kunne også godt regne ud det var derfor Mika kunne komme ud af den. Sulten havde svækket ham en del nu '' desværre har jeg ingen flasker.. men jeg drikker bare rent, ser de jeg kan fjerne bidemærkerne efter jeg har bidt '' Lazarus satte sine hænder på sine knæ.. han var meget sulten men han havde ingen problem med at holde sig tilbage fra at angribe hende som et vild dyr. Disuden havde han udviklet respekt for denne engel.

Hun rystede blidt på hovedet, med et næstent venligt smil, for hun viste selv at vær en evne havde fejl, det var derfor hun ikke blev fanget i det, selv om det kunne ligne held da han jo var svag, hun sukkede, og pustede til noget pandehår der dækkede for hendes øjne, det så næsten komisk ud, "Fint fint, men ikke noget med at slubre og hvis du tager mere end du behøver", hun næsten snerrede det for hun hade når folk blev grådig, "så kommer du til at fortryde det slemt", hun smilte drillende, da hun ville kunne styrre ham indefra, når hendes blod først var inde i ham, men hun agtede ikke at gøre det, medmindre det blev helt nødvendigt, hun satte hovedet på skrå, han facinerede hende stadig, meget.

Lazarus smilede og vendte sig om og begyndte at gå '' det var alt jeg havde behov for at vide.. nå ja.. jeg kan læse dine tanker ''. Lazarus grinede i det han begyndte at gå. Hvilken fryd den hellige gral ville lade han drikke fra sig. Han var lidt stolt over at hun ville lade ham drikke af hendes blod. Nu havde han opnået mere. Hun var en dejlig engel. Det var helt sikkert ikke sidste gang han ville mødes med hende. Hun var ligesom ham. Men han kunne ikke tillade sig selv at lære mere af hende at kende.. tænkt hvis han begyndte at syntes mere om hende. Men han fik drillet hende ved at gå på denne måde. Deres lille modspils kamp forsatte. Han havde ikke tænkt at bukke under for hende. Han ville først drikke hendes blod når hun tiggede ham om at gøre det.

Hun bed sig i underlæben, en lille smule ærgelse ramte hende, men hun skyndte at ryste det af sig "Hmm", hun havde haft i hovedet at han sikkert kunne, men havde ikke gjort mere ved tanken, det overraskede hende dog umenneskeligt at havde fundet en ligemand, en der gav ligeså meget modspil hvis ikke mere end hun selv gjorde til tider, hun satte hovedet på skrå, og valgte at bruge en smule af sin stemme magi, "Jeg overvejet at du sikkert kunne", hendes stemme kom fra alle hjørner og direkte imod Lazarus, hun smilte med et grin, "Tør jeg spørger hvor du er på vej imod?", hendes stemme blev ved med at komme fra alle steder som en hvisken. Hun havde selv retning mod Cathédrale.

Lazarus drejede hovedet og kiggede på Mika med røde lysende øjne '' Jeg er sulten. Jeg vil ud og jage... dog har jeg nydt vores samtale smukke engel.. hvad siger de til at mødes her igen i morgen nat? ''. Lazarus nød faktisk hendes tilstedeværelse og det faktum at de kunne give hinanden så meget modspil at det næsten skabte en slags elektricitet imellem dem. Selv om han ikke ville erkende det så havde han lyst til at møde hende igen.. han havde måske nok fået lov at drikke fra hende selv om hun sagde hun ingen havde fået lov før hen men han ville stadigvæk vide mere og gøre mere ved hende.

Hun smilte med et smigret nik, da hun nød måden han tiltalte hende på, der var ingen tvivl om at hun havde gjort et godt bekendtskab, et hun aldrig før havde haft, og det intrigerede hende, det var som om de var vand og olie, men på samme tid mindede de også meget om hinanden med deres dominerende personligheder, skarpe tunger og udspikulereede tanker. Hun smilte og bukkede før hun også drejede om mod den modsatte retning, "Det kan vel sagtens arrangeres", hendes stemme havde fået den sædvanlige sarkastiske højtidelig føring, "De har været underholdne Lazarus", hun forsvandt som en skygge, mens hendes ords hvisken stadig rungede stile i gyden.