en skygge i tågen.. - Robin

Rea gik lydløst nede ved havnen gennem tåge. Hun fløjtede muntert for sig selv og så ligefrem for sig mens hun lavede nogle drejninger om sig selv. Hun pustede let til sit pandehår før hun fortsatte med hendes fløjten. Tågen var tyk og hun kunne intet se.. hun trådte på kanten ned til havdet og kunne føle med den anden fod hun var ved enden.. en kraftig vind vidste et glimt af det mørke hav og man kunne et kort øjeblik se skikkelsen af den store fuldmåne..

Selvom hun bar store sorte Dr. Martens støvler, var hun lysløst og elegant her i tågen, et element hun kendte godt. Hun bar en grå jakke, hvor hætten var slået op ( se profil). Hendes mørke hår kunne ses ved hendes skuldre. Hun havde sorte hullede jeans på og en sort skjorte.
Robin's egen tåge, der altid fulgte hende som en slags skygge, bevægede sig elegant med hende og hendes øjne lyste næsten op, her på denne nat.
Havnen var lang, ingen tvivl om det og hun havde ingen problemer med at se igennem tågen, nej, intet problem for hende.
Tavs, standsede Robin op, lyttede glad med på det Deftones nummer, hendes høreøffer spillede. Robin stod på ca. midten af havnen og kiggede ud over vandet. I det fjerne kunne man svagt se lys fra nogle små joller og månens lys, der desperat prøvede at finde vej.

Rea stoppede fløjten og drejede om på hælen mens hendes rottehaler svang rundt med hende. Hun fniste lidt af sig selv og begyndte at gå den anden vej. Hun havde aldrig været her før og nu havde hun besluttet sig for at tage en tur fra den ene ende til den anden. Hun slikkede sig tørt om munden og fløjtede lystsom videre, mens hun lydløst gik som om hun bar sig af vinden. Tågen irriterede hende lidt, men månelyset hjalp hende roligt på vej de få gange skyrene ikke dækkede for den..

Robin kiggede opmærksomt rundt. Hendes ansigt blev næsten oplyst i månens klare skær, de gange skyerne nu tillod dens stråler, at trænge igennem til dets mål. Selv, havde det været mange år siden, at Robin sidst havde været på havnen. Det var dengang sømændene holdte deres årlige træf i Terre og skulle finde sig en tøs eller to... hun rystede irriteret på hovedet - der havde ikke været nogle der havde valgt hende den dag. De brugte ord som "for smuk" og "for... uhyggelig" - ordet "for betagende" havde vist også blevet brugt.
Robin begyndte at gå ned mod havnen, hvor et sind bevægede sig imod hende. Hun mærkede sindets puls, dens ...tankegang. Robin opfangede nu også en sød duft, af vand ... noget med elementet at gøre, men det var der efterhånden mange der havde. Robin kiggede mod den retning, hvor den søde duft var kommet fra.

Rea fortsatte med hendes elegante lydløste trin som om hun blev båret hen over asfalten. Vandet og lyden af bølger var forfriskende for hende og hun smilede let med en lille latter. Hun stoppede forsigtigt op da hun fornemmede en tilværelse. *Var der nogen* hun så en utydelig skikkelse mellem tågen og lagde hovedet på skrå og studerede den. *Den er vidst også stoppet op?* tænkte hun og prøvede at mærke om det var en speciel person eller bare et almindelig menneske.. Men hun lod ikke til at kende færden af personen og gav sig undrende til at tænke før hun ville gå tættere på.

Robin gik et skridt nærmere, kunne nu se personen foran hende tydligere. Robin's øjne iagtog personen og hun avr klar, hvis der skulle ske noget uventet.
Stille, legde hun med tågen, fik den til at forme figurer, der kunne adlyde hvert enkelt vink om hun ville.
Imens, kærtegnede vinden hendes mørke hår, uden at få det til at se helt dumt ud...
Robin's forhold til vand - hvilket der jo var massere af her - havde altid været en anelse anspændt. Hun hadede at dykke, men elskede at svømme langdistancer.

Rea så nysgerrigt på tågen da der pludselig kom nogle figure og klappede lydløst og muntert i hænderne. *Hvad er hun for en?* tænkte hun med hovedet undrende på skrå. "hun mærkede vandets rytme og hendes fingre bevægede sig lidt i takt til den. Hun var klar hvis der skulle ske noget. hun trådte endnu et skridt frem mod skyggen og smilede nysgerrigt men stadig med en venlighed bag. *Fjende eller ven?* tænkte hun derefter og åbnede munden halvt.. Hun kunne stadig ikke se personen så hun gik endnu et skridt frem..

"Dæmon?" spurgte Robin nu, uden videre. Hendes stemme var kold, men hendes forhenværende englestemme kunne sagtens høres.
Robin gik selv endnu et skridt frem, nu nysgerrig. Siden personen ikke havde gået på hende endnu, kunne der umuligt være nogen form for fare...? Robin's muskler var spændt, da duften fra personen ramte hende. Nemlig, det var helt sikkert en dæmon...

Rea smilede muntert. "Bingo" svarede hun med et venlig stemme. Hun kunne stadig ikke finde ud af hvad Hun var men betragtede hende smilende og venlig da hun kom frem. "Og du er?" spurgte hun nysgerrig. Hendes stemme var venlig og hendes lyseblå øjne glimtede da måne lyset ramte hende. "Mit navn er Rea" præsenterede hun sig høfligt og lavede et lille buk hvorefter hun så op på hende igen med hovedet på skrå og lod sine hænder flette sig sammen bag om hendes ryg. *Virker ikke til der er noget fare.. indtil videre?* tænkte hun og så roligt på pigen

Robin nikkede.
"Halv Vampyr, halv Dødsengel." hendes stemme var mørk, elegant og hæs - men samtidig, kunne man ikke undgå, at høre englestemmen bag.
"Robin." præsenterede hun sig selv, emd et tøvende smil. Hun havde paraderne oppe prykisk, hvis der pludselig skulle ske noget.

Hun nikkede. "En blanding?" mumlede hun lidt for sig selv og blinkede lidt med øjnene. *Fantastisk* tænkte hun og smilede venligt. "Mig en ære Robin" sagde hun og studerede hendes parader. Var hun bange? Hun lod sine arme hænge ned langs siden og lagde hovedet på skrå. "Bare rolig.." sagde hun med en lidt lumsk stemme men man kunne stadig høre den venlighed der var i den. "Jeg har ikke tænkt mig at slås eller noget.." fortsatte hun lidt håbløst og smilede skævt. Hun havde ikke været i slåskamp med nogen i lang tid men var altid klar.. Selvom hun ikke brød sig om det. "Jeg er slet ikke til den slags" sagde hun og smilede muntert..

Robin smilte en smule, da vinden stille legede med hendes hår. Tåhen hvirvlede omkring dem.
"Ja, jeg er en blanding..." hendes stemme var mørk, hæs, "jeg er lige blevet bidt, så... hun blinkede en ekstra gang til Rea og betragtede hende. Robin kunne næsten se hendes sura, hvor godt hun havde det med vandet, her ved havnen...
"Jeg er bare vant til at holde mig til ... den mindre blodige vej. Jeg aner ikke om jeg kan holde mig fra det, hvis det først ender galt."

Rea lyttede på hvad hun sagde *var lige blevet bidt huh?* tænkte hun undrende og smilede let til hende. Dog var hun lidt på vagt igen. *Lige blevet bidt* det kunne betyde hun var tørsigt, eller noget der måske var værre. Hun bed sig let i læben og nikkede. "Hvem blev du bidt af? En anden vampyr?" spurgte hun forsigtigt og så spørgende på hende mens hun mærkede vinden løfte hende hår og vandet som ramte havnens kant

Robin kiggede med halvtomme øjne. Hun nikkede til Rea's spørgsmål.
"Ja, min partner bed mig. Jeg var døden nær, pga. spøgelsesgift." Robin sukkede, var glad for, at hun var blevet bidt ... hun havde jo fået alt siden.

Hun sank en klump mens hun så ende direkte ind i hendes tomme øjne. *Er hun helt okay?* tænkte hun og nikkede derefter. "Din partner?" spurgte hun roligt og strøg roligt hendes pandehår til siden mens hun stadig holde øjenkontakten kort. hvorefter hun rettede blikket ud mod vandet. "Og, er du okay.. hvis du lige er blevet bidt og har været døden nær, burde du ikke ligge ned eller noget?" spurgte hun venligt og så tilbage på hende med et roligt blik. Stadig på vagt hvis der nu skulle ske noget men det kunne ikke ses på hende..

"Min partner, medfælle, hvad du vil kalde ham... han er forsvundet lige for tiden." Robin kiggede mod vandet, der bevægede sig kraftigt, og kiggede derefter tilbage på Rea. "Nej, jeg har ikke brug for at ligge ned, tværtimod, jeg har brug for ..." hun lo kort for sig selv, "næring." Robin iagtog Rea foran hende selv og så pulsen ved Rea's hals. Robin sank diskret en klump og flyttede så sit blik tilbage til Rea's.

Rea så tilbage på hende mens hun lyttede på hende tale. Hun stod blåt og betragtede hende i den korte pause hun havde og lagde hovedet på skrå. *Godt gættet* tænkte hun og lægger armene over kors. "Og med næring mener du så blod?" spørger hun med hendes rolige stemme men stadig en lidt skarp kant. Hun bed sig let i læben og tog hånden op foran munden mens hun mærkede vandet. *Mit element* tænkte hun og tog en frisk indånding mens hun ikke lod blikket være væk fra Robin..

Robin nikkede en enkelt gang.
"Ja." sagde hun derefter og betragtede ligheden mellem Rea og vandet. Det var som om det kun var Rea der beherskede det, utroligt...

Rea nikkede lagnsomt med og lagde hovedet på skrå og armene over kors. Hun studerede hende lidt hvorefter hun lukkede øjnene. Stod blot og lyttede på vandet der ramte kanten. *VIl hun mon angribe mig?* tænkte hun stadig led lukkede øjne og lod så hendes arme hænge ned langs siden. "Istedet for blod, hva siger du så til et dejligt glas øl?" spurgte hun og øbnede hendes lyse'blå øjne op og så på hende igen med et lille skummelt træk i mundvigen. *Mon hun kan sige nej til blod? hun er jo en vampyr..* tænkte hun en smule nervøst men det kunne man ikke se på hende.

Robin kunne ikke lade være med at smile over spørgsmålet.
"Øl?" spurgte hun og rystede sit hår lidt, "det kunne jeg vel godt." Robin mærkede hvordan trangen til blod blev en smule mindre. Hun skulle blot lade være med at tænke på det, så ville det gå... forhåbentligt.

Rea ventede lidt anspændt på hendes svar og pustede lettet ud ved hendes svar. Bølgen ramte kandten og følte sig bedre tilpas. "Jeg kender et sted lige her i nærheden." forklarede hun med et venligt smil og lod armene glide ned langs siden. *vær stadig på vagt* tænkte hun mens hun vendte sig om og så tilbage på hende med et lille nik om at hun skulle følge med

Robin iagtog bølgerne. De virkede kølige, men samtidig velkontrollerede.
"Du fører an," svarede Robin og lagde hovedet lidt på skrå. Hendes tåge/røg omkring hende dansede efter hendes følelser. Og omgivelser. Tågen/røg lavede forskellige former, dyr, tegn, hvad der nu var at tage form som.

Rea nikkede med et smil og begyndte at gå. "Hvor kommer du så fra?" spurgte hun i den tid de gik. Hun så ligefrem så man kunne ikke rigtig sige hun var så meget på vagt men hun kunne nu stadig godt fornemme hvis der ville ske noget.. Hun rettede lidt på sit tøj og drejede ned af et hjørne mellem to store lager bygninger..

Robin slappede lidt mere af, Rea virkede frisk som hende selv, noget hun sjældent mødte.
"Jeg kommer oprindeligt fra London," sagde hun med et smil, hendes stemme var ikke lige så kold som den plejede, men ligeså hæs - på den sangerinde-agtige måde, "men jeg har rejst rundt i hele verden igennem mit liv." Robin kiggede på Rea, kiggede så derefter rundt, for at se, hvor hun blev ført hen af.
"Hvad med dig?" spurgte Robin af ren nysgerrighed.
Ja, hun kom fra London og hendes accenten var ikke til at overhøre.

Hun lyttede opmærksomt mens de fortsatte. London havde hun også været i, men ike med gode minder, selvom byen var fantastisk! Hun lagde mere mærke til hendesn accent nu og fnisede ldit for sig selv over hvor dum at hun ikke havde hørt det. "Det lyder fedt, jeg har også selv rejst endel" sagde hun og lod blikket falde over skulderen og smilende hen til Robin. "Jeg er født og opvokset i Frankrig men jeg har også rejst en del og boet forskellige steder.." Svarede hun og stoppede op da de kom ned til en lidt bredere vej. En stor lagerbygning, forladt og grå stod overfor dem. "Så er vi her.:" Smilede hun og stod med siden så hun kunne se hende og pegede med et lille grin på den store bygning..