Møde i tågen (Kiker)

S: skoven (Forêt)
O: Den naturlig omgivelse & skovens dyr
T: 4:02 (om morgen/om natten)
V: tåge, vinden og temapartur omkring 10 grader
P: i menneske skikkelse som på billede

_____________________________________________________________

Tågen lå over en ellers så smukke skovbund, som normalt var dækkede til af græs, gren, mos og blade fra træerne , dette gav sin egne lille charme men denne tidlige morgen var skovbunden dækkede af en tryk tåg, den hang inden i mellem rundt omkring træerne så det var svært at se , men duften af fugt om morgen og alle dyrene, træerne og den smukke natur , var utrolige tyde og rar, det var ikke så klart lyst, men eller ikke mørket, det var daggry og skoven var beskyttede mod sollys, den kunne ikke komme igennem træernes tætte gren og blad.....
Dyrene var begyndte at vågen fra deres natte søvn, de små fugle var begyndte at synge deres smukke morgen sang , mens de små dyr i bladende var ved at vågen, i en bukken blade lå en smukke lille ræve ungen, den var ikke helt tydelig da bladende dækkede dens smukke rød pels som den havde....
Ræven gabet og lagde halen over hovedet som om den sagde , NEEEJ LIDT MERE ..... den lå lunt og godt i bladende...
Denne lille røde ræve unge var i virkeligheden Melinia, men du kunne ikke rigtigt se forskel eller duftet , umuligt , men den havde nogle tegn som en ved streng logret over panden som et panden smukke og omkring dens ene bene , en anden hvid ring , som et smykke

Kiker kom ud i skoven. Han nød den tidligen morgen duke til at vaske sig en smule med han hade blåøjne og lystehår, og så var han søde og rar i mod allen selv om at han var vampyr så gjore han ikke rigtig nogen. Noget ondt over hoved med minden men gjore nar eller sagde nogen omkring hans udsende, så tændte kiker helt af

ræven vågende op og snusede i luften *hm vampyr * tænkt hun og vendt hovedet mod hans retting *lad os se* tænkt hun, Ræven var Melinia og hun var ved at vågende , hun rejste sig op og hun var en smuk elegant rød ræv , den begyndte at løb mod vampyrens retting og stoppede op imellem nogle træer, man kunne se ræven og dufte hende.... men tågen gjorder hende utrydeligt

Kiker kunne se en røderæv. Der stod i mellem tæren han gik i mod den ikke for at skade den men for at se beder på den, da han kom tæt og tæt på gik det op for Kiker at det var en ugen og en hun. Han satte sig på hug og så undersøgen på den

den fnøs af ham da han kom tætter på, hun gjorder det få at drillende, vendt sig rundt og løb lidt inden i skoven , den stoppede op og vendt mod ham , få at se om han kom med , ræven røde pels bevægede sig i vind og var blid og smuk
Melinia lagde hovedet på skrå og gik vider , ræven løb om bag et træ og forvandle sig om til sin menneske form, men det vil han ikke opdagede andet vis han så hende forvandel

Kiker så efter den og gik vider hen af stien. Ind til han kom til et slot som lå skjule i mellem træen den hade ligge her i mange år, Kiker kunne huske den fra hans mennsketid her hade hans morfar bor i sin tid. Men han bor nu i smamen landsby so Kikers mor og far

Melinia så mod ham med hovedet på skrå "mmm" sagde hun og stod bag et træ, han vil havde opdaget hende, vidste hun , men stadig , holdt hun sig skyldt og på afstand, hun så mod himlen og smilede af dens skønhed her i tågen, hun havde opdaget slotte og så nu igen frem ... hendes hår var blåt og bevægede sig i vinden

Kiker hade opdaget hende. Men ville ikke skade hende der for gik han bare vider i mod slotte som han ejet efter sin oldefar, som ikke længe hade bruge for slotte kiker var flytte ind i det i går og nu var han. På vej hjem for at få sig er hvile da han hade været på jaget i nat men uden held til at får, noget at spise og vis han ikke fik noget næste nat ville han bukke under

Melinia så mod ham *mmm ny her* tænkt hun og kom frem på stien, hun stod nu og kiggede på ham gå inden mod slotte , vinden kom bag hende og blæste hendes søde menneske duft mod ham, hun forvente det ikke og holdet fast på sit hår som blæst med vinden så hun ikke kunne se noget , hun små grinede derefter "Undskyld, jeg sådan flugte efter dem" sagde hun roligt

Kiker stoppe og så på hende. Hans blåøjne så ind i hendes og så ned i jorden " det gøre ikke noget men vil de ha min undskyld jeg vil slappe en smule af men de kan komme med ind vis de vil " sagde Kiker, og så på hende

Melinia så sig omkring og nikkede "vil jeg gerne" sagde hun og løb elegant og piget hen til ham , hun stoppede ved siden af ham og havde sit hovede foran ham "Vis jeg må" sagde hun og smilede blidt "og vis du ikke bider" hun ment det i sjov og havde enligt ikke noget i mod vis han bid hende, men sådan var hun

" du kan godt gå med og min madtid er over for i dag " sagde kiker. Og så mod himmlen han sukke så hade han heller ikke får mas i dag det var 5 gang, han ikke hade får noget at spise da alle som så ham løb hurtig væk igen. Og når kiker var sulten kunne han slet ikke løbe efter dem

Melinia så mod ham og smilede , hun havde aflæs hans blik og to hans hånd "Bare rolige " sagde hun med en beroligende stemmende, hun gik inden i slottede med ham i hånden , døren lukkede efter dem og hun tog dem inden et rum, hun virkede som om hun kendt det ... gjorder hun ikke . hun duftede sig frem til hans værelse, hun så sig ikke omkring, men så på ham "Du lyver, du er sulten ik" sagde hun og så nu afligevel nygerrige rundt, hun smilede over hans værelse "Du må godt" hun flyttede sit hår fra hendes hals

" de må ikke friste mig " sagde kiker og så ned. Han var meget sulten han tog blidt for i hende " undskyld det kan godt gøre ondt " sagde kiker, og slikke hende førts på halsen og så bed han ikke for hårdt men lige så blidt. Han kunne mærke hendes blod strømme ud i munden på ham, han tog det han skulle og ikke mere og slag hendes hals og healde såren sammen. Men der bliv 4 små ar på hendes hals

"AHHH" sagde hun den var halv støn og smert i sammen lyd, hun mærkede sit blod gled inden i hans mund og han sugede , hun faldt sammen da han havde healet hendes sår, men det var meget kort, hun fald kun så hendes krop gav et ryk ned af, hun så mod ham "Så slemt var det heller ikke" sagde hun og rakte tung "Har du det beder" spurgte hun og var glad for han kunne stoppe sig selv... hun lod en figner gled over sin hals og ,mærkede de små ar der, "Hm" sagde hun bare ... hun var vis okay

" ja og undskyld vis det gjore ondt " sagde kiker. Han vendt sig fra hende og slog hånden ind i væggen med et barv, hvorfor skulle han også bide en søde pige være gang han kom tæt på en. Kiker hadet som tider sig selv for at være det han hadet alle mest nemlig en vampyr som var efter hans mening, en snylter som tægert på ander og det kunne Kiker var ikke holde ud

Melinia så mod ham og lagde hovedet på skrå, hun gik hen og lagde sin hænder omkring hans hånd han slog mod væggen "Sikke et had , du ha til dig selv, selv store end min egne " sagde hun og smilede sødt til ham "Og du er velkommende til at bide når du har lyst, jeg kan holde til det, der findes andre smerter som gøre mere ondt" hun så mod ham "Så bare rolige , vidste du , at selvom du gav mig smerte ved bidet , gav du så nydelse, ved ikke hvorfor , men tro det er normalt " hun gjorder det eller mere sagde det for at trøst ham, hun slap hans hånd

" du forstår ikke jeg har ikke altid være en vampyr. En gang var jeg er mennske men så bliv jeg bidt og bliv som jeg er i dag, og denne her sult jeg har kan jeg ikke altid styre for kort efter jeg var bliven. Som jeg er nu angreb, bedog dræbet Borgermesterens datte i min hjemby " sagde kiker og så på hende, hans øjne svømme i tåre


(skal i seng ses i morgen)

hun gik et skridt tætter på og tørt hans tår væk "Nej forstå måske ikke det, men kender til smerte lige som dig" hun smilede blidt til ham , selvom han havde bidet hende frygtede hun ham ikke, hun acceptede det og ham.
"Og jeg gentager , du må altid bid" hun var blid mod ham og tog ham indtil sin varme krop , hun lagde hans hovede mod hendes side af hovedet "Vil ikke sige det okay, men du vil forstå en dag" sagde hun blidt

Kiker sukke. og rykke ikke sit hoved fra hendes han var ked af det og hadet sig selv for hans grådighed, hun hade viste ikke mærket at han hade tage for meget af hendes blod og at hun vlle blive syg. Efter hade bide da han hade kommen til at spærde en sygdom i hende

Melinia så underende på ham og gled en beroligende hånd over hans kind, hun smilede "der noget som du ikke fortæller mig, sige det" sagde hun med en rolige stemmende, hun havde en fornemmelse af et eller andet ,var sket , men hvad .... Vidste hun ikke
Hun så mod hans øjne , for at se om det hjælpe men at finde ud af hvad det var , men det hjælpe ikke ...

" kan du ikke mærke noget " spurte kiker stille. Han så ind i hendes øjne de var fulde af fryget og had, men det var til ham selv og ikke til hende han fik hende hurtig satte på hans seng. Vis hun fik det dårliget og ville besvime

Melinia så forvirret på ham , da han sætte hende på sengen og nu så hun slørt "Ahh" sagde hun og greb fast efter ham, hun holdet fast "hvad sker der" sagde hun og besvimmede , hun faldt mod ham ,da hun havde sidt og holdt fast i ham, hun forstå ikke hvorfor, men havde en fornemmelse "Jeg okay" sagde hun og så mod ham, hun var vågnet hurtigt

" undskyld det var der for jeg ikke ville bide dig. Da jeg hade en sygdom som ville gå over i den næsten som jeg bed, og det var så dig " sagde kiker og så ned i jorden han rejste sig og gik over til vinduet. Han så uden for han var ikke stole af det hade lige hade gjoret ved hende

Melinia smilede og rejst sig op, hun fik hentil ham og lagde hovedet ved siden af hans krop, og holdt hans skuldre "det okay" sagde hun og vent hans hovede mig sig "og du må altid bid mig" sagde hun og nikkede , så hun vendt sig om , så hun stod med ryggen til ham , "Såååh" sagde hun "hvad er denne sygdom"