jul med familien // Seras //

T: 14:00
O: en masse børnen
V: snevejer
S: malikas lejlighed



Malika var i gang med at bage julekaget. Da det var Julaften i aften så det var tralvet i malikas hjem, malika og børne julehygge sammen i den store lejlighed i mens Angel var ude og ordet noget. Malika hade ikke tid at holde styre på børne lige nu hun har kaget i oven og de skulle passe, malika så til børne " Suki se du lige til lala for mig " sagde malika " ja mor " sagde Suki den lille lala hade ligget og sovet i nogen timer nu

Seras havde brugt det sidste stykke tid på at løbe i skyggerne. hun var skrækslagen. solen var oppe og hun var langt væk hjemme fra. så hun var udsat for solen. hun så en dør der stod åben. hun var ligeglad med hvor det var. hun sprang ind med at skrig. hun ramte stolpen og slog hovedet temeligt hårdt.

" åååh Seras komdu noget til " sagde malika og fik hende hade i en stol. malika hent en ispose oglag på hendes hoved" børne går ind på jeres værlse og tag lala og lulu med jer " sagde malika børne nikke og gik Suki tog de små, med sig ind malika satte sig foran Seras og håbe at hun ikke hade slog sig for slemt. da hun ramet stolpen i gangen

Seras kom langsomt til sig selv igen. men kun ikke genkende stedet som sådan. eller personen der sad foran hende. hun kunne da godt forstå ordenene og nikkede svagt selvom hun havde mega ondt i hendes hoved. hun var da bare glad for at hun var kommet i sikkerhed fra solen. når man nu tænkte på hvad hun var. efter lidt tid genkendte hun yhvem det var "Malika!. godt det dig. var bange for at det var et fremmed hus" sagde hun og prøvede på at smile.

" det er også godt at se dig min kære søs. Men hvordan gå det med hovedt jeg har laget en ispose på dit hoved " sagde malika og kramme hende, satte sig ned på bordet foran hende " det er længe side Seras " sagde malika og så glad på hende hun hade forander sig en smule siden sidst de hade set hinanden. Hun hade en mand og en børneflok på 14 og tag sig af

"det går fint nok for tiden. selvom det var tæt på idag med soeln og det" hun blinkede kort til Malika og smilede. hun tog fat om posen så den ikke faldt af da hun prøvende rejste sig op. hun var statig lidt svimmel. "men ja det er længe siden. hvad har du så gået rundt og lavet for tiden" spurgte hun med et smil.

" tja jeg har gå og passe børne og er ved at gøre kalr til juleaften som er i aften " sagde malika. Hun rejste sig også op og så smileden på hende hun så hendes ansiget som ikke linde, sig selv mere " Seras er du helt sikke på at du er okey min kære søs " sadge malika og så under på hende

"jaja. slog bare lige hovedet. tager lige lidt tid. er blevet lidt dårlig til at hoppe de rigtige steder på det sidste" hun grinte lidt og så sig omkring. det var et hyggeligt sted. nu var smerten da endelig ved at fortage sig. hun tog posen væk og gav Malika et kram. "tak igen. sorry. jeg har jo altid haft en ting for at kramme folk hvis du kan huske det" blinkede hun til Malika og grinte igen.

" det kan jeg godt huske og bliv du ikke til jul vi har mad nokl selv om vi er 16 her i huster " sagde malika. Og smilede til hende " og du kan bliv her så lægen du vil for her er plads nok " sagde malika og så rundet selv om det flød med legetøj oh tøj

Seras kunne ikke undgå en lille tåre. det var så lang tid siden at nogen havde været så sød mod hende. hun kunne komme i tanke om nogle personer. men det var noget tid siden "det vil jeg meget gerne. men lov mig en ting. ingen gaver til mig"sagde hun med et smil men tænkte imens *det gør hun skam nok i forvejen* hun smilte videre og kiggede sig omkring. *hun har skam klaret det meget godt må man sige* tænkte hun videre og kiggede igen tilbage på Malika.

" bare roliget det lover jeg dig Seras " sagde malika. og kramme hende ind til sig hun holdt af Seras som sin egen søster, selv om malika ikke hade nogen rigtig søsken da hun var enebarn. Men hun hade altid haft venner som hun batralet som sin søsken

Seras smilede og gav slip på Malika "skal jeg så se resten af denne tonado der har reseret huset her" smilte hun og talte tydelighvis om børnen der måtte bo her. hun havde altid været glad for Malika. hun var altid den første til at acceptere mennesker selvom andre ignorede dem.

" ja da unger kom og hils på jeres morster Seras " sagde malika. Og lidt efter kom en børneflok på 14 gåen ind i stuen, forst kom Suki samt Tami,Taia og lala og lulu og drengen kom lig bag ved. Buller,Bølle,Key,Kiy,Kay,Jos,Joy,Jas og jasper

Seras gjorde store øjne over alle de børn der kom. ikke underligt at der var så rodet. hun satte sig ned på knæ og smilte til dem. hun havde ikke ligefrem været sammen med børn siden. siden at hun blev vampyr. tanken varstatig lidt svær at sluge men hun smilte da statig til børnene og spurgte en efter en hvad de hed og gjorde hvad hun kunne for at huske navnene.

" der her er mine sønne og døter det er delt op i 2 grupper 2 sagde malika og så på børne de så en smule bange ud. Men de smilede stille til hende " mine sønner hedder Buller og Bølle " sagde malika og de 2 bukke " så komme Key,kay og Kiy " sagde malila og 3 dreng bukke " og så komme firelingeren Jas,Joy,jos og Jasper " sagde malika de mindste dreng bukke "og så komme mine døter Suki " sagde malika den ældser nejet " og skom komme det først hold tvilingerpiger Taia og Tami " sagde malika den små søster nejet med hinanden i hånde " og så til sidst mine yngset børe Lala og Lulu " sadge malika de små vinke svaget

Seras rejste sig op igen "ja jeg er jo så jeres moster Seras" sagde hun og smilede usikkert til dem. der var godtnok mange. hun har haft travlt tænkte hun og spurgte så Malika "hvad så med faren. er han her eller?" hun kiggede sig omkring efter at have smilt lidt til børnene.

" Angel er ikke her lige nu men han skal nok komme snart " sagde malika og tog lala og lulu oppå armen. De sad og pluder malika satte dem ned i deres kravlegård og suki,Taia og Tami holdt øje, med dem malika hent noget te og nogen småkage som lige var tager ud af oven

Seras smiled. *det var da travlt hun har haft på det sidste i forhold til mig* tænkte hun og satte sig ned. hun tjekkede lige sit ben. hun ville helst ikke have at børnene så hvad hun gik med i hvertfald. den kniv kunne godt gøre børnene noget så skræmte kunne hun regne ud. i det mindste havde hun da ladet riflen ligge derhjemme.

Malika så på det. hun holdt af Seras som en søster men malike var også meget syg for tiden da hun var forgifte, siden hun hade født Lala og Lulu hade malika være meget alvorlig syg og meget træt. hun hade det ikke godt lige nu " jeg kom om lidt igen " sagde malika og løb ude på badeværlset og kaste op

Seras lagde først mærke til det nu. men udtrykket i Malikas øjne og de følelser hun udsendte. hun var syg. hun var ikke sikker på om det var alvorligt. men ikke ret lang tid efter kunne hun høre en meget svag lyd af en der brækker sig.mennesker ville ikke kunne høre det. men igen. hun er jo også vampyr. hun gik stille og roligt den retning Malika havde løbet og ventede til hun kom udenfor og spurgte så hvordan hun havde det.

Malika brække sig i flere minuter uden at komme ud. Hun hade det virkelig skidt hun hade febr og så var hun forgifte også, malika kaste bare op ind til hun ikke kunne mere da det var rent blod som kom op. Der var ikke et godt tegen

Seras gik ind. satte sig ned. slog hul på boblen bagerst i sit sind og sendte en varm bølge af healende energi over til Malika. "håber du for det bedre. hvad er der enlig galt?" spurgte hun og rejste sig igen.

Malika hørte hende ikke. Hun var besvimet af hendes forgiftining Suki kom ud på badeværlset og skreg " MOR MOR VÅNG OP !" skreg Suki bange da malika ikke rurte på sig, hendes forgiftning hade tag alle hendes kræfter

"gå ind i stuen igen Suki så er du sød" sagde Seras så venligt hun kunne. hun tog fat i Malika. tørede hendes mund så børnene ikke ville blive forskrækket for meget. hun løftede hende og gik ind i stuen. "hvor er soveværelset?" spurgte Seras Suki og blev vist ind hvorefter hun lagde Malika ned på sengen. tog hendes hånd og begyndte stille at nynne imens hun gjorde hvad hun kunne for at heale hende. hun opdagede hurtigt at hun var forgiftet. men hvilken slags. hun blev ved med at heale og håbede på at det ville hjælpe.

Malika hade det ikke godt. Suki var bange for at midste deres mor på juleaftens dag børne græde og sad ved deres mor, malika åben øjne meget svaget hun sang meget lavet da hendes stemme var meget svage. Hun lukke svaget øjne igen og faldet i søven