jul med familien // Seras //

Malika sad i en stol. Hun var sunken sammen i den og kunne ikke rør sig lige nu hun var lammet og øm over, det hele og det hade hun værte i flere månde næsten 1 år nu til juni den 14. Så hade hun været sådan i er helt år og ingen viste hvad det var

Seras kom hjem til børnene og tjekkede til dem. de var faldet i søvn. hun gik lidt rundt i stuen og tænkte på hvordan Malika havde det. hun var bange for at det var meget slemt.

Malika sad og så på lægeren de stod bare og snakke sammen. De undersøget hende ikke da inoret hende bare og det gjore maliks tilstand være og være, hele tiden

Seras kiggede på uret. det var snart morgen. hun tog en hurtig beslutning og løb hen mod hospitalet efter at have tjekket til børnene. da hun kom spurgte hun hvor Malika var og blev ledt hen til Malikas seng.

malika lå bare. Hun så endnu være ud end før de hade slet ikke ungersøget hende eller noget den hade, bare laget hende i senge og var gå igen hun hade ligge og passe sig selv lige siden. Ikke en gang en sygeplejeske kom ind til hende og så til hende

Seras blev rasende men beherskede sig. hun gik hen til Malika og løftede hende op hvorefter hun løb hjem. hun lagde hende i hendes seng. og satte sig ved siden af. tog hendes hånd og brugte sin healing så godt hun kunne.

Malika faldt i søven. Hjemmer i sin egen seng hun hade det ikke alt for godt og det var julemorgen, og snrat ville børne vånge og Angel komme hjem hun måtte har noget søven inde han kom hjem igen.

Seras gjorde hvad hun kunne med sin healing. hun lukkede alt ud eog gik i en tilstrand som om hun var lammet. hun holdte statig blidt Malikas hånd men ellers ikke anden. hun følte Malikas krop. hun gennemgik hendes krop for giften. hun kunne ikke finde noget udsædvaneligt. på et tidspunkt følte hun sig syg men kun kort. hun gik det hele igennem. hun kom til det samme område. der. nu var hun sikker. det var der det var mest koncentreret. hun beholdte sin healing præcis på det sted. lige omkring lungerne. hun blev ved indtil hun ikke kunne mere. hun strammede grdvist sit greb om malikas hånd imens fordi det tog så mange kræfter. dog uden at gøre store skader.

Malika hade det ikke godt. Hendes krop var svage og træt hun sov men giften bliv ved med at spræde sig i hende, ind til at hun var så syg at hun ville kunne dødaf det hun lå bare med Seras i hånden. Hun kunne mærke at Seras klemt hendes hånd

Seras blev ved. langt over sin grænse. hun turde ikke stoppe. hun pressede sig selv. der kom nogle tårer. på grund af smerte men også fordi hun var bange. det var som om en boble sprang inde i hendes hoved. hun kunne føle næsten bekransende mængder af energi. den energi hun brugte til blandt andet at heale. hun var blevet mere grundig. bedre. og kraftigere nu. hun var blevet bedre. også til at kontrollere det nu. hun ville være i stand til at fjerne giften. måske.

Malika viste at giften ikke kunne fjernes. Uden medicin eller lægehjælp hun lå og sov men et hurtig besvime hun af smerte, i hele kroppen da gifte var ved at tag liver ag hende

seras blev ved. hun blev ved og ved og ved. efter lang tid kunne man høre børnene stå op. de bankede på døren men Seras havde låst den. hun sagde de bare skulle se tv eller ligge sig igen. hun blev ved. der var gået meget lang tid nu. det var op ad næste dag. Seras vidste det. hun kunne mærke at solen var oppe.

Malika hade rulle for. Så Seras ikke skulle blive påvirke at solens lys eller at nogen ville se hende sammen med Malika, for så ville alle bare prøvet at skille dem ad

Seras blev ed. hele tiden. hun hørte ikke engang da børnene begyndte at kalde og græde. hun stoppede heller ikke da der kom nogle røde og sorte pletter for øjnene. det blev sort. hun faldt. og hun faldt hun blev ved med at falde i sit sind indtil det hele blev sort. hun var faldet ned på gulvet. hun holdte stratig sin kære søsters hånd men hun rørte sig ikke. hun trak ikke vejret. hendes hjerta var holdt op med at slå. hun var død...




//det er fordi jeg skal lave hende om. det er en rip-off så ville lige lave en slutning//