Familien samles (Dream, Kajika=privat)

Omgivelser:Ved Barishans hytte. fuglene synger udenfor
Sted: Skoven
Tid: 14.00
Vejr:Solen står højt og det er meget varmt.

Barishan stod og ventede på Kajika. Han stod i en stram tanktop og havde nogle stramme jeans på. Hans hår sad som det altid gjorde og han havde et stort smil på læberne. Hans øjne strålede af glæde. Han satte hånden på hovedet af Dream og sagde. '' nu kan der ikke gå så lang tid før hun er her, hun sagde hun ville være her ved en to tiden. Bare vent, jeg er sikker på du vil elske hende Dream ''. Barishan grinede let og uglede Dreams hår. Han virkede meget glad i dag og hans smil voksede og voksede. Tænk at hans søster og kone skulle mødes. Han håbede bare det gik godt. Han vidste bare de to ville komme godt ud af det med hinanden.

//Vi tager rakkefølgen Barishan, Dream, Kajika//

Dream sukkede let, "Yep meget snart, "mumlede hun let, før hun gik hen og satte sig i sofaen. Hun grinede kort da hun kiggede hen på ham.. "Du ligner et lille barn, der glæder sig til juleaften" grinede hun kært og trak bennene op til sig, og lagde let hendes hoved på hendes knæ. HUn bed sig forsigtigt og blidt i underlæben.. "Mhmm.."mumlede hun let og kiggede ud af vinduet. Hun så let på de kvidrende fulge som de rlet hakkede i jorden, med dere orange og gule næb. Hun smilede kært til dem og kiggede nuttet hen på ham.." Dit hus trækker dyr til sig" sagde hun med et lille nuttet fnis. Hun vendte igen blikket ud mod haven. Hendes mave knurrede, let.. "Ti, stille din dumme mave" mumlede hun kort og bed sig uskyldigt i underlæben. Hun betragtede kort igen den lille fugl. "Nuurh.. de fulge er bare kære" hviskede hun mest til sig selv. En svag rødmen brød frem i hendes kinder.

kajika kom gående i sine hvide shorts og hendes sorte top, hendes hvide vest over den sorte top og nød virkelig vejret og hendes sorte converse. hun smilede kært og havde sat håret op i en hestehale der var pjusket, hun så meget ung ud, hun var jo os 17 år. Kajika kom stille gående med stien i det hun bar nogen poser og en task i sort nike over skuldren og sagde"Barishan!" hun grinte sødt og løb hen til barishan og tog om ham så de 4 poser raslede og hendes pink rosa farvede læber mødten hans og hun kyssede ham blidt uden at snave dog og sagde"Min elskede" hun grinte sødt og sagde"Så må jeg så se din søster?" hun kiggede rundt .. kajika havde det dyreste af det dyreste på og nyeste af design, hun var jo os rig men så slet ikke snobbet ud.. hun smilede og gik indenfor og opdagede Dream og sagde"Goddag med dig, mit navn er kajika og du må være dream?"

Barishan smilede over hele hovedet og holdt en arm om livet på Kajika imens han grinede let sagde han. '' Dream det her er min kone Kajika. Kajika det er min lillesøster Dream. Jeg håber i vil tage godt imod hinanden da i begge betyder meget i mit liv ''. Barishan havde aldrig haft så stort en smil på som han havde lige nu. Han var så lykkelig det slet ikke var til at fatte for ham. Han kiggede på Dream og så på Kajika. De to kvinder der betød mest i hans liv. Dream, hans adaptiv lillesøster som han så som en datter. Kajika kvinden der var den rigtige for ham. Kærligheden i hans liv. Livet kunne ikke være bedre en det var lige nu. Det var let at se på ham hvor glad han var. Hans krystal blå øjne strålede af glæde og lykke og han stod bare der og smilede.

Et lidt usikkert, men kært smil tvang hun let frem over hendes læber.. "Mhmm.. Ja, jeg er Dream, hyggeligt at møde dem Kajika" mumlede hun let og rødmede svagt i kinderne. Hun kiggede kort ned i jorden fordi hun blev en smule genret. Men sådan var hun vel bare. Hun kiggede let op igen og knugede sig let ind til hendes ben.. Hun valgte let at holde mund, for ikkeat sige noget dumt. For det kunne godt ligne hende, at sige et eller andet mystisk. Hun strøg let en tot år væk, som der drillede hendes syn,og hendes syn, var jo ikke det aller bedste i for vejen, men hun nægtede at have briller på medmindre, det var meget nødvendigt. Hun bed sig uskyldigt i underlæben. Og kiggede let rundt. *hvad plejer man at sige?? oget som der lyder mere eller mindre normalt* tænkte hun let for sig selv.

hendes øjne strålede og de var smuk hav blå.. hun grinte sødt og tog om Barishan og sagde"mmmh du så dejlig elskede" hun stillede poserne fra sig og så over mod Dream og sagde"så Dream hvornår flyttede du egenlig ind her???" hun kiggede undrende men dog venligt på dream og så stille rundt, ikke mere rodet end der plejede at være så hun var godt opdragtet, kajika sagde"ååårh jeg har forresten noget til dig Dream her" hun gav hende en hel pose fyldt med nyt mode tøj fra kjoler til bal kjoler til shorts med glimmer til uden glimmer til accories. Hun smilede kært og sagde"her er en ny Mobil" hun gav hende en helt ny mobil og sagde"altså det ikke for at du kan ja.... du ved li mig jeg gir dig dette men tænkte at jeg har hørt lidt her og der og du er jo ung så der sikkert nogen du gerne vil holde kontakt med der ikke bor nær så her" den var en smuk lys sølv med ægte dirmandt taster og havde en nuttet smiley hængende i siden i lysserød.. kajika rødmede let i det hun opdagede hvad barishan havde på!! *han har det på jeg sagde jeg gerne ville se ham i en gang da vi var på shopping tur!!* hun listede hen til barishan og klappede ham blidt på røven og hviskede"jeg kan se du har gjordt noget ud af dig selv i dag elskede" hun hentydet til tøjet og grinte sødt. hun smilede og sagde"uuuh!! jeg har os mad med kinessisk og alt muligt andet" hun fandt alt muligt frem fra frugter til kød til udlandsk mad og sushi og kinesiske bokse og alt muligt andet, dog var der ris og sur sød sovs ved siden af og alt muligt andet så man selv kunne vælge hvad man ville ha i sin boks... hun smilede kært og sagde"jeg bare sååååå sulten!"

// det er lige sket noget med en af mine venner svare igen når jeg kan.. sorry//

// det er okay (:

Barishan smilede til Kajika og kyssede hende på kinden. Lidt efter grinede han og sagde for sjov. '' du forkælder jo Dream. Du er godt klar over jeg skal lære hende at kæmpe. Det kan jeg jo ikke hvis hun har en diamant taske over skulderen ''. Barishan grinede lidt mere og tog Kajika i hånden. '' nej, jeg syntes kun det er godt. Dream trænger til nogle ting og jeg er glad for at du har lagt så meget tanke og kærlighed i de gaver du har købt til hende Kajika min skat ''. Barishan smilede til Dream og sagde. '' Dream jeg ved du ikke spiser så meget så det gør ikke noget hvis du takker nej til maden men jeg håber da du bliver glad for de gaver Kajika har med til dig ''. Barishan lænede sig over til Kajika og hviskede til hende. '' selvfølgelig har jeg det på du sagde. Jeg vil da gerne se godt ud for min dejlige kone ''. Barishan tog noget mad og begyndte at spise med et smil.

Dream så let op på Kajika, ”Mhmm.. Tak, det var meget betænksomt, og venligt” sagde hun og smilede let til hende. ”Tusinde tak, men jeg takker nej, til maden” sagde hun og smilede venligt, og slog kort blikket, ned i jorden, før hun igen kiggede op på Barishan. ”Mhmm.. Ja, du kender mig vidst allerede temmelig godt var ???” sagde hun drillede og smilede let til ham. Hun kiggede let ud af vinduet, og smilede let ved synet af de små fugle, som der huggede i jorden, med deres gule og orange næb. Hun bed sig forsigtigt i underlæben. Og lagde let igen hendes arme, rundt om hendes ben. Hun smilede let før hun let så sig omkrig. Hun kiggede let på rummet. Hun havde rent faktisk ikke lagt mærke til alle de små detaljer i hjemmet. Hun smilede let, og kiggede rundt, med de babyblå øjne, som der let skinnede. Man lagde ekstra meget mærke til hendes øjne, da hendes hår havde det rødlige skær over sig. Og det gjorde så at hendes øjne blev mere tydelige.

kajika smilede kært til Dream og satte sig så over for barishan og sagde"Så dream nu er barishan vel ikke alt for hård ved dig angående kærlighed eller nogen andre former for desiplin fordi så siger du bare til så skal jeg nok straffe ham" hun grinte og egenlig mente hun ikke seksuelt fordi selv om de var gift! så havde de kun krammer og kysset ingen gang rørt hinanden seksuelt eller set seksuelt på hinanden... kajika rødmede let ved tanken og tog noget mad i det hun sagde"årh jeg virkelig udmattet det så hårdt at gå inde i byen for tiden elskede.... der så mange flere vagter som var der kommet et idol hen til Terra eller sådan noget, og nogen af dem går de steder jeg bedst kan li og de er i gyder og smuthuller.... så jeg var nød til at tag kloarken igennem og så ud ved søen og så smutte igennem skovens krat for at komme her hen... forfærdeligt så jeg snupper et bad her bagefter" hun grinte lidt og så mod Dream og sagde"Så dream hvad er din evne og barishan har du ? set den... den store dusør på dig selv... smukt billede af dig egenlig"

Barishan kiggede på Kajika med et blik der sagde stille. Barishan kiggede ned i bordet og grinede falsk, dog ville det være svært at høre. '' god joke Kajika min skat. En dusør på mig. Zane bekymre sig da ikke om en som mig. Du skal ikke lytte på hende Dream, hun driller bare ''. Barishan havde ikke sagt noget til Dream om dusøren. Han ville ikke gøre hende nervøs eller bange. Han vidste Dream bare ville gøre noget dumt hvis hun fandt ud af det, som at tage efter ham når han skulle kæmpe imod Zane. Barishan lænede sig ind over bordet og hviskede til Kajika. '' jeg har ikke sagt noget til Dream da det bare ville gøre hende bange og ked af det ''. Barishan smilede til Dream.

Dream sprang hen på Barishan.. "Dusør??? Jeg har ikke en dårlig hørelse at du ved det?? Jeg har arvet det fra min ulv" mumlede hun let.. "Ud med sproget" sagde hun og stirrede ham lige ind i øjnene. "Og jeg kan godt se om du taler sandt eller falsk" sagde hun og prikkede ham blidt på næsen. Hun kiggede let på ham.. Hun vidste godt at han var en lille smule forsigtigt angåede at fortælle hende ting. Hun smiled elet og bed sig selv i underlæben.. Hun havde fået en enormt god hørelse efter hun havde fundet, hendes anden skikkelse, ulven... Hun smilede let til ham.. "Jeg venter" mumlede hun let og utålmodigt, men dog stadig med et smil, hen over hendes let lyserøde læber. Hun bed sig forsigtigt i underlæben, og å let på skift af dem, lidt på ham og så på hende. Og sådan skiftede det et par gange.

Kajika så på Barishan i det hun rejste sig op og jog gaflen ned i bordet og så på dem begge temmelig meget! alvorligt.. hun kiggede på barishan og sagde"Sig det til hende.... du aner ikke hvad du ellers har rodet hende ud i" hun så mod Dream og sagde"Dream undskyld men dette skal ikke tages med et smil, der er en dusør på Barishan den største jeg har set og der er en på mig, men jeg skal sige jer... Zane gir ikke bare sådan op og jeg har før mærket hans kniv i mig og døde af det... han vil ikke tøve med at slå jer ihjel blot en eneste gang, vis! han får chancen så i døde..." hun tog gaflen op fra bordpladen og man kunne høre tingene i huset rumle... i det kajika fik lettere røde ord ingraveret i hendes hud og man kunne mærke den elektriske admosfære om dem... hendes telekinese flippede meget for tiden..."Barishan du skal beskytte hende med sandheden fordi vis hun vimser rundt som en hver anden vil hun blive dræbt eller i væreste fald forfulgt her hen til og vis de kommer 50 fodet så i døde... kan jeg sige de ikke rare de Elvere af hans, og vis Zane ikke får sin vilje kommer han personligt selv!" hun så på dem og ting rejste sig fra bordene langsomt og man så den røde tekst på hendes hud i det hun sagde"I må forstå dette ikke er en leg... han er svag men ikke mere.. jeg har været i kamp med ham flere gange jeg har haft chancen og nu ser i at jeg fejlede.. vis Dream ikke lære at der er fare i verden Barishan så du en død mand inden dagen er omme og Dream er stærk nok til at vide der er fare og jo mere bange hun er jo bedre fordi hun har noget at frygte selv jeg frygter Zane fordi han er ikke blot som en hver anden og det ved du Barishan... alt den træning du har givet hende gavner ikke vis du holder det skjult fra hende, fortæl hende alt om Zane du ved og alt andet... hun er stor nok til at få alt af vide og hun skal i krig en dag måske mod ham .... så jeg vil be dig om at lære hende alt, sige vis der sker noget nyt, en dusør eller noget.... og frygt er blot godt.. fordi havde hun ingen frygt ville hun være som Zann Bang en dum dæmon der kastede sig i kamp med Zane dræbte ham men gjorde ham stærker og ikke nok med det men dæmonen er død i dag,... på grund af han intet frygtede..." hun så væk fra dem i det hun sagde"jeg vil smutte i bad" hun så mod tingene i det, de stille faldt på plads og hendes hud blev normal...

//Logger svare imorgen x3 sov godt folkens (:

Barishan hamrede hånden i bordet hårdt. Der var en dyrisk blik i hans øjne og det strålede næsten ud af ham at han var sur. Ingen af dem havde set ham på denne måde før. '' Kajika, jeg ved du mener det bedste med det du siger, men Dream er min lillesøster og jeg ved hvad der er bedst for hende. Det nytter ikke noget hun ved jeg er jaget. Hun går bare ud og gør noget dumt. Hun er overhovedet ikke klar til at kæmpe imod andre i nu, hun går stadigvæk i panik selv overfor små angreb. Jeg vil give hende et liv uden problemer og uden fare så længe jeg kan. Vi ved begge to at enten Zane eller jeg vil dø. Der er ingen grund til at Dream skal blandes ind i det. Hun har sin træning at tænke på. Kajika, hun er bare en lille pige. Hun er ikke klar til sandheden i nu. Hun har lige fået en bror, hvorfor skulle jeg fortælle hende at der er en meget stor chance for hun mister den bror igen ''. Barishan kom til sig selv igen. Han kunne ikke fatte han havde sagt det. Han gik over og krammede Kajika. '' undskyld skat, det var ikke sådan ment ''. Barishan kiggede på Dream. '' Undskyld min pige. Det var ikke, du skulle finde ud af det på denne måde. Jeg prøvede bare at beskytte dig ''.

Dream så på Barishan.. "For det første er jeg ikke lille og kan sagtens klare at få sandheden af vide, og det burde du vide lige så godt som, mig! Og for det det andet, hvorfor fortæller du mig ikke sådsan noget??? Jeg kkan jo ikke stole på dig så!" sagde hun lettere, vredt og fik rejst sig fra sofaen og gik op af trapperne, og ind på hendes værelse, hun smaskede døren i efter sig, og bed sig hårst i underlæben. Hun satte sig blidt på gulvet, og kiggede på hendes lille skilpade, som hun havde købt, for at have en ven, mere.
Hu kiggede let på den med hendes store babybl øjne. Hun løftede den let op og nussede den let på det hårde skjjold. "Skalle, hvorfor ser fólk mig som lille???" spurgte hun den let, og lukkede let hendes øjne, for ikke at fælde en tåre. Det var en af hendes principper,, hun måtte helst ikke græde efter hendes egen mening ihvert fald. Hun bed sig forsigtigt i underlæben, da hun mærkede en af de krystal klare tåre, glide ned over hendes ellers så blege kind. Hun tørte den hurtigt væk og trykkede sig let op af væggen. Og nussede blot den lille skilpade unge.. Hun bed sig igen forsigtigt i underlæben.. "Mhmm..." mumlede hun let, og så ned i den lille skkilpades mørke brune øjne, som der virkelig var kære efeter hendes egen menig. Hun smilede let til den, da den let flyttede på sit hoved, hun nussede den og trykkede den let ind mod sit hjerte, før hun satte den op i dens lille bur.

hendes blik lynede i det han smadret hånden ned i bordet og hendes hår begyndte at flagre mere fordi hendes energi blev kanalyseret om så hun ville være i forsvars position mod ham vis han prøvede på noget... kajika lyttede med til hvad han havde at sige i det hun sagde"jamen det nytter ikke at du skjuler sandheden fra hende, hun er ikke et barn og vis hun er sådan så hun ikke skabt til at være en kriger... hun skal blive mere hårdfør så og det gør man ikke af at beskytte hende, det får du ingen kriger ud af, HUN ER IKKE ET BARN!! Jeg er 1 år ældre end hende ! jeg døde som 16 årig af Zane ved at blive stanget i maven skåret op og så få et spyd igennem hovedet!! ttror du måske det sjovt.... du kan ikke beskytte hende!!! Barishan kun ved at sige sandheden kan du beskytte hende, hun har ret til at være bange til at græde til at komme ud med følserne , hun burde græde, hun burde være bange, men du burde os vide bedre" kajika så på barishan da han tog om hende og hndes blik vendte sig op mod værelset hvor Dream var i det kajika sagde"Gå op og sig undskyld og fra denne gang af er du ærlig og snakker med hende om det... barishan"

Barishan nikkede og gik mod Dreams værelse. '' du har ret skat. Det er det bedste hun ved det ''. Barishan åbnede døren og kiggede ind på Dream. '' Kajika har ret. Du fortjener sandheden. Sandheden er at Zane og mig har kæmpet før hvor ingen vandt. Sandheden er at Zane ved jeg er farlig, han ved det ender i et opgør mellem mig og ham. Sandheden er at jeg nok ikke overlever det møde Dream. Jeg vil sikkert dø og Zane vil leve videre. Det er sandheden. Men jeg har accepteret det. Riku og dig må tager over hvor jeg slap. Jeg vil kæmpe mod Zane sammen med Velarian og vi vil prøve at vinde, men chancerne ser ikke gode ud. Jeg har prøvet at holde det skjult for at beskytte dig så du ikke skulle være bange. Undskyld Dream ''.

Dream mærkede hvordan hun havde lyst til at pakke sig væk fra omverden Hun kiggede let op på ham..Hun rejste sig og fandt let hendes taske frem hvor hun let pakkede tøj i, hendes bamse, og så tog hun let hendes skilpade op, og satte i en lille kasse, "Jeg kan ikke klare at miste mere" hviskede hun før tårene strømmede ned af hendes kinder, for første gang i lang tid. Hun åbnede let vinduet, og gik hen og krammede ham blidt, "jeg kommer igen en anden dag" hviskede hu let og gik hen mod vinduet. Hun sprang elegant ud af det. Og lukkede det let til før hun gik ind i den dunkle skov, og på vej ind mod Terre. Man kunne let se det meget lette make-up, glide ned under hendes øjne, me lige nu kunne alt være lige meget. Hun gik og tårene, flød bare ned af hendes kinder, som et sårbart barn. Hun forsvandt til sidst ud på gaden. Folk kiggede noget da en hun gik forbi med tåre i øjnene, og en prop fyldt taske og et lille skilpade bur. HUn gik ned af gaden og ind mod lejligheds kvateret.

/Out! :3 Fortsat godt emne (:

kajika gik stille op til dem efter noget tid og opdaget at Dream var gået og sagde"er hun hoppet ud af vinduet elskede..." hun bed sig let i underlæben og kiggede stille på barishan og sagde"Jeg er virkelig ked af at jeg ødelagde denne aften det burde ha været en go aften men i stedet blev det en forbandet dårlig aften på grund af mig og min store mund og du blev vred og jeg blev vred blot fordi vi begge ville beskytte hende men med hver vores påstand???" hun sukkede stille og roede sig elt i håret i det hun tog om Barishan og nussede sig stille op af ham.

Barishan stod og kiggede ned i gulvet. Han sukkede dybt og kiggede mod vinduet. '' jeg sagde jo det var bedst ikke at sige sandheden. Hun var ikke klar til den. Hun er som en datter for mig ''. Barishan vendte sig om og gik forbi Kajika med håret for øjnene. '' jeg har brug for lidt tid til at tænke over hvordan jeg skal redde den her. Jeg går ind på soveværelset ''. Barishan gik ind på soveværelset og lagde sig i sengen. Han kiggede på loftet. Han vidste ikke hvad han skulle gøre. Det var farligt der ude og Dream var ikke stabil så ked af det som hun var. Han kunne ikke samle sine tanker. Det var hans lille Dream. Hun havde ikke brug for at vide sandheden det var han sikker på. Se hvad der skete ved det.

Kajika betragtede barishan fra dørkarmen og lænte sig et øjeblik op af den blot for fysisk støtte selv om det ment var psykisk støtte hun egenlig havde brug for på dette tidspunkt.. havde hun ødelagt hans familie?, hans slags søster?? til Dream. Hun kiggede på sig selv, i spejlet der hang få meter fra hende overfor hende, og stirrede på hende, hun så på sig selv og så mod barishan ikke bebrejdende og sagde"Barishan jeg beklager virkelig det er jeg altså ked af." hun bed ordene i sig og de nærmest kradsede sig ind i hendes hud.... den måde hun sagde dem på med den sorg, og den måde han nærmest lød... hun gik stille tilbage til ham og kiggede på ham og sagde"Undskyld elskede" hun trippede neden under og sukkede i det hun begyndte at lave aftens mad med stor sorg i hjertet... hendes skyld var det hele...

Barishan lå og tænkte på hvad han skulle gøre. Da han hørte Kajika. Efter hun gik lå han lidt og tænkte over hendes ord. Barishan smilede. Han mente ikke det var hendes skyld. Hun sagde jo kun hvad hun syntes var rigtigt. Det skulle hun ikke bebrejdes for. Barishan rejste sig og gik nedenunder. Han stillede sig bag Kajika og krammede hende og sagde med en blid stemme. '' det er i orden min skat det var ikke din skyld. Jeg skulle have fortalt sandheden fra starten men hun var bare så glad og jeg ville ikke fortælle hende ting der ville gøre hende ked af det. Jeg prøvede bare at beskytte hende. Det er mig der har fejlet som hendes bror ''.

Kajika sukkede dybt og rystede stille på hovedet, i det hendes hånd blidt blev placeret på hans hånd der var om hende og den anden holdte kniven der havde skåret Frugten.. "Elskede jeg virkelig ked, det er jeg virkelig... vi skulle jo ha tilbragt tid sammen og have hygget os men i stedet ødelagde jeg alt og fik hende til at hoppe ud af vinduet!? det altså ikke normalt..." hun grinte let og kvælte så sit grin i et åndedræt i det hun stille forbed sine bløde fyldige læber og sagde"men det okay det var min skyld og jeg fortjener os at få det af vide elskede... jeg spolerede denne hygge aften så jeg tænkte... at efter som hun er gået... vil??... vil du så med på restauran???"