ven eller fjende, man ved aldrig- privat Cathy

tid:: irl
dato:: irl
sted:: skoven, ved Arrings hytte
omgivelser:: en lille lysning og en lille træ hytte
vejr:: solen skinner og luften er lun
påklædning:: en brun kappe med mønstre på og indeunder bær han en rustning af bronze, et par grønne bukser og t par lædersko og et pandebånd(som avatar) og en lille guld kæde med en ring på

Skovens dyr var i fuld gang med det de normalt lavde og fugle pip ku høres fra de mange træer, en lun vind tog fat i grene og fik dem til at vippe blidt i vinden, skoven var fredlig og kun dyrnes lyde ku høres men kort tid efter ku man høre lyden af en pil ramme et træ og lidt af en sværdkling der slog mod et eller andet, lydne kom inde fra en lille lysning hvor en lille hytte af træ lå et lille stykke væk fra hytten stod en lille mand med sved på panden, han holdt en bue i den ene hånd som han hurtigt spændte og satte ny pil i før han sendte en afsted mod et træ et stykke derfra, den lille mand hed Arring og var faktisk en dværg, han stod som sevanligt og trænde i at kæmpe med våben for at holde uvelkommne væk fra hans lille sted som han kaldt det, han brumme tilfreds da han sendte endnu en pil afsted og den remte præsist der hvor han ønskede den sku lande *det går da bedre nu*tænkte han og tørede lidt sved af panden før han spændte buen igen, han skød indnu en gang og ramte plet.

En skikkelse, bevægede sig hurtigt gennem skoven, rent faktisk, over naturligt hurtigt. Det var en pige, en vampyr pige ved navn Cathy, Cathy Lá Fo’nt. Hun styrtede gennem, skoven og ud i en lysning, hvor hun ellers bare styrtede af sted. Hun var i klædt nogle stramme jeans, converse, og en lang ærmet, grå trøje, som der lige gik ned over hendes baller. Cathy anede ikke hvorfor hun løb, men det gjorde hun bare. Men hun havde ikke lige blikket rettet foran hende, så hun styrtede en i noget. Ham… Hun væltede ind i ham, og fik ham væltet bag over. `bump lød det´ da hun lanede oven på ham, hendes brune hår, var sat op i en heste hale for en gangs skyld, så det hang ikke nede i ansigtet på hende. ”Ups undskyld jeg så dig ikke, jeg løb i min egen verden. Undskyld” sagde hun og fik rejst sig op fra ham. Endnu en dværg? Ja, hun havde også mødt en anden en som der vist hed Boulder. Hun smilede undskyldende og rakte ham en hånd, hvis han ville have hjælp til at komme op og stå. Hun bed sig kort i underlæben. Hendes hvide porcelæns hud, glitrede let da en af de mange solstråler ramte den. Den lignede marmor, fordi den var så lys og hvid.

Arring lag så buen ned på jorden og tog en lille kniv op af en lomme, han sigte mod et træ og lukke det ene øje hvorefter han kaste knivenb afted ud i luften mod træet et stykke derfra, kniven borede sig ind i træet lige der hvor han ønsket den sku lande, han nå lige at nikke tilfreds før han blev vældtet omkuld?, han brumme overasket og så op på en smuk kvinde eller hun var nok et væsen da hendes hud var overnaturlig hvid-hvid som marmor tænkte han kort og rejste sig op uden hjælp imens han så på hende "hmm det er vel okay"svarede han så og løftede et øjnbryn"hvem er du så unge frøkken?"spurgte han med sin mørke rare stemme.

Cathy smilede forsigtigt til ham, inden hun let sukkede. Hun kiggede blidt på denne mand. ”Jeg er Cathy, Cathy Lá Fo’nt for at være helt præcis.” mumlede hun kort, ”Men hvem er dé??” spurgte hun let.
Og bed sig så fast i hendes underlæbe. Hun sukkede blit igen, ”undskyld igen, ” mumlede hun og mærkede blit e hår tot so der var sprunget ud af heste halen og iretrrede hende.
Hun strøg den blidt op i hestehalen, igen. Hun smilede kort, inden hun kiggede ned i jorden. Boede han her eller? Ja, det gjorde han vist siden der var en hytte lidt fra dem.
Hun smilede kort, og bed sig uskyldigt i underlæben, inden hun let, kiggede op igen, og op på ham.

Han betragte hende let tænksomt "rat at møde dem cathy, d er vampyr ikke sant"sag han det var dog et gæt det med vampyr da han ikke ku opfange sådan nogle lugte, han sendte hende et veligt smil "jeg er "Arring og som du nok har gættet r jeg dværg"sag han roligt og lo muntert før han gik over til træet med kniven og trak den med lethed ud hvorefter han lag den i lommen og gik hen til et andet træ hvor ti eller flere pile sad som han hurtigt fik fjernet og gik tilbage hen foran hende, han betragte hende let og bukke kort det så dog lidt komisk ud da han var så lille at han næsten rørte jorden i bukket.

Cathy bed sig igen let i underlæben, og så op på ham da han sagde noget. ”Også hyggeligtt at møde dem.. Jo, jeg er vampyr” mumlede hun som svar. Hun smilede blidt, ”Ja, du ligner lidt den anden dværg jeg mødte her for leden” sagde hun og smilede blidt til ham, og pilede igen let ved en hår tot, da han gik hen og hev de pile ud, og kniven.
Hun bed sig let i underlæben, ”Æhm… Bor du her? ” spurgte hun blidt, og lod let hendes fingre pille ved de hår totter som der var faldet ud af hendes heste hale. Men det så nu sødt nok ud selvom, de hang pjusket. Men det var jo fordi hendes hår krøllede normalt, det kunne der jo ikke gøres noget ved.

han smilde tilfreds over at ha gæte rigtig "okay jeg ku se det på din hud"forklarede han og løftede et øjnbryn "nå så har du kon mødt min store bror"sag han og tørede lidt sved af panden med håndryggen før han tørre det af i bukserne og så igen på hende "ja jeg bor her det er mig der har bygget hytten alene"sag han stolt og kløde sig i skæget "hvad laver en smuk vampyr som dig her ude?"spurgt han så nysgerrigt og betragte hende let.

Cathy smilede blidt til ham,, ”Ja, den er meget afslørende” mumlede hun med et lille fnis. Hun bed sig kort i underlæben, og så på ham, ”Er det din bror?” spurgte hun blidt og lod let hendes tunge fugte hendes læber. Hun smilede blidt til ham, ”Herligt” sagde hun let til det med hytten. ”Æhm.. Løber vel” mumlede hun en smule muntret. Hvorfor lige ordet smuk? Hvorfor? For efter hendes mening, var hun ikke smuk. Nej, hun syndes selv at hun var en ekel blodsuger hvis man skulle se på det. Hun bed sig uskyldigt i underlæben, og sukkede let. Hun smilede derefter blot, og lod let igen hendes tunge spids fugte hendes læber. Hun bed sig igen kort i underlæben, og betragtede ham kort. "Foresten din bror er en god hjertet mand, og meget rar, ligesom du er"sage hun blidt og bed sig i underlæben igen.

han nikke roligt "jeg er nu også nem at gætte vis man blot kænder til mit folk"sag hsn roligt og satte sig roligt ned på jorden med et enormt bump hvorefter han så op på hende "ja det er han selvom jeg ikke husker ham så tydligt"sag han rolig og så lidt rundt "ja jeg er nu også ret stolt af den, det tog 2 år at bygge den og 1 år at lave møbler"sag han smilne "løb, hvorfor?"sag han roligt og lo lidt "ja vi er vel ikke så skræmmne"sag han og lo igen og brumme lidt og lage hylstert med pile og sværd på jorden.

Cathy, smilede blidt, og satte sig ned ved siden af ham. Hun smilede blidt til ham. ”Nej, men Boulders våben er temmelig skræmmende selvom han siger jeg ikke skal være bange frygter jeg det” sagde hun med et lille forlegent smil. Hun smilede let, og lod let hendes tunge fugte hendes læber. Hun smilede blidt, da han snakkede om huset. Hun anede ikke hvad hun skulle svare, så hun valgte bare at tie. ”Jeg havde bare lyst til at løbe” sagde hun med et forsigtigt smil. Hun bed sig igen let i underlæben, og sukkede svagt. Hun smilede blidt igen. ”Æhmm.. Jo, i kan godt være skræmmende” sagde hun med et lille smil.

Han smilde roligt "hm ja det er det vel"sag han og trak svagt på skuldren "men jeg har nu også farlige våben"sag han roligt"lige nu kan du se sværet og pilne samt buen og øksen men det er ikke alt jeg har skjulte våben på mig samt en kræft jeg kan bruge"sag han og lo munter og kløde siog lidt i håret "okay det er også sundt"sag han med et smil og så lidt på hende"nå syns du det"sag han roligt "hvad er enlig din mening om os nogle folk tror faktisk ikke vi lever mere og nogle ønsker vi var døde"sag han alvorligt og betragte hende lidt.

Vinden tog let fat i hendes hår, og lod let let hvirvle selvom det sad i en hestehale. Hun smilede svagt, ”Nååårh.. Gælder det nu om hvem der virker mest skræmmende??” spurgte hun let og smilede kært. Hun bed sig let i underlæben, og lagde sig ned i det let fugtige græs, som der let gav efter da hun lagde sig ned i det. Hun kiggede op i himlen. ”Jeg kan godt lide selve dit folk, i er rare og meget lette at tale med” sagde hun stille, mens hun let betragtede hver en sky, som der lå hen over himlen. Hun bed sig kort i underlæben, med de lettere skarpe tænder, som der var krid hvide. Et svagt smil bredte sig hen over hendes læber da en let tanke slog hende? Kunne dværge overhovedet lide vampyrer? ”Kan i dværge lide min slags? Altså vampyrer??” spurgte hun blidt. Hun smilede svagt og lukkede kort øjnene. Men dog åbnede hun dem igen kort tid efter. Hun kiggede op på ham, og smilede svagt til ham inden hun lod hendes fingre køre gennem græsset. Hun smilede kort for sig selv, og lod let hendes øjne lukke i igen. Hun nød den kolde vind mod hendes hud, det føltes som fingre der kærtegnede hendes hud. Hun smilede svagt inden en svag rødmen brød frem hen over hendes kinder.

Han lo muntert "nej det gør det da ikke"sag han klukne og så op mod himlen med et roligt blik*hmm jeg ku da godt snitte et eller andet*tænkte han kort og rejste sig hurtigt op hvorefter han gik hen til et træ vis grene hang lavt nok til han ku nå uden at klatre, han fiske sin økse op som var rimligstor og så tung ud men han var van til at ha den på sig, han hugge hurtigt en gren af og nikke tilfres før han satte øksen på plads for der efter at venne tilbage til hende hvor han roligt dumpe ned ved siden af hende, han fandt hurtigt en lille kniv fram og begyndte med det samme at snitte i træet med lethed imens han lytte til hende"jeg er glad for du kan li mit folk"sag han rioligt imens han snitte vidre "hmm jeg har intet imod jer så længe i ikke prver at skade mig"sag han så og smilde muntret imens han snitte vidre.

Han lo muntert "nej det gør det da ikke"sag han klukne og så op mod himlen med et roligt blik*hmm jeg ku da godt snitte et eller andet*tænkte han kort og rejste sig hurtigt op hvorefter han gik hen til et træ vis grene hang lavt nok til han ku nå uden at klatre, han fiske sin økse op som var rimligstor og så tung ud men han var van til at ha den på sig, han hugge hurtigt en gren af og nikke tilfres før han satte øksen på plads for der efter at venne tilbage til hende hvor han roligt dumpe ned ved siden af hende, han fandt hurtigt en lille kniv fram og begyndte med det samme at snitte i træet med lethed imens han lytte til hende"jeg er glad for du kan li mit folk"sag han rioligt imens han snitte vidre "hmm jeg har intet imod jer så længe i ikke prver at skade mig"sag han så og smilde muntret imens han snitte vidre, det var en rimlig tyk gren han sad og snitte i man ku langsomt se at det sku blive til en lille træ figur meningen var at han ville gi den til hende som en lille gave da han syns hun var flik"de vampyre jeg har mødt har været flinke måske fordi nogle af dem tro at jeg er et alt for nemt bytte selvom jeg sagtens ku nedlæge en vampyr"sag han roligt.

Cathy klukkede kort, ”Nemt bytte? Nej, sådan ser jeg ikke på det, jeg drikker heller ikke blod fra andre væsner, nej kun fra dyr, ikke fordi jeg bryder mig om at dræbe dem” mumlede hun med et avgt grin. Hun bed sig let i underlæben, og kiggede så på ham, ”Hvad har du gang i???” spurgte hun blidt, og bed sig kort i underlæben. Hun smilede let for sig selv, og lod kort hendes tunge fugte hendes læber. Hun smilede kort for sig selv igen. Hun bed sig kort i underlæben, og lod let hendes blik betragte ham. Hun smilede til ham, og lagde sig blidt over på siden med fronten mod ham. Hun lagde blidt hendes hænder i græsset, mens hun betragtede den måde han skar i den store gren. Hun var ikke så kreativ på sdan nogle punkter. Nej hun brugte mere tiden på at tegne eller spille guitar. Det var det der sagde hende noget. Hun smilede kort, til ham mens hun let lod hendes fingre glide gennem græsset. Hun smilede blidt igen. Hun bed sig let i underlæben, og betragtede ham let. ”Du er virkelig smuk at du ved det” sagde hun og smilede let til ham. Hun lod let hendes tunge fugte hendes let lyserøde læber. Hun lod let hendes fingre glide igennem hendes brune hår.

Han lo muntert "det lyder godt, der er så mange andre vampyre der bare dræber mennesker eller andre væsner jeg syns efter hånden der er blevetskøre"sag han ærligt, nu var grentn blevet til en lille figur der minde om en dværg der var blot ikke nogle detaljer på, han smilde muntert og fiske en mindre kniv op af en lomme og begyndte at skære detjaler ud i figuren "det er en træfigur, til dig"sag han muntert og drejde dog overasket hovdset og så hen på hende da hun sage han var pæn, det havde han aldrig hørt før og slet ikke fra en vampyr han rømede svagt "øhhm syns du virklig?"sag han undrene og så igen ned på figuren imens han skar forsigtigt i den så to små øjne kom frem på hovdet af dværge figuren, og kort efter ku man se armne og lidt tøj, tilsidst lag han knivne væk og bærste træspåner af sig før han rakte hende den lille træ dværg der ligne ham meget bare mindre.

Cathy smilede let til ham, ”Ja, de fleste er blevet så onde” mumlede hun og smilede så igen let til ham. Hun bed sig let i underlæben, og sukkede let- Hun smilede ”Til mig? WOW!” sagde hun med et bredt smil. Hun kiggede let på ham, ”Ja, jeg ville ikke sige det hvis ikke jeg mente det” sagde hun og smilede bredt til ham. Hun lod let hendes øjne betragte hans små træk. Især da han rødmede svagt. ”Du ser især sød ud når du rødmer” sagde hun og smilede blidt til ham. Hun kiggede let på ham da han skar i den lille træfigur. Hun smilede, og tog let imod den. ”Tak” hviskede hun let, og smilede til ham inden hun let betragtede den lille figur. ”Den ligner dig” hviskede hun blidt, og lod let hendes fingre glide hen over den. Hun elskede den lille figur. Hun satte sig blit op,og gav ham en hurtig lille knuser. Hun krammede sig let ind til ham. Og slap ham så. ”tak, igen” hviskede hun blidt og lagde sig blidt ned i græsset igen.

Arring nikke "ja det er surt i er ellers så tiltrækne, men jeg er ikke til alt for hårde kvinder"sag han roligt og sendte hende et muntert smil "jeg er glad for du kan li den"sag han roligt og sendte hende et muntert smil "tak jeg har aldrig hørt nogle sige at jeg er smuk så det varme da"sag han og lo muntert, hans krop var meget varm iforhold til hendes, han smilde så og rødmede mere da hun kramme ham "det var da så lidt"sag han hurtigt "kan jeg byde på en øl eller lidt vand?"spurgte han "vil du enligt ikke med ind i hyttten så kan jeg komme af med alle mine våben"sag han roligt og så på hende med et nysgerrigt blik.

//logger svare imorgen er helt stresset lige nu! x3

//okay øv ses imorgen//