træning ved søen (Privat=Seia)

T: 20:00
O: ingen
V: lunt
S: søen


Malika stod og træne ved søen. Hun træne med sin Katana som Angel hade givet hende i fødelsdags gave, hun træne så hun kunne forsvar sig selv og børne når Angel ikke var hjemme så Angel har givet malika et træningsprogram. Som hun skulle fjøle så percis hun kunne så i løbet af nogen ugen, ville hun kunne forsavr sig og børne på ham ikke var hjemme så i dage hade Ailince og Jaster lov at passe børne. I mens hun træne

Seia sad oppe i et træ som stod tæt på søen hun sad på en af de tykke grene som hang højt over jorden, hun var ikke menneske men en sort elver enda en fuldblods man ku tydligt se hun va sort elever da hendes hud var aske farvet som også hendes øjne var imens hendes hår var kridhvidt hun var smuk utroligt smuk, hun var iført sin overdels rustning samt et par mørke jeans og fastgjordt til et metal blæte sad et sølvsværd samt et par knive og pile, lige nu sad hun stille og overvåget den lille menneske pige som stod og trænede på jorden.

Malika puste ud. Hun var udmatte efter at træne i noget timer i træk " puuh sikke en omgang " sgade malika, og satte sig ned hun tørte sveder af sin panden med et kuld hun hade haft en gode træning. Så nu mangle hun kun at prøver sin kampævner af mod en eller anden, hun satte sig i græsse og slappe af hendes Katana lå i græsset ved siden af hende

Seia så pigen stoppe og fnøs koldt for sig selv*slapsvens*tænkte hun mende smilde så lusket hvorefter hun satte sig med bene dinglene ud i luften hvorefter hun rejste sig elegandt op på grene og hoppe ud i luften, hun snurede elegandt rundt i luften og lige før hun lande på jorden snurre hun hurtigt rundt så hun lande legandt op rejst på bene, hendes hår blafrede lidt og lag sig så roligt ned, hun begyndte at gå hende mod menneske pigen "godaften"sag hun koldt.

Malika rejste sig op " godaften " sagde malika. Hun hade en underlig føldse at hun ikke var komme for atsnakke med hende, Hun hodt sin Katana i hånden og spænden den på ryggen igen. Hun stod og holdt øje med hende " du skal ikke komme tæt på " sagde malika og holdt om skafte på sin Katana

Seia betragte hende med et køligt blik og lo koldt "jeg er ikke bange for dig menneske"sag hun køligt og tog fat i sværdets skaft for at trække det op hurgtig og sendte hende et udforterne blik, en lille kamp ku ikke skade tænkte hun kort.

Maliak kunne lige så godt. Se om hendes kræfter var tilbage igen efter hun hade været syg i noget uger, så hun trak sin Katana og holdt den rette i mod hende " du komme bare an vis du trør " sagde malika. Og holdt stramt fat i sin katakasvæder hun var klar til at forsvar sig i mod hendes, vis hun virkelig ville slogse med hende

Seia lo koldt "du ved ikke hvad du er ope imod tøs"sag hun koldt og trak et langt smuk sølv sværd op og rette det mod hende "kom an vis du tør tøs, vis mig hvad du har"sag hun koldt og gjorde klar til kamp, man ku tydligt se at hun var van til kamp og ikke overgav sig.

Malika slog i mod hende. Og undgik hendes svæder flere gang selv om den somtider strefet hendes arm eller hendes ben, men Malika ville overgiv sig til en sortelver hun kunne ikke rigtig lige dem. men det var nogen af slagsen hun ikke var bange for

Seia lo køligt og svang sit sværd elgandt rundt og ramte hende så på benet så en lille revne åbnede sig, hun smilde koldt og ders sværd mødes med en høj lyd og Seia begyndte at mumle mærklige ord imens hun sendte varme gennem sit sværd hen til pigens man ku se pigens værd begyndte at gløde.

Malika trak sig væk. Hun afkøldet sværet i søen og vaste såret hun lige hade får og forbandet det, Hun rejste sig op og satte sit håt op i en hestehale og svang sin katana og ramt hendes skulder med et. Cirkel sving hun smilede 2 tak for sidst " sagde malika

Seia smilde tilfreds over såret og svag sværet rundt da hun kom tættert på igen, hun lo koldt da pigens sværd ramte hendes rusting så det gav en høj lyd "du har vist glemt jeg er beskyttet"sag hun koldt og mumlede et par ord hvorefter flammeer kom tilsyne så hendes ejet sværd var fyldt med ild.

Malika veg tilbage for ilden. Hun viste at ilnde kunne skade hende nu hvor hun bare var et mennske og ikke en halvdæmon, hun gik nogen skridt tilbage og så urolige på hende " det der gøre du ikke 2 sgade malika. Og bakke endnu mere tilbage i mod søen

Seia lo koldt "så gi op tøs"sag hun koldt og lo igen imens hun gik fram mod hende med brændne sværd"hvad trænede du enligt fot før?"spurgte hun køligt, hendes øjne lyste svagt rødt foirdi hun brugte sin ild magi.

" aldrig i livet og det komme slet ikke dig ved " sagde malika. Og tog en håndfuld vand og kaste det på hende så Malika hade tide til at komme lidt væk, fra hende hun var sindsyge efter det hun lige hade gjore ved Malika

Seia undveg lyn hurtigt vandet da hun ikke ku li vand på grund af sin ild kræft, hun lo tørt "okay så kom an igen tøs"sag hun og puste til sværdet så flammerne forsvandt, Seia ku gøre lagt være ting på hende som at gi hende brændsår på hele kroppern eller ja dræbe hende langsomt hun sku bare være glad for at hun var i live.

" kom selv an " sagde Malika og puste hun var udmatte efter træningne hun holdt fast om katanan hun gik i knæ, hun var så udmatte at hun næsten ikke en gang kunne stå op mere hun kom atte på bene. men også kun lige

Seia lo det var let at se at pigen nu var svag imens hun selv først var begyndte at blive frisker, hun lo igen koldt og gik helt tæt på hvor gun hurtigt ga pigen en knytnæve i maven og trak sig tilbage igen imens hun løftede sværet klar til et slag.

Malika krympe sig sammen. Da hun fik knydtnæven i maven hun koste og trak sig sværd for at forsavr sig i mod hende, Malika kunne ikke rigtig komme på bene hun hoste blod op i græsset. Efter slaget i hendes mave

Seia stod et stykke fra hende og lo koldt "drop kampen menneske og jeg vil lade dig leve"sag hun og lo igen imens hun stak sværdet ned i vandet og kørte det lidt rundt så cirkler blev dannet.

Malika satte katana på plads i den hylstet.Malika stille ikke rigtig på hende men hun hade ikke noget valg, hun var for træt og udmatte efter træningen til at kæmpe vider i mod hende malika. Måtte se sig sloge og hendes ære var knuset

Seia nikke lidt "godt tøs jeg vil skåne dig"sag hun og satte svære på plads i siden igen imens hun så hen på hende "du kæmper ikke så godt du må øve dig mere vis du skal ku overleve et angreb"sag hun så.

" jeg ved det godt men min mand har ikke tig til at træne mig " sagde malika. Og lod sigg falde ned på ryggen, hun var så ud matter og træt at hun ikke kunne holde sig vånge ret meget mere nu

Seia lo lidt og gik over mod hende "det burte han finde tid til og husk at hils ham fra mig Seia sort elver og ig at han skal træne dig ordnligt og bare være glad for jeg lo det leve endnu"sag hun så og så ud over søen.

Malika nikke og lå flade på ryggen. Hun lå og slappe af i græsset hun var så træt og udmatte at hun ikke opdaget at hendes katane var falden af hendes ryg, så hun lå med spisen ind i ryggen og det hade hun slet ikke mærket eller opdaget endnu