Ohheee... no(Chris:::Privat :D)

Tid : 19:32

sted : terra og udenfor terra

Omgivelser : få flk ude og nyde det gode vejr

Vejr : Solen skinder smukt, dog er det solnedgang og skyerne er lysserrøde og orange ! :D



Natten var så småt ved at falde på, dog var solen stadig halvt på himlen i alt sin pragt, Kajika nød virkelig synet af solnedgang og den dejlige fugle kvidren, det lune vejr med 22 gr, og den stille sommer brise der lod træerne rør på sig langsomt og roligt som en dans fra en ballerina. Hun grinte let og smilede i det hun strøg sit lange pink blonde hår op i en heste hale og gik videre i den hvide skjorte der var figursyet og de sorte shorts... hun så rundt og kiggede så ned på sine klipklapper og grinte let i det hun pludselig tabte den og kiggede bagud og tænkte*arg ikke igen??* hun smilede lidt og gik tilbage til den og gik ned i knæ og fik den ovenlig på..."ttræls jeg altid ska svuppe op af dem??"

Chris lod sin tunge krop trække sig over gadens fortorv, som var han død. Sjovt nok, var han også det. En dæmon. Helveds engel. Han smilede roligt af titlen, og kiggede op mod himlen. Der kom han ikke fra, men han vidste godt, at himlen fandtes. At der var mere mellem himmel og jord. Han kom jo selv derfra. Han lukkede øjnene, og kunne mærke en anden nær ham. Han snusede, og kunne godt mærke, hvem det var. Kajika! Hun udsendte de engle-kræfter, der ikke var til at stå for. Han stivnede kort, da hun gik tilbage efter sin sko. Han stivnede, og kiggede på hende. Han løb ind mod skyggen, og fik camoufleret sig nogenlunde. Han betragtede hende fra nattens mørke gader, der fulgte langs. Han forsøgte at holde sig nede, skjult, lav profil. Hun behøvede jo ikke se ham. Han havde vel lavet nok rod i hendes liv. Han tillod sig dog at tage et kig, et indblik i, hvordan hun havde det nu.

Kajika pustede anstrengt noget hår til siden og så lidt rundt undrende i det hun kiggede op og tog blidt en finger til læberne"Uhm?? sig mig... er det bare mig eller var her lige nogen før??? hmmm..." hun kiggede lidt fra side til side, men rystede så på hovedet og så ned mod sandalen igen som var som herkules sandaler.. hun lukkede den ovenlig denne gang, og kiggede på den lidt ødelagte klipklap bund og sukkede"århhh jeg ødelægger da os alt... men det de dumme vagter fordi jeg eftersøgt og skal løbe hele tiden" hun rejste sig ovenligt op og strøg blidt den drillende vild ledte hårlok til side og så lidt rundt med hænderne blidt placeret på hendes hofter i det hun sagde"Hmm" hun snuste ind af og så mod det sted Chris var og tog sig til munden og vendte hurtigt ryggen til ham og tænkte*OMG!!! NEJ.... ikke ham nej nej nej!.... sig det løgn er han tilbage sidst jeg mødte ham der argh!!!* hun gik i hurtige raske skridt nu med hænderne på hver side og knyttet for at gå hurtigere...

Chris sukkede. Hun havde vist set ham. "Too much drama," beklagede han, og lod sine vinger slå ud. Hans sorte skikkelse gik tilbage til den normale, sektenårige krop. Han lod sine vinger baske hårdt mod ryggen, så han hurtigere kom frem. Han skubbede sig nærmest frem, i stedet for op. Han var lavet lige i kroppen, som en pil, for at flyve hurtigere. Han strakte armene ud efter hende, men lod dog sine hænder støde mod jorden, og lave en slags overslag over hende. Han stoppede op foran hende. "Jeg havde heller ikke regnet med at se dig her, men slap af," sagde han stille, og satte en hånd på hver side af hendes skuldre, blidt. Fim hende til at standse. "Kajika. Slap af. Jeg er her ikke for at skade dig. Jeg er her for at tjekke op på dig, og vide, om du har det godt. Du er trods alt eftersøgt," sagde han roligt, og kiggede på sine hænder, der var på hendes skuldre. Han slap dem, og trådte til side. "Løb bare. Du kan være ligeglad med mig," sagde han stille.

Kajika stoppede brat op med åben mund og så direkte på Chris med et temmeligt intenst blik!... Deres sidste møde var stoppet så pludseligt!, og det var som om den gang at han blot legede med hendes følser? fordi hun blev temmelig forelsket men så alligevel virkede han fuldkommen ligeglad som om hun blot var en slags dukke blandt de andre dukker i hans lille samling af pokaler gennem året og triumfer(Dates). Kajika så lidt på ham med hånden oppe ved ansigtet og helt forskrækket i det han lagde hænderne på hendes skuldre så hun på ham og over rødmede, før han nået at sige hun bare kunne løbe og før han gav slip... "Ch....chri...chriss!!" besvimede hun direkte foran ham... hun havde besvimet meget på det sidste men mest fordi presset med at møde en fra fortiden var alt for stor eller for store overraskelser os gjorde hende helt lammet og fik hende til at black oute...

Chris vidste jo næsten, at det ville ske, så han tog hurtigt fat om hende, og holdt hende tæt ind mod sig. Han nussede hendes hår, som han plejede, mens han langsomt gik ned i knæ, og lod hendes hoved dumpe blidt ned i hans skød - endnu en gang. Han kørte endnu en gang sin hånd gennem hendes hår. Han smilede roligt, og viste ikke, hvad han skulle sige. Han var ikke kommet over hende. Men det kunne han ikke sige. Mon han bare skulle lægge en seddel? Og så smutte? Men at lade Kajika ligge frit på åben gade, og eftersøgt på samme tid. Besvimet, det var nok ikke særligt smart. Han kyssede hende blidt i panden. Én gang, et intenst kys, med de bløde, fyldige læber. Han sukkede, og lod sin skjorte, som han havde på blive trukket over hende, som en tynd dyne. Han behandlede hende godt, som han altid ville gøre. Frem over, altså. Han sukkede roligt, og kunne selv dufte, hvor meget den duftede af Chris. Han satsede på, hun bare ville flå trøjen midt over, ligesom hun gjorde ved den sidste. Han bed sig kort i læben, og vidste ikke, hvad han skulle stille op. Hun havde sikkert fundet sig fri af hans kærlighed. Fundet en anden. Med det udseende, så ville det slet ikke blive svært for hende.

kajika lå blidt i hendes arme, den spinkle krop der intet vejede næsten ikke et gram?. Hun var halv engel hendes forbandelse at være så vægtløs så let at slå i nærkamp, uden magi. Hun lå der blidt i hans arme helt væk, med lukkede øjne og hovedet læggende blidt bagud, svejen i ryggen og håret blidt flagrende ned mod fliserne. Kajika åbnede blidt øjnene og betragtede Chris med et lettere sløret blik"Chris?" hun tog sig stille til hovedet med en klagende"mmhh" lyd og mærkede blidt at hun havde noget over sig.. hun lod fingerne, ooh de smalle smukke finger berør stoffet og stille knuge sig til det i det, hun hev den op til sig og nærmest krammede den"mmmh" hun smilede kært og den nuttet måde hun sådan holdte det til sig... hun huskede tydeligt Chris... alt for godt desværre?.. hun åbnede stille øjnene og så på Chris, så vidt hun huskede havde de aldrig kysset eller noget.. dog havde e været forelsket... kajika stod i det dilemma om hvor vidt hun skulle gå fra sin mand... dog fordi det ikke var planlagt at blive gift med ham i første omgang og fordi at barishan fortjenede virkelig en der var bedre... og kajika havde slet ikke styr på sit liv... Hun så på Chris med et tilgivende smil og sagde"hej.... igen chris"

Chris kiggede roligt op mod himlen. Der kom Kajika teknisk set fra. Eller, noget af hende gjorde. Hun var jo halvt engel. Han bed sig kort i læben, og sukkede. "Kajika ..." sagde han kort, og kiggede ned på hende. Den måde, hun lignte en syv årig igen, som krammede sin bamse, det gik lige ind i ... hvad end dæmoner har. Han smilede, og strøg blidt en hånd over hendes kind. "Jeg er her," mumlede han svagt. Han lod hende trække op og sidde, dog havde han stadig armene om hende, for at bevise, han ville beskytte hende. At hun ikke var alene. Han blinkede kort, og kiggede frem for sig. Hvis nogle ville, og Chris ikke var der, kunne man sagtens voldtage Kajika. Besvimet, og i en blind gyde. Ikke en køn tanke. Chris rystede lidt på hovedet, og trak vejret roligt, langsomt. Han kiggede hen mod bygningerne, og kiggede så på Kajika. "Kan du lide skjorten?," spurgte han lettere drillende, og rakte tunge af hende. Den nuttede lille Kajika, som egentlig ikke kunne beskytte sig selv - som hun påstod, første gang de mødtes. Ret underligt, akavet øjeblik.

Hun rødmede svagt over de markerede kindben/kinder, mens hun lod ham blot se hun rødmede som var det rouge der var strøget fint over hendes kinder blidt under øjnene så hun rigtig lignede sådan en lille porcelæns manga anime dukke. hun betragtede Chris og smilte kært i det hun sagde"Ja det er du.... det har været lang tid siden hva Chris???" hun huskede første gangd de mødtes, hvor de begyndte at skændes om hendes udseende og tøj angående hendes trænings tøj en hot sommer nat!?..... over midnat endda... hun sukkede blidt og grinte lidt over de var begyndte at slås, mindet om det var så sjovt...."Ja den er egenlig rigtig dejlig, og stoffet !!! uuuuh det dejlige stof hahah" hun smilede kært og krammede den til sig igen og strøg den blidt op af kinden og rakte nuttet tunge til Chris med åne øjne og de var blanke hendes hav blå dådyr øjne der var store og smuk glinsende med dette smukke glimt i dem af nysgerrighed og livsglæde. Hun grinte og bed sig let i underlæben og lagde så hovedet sødt på skrå og sagde"noget galt Chris?"

Chris sukkede kort, og kiggede roligt hen mod gydens åbning. "Nej. Jeg kom sådan set bare for at sige ..." han stoppede. Han kiggede væk, og hans øjne blev helt blanke. Han bed sig svagt i læben. "Jeg kom for at tjekke op på, hvad der var sket siden sidst. Og for at sige ..., sige sandheden," sagde han stille, og sukkede kort igen. Alle de suk han undslap, hvordan skulle han kunne skjule det meget mere? Han ville gerne kysse hende. Det ville han godt siden, han blev forelsket i hende. Han svang roligt sin skjorte om hende i stedet for, og knappede den lidt op ad, så hun kunne holde varmen. "Jeg kom for at sige, at jeg stadig ... er forelsket i dig. Og det går sikkert ikke væk," sagde han stille, og blinkede kort. Endnu et suk undslap hans læber, og han betragtede gyden, hvor han egentlig ikke kunne flygte. Han kiggede op mod skyerne, og slog vingerne ud. Stort, smukt vingefang. Parat til at flyve, hvis han nu blev nødt til det.

kajika smilede kært og sagde"For at sige sandheden jamen hvad for en sandhed dog??? Chris.... altså så vidt jeg ved har du ikke løget for mig eller noget, og vores møde forsvandt jo os så hurtigt altsåå..." hun bed sig let i underlæben og så stille op mod skyerne og så mod hans blik, hun betragtede hvordan han så mod gyden og gøs stille ned af ryggen og tænkte*Sig mig.... overvejer han at voldtage mig over i gyden eller hva!?:...* hun så stille ned mod sine fødder og lagde sig så halvt op af Chris i det hun nærmest fik hjerte stop, åndedræts nød..forelsket..... forelsket i hende.... det var slemt!..*Jamen forelsket i mig! nej nej nej!!!... min perfekte verden smuldre langsomt nu! argh!!!* hun så stille mod Chris og strøg ham over kinden blidt og sagde"jeg var os forelsket i dig.... chris meget virkelig og er bange for at jo længere vi sammen og sådan jo mere får jeg de følser igen men... men jeg gift nu... og står i et stort dilemma med mig selv og min hjerne om hvad der mest fornuftigt at gøre" hun tog sig til hovedet lidt og rødmede

Chris nikkede kort, og forstod det hele. Hun var endda kravlet tættere ind til ham. "Jeg ved godt alt det der er sket. Kragerne følger dig," sagde han kort, og smilede varmt. Kærligt. hans blik viste en forelskelse. "Men jeg kan træffe ét valg for dig. Jeg vil ikke stille dig i større dilemma. Din mand er meget heldig. Hvis du elsker ham, så bliv hos ham. Han ville elske det," sagde han stille, og baskede roligt med sine vinger. "Jeg har ikke været i helved i langt tid. Jeg har ikke stillet til rådighed i langt tid. Jeg må af sted nu," sagde han stille. Han smilede kort til hende, ind til hans smil blegnede, fordampede helt. Han sukkede trist. "Behold skjorten," sagde han stille, og lod sine spidser af fødderne røre jorden, hvor efter han lod sig selv forsvinde op mod luften. Hans skikkelse blev helt mørk. Hans dæmon skikkelse. Hans veltrænede mave, med den tydelige six-pack. Det perfekte bryst. De brede skuldre. Han følte sig som en model i et kort øjeblik med de macthende vinger.

Kajika så på ham med store øjne i det han sagde at han havde været i helved og så da han forvandlede sig, næææh nej om han skulle flyve fra hende. Hun tog blidt fat i hans fod og sagde"Nej!!! Chris du må ikke flyve fra mig" hun betragtede ham med intensitet i øjnenee og et glimt af bønd for han ikke skulle forlade hende nu og her. Hun kigggede på ham og sagde"Mit liv er splittet nok i forvejen det ligemeget du må bare ikke forlade mig!"

Chris kunne mærke en svag modkraft, da Kajika jo ikke vejede mere end et par gram. Hun vejede mindre end en nyfødt baby. "Kajika. Du har det rodet i dit liv. Dit liv er splittet. Og jeg vil ikke gøre dig mere forvirret, ved at sige, jeg stadig er forelsket i dig," sagde han stille, og sukkede kort. "Desuden skal jeg ned i helved, og have min straf," sagde han meget lavt, og kiggede lidt ned på hende. De bedende øjne hjalp igen.

Kajika så på ham og slog sine vinger ud, i det hun tog om Chris og sagde"nej! du skal ikke der ned alene så.... jeg tager med dig så Chris... du skal ikke forlade mig igen" hun sukkede dybt og holdte fortsat om ham mens han fløj stille og hendes vinger baskede meget roligt... hun ville ikke slippe ham denne gang??, om han skulle straffes eller ej så ville hun tag med ham. Hun var splittet ja, men en dag ville hun kende sit svar, desuden var det nok bedst hun lukkede de fleste af sine følser inde i sig selv.

Chris sukkede stille, og kiggede på Kajika. "Kajika slip nu. Jeg vil ikke blande mig i dit liv, når det er så ustabilt, sårbart," sagde han stille, og blinkede kort. Han kiggede op, og sukkede så. Han tog hende op til sig, og holdt om hende. Han trak sine vinger ind hurtigt, og gjorde klar til fald. Han havde ryggen nede mod Jorden, så det ville være ham, der tog det hele. Plus, hvis Kajika slog sine vinger ud, ville han miste grebet og falde alene. Han sukkede kort, og bed sig svagt i læben. De var et godt stykke oppe, og på vej ned. Da de var halvvejs gav Chris slip, så Kajika kunne undgå faldet. Men han ville ikke reddes af hende, det var derfor han holdte hende.

Kajika så undrende på Chris og sagde"Chris hvad laver du!?..." hun opdagede de begyndte at falde i det hun lukkede øjnene og sagde"Nej!" hun holdte godt om ham og inden... inden de ramte jorden, begyndte der at brede sig røde mærker over kajikas krop, som var det kinesiske tegn der kom frem som var de skåret i hendes krop. de begyndte at lyse helt rødt og glødense samt hendes øjne blev helt røde i det. Hun slap ham inden de ramte jorden og skrig højt i det Chris ikke ramte jorden... Kajika havde stoppet det. Stoppet faldet før han ramte jorden med sin telekinese. Hun så på ham og landet stille ved hans side og lod blidt hans krop berør jorden i det hun betragtede ham, hun lignede lidt noget af et monster, hendes øjne var blodrøde, hendes hår pink rødt, hendes krop fyldt med rød skindende kinesiske tegn, en slags runer kunne det ligne. Hun så på ham og så ikke sød ud mere, hun så voldelig og ondskabsfuld ud.. hun så på ham vredt og tegnene lyste stadig, som havde hun noget i sig der lod hende komme til så store kræfter men ikke nogen hun styrrede.