All alone //Chris

Tid: 22.35
Sted: Kirkegården
Omgivelser: Ingen mennesker - parken er mennesketom!
Vejr: Skyfrit og mørkt

Ellie sad på en gammel bænk med hænderne i skødet. Hendes nakke var bøjet så hun hang med hovedet og hendes ansigt blev skjult af det lange mørkblonde hår. Hun rystede let på hænderne af kulde, men sad ellers helt stille. Hun var iført en for stor sweatshirt uden hætte og et par korte shorts. Hendes fødder var bare og beskidte da hun havde gået rundt hele dagen uden sko på. Ved siden af hende på bænken lå hendes gamle brugte læderskuldertaske. Der var ikke meget i den; kun en slidt pung, der indeholdte meget få penge og nogle id- og bankkort, en gammel blackberry uden strøm, lidt makeup, en lille gennemsigtig pose med nogle små hvide piller i og en flaske vodka, der var halvt tom. Ellie havde taget en af pillerne tidligere og skyllet den ned med vodka for at glemme alting og få en pause fra virkeligheden.. og det havde hun også fået. Hun kunne absolut ikke huske hvad hun havde lavet, men hun var dog sikker på, at hun havde haft sko på da hun gik hjemmefra i morges. Hun skulle have været i skole, men havde igen skippet den for at rende rundt og være skæv og lave ingenting. Eller noget havde hun vel lavet, hun kunne bare ikke huske hvad. Hun havde ret ondt i ryggen, som hvis man havde ligget på eller var blevet presset op af noget hårdt, og havde ømme mærket på halsen, som hun af erfaring vidste var sugemærker, så hun havde dog en vag ide om hvad hun havde fået noget af dagen til at gå med. Hun vidste ikke hvordan hun var havnet her, men hun var kommet til sig selv liggende i en busk ikke langt fra bænken. Alene. Hun havde været helt alene. Gad vide om hun var gået herhen alene eller om den eller dem hun havde været sammen med bare havde efterladt hende der? Det var ikke til at vide. Hun orkede ikke at gå hjem. Havde ikke overskud til at skulle finde vej.. det var meget lettere bare at blive siddende her. Derhjemme var enten tomt eller så havde hendes storebror en tøs eller højrystede venner på besøg og hun havde ikke lyst til at skulle være tilskuer til nogle af delene. Nej, det var meget bedre bare at sidde her. Hun havde det elendigt. Eftervirkninger af piller og alkohol... men hvis det blev alt for ubærligt, kunne hun jo altid bare tage én til... eller to. Så ville hun bare få det endnu værre i morgen, og det havde hun jo heller ikke lyst til. Normalt var hun glad for at hun ikke havde nogle forældre - eller det bildte hun i hvert fald sig selv ind, for at få det bedre - som troede at de skulle bestemme over hende, men lige nu ville det være rart, hvis der var nogen der ledte efter hende.. bekymrede sig om hende og ville prøve at få hende på rette kurs igen. Men hun havde ikke nogle forældre og hendes storebror var lige så langt ude. Hun havde ikke nogle som helst. Hun var alene.