Koncertaften - Itachi, Malika

Sted: Kareokebaren
Tid: omkring kl 21, og solen er gået ned
Vejr: Udenfor er der tåget og mørkt
Omgivelser: En del andre mennesker og væsner, samt en stor scene i lokalet.

En spinkel og ikke særlig høj person gled igennem det tætte mørke, med retning mod et bestemt sted. Hun havde ikke været der endnu, men rygtet om at en koncert ville finde sted i Terre, havde bragt nysgerrigheden frem i hende. Hun havde lyst til at udforske kareokebaren, og at kunne nyde livemusik samtidig var vel bare et plus. Hun var stadig i menneskelig form, eftersom at klokken var før midnat, og et skævt smil spillede let over de blege læber, mens hun langsomt nåede hen til en glimtende dør, som nok var indgangen. Angelie rystede dog lettere opgivende på hovedet, før hun skubbede døren op, og gled ind i lokalet.
Overraskelsen stod malet i hendes ansigt, da hun så hvor mange mennesker der var til stede. Koncerten var åbanbart allerede igang, og efter et kig på folkene inde i baren, havde den været igang i en mindre time. En knurren gled langsomt op igennem hendes hals, da Angelie prøvede at masse sig igennem folk, for at komme over i den anden ende, hvor baren befandt sig. Hun nåede da også derover, og med et lettet suk, kunne hun sætte sig på en ledig stol, inden hun hurtigt bestilte en whisky fra bartenderen, som bragte den til hende. Angelie legede blidt med glasset mellem hendes fingre, inden hendes blik for første gang vendte sig mod scenen. Hendes evne til at opdage væsner var dæmpet, eftersom der var så mange til stede i lokalet i aften, så følelsen af at sangeren ikke var menneske nåede ikke frem til Angelie, men med øjnene syntes hun at finde ham alt for pæn til at være en af de mere almindelige i rummet her.

Itachi var en meget slank og høj person med langt hår til skuldrene foran og en lang hår linje eller hvad de nu hed ned langs ryggen han sang meget højt og selvtilliden bobblede simpelthen ud af ham han havde ikke sin rustning på eller sit sværd han havde kun en sort t shirt med en ekstra lang krave mens han sang ud til sin allerede store fan gruppe "Yeah here we go for the hundredth time
Hand grenade pins in every line

Throw 'em up and let something shine
Going out of my fucking mind

Filthy mouth, no excuse
Find a new place to hang this noose

String me up from atop these roofs
Knot it tight so i won't get loose

Truth is you can stop and stare
Run myself out and no one cares

Dug the trench out laid down there
With a shovel up out of reach somewhere

Yeah, someone pour it in
Make it a dirt dance floor again

Say your prayers and stomp it out
When they bring that chorus in

[Chorus]
I bleed it out digging deeper
Just to throw it away

I bleed it out digging deeper
Just to throw it away

I bleed it out digging deeper
Just to throw it away

Just to throw it away
Just to throw it away

I bleed it out
[End Chorus]

Go stop the show
Choppy words and a sloppy flow

Shotgun opera lock and load
Cock it back and then watch it go

Mama help me I've been cursed
Death is rolling in every verse

Candy paint on his brand new hearse
Can't contain him he knows he works

Fuck this hurts, I won't lie
Doesn't matter how hard I try

Half the words don't mean a thing
And I know that I wont be satisfied

So why try ignoring him
Make it a dirt dance floor again

Say your prayers and stomp it out
When they bring that chorus in

[Chorus]
I bleed it out digging deeper
Just to throw it away

I bleed it out digging deeper
Just to throw it away

I bleed it out digging deeper
Just to throw it away

Just to throw it away
Just to throw it away

I bleed it out

I've opened up these scars
I'll make you face this

I've pulled myself so far
I'll make you, face, this, now!!!!

[Chorus]
I bleed it out digging deeper
Just to throw it away

I bleed it out digging deeper
Just to throw it away

I bleed it out digging deeper
Just to throw it away

Just to throw it away
Just to throw it away

I bleed it out digging deeper
Just to throw it away

I bleed it out digging deeper
Just to throw it away

I bleed it out digging deeper
Just to throw it away

Just to throw it away
Just to throw it away

I bleed it out
I bleed it out
I bleed it out"

https://www.youtube.com/watch?v=f_hw7AAgGmc

//gad ikk skrive meget i starten fordi jeg vidste sangen var meget lang^^

Malika sad og lytte til musiken. Hun elske sang og musik hun sang også selv men for det meste for sine børn der hejmme, Hun sad og nynne med på sangen hun hade en Katana på ryggen. Men det lindt at den kun var til pynt sådan som den sad

Angelie vendte blikket væk fra scenen, inden hun igen lod det falde ned mod glasset, med den brunlige væske, som hun langsomt satte for læberne, og tømte det, inden et let suk underslap hende, hvorefter hun lod tungespidsen glide over både underlæbe og overlæbe, for at fugte dem, go fjerne den bidske smag, som skulle sidde på dem, efter glasset.
Hun tog ikke meget notits af hvem der var til stede. Ingen af personerne var nogen hun kendte, men nu hvor Di Morga jo også noget større, end så mange andre byer. Igen lod hun fingrene lege med det tomme glas, og fik det til at cirkle rundt på bordet. Noget opfangede dog hendes opmærksomhed, nede bagerst i flokken.
En mindre gruppe mennesker, som så ud til at være ved at komme op at slås, efter en højlydt diskussion, som musikken dog overdøvede. Nysgerrigt gled Angelies hoved på skrå, mens hun interesseret fulgte gruppen. Hun kendte ikke til noget mere spændende, end når der opstod problemer blandt de svage mennesker.

Itachi spillede sin sang færdig "lyt her alle sammen HEJ JEG SAGDE LYT HER" råbte Itachi i mikrofonen "vores bass spiller her går desværre på meget meget MEGET tidlig pension fra det her band så jeg vil bede om at folk som måske har lyst til at tage over for ham kontakter mig" sagde han roligt før han så de der folk var tæt på at slås han hoppede ned fra scenen og gik derhen "slap af alle sammen" sagde han hårdt mændene vente sig mod ham klar til at smadre ham Itachi stod bare stille foran dem

Maliak hade snegen sig op på scene og tog bassen og spille en smule på den. Hun vaer rigtig gode til det hun spille en sang hun hade lært i skoven, hun sang svaget med på den hun var ikke rigtig van til at spille foran så mange folk. Men det gik rigtig godt for hende da hun hade lukke øjne i mens hun spille, indet kunne var som før i tiden

Angelie hørte svagt anoonceringen, men hendes blik var stadig vendt mod gruppen, og man kunne se den levende interesse lyse i de dybblå øjne. Lyden af noget basmusik nåede dog hendes øre, og hun gloede kort op mod scenen, hvor en menneskepige havde taget mod til sig, til at spille foran forsamlingen. *Nogle tænker da heller ik på andet* tænkte Angelie opgivende, inden hun igen vendte blikket tilbage.
Så nu ville der forhåbentlig ske noget, eftersom ham der sanger'dimsen havde valgt at blande sig i det hele. Efter han også var kommet væk fra folket, kunne Angelie mærkede den prikkende fornemmelse under huden, som fortalte at han var en vampyr. "Selvfølgelig" mumlede hun lettere skuffet, og pludselig virkede det hele kedeligt. Med en vampyr ville der intet ske, og alt ville være ovre, inden det overhovedet var startet. "Det kunne jeg have sagt mig selv... en mere tak" Tilføjede hun sin kommentar, og pegede på det tomme glas.

Itachi valgte at kæmpe med normal styrke ingen overnaturlige evner eller noget mens han slog på dem og de slog efter ham selvfølgelig blev han ramt efter som han var svag uden sine overnaturlige evner dog ikke for svag han kunne godt klare et par slag og undgik ret mange af dem han fik et godt og præcist slag ind i en af dem som faldt om kuld selvom han kun havde brugt menneske styrke han blev ved og ved til sidst var de alle sammen nede men han selv var slået ret kraftigt til blods "du er antaget" sagde han til pigen som havde taget bassen før han gik ud af baren og videre op langs stigen med blod dryppende fra over alt på hans krop

Malika så på ham. Og gik efter ham for at hjælpe ham lidt men hun kunne mærke at han var vampyr, men hun var ikke bange for ham eller noget hun gik efter ham for at se om hun kunne hjælpe ham. Lidt hun var lige bage ham " vent jeg vil hjælpe dig " sgade malika

Angelie fulgte nysgerrigt med i slagene, som blev uddelt, da lyden af de syngende næver nåede hendes øre. Hun glemte alt om glasset, efter hun drejede sig på stolen, og opdagede hvad der skete. Normalt ville hun selv have blandet sig, bare for rusets skyld, men det var egentlig ligeså spændende at se til fra sidelinjen.
Efter noget tid, hvor alle lå ned, og kun vampyren stod op, kunne hun ikke hjælpe det længere. I den stilhed, som var kommet over rummet, begyndte Angelie langsomt og taktfuld, at klappe for at vise at hun havde nydt showet, som vampyren havde sat op. Hun så menneskepigen, som åbenbart blev antaget rende efter ham, og hævede let det ene øjenbryn, mens hun stirrede på pigen. Så forbandet sukkersød, at det næsten gjorde ondt at se på, men Angelie fjernede ikke blikket fra hende. Nidstirrede bare hende, uden at lade sig mærke med andet.

Itachi stoppede og vente sig om mod pigen "hjælpe mig?" han grinte ondt og højt "det eneste du kan gøre er at give mig noget at spise eller lade mig være" sagde han og lukkede øjnene hans sår healede sig med det samme han gik roligt ind i en gyde hvor han gemte sig han havde set en pige som ikke så bange ud han ville tjekke om det nu var sådan at hun ikke var bange han vidste allerede hendes navn Angelie han vidste hun var 19 han vidste hun var spøgelse han vidste meget om hende på de få sekunder han havde set på hende havde han læst meget i hendes hovede han ventede roligt på hun ville komme forbi gyden hvor han gemte sig

" okey så kom og spise da " sagde Malika. Hun så på ham og viste at hun gjore noget forkret men vis han ville spise kunne han bare gøre det, hun stod og så på ham og alle hans sår var healde sammen hun så ned og sukken. Hun gik forbi gyden på vej tilabge på koncerten

Angelie bemærkede dem begge forsvinde ud igennem en dør, mens hun selv blev siddende. Lettere opgivende, tømte hun glasset endnu engang, og hoppede ned fra stolen inden hun bevægede sig hen mod udgangen. Hun nåede ikke andet end lige at åbne døren, da menneskepigen kom tilbage. "Pas på lille frøken.. Du skulle jo nødig komme til skade, fordi du omgås de forkerte" hviskede Angelie til hende. Tonen var dog ikke venlig, men kold. Faktisk var Angelie ligeglad med pigen, men hendes sætning var nærmere ment som en form for fornærmelse. Hun lod dog menneskepigen passere, inden hun selv bevægede sig udenfor, uden noget egentligt formål udover frisk luft. Noget i hendes øjenkrog bevægede sig dog, og Angelie vendte skarpt blikket hen mod en gyde, mens hun let kneb øjnene sammen, for at se skikkelsen tage form inden i den.

Itachi brugte sin overnaturlige fart og styrtede mod hende med hævet hånd og gjorder klar til at slå hende han kom tættere og tættere han var lige foran hende da han hoppede op og slog ned mod hende oppe fra som en hammer mens hans røde øjne var klar til at se om hun ville flytte sig for så ville han allerede have et modangreb

Malika stoppe op og så vredt på hende. Malika stille sig op af muren for at slappe af lidt hun var en smulke træt men ikke andet, Hun så på spølset og inoret hende hun var ikke bange for vampyr eller noget. kun en slags vampyr nemlig tankvampyr

Angelie smilede lidt for sødt til pigen, da hun kiggede surt, inden bevægelsen igen kom nærmere. Angelies syn fungerede alt for godt, og hendes reflekser var fantastiske efter hendes træning, og døden, som hun havde været ude for.
Vampyren kom springende mod hende, og Angelie kiggede på ham i et kort sekund, før hun trak et skridt frem, og lod at rungende slag ramme direkte ind i hans mellemgulv. Han havde dog været hurtig nok til at ramme hende i ryggen, eftersom hun var trådt frem, og den hule lyd, ville have sendt kuldegysninger ned langs hendes rygrad hvis hun havde været levende.
"Hvad fanden har du gang i!" udbrød hun irriteret, inden hun hurtigt trådte uden for hans rækkevidde. "Du kan fandme ikke bare overfalde mig! Jeg aner ik hvem du er, så få lige styr på temperementet!" Hun stirrede vredt på ham, og havde med et glemt menneskepigen, som i hvert fald ikke var nogen trussel for Angelie.

Itachis indre rustning var det hun ramte hun havde ramt hans skridt beskytter ud af metal så hun burde have ondt i hånden han landede roligt og så på hende smilende "jeg vidste der var gejst i dig jeg så det i dig før Angelie" sagde han roligt og smilede ondt mens han rettede sig op

Malika så bare på dem. Hun gade ikke flytte sig lige med det samme hun så bare på den * sikke nogen fjolser * tænket Malika, og så på dem de kunne bar sloges så meget de ville bare de ikke blandet malika ind i det. Så var hun godt tilfreds med at se på deres kamp

Angelie mærkede metallet ramme mod hendes hånd, da hun slog, og trak den hurtigt til sig. Hun nægtede dog at ømme sig, overfor denne vampyr, selvom det havde gjort lidt ondt på hende.
"Hvor kender du mit navn fra!" Sagde hun skarpt, da han havde brugt det, og han kunne umuligt have hørt nogen sige det, eftersom Angelie ikke havde talt med nogen hele aftenen. Hendes blik skævede kort mod menneskepigen, der åbenbart fandt det alt for spændende, mens tanker omkring tortur, slag, og tilfangetagelse løb igennem Angelies tanker ved synet af det skadefro ansigt, der fulgte dem.
"Desuden er jeg ret så ligeglad med hvad du mener om mig! Dit førstehåndsindtryk var utrolig dårligt, og dig ønsker jeg sgu ikke at kende efter det" tilføjede hun til sin sætning, mens hun langsomt lod sit blik falde tilbage mod vampyren.

Itachi grinte "jamen så okay jeg kunne ellers have gjort dig i live igen" sagde han koldt mens han så på hende "jeg ved mange ting om dig du er et spøgelse du var tidligere animagus du er 19 år gammel og undskyld mig meget smuk må jeg indrømme" han så roligt på hende "dit skrig vil ikke hjælpe på mig må jeg hellere advare dig om og pas nu på med dit temperament ja jeg ser det hele i dit hoved"

Malika så bare på dem. Hun var ved at være træt af den " så er de r alser nok ikke flere slogs kampe " sgade malika vredt, hun diret art vreder og raseri ingen skulle sloge når hun var tilstæder hun trak sin Katana. Og rette den i mod dem " vis ikke ikke holde på kom jeg efter jer " sagde malika

Angelie sendte vampyren et ligegyldigt blik. "Jeg ønsker ikke at få mit liv tilbage" svarede hun bare, selvom det nok ikke var helt rigtigt. "Og hvis jeg vil, har jeg andre tilbud.. Ellers tak" Stemmen var stadig kold og ligeglad, inden hun vendte blikket mod pigen, som havde trukket en Katana. Angelie hævede opgivende det ene øjenbryn, inden hun begyndte at gå frem mod pigen. Angelie gik direkte ind i Katanaen, og mærkede svagt den stikkende smerte, som såret gav, men det blødte ikke. Hun fortsatte, så spidsen kom ud på den anden ende. "Og hvordan vil du.. Menneskepige, så dræbe noget, som allerede er død?" Hvislede Angelie langsomt, i et lavt, og iskoldt tonefald, mens de dybblå øjne slog lyn, da de mødte pigens.
Hun hørte vampyrens sidste bemærkning om hendes skrig.. Måske ville det ikke virke på ham, men den rapkæftede menneskepige ville få ondt i ørerne af det. Hun hørte også bemærkningen om at se alt i hendes hoved. "Så du kan læse tanker" sagde hun kort, uden at fjerne blikket fra pigen.

"surprise" sagde han roligt han stod ikke hvor han stod før han stod bag pigen grinene og skubbede til pigen så katanaen røg helt ind igennem angelie og sad fast før han fik hende til at give slip og kastede hende ned og sidde op af en væg "har du nogensinde tænkt på brancen inde for assassination" spurgte han angelie over skulderen og så på pigemennesket og gik ned på hug med blottede tænder "vis jeg var dig ville jeg sige undskyld og kryppe sammen"

" nej jeg vil ikke og jeg kryber ikke for vampyr som dig " sagde malika og så ikke bange ud mere hun så vred ud. Hun rette på sig hår og hende tøj hun sagde ikke noget men nynne svaget hun viste at nogen, vampyr hade når deres offer nynne for dem