Ingen sol - Itachi

Tid: Formiddag kl 11
Sted: Foret skoven, dybt inde
Vejr: Solformørkelse
Omgivelser: Angelie og træer
Dato: 9. Juli

Skovens stilhed gav genlyd over hele dalen. Eller faktisk.. Det eneste der gav genlyd, var en spinkel piges skridt, hver gang hendes bare fødder ramte skovbunden. Det rødbrune hår, blev blidt kastet omkring hendes ansigt, hver gang et vindpust var så heldigt at snige sig ned blandt de tykke stammer. Skoven var altid et fredeligt sted for hende.. Ligesom så mange andre natursteder, hvor stilheden var prangende. Angelie, som var navnet på den pige, der bevægede sig frem som en kat på jagt, stoppede elegant op, da hun næsten havde nået skovens centrum. Langsomt lod hun blikket afsøge området, samtidig med at hovedet faldt en anelse spørgende på skrå. Hvorfor var det hun stod herude i en skov? hun burde slet ikke være så langt væk fra byen. Med et let suk, lod hun sig sætte ned på jorden, inden hun lukkede øjnene og begyndte at lytte.
Hun lyttede længe, men hendes sarte øre opfangede ingenting. Det virkede underligt. Normalt ville skoven aldrig være så stille. Aldrig.. der levede dyr, og Angelie havde altid haft en vis tiltrækningskræft på dyrene, men ikke engang de ville komme frem denne formiddag. De måtte kunne mærke noget, som var på vej.

Itachi var der allerede han stod i en lysning som faktisk var centrum af skoven han stod stille i midten af den flade lysning hans kappe begyndte at plafre da vinden begyndte at blive stærk han så direkte på Angelie og ventede bare på hun opdagede ham han forventede allerførst at hun ville angribe ham han ville ikke gøre andet end forsvare sig han ville ikke skade hende ikke denne gang han så fortsat mod hende ventende

Angelies blik gled langsomt over området, mens hun begyndte at nærme sig lysningen, da den prikkende fornemmelse begyndte under huden. En vampyr.. Så var det ikke så underligt at dyrene ikke ville komme frem.
Hendes skridt stoppede brat, da hun genkendte vampyren fra tidligere, som han stod der i lysningen, og Angelie kneb mistænksomt øjnene sammen, mens hendes hoved gled en anelse på skrå. "Hvad vil du mig?" spurgte hun højt, inden hun lagde armene over kors, og lænede sig forsigtigt op af det nærmeste træ, uden at flytte blikket fra ham.

"starte forfra" sagde han roligt "jeg kender ikke dette område så godt det ville være nice med en som kendte området" han gik roligt hen mod hende mens han så på hende roligt "forresten var det kun for at se om du var så frygtløs som du nærmest viste på baren"

Starte forfra? Hvad mente han med det? Så han var kommet til Di Morga for at starte et nyt liv, og han regnede med, at Angelie, efter hans overfald havde lyst til at vise ham rundt. Hun fnøs let, mens hun ikke så meget som rykkede sig, da han kom nærmere.
"Jeg har intet at frygte, desuden har jeg rent faktisk et liv" svarede hun spidst, stadig i det lettere kølige tonefald. "Og nu hvor jeg ved du kan gå ind i mit hoved, vil jeg gerne have du besvare mit spørgsmål omkring hvad du mener med at starte forfra" tilføjede hun hurtigt, inden hendes øjne let blev knebet sammen til smalle sprækker. "Og jeg kender ikke området!" Den sidste bemærkning huskede hun kun lige. Hun følte ikke trang til at skulle lege hans vejviser, eller hvad det var han ønskede fra hende.

"nej ikke vejviser" sagde han roligt "en kammerat som kunne hjælpe med at jeg kunne falde til her" han så roligt på hende "hvordan man gør her for at passe ind osv" han lagde hovedet tilbage og lukkede øjnene "men fint" han forsvandt i den blå luft og kom frem helt ovre i den anden ende af skoven

Hun lod ham tale ud denne gang, mens hun stadig hævede det ene øjenbryn, længere og længere i vejret. "Og ud af alle dem i Di Morga, hvorfor vil du så lige have mig?" spurgte hun hurtigt, inden han pludselig forsvandt, og dukket op i den anden ende.. Så langt væk at Angelie kun lige kunne ane ham. "Desuden tror jeg ikke jeg er godt selskab for dig" tilføjede hun højt, så han kunne høre det. Hun var egnetlig ikke godt selskab for nogen, nu hvor hun tænkte over det.
"Og det plejer normalt at hjælpe, hvis man præsentere sig først"

han kom frem bag hende igen "du er nok det bedste selvskab for mig" sagde han roligt "jeg har den vane at bide og dræbe folk som kommer nær mig du ved suge alt deres blod men du har ingen blod" han smilede roligt "Itachi Uchiha" pressenterede han

Hun hævede let det ene øjenbryn, inden hun vendte sig roligt rundt, da hun hørte hans stemme bag hende. "Jaja.. Fordi det er jo noget så slemt ikke at dræbe nogle andre eller hvad" svarede hun sarkastisk, inden hun let himlede med øjnene. "Jeg kan hjælpe dig på en betingelse" tilføjede hun langsomt, og vendte sine blå øjne mod hans, og fangede hans blik. "Du bliver ude af mit hoved" sagde hun langsomt, for at være sikker på, at han forstod hendes pointe. Hun kunne ikke fordrage når folk rodede rundt i hendes hjerne. "Angelie Walentina, hvilket du jo allerede ved"

"ikke dit efternavn" sagde han roligt "jeg gad ikke" hans læber var stive han smilede ikke han så ikke glad ud han var helt stiv han så på hende lidt før han lukkede øjnene så øjenkontakten blev brudt han havde fortsatte lukkede øjne og ventede på at høre hvad hun ville sige nu

Angelie nikkede let, for at vise at nu kendte han det. Heller ikke i hendes ansigt, var der antydningen af et smil. Han havde stadig ikke sagt okay for hendes forslag og hun havde i hvert fald ikke tænkt sig at bryde stilheden før han havde indgået den aftale med hende. Hun bemærkede at han brød øjenkontakten ved at lukke øjnene, inden hun trådte et kort skridt væk fra ham, så de ikke stod så tæt "Har vi så en aftale?" spurgte hun langsomt og køligt, inden hun lod armene falde ned langs siden, mens hun stadig ventede på et svar.

"nej åbenbart ikke" sagde han og åbnede øjnene "jeg kan ikke lade vær jeg taler bedst med folk når jeg ser dem i øjnene og min tankelæsning går igennem øjekontakt jeg kan ikke styre dem" sagde han roligt og stod stille mens han så hende i øjnene

Angelie rynkede let på næsen af irritation. Så der var ingen chance for at hun kunne have sine tanker for sig selv med ham i nærheden. I hvert fald hvis hun ville se ham i øjnene. "Alt hvad du ser i mit hoved holder du fandme for dig selv så!" svarede hun skarpt, som var det en ordre hun lige havde bjæffet. Hendes dybeste hemmeligheder skulle ikke ud til nogen.. Overhovedet.. Det kunne skabe store problemer for hende, og det ønskede hun slet ikke. "Er det forstået?"

"vis du spørg pænt ja" sagde han han hadede når folk tiltalte ham sådan han så hende koldt i øjnene som om han allerede var igang efter at lede efter hemmeligheder han gravede i hendes underbevist hed efter noget stort og opgav ikke før han fandt noget

//en hemmelighed tak^^

Angelie mærkede at han kiggede intens på hende. Som om han prøvede at finde noget bestemt inde i hendes hoved, og hun prøvede desperat ikke at tænke på de værste hemmeligheder som hun gemte på. Desværre slap en af dem ud, da hendes tanker begyndte at lege om den dag, hvor hun havde givet sin troskabsed til Di Morgas hersker, for at hun en dag ville være i stand til at få sin hævn over Faith, den kvinde som havde dræbt Angelie. Hun bed sig kort i underlæben, inden hun fjernede blikket fra ham. Hendes tanker legede kort omkring deres samtale ved søen, inden Angelie lukkede af for den. Det var for personligt til at selv han skulle finde ud af det.
Istedet vendte hendes tanker en anden vej. Mod det mord, som hun havde begået på sin ekskæreste inden hun var kommet til Di Morga. Koldblodigt mord, fordi han havde banket hende dengang de var sammen, og troede Angelie ville komme tilbage, med det samme han sagde undskyld. Det hele var end i slagsmål og han var død.

Han nikkede roligt "nu har du ikke rigtig noget andet valg end at holde mig nær dig jeg skulle nødig fortælle Faith du er efter hende eller at du slog din ekskæreste ihjel vel" sagde han roligt som om det her morede ham "jeg skal nok lade være med at sige noget som helst selv vis du ikke vil være nær mig men du skal få mig til at smile med vilje"

Angelie sendte vampyren et skarpt blik. "Det er fandme utroligt med jer mænd. I kan bare ikke lade være med at stikke næsen i andre folks sager!" udbrød hun hidsigt og lagde armene over kors i ren irritation. Et af hendes voldsomme humørsvingninger var allerede på vej, og hun mærkede hvordan det boblede inden i hende. "Faith VED jeg er efter hende, og hvad angår min eks, er det slet ikke dit problem! Du skal holde dig langt væk fra mit hoved" Hun havde allerede glemt, at han ikke kunne lade være med at gå ind i det, medmindre det selvfølgelig også var en løgn. "Og du kan fandme tro jeg holder dig tæt på mig nu!" Tilføjede hun surt, inden hun vendte ryggen til ham.

"jeg ville bare vise at selv vis du ikke tænker på det kan jeg frembringe det" sagde han roligt "men vis du holder mig tæt hvorfor går jeg så" spurgte han før han gik direkte forbi hende og videre ind i skovens tætte område

Angelie knurrede irriteret, da han begyndte at gå. "Jamen held og lykke med at finde noget i mit hoved.. Prøv bare" svarede hun irriteret, inden hun hurtigt bevægede sig efter ham, da han passerede hende. Burde det ikke at være hende, som valgte hvilken vej de gik? Åbenbart ikke. "Fint nok.. Hvad er det så helt præcis du vil have mig til at hjælpe dig med?" spurgte hun efter lidt stilhedstid, inden hun vendte blikket frem for sig, for at finde ud af hvor de rent faktisk gik henne af

"Jeg er ude efter noget nogle informationer om en som du med garanti kender og en som du måske ikke kender" sagde han roligt og stoppede op "den du kender er Zane" han vente sig mod hende "alle de informationer du har af ham vil jeg have"

Angelie lyttede langsomt, og overvejede hvor hendes fordel ville komme til at ligge i det her. Da han nævnte Zanes navn, spærrede hun langsomt øjnene op. Hvorfor fanden var alle også så interesseret i ham efterhånden? "Hvorfor ønsker du at vide noget om Di Morgas hersker?" spurgte hun køligt, mens hun holdt blikket fremad, for at han ikke ville kunne få øjenkontakt med hende. "Jeg kender ikke mere til ham end alle andre her i byen.. Han bestemmer alt" Hun nikkede let, inden hun langsomt kørte en hånd igennem håret, og satte farten i vejret. "Og hvem er den anden?"

"min bror Sasuke" sagde han roligt "han er ude efter at slå mig ihjel han har allerede prøvet op til flere gange" han nikkede roligt "jeg er ude efter en leder en som kan bestemme over mig ikke en som er svag en høj embedsmand eller hvad man kalder det ligesom Zane"

Angelie rystede på hovedet over kommentaren omkring hans bror. "Nej ham kender jeg ikke" svarede hun langsomt, mens hun stadig bed sig forsigtigt i underlæben, mens han fortalte om hvad han ønsker. "Du kan jo bare opsøge ham, og sige at du ønsker at tjene ham.. Hvis han vil have dig lader han dig være under ham" svarede Angelie hurtigt, og trak på skuldrene. Sådan fungerede tingene. Zane bestemte alt i Di Morga, men hvis han ønskede at tjene under ham, var det vel bare at tilbyde sig.

"ja jeg ved det" sagde han roligt "det er det samme som alle andre siger men jeg er ikke som andre jeg vil gerne tjene ham men jeg vil ikke vanære mig ved at komme og tilbyde mig som var jeg en gave" han så på hende hårdt og vredt over at hun kunne foreslå sådan noget

Hun himlede let med øjnene. "Så må du jo håbe at du er så meget værd, at han opsøger dig" svarede hun istedet, og rystede lettere opgivende på hovedet. Det skete jo.. Det var hvad der var sket for hende selv, så hvorfor skulle de ikke kunne ske for andre også. Hun stoppede op imellem træerne, og lænede sig mod den nærmeste stamme, mens hun betragtede ham. "Hvis du er for stolt til at vælge side, må du jo gøre det på den måde.. Du kunne jo også gå over til oprørerne" foreslog hun, og tanken om at få chancen for at dræbe denne vampyr, sendte et svagt og koldt smil over hendes læber.