Butterfly :3 - Kaileen

S: Ved skovenskant
T: Irl; 11:12
D: 8 august
V: Skyfrit, vaaaarmt :3
O: Ingen..

En pige der stadig var iført sit nattøj - nogen korte shorts, og en løs top - kom gående ned mod søen, mens hun rode rundt i sit hår, og forsøgte at få det til at blive i en hestehale. Pande håret faldt dog hurtigt ned foran halvdelen af hendes ansigt, da hun ikke havde haft nogen spænder med, til at holde det samlet sammen med det andet. Hun pustede let til det, og det løftede sig hurtigt ved den pludselig luft. Et bredt smil, formede hendes læber i en opadgående bue, mens de lilla øjne kiggede rundt, søgende efter selskab :3

Kaileen sad allerede nede ved foden, og malede på et meget lille læred, hun havde på knæene. Hun stirrede på byen foran hende, og malede den i miniformat. Alle de små mennesker og deres kæledyr. Alle bilerne og alle skyerne. Tungespidsen stak ud imellem hendes læber, og hun rodede op i det blonde hår. Det her var svært. Men hun skulle lave det rigtigt nu, ellers måtte hun starte forfra igen.
Hun gabte stort, og lod tingene falde ned på græsset. Hun havde været oppe hele natten. Sådan var det når man var en aspara, man blev oppe hele natten.

WOW! 8D
Lennea havde fået øje på en pige.. Og hun så ikke farlig ud! Smilet blev bredere og afslørede mere af den perlehvide række af tænder, som nogen i tidernes morgen havde bestemt skulle side lig dér, i munden på mennesker. Hun machrede der hen, mens hun snerpede sin mund sammen, og så meget alvorlig ud. "Hey! Du der" Sagde hun med en dyb mande stemme, inden det muntre smil igen brød igennem.

// nejnejnej, hvor er jeg nederen nu oô .. skal lige igang :D //

// Undskyld tiden frk. Frankenstein ^^' //

Kaileen hoppede forskrækket op i luften, og slog hænderne for munden. "Undskyld hr. jeg har ikke gjort noooo... Hey!" Hun fjernede øjnene, og så op på en pige. Hun havde virkelig de sejeste øjne. "Heey, du der." svarede hun og fniste. Tænk at hun ikke havde hørt hende. hun lignede bare et menneske, selvom hun havde de smukkeste øjne.
"Mit navn er Kaileen - Aspara." Hvis pigen var menneske ville hun bare tro at aspara var hendes efternavn, men hvis hun virkelig var et væsen, så ville hun vide at hun var en aspara.

// Gør ikke noget, Hr. Frankensteein 8D //

Hun blev selv en smule overrasket over at pigen blev så forskrækket, så hun stoppede kort op, inden hun brød ud i et lalleglad grin. Hun forsatte med at machere over mod pigen, men hun kunne dog ikke holde masken; Et stooort smil havde fundet vej til hendes læber, og det ville ikke forlade dem, lige med det samme. "Lennea Sean" Svarede hun, men dog undrede det hende at de skulle sige deres efternavn.. Det var meget fornemt? Hun løftede let på skulderne ved tanken, der var sikkert nogen personen der fortrak det sådan?
Hun betragtede pigen; betragtede hendes skønhed, der nærmest stod som stråler ud af hende, ligesom når solen skinner :D
Hun glippede dog hurtigt med øjnene, for ikke at falde i stave, hvilket hun var rigtig god til.. Lennea kiggede ned på det tegne/male grej, der lå spred ud over det, hvor pigen før havde siddet, og hun spærrede ophidset øjnene op, inden hun vendte blikket mod pigen, og errestede udtrykket med et bredt smil.

"Hyggeligt at møde dig Lennea!" sagde hun med et bredt smil, og lagde sig ned igen. Hun bed sig irriteret i læben. Hvorfor var alle andre så smukke, med sådan nogle lækre øjenfarver? Hendes var kedelige, så mørke at de næsten af sorte. Ikke noget sjovt der, du!
Hun lukkede øjnene et øjeblik, og da hun åbnede dem igen, da de samme farve som Len's - violette.
"Når, hvad laver du hernede?" Hun så nysgerrigt på hende. Gud hvor var hendes smil skønt at se på. Man blev i helt godt humør af det. Kaileen var næsten altid i godt humør, men når andre var glade, så hjalp det meget på humøret. Hun kunne allerede godt lide hende. Hun virkede så dejlig ubekymret, sådan som Kaileen også altid have været, altså indtil hun måtte smutte til Tyskland for at slikke sine sår. Men nu var hun frygteligt tilbage til Vie La Mort, og det lod til at der var kommet flere søde mennesker med tiden.

Hun betragtede Kail da hun lagde sig ned, og græsstrående under hende, der bøjede sig under hende vægt. Hun bumpede hurtigt ned på nummeren' og fandt sig godt til rette, ved at sidde og rokke lidt frem og tilbage, inden hun igen smilede ned til hende.
"I lige måde .. duuvha" Sagde hun let, men det sidste ord blev dog 'forstyrret' da hun ikke længere så nogen mørke øjne, men hendes egen øjnfarve, bare i Kails øjne?.. Hun rynkede let brynene, og stirrede på den violette iris, med en stooor undren. Hun rystede dog let på hovedet, da hun blev stillet et sprøgsmål, og hun trak sig en smule tilbage, da hun havde bøjet sig en del ind over Kail, for at glo nærmere på hendes øjne. "Ikke så meget.. Gik bare en tur" svarede hun roligt, inden hun igen gav sig til at betragte hendes øjne. Hun pegede på det øje der var hendes nærmest, og hendes udtryk blev igen undrene.. "Hvaa.. Sej øjnfarve..?" Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige, så hun håbede bare Kail fangede sprøgsmålet.. 8D

Kaileen kunne ikke lade være med at grine af Lenn. Hun elskede bare at tage fis på folk... Virkelig. Hun kunne godt lide hendes udtryk. Det havde været sjovt. Hun lagde ikke så meget mærket til forskellen for hun kunne jo ikke se sine egne øjne. Farven var jo ligegyldig for synsfeltet, ikk? Hun så på Lenn som lænede sig tilbage igen.
"Jeg bestemte mig for at male herude." sagde hun henkastet, og lagde hovedet på skrå. Et øjeblik så hun op i himlen. Den var helt blå, og vejret var fantastisk. Det var dejligt at det var så godt vejr en gang imellem.
"Ja ikk? Den er næsten magen til din." fniste hun og smilede stort. "Et utroligt tilfælde, var?" Hun blinkede et par gange, og kunne ikke lade være med at smile.

Lennea kastede et kort blik på de maler ting, der lå ved siden af dem. Lærred' lå med billedet vendt op af, og hun betragtede det med store øjne. I en hurtig bevægelse karvlede hun hen over Kail, uden at træde alt for meget på hende, inden hun satte sig igen, og tog billedet op i sine hænder. "Det pænt" sagde hun beundrende, og tog kort blikket fra det, for at smile stort til Kail, mens hun 'slog' let til billedet med pegefingeren.
Hun lagde forsigtigt billedet i sit skød, efter at have sendt det en sidste blik, inden hun igen kiggede på Kails øjne. "Hmm, ja.. Et tilfælde,.. Og jeg er dronningen af afrika, altså" sagde hun sarkastisk, og smilede skævt til hende.
Hun havde - tilfældigvis - aldrig set sin øjnefarve på andre, og hun havde altid syntes den var underlig.. Men den kældte faktisk Kail. Det fik hende til se .. Mystisk ud? Og yndefuld på samme tid. Hun knep let øjnene sammen, og truttede munden i et tænkende udtryk.

"Duu, tak." sagde Kaileen og smilede bredt da hun fik ros. Hun elskede faktisk at få komplimenter, selvom hun ikke viste det. Det betød meget for hende, og nogle gange kaldte folk hende overfladisk, især fordi hun var så optaget af det ydre. Men for hende var det vigtigt. Det er udseendet som fanger opmærksomheden, men personligheden som holder fast. Alligevel betød udseende meget Kaileen og det var nok fordi hun var maler. Selv bittesmå detaljer som farven på en lynlås betød uendelig meget. "Jeg maler faktisk meget."
Da Lenn lagde maleriet i sit skød, stirrede Kail stadig på det. Hun ville dræbe hende hvis der skete noget med det... oo'
"Uh, undskyld at jeg har glemt at bukke, dronning af Afrika!" hun fniste og gjorde honnør. Hun håbede bare at farven klædte hende lige så meget som Lenn. "Hey, tror du at vi kan fake nogle til at tro at vi er i familie?" Hun tog en tot af sit hår, og holdte den op i luften for at bedømme farven. Den skulle bare laves en lille smule mørkere...

Hun nikkede let, og faldt i stave på det pæææne maleri, som forstillede den by, man kunne se bag hende. Hun tog det helt op til ansigtet igen, for at betragte alle de små detajle, og der var mange. Kail måtte være noget af en perfektionist.. Altså på den gode måde. 8D
Lennea kiggede igen op, og mødte hendes blik, som stirrede på billedet, så hun besluttede sig at ligge det fra sig, da det så ud til at være meget dyrebart for Kail; og hun kunne godt være lidt klumsed' engang i mellem.
Hun fniste, da der blev gjort honnør til hende, og hun rettede sig op, og kiggede majestætisk ud over skoven. "Ja, og du har bare af aflyde mig". Hun forsøgte at holde masken, men det gik dog ikke så godt; og hun grinede lalleglad.
Hun stirrede lidt undrende på Kail. Hvordan skulle de dog det? Hun fangede hendes blik, der genspejlede hendes egne øjne, med den samme lilla farve. Hm.. Så hun kunne ogs' ændre andet end kun sin øjnfarve? "Syyyret" sagde hun af tanken inden hun smilede bredt til pigen.

Kaileen smilede stort og kært. Hun rejste sig, så hun sad på fire ben og var i øjenhøjde med Lenn. "Lov mig at du ikke siger det til nogle!" bad hun. "Det er en hemmelighed!" Hun blinkede et par gange, og hun skiftede øjenfarve fra violet til brun, grøn, blå, rød, hvid, og tilbage til hendes normale sort igen. "Men mon ikke dronningen af Afrika kan holde på en hemmelighed." Hun fniste og satte sig tilbage på numsen. Hun stolede virkelig på Lenn. Der var bare et eller andet ved hende, måske bare hendes sjove personlighed. Det gjorde meget ved folk at de bare kunne være sjove. Kaileen elskede sjove mennesker.
"Og selvfølgelig skal jeg adlyde dig, Deres Majestæt!" sagde hun og måtte kæmpe for ikke at begynde at grine. Hun var sååårh sej.
Hun satte sig godt tilrette på jorden, og sørgede for at lærredet var i sikkerhed. Hun betragtede Lenn med sine naturlige, sorte øjne.

Hun stirrede ind i en slags regnbue, inde i Kails øjne, og hun blev helt overrumblet af alle de flotte farve, som dansede rundt foran hendes ansigt. "Seeejt" mummlede hun fraværende, og det var som at blive trukket ud af en drøm, da Kail igen satte sig. Lennea lagde hånden 'på hjertet' og spisede læberne i en underlig grimmasse. "Jeg lover. Højt, helligt og med hele balladen" Smilede hun og satte sig lidt tætter på hende, så de kun sad med få centimeter fra hinanden.
"Okay" hviskede hun "så befaler jeg at du skal ligne mig, så alle vil tro' vi er i familie". Hun nikkede anerkende, og hvis det havde været virkelighed; med en virkelig dronning og sådan, havde den stakkels undersåt nok været dødsdømt, for hvem kunne ændre sit udseende, i den virkelig verden.
Men det her var ingen 'normal' verden, og Kail kunne godt ændre sit udseende, hvilket var over sejt 8D

Kail kunne ikke holde latteren inde. Den boblede i hende, da hun så Lenns smukke ansigt, med de sjove udtryk. Bare alle mennesker i verdenen havde været lige så sjove som hende. Hun lavede en trutmund næsten magen til Lenns. "Det er umuligt at kopiere din skønhed helt, åh Deres Majestæt!" Latteren boblede i hendes bryst, og tog en tot hår op i hånden. Hun vendte og drejede den lidt, så på Lenn, og så på sit eget hår noget mere.
Hun koncentrerede sig, så Lenns hår for sig, og åbnede øjnene igen. Hendes hår var nu samme nuance som Lenn, og efter at hun havde blinket et par gange, var hendes øjne violette igen.
"Ser jeg acceptabel ud, Deres Højhed?" Hun smilede bredt til hende, og ventede på hendes dom.

Hun grinede højt med Kail, inden hun igen indtog sin majestætiske skuspiller-dims 8D
Det var lige før masken var røget, lige så hurtigt som den var kommet på, men hun snerpede munden sammen, og holdte latteren inde.
Det var æder' sørme længe siden hun havde været sammen med en, hun bare stolede på fra starten af, og som man kunne grine hysterisk sammen med. Det her var sq' livet :D
Hun poserede på de der måde når nogen forsøger at se pæne ud, hvor det bare aldrig helt lykkedes; men hun var jo dronning, så de skulle alle syntes hun var pæn. // Ond latter 8D //
Hun så hvordan Kails hår langsomt fik den samme farve som hendes, og hun tog en tot af sit hår og rakte det ud mod undersåtens hår; jo, der var sørme samme farve =D
Hun lænede sig let tilbage og betragtede 'værket' Kail havde lavet, og hun truttede munden, mens hun lagde ene fingre på underlæben.. "Org.. Det går an"

Kail smilede forventningsfuldt. Det her tegnede godt. De skulle nok så en masse sjov.
"Tror du at vi kan snyde nogle?" spurgte hun, og prøvede at lade være med at smile. Hun hev lidt i sine kinder, og skar ansigt. Hun havde fået mega ondt i sine smilemuskler. Det var godt nok lang tid siden, at nogle havde fået hende til at smile så meget. Hun var ikke engang sikker på at hun havde smilet så meget før hun tog til Tyskland igen.
Hun vendte sig om, og rodede i en taske hun havde taget med, som lå bagved hende. Hun trak et spejl op, med en ramme af sort sten. Hun havde fået den af sin veninde på sin 10 års fødselsdag. Hun holdte det op foran sig, og betragtede sig selv. Hun satte håret op i den samme pjuskede hestehale, selvom det var svært at kopirer det, så det lignede bare lidt :b
"Tadaaa!" udbrød hun, og slog ud med armene.

Hun betragtede igen Kail inden hun smilede stort. "Helt klart!" Hun klappede barnligt at glæde, mens hun sad og halv hoppede på stedet.
Hun havde aldrig haft en søster, men det kunne være morsomt at ha' en.. De lignede måske mere tvillinger, i hvert fald med håret og sådan, det var jo helt ens :D
Lennea lænede sig let ud til den ene side, så hun kunne hvad Kail lavede. Hun betragtede spejlet, som hun hev op, og hun kunne se bladene på træet over dem.
Hun truttede munden og kiggede på Kail, da hun satte sit hår op i en hestehale, magen til hendes egen. Wow, hun havde vidst prøvet det her før?
Hun begyndte at klappe hysterisk, da hun igen vendte sig om mod hende; som om hun lige havde set verdens bedste show, hvilket det på en måde ogs var? Hun syntes i hvert fald det var ret så fantastisk, at Kail kunne ændre udseende :D
"Okayokayokay!" Sagde hun ivrigt, og klappede hænderne sammen en sidste gang, inden hun løftede den ene hånd; hentydet til et 'gi mig fem'. "Hvem skal vi narre først?" 8D

Kail klaskede sin hånd imod Lenns, med et gigantisk smil. Hun grinede halvondskabsfuldt, og gned hænderne imod hinanden. Tanken om at kunne få en søster var dejlig, eller i hvert fald dejlig hvis de kunne narre nogen. Hun havde haft mange søstre på børnehjemmet, men ingen sådan - biologisk.
"Har du noget familie eller noget?" spurgte hun nysgerrigt. Det kunne være sjovt hvis de kunne narre nogle som.. ja, hendes familie, eller noget i den stil. Nogle som var meget gode venner med hende. Nogle som ikke troede at hun havde en søster... Hun blev helt flippet nu.
Hun lavede en eftertænksom trutmund. "Eller har du nogle gode venner her? Det kan vist også gå..."
Hun rettede lidt på hestehalen, og øvede sig i at kopirer Lenns smil. Det var svært. Hvert menneske havde deres helt eget, søde smil.

"Wuhu" Udbrød hun idet deres hænder klaskede sammen, og grinede af 'den onde' Kail 8D
Hun tog langsomt sin ene hånd, og rettede noget af hendes 'søsters' pande hår, inden hun - igen - klappede barnligt i hænderne.
"Øh" Hun blev pludselig revet tilbage til fortiden; tilbage til alle de gode minder med sin lille familie, men hun rystede på hovedet, og smilede bredt "De.. Øhm.. Jeg ved ikke hvor de bor" Svarede hun, og fik tilsidst kontrol over sine ord, og fangede Kails blik; stadig smilende.
Hun ignorede hendes sidste spørgsmål, men hun kort så ned mod byen. "Har du ikke nogen venner eller noget familie-noget" spugte hun friskt, og hoppede let med overkroppen

"Nope, jeg har ikk nogen familie her." Hun rynkede utilfredst panden, sådan et forfærdelig barnligt udtryk. Planen var midlertidigt udsat, indtil de fandt nogle at fake. Men noget pirrede Kails nysgerrighed. Lenn pirrede hendes nysgerrighed. Hun ville vide hvorfor hun ikke viste hvor hendes forældre boede. Hun så nysgerrigt på hende, med et barnligt smil.
"Uhmn.. Jeg har nogle me.. venner fra skolen som vi kan drille. Det ville bare ikke være så sjovt som noget familie..." Hun bed sig i læben, og så utilfreds ud.
Pludselig smilede hun gigantisk igen, og klappede i hænderne. "Jeg har noget plejehjemsfamilie et par gader væk! Kan det bruges?"
Tanken om at overaske en af pigerne fra børnehjemmet, var utrolig tilfredsstillende. De viste jo at hun ikke havde nogen søster, men hun ville sikkert kunne snyde hende, ved at sige at hun havde fundet en søster hun ikke havde kendt noget til før.

Hm, så var de to jo i samme båd. Hendes blik blev bedrøvet, et kort sekund, og hun sukkede indvendigt. Hun lyttede tavst til hendes ord, og forsøgte at skjule minderne, med et halvhjertet smil.
Hvorfor skulle hendes familie ogs' lige blive nævnt; det var et ømt punkt. Men selvfølgelig kunne Kail jo ikke vide noget. Men hun blev alligevel trist, over at tænke tilbage på alle de gode minder.
Hendes familie havde været meget normal; Faren tjente de fleste penge, mens moren kun var på arbejde igang i mellem, da hun let blev stresset. Derfor var hun tit sammen med sin mor, og når faren engang var hjemme, var hun sammen med ham; fulgte ham overalt. Hun elskede virkelig dem begge to, og hun håbede de levede deres liv fuldt ud.
Hun glippede let med øjnene, og kom tilbage til virkeligheden. Minderne havde overrumplet hende, så hun havde slet ikke været så godt forberet på at holde dem væk.
Hun indtog igen sit muntre udtryk, og klappede højt i hænderne, af bare begejstring' mens hun håbede at Kail ikke havde lagt mærke til, at hun var en smule langsom om at svare.
"Det kan sagtens bruges!" Sagde hun ivrigt; ivri' efter at komme ud og tænke på noget andet, komme ud og fjolle noget meret! 8D .. Hun rejste sig i et hop, og rakte hænderne ned mod Kail, hendes nye søster, for at hjælpe hende op.


// Undskyld jeg først svare nu.. Havde ikk set du havde svaret :3 //

Kaileen smilede bredt til hende, men lidt fraværende. Lenn havde set trist ud, som om hun havde tænkt på noget, men Kaileen kunne bare ikke forestille sig hvad det skulle være. Havde hun sagt noget forkert, som havde såret hende? Tanken gjorde hende forvirret og.. fortvivlet. Hun kunne ikke lide at gøre folk kede af det. Det var bare en asparating, som.. ja, kærlighed til alle, du ved... ^^'
Hun lod sig trække op, og klappede energisk i hænderne. "Det bliver bare, såååå sjovt!" grinede hun, og tog hendes hånd igen, og begyndte at trække hende af sted imod byen. Det her skulle nok blive sjovt. At joke hendes gamle søster, og se om hun hoppede på den. Skulle hun forklare hende at det hele var en joke, efter at de havde haft sjov?

Hun hev hurtigt Kail op på benene, inden hun selv genvandt sin balance - og hun havde nok den dårligste i verden, det var nok ogs' derfor hun var så klumbet igang i mellem. "WIII!" hvinede hun og hoppede let på stedet, mens hun let slog hænderne sammen.
Det var nok første gang hun lavede noget 'sjovt' med en anden person, i laaang tid. Hun smilede bredt ved tanken, og hun lod sig hive med ned mod byen.
Hun ville gerne vide mere om Kail, men det måtte vente til senere; nu skulle de sq' ud og narre folk :D

// Undskyld det ikke er så langt .. //

// Pfft.. 'TAK FOR DET KORTE INDLÆG' XB //

Hun trak Lenn med ned i byen igen, ned af bakken. Imens nynnede hun en kort, munter melodi og nød varmen af Lenns hud imod sin. Hun kunne ikke huske hvornår hun havde været i så godt humør, og så opsat på at have det hyleskægt.
Men der var noget ved hende, som hun ikke var helt sikker på. Hun virkede så naiv og.. tja, så.. ikke ligefrem dum vel, men uvidende. Hendes væsenradar plejede bare aldrig at tage fejl.. Var Lennea et menneske?
Hun snublede nærmest den sidste del af bakken, og så stod de i udkanten af byen. Hendes 'søster' boede i et højhus, et virkelig hyggeligt et med tusinde af altaner i rækker. Total hygge. Kaileen kunne ikke lade være med at tjekke butikker ud på vejen.