The sun shines - Kaileen

Solen stod højt på den skyfri himmel. Skoven var fyldt med træer og buske, men de var flotte, og der var nogle små stier man kunne gå på. Star nød solen og dens varme. Hun gik på en af de smalle stier. Hendes smukke blå øjne skinnede lige som solen, og hendes hår, var sat op i en løs knold. Det var en blanding mellem, mørkt og lyst hår hun havde. Dig alder mest lyst.
Hun var iført trænings tøj. De meget korte shorts var lysegrønne og af bomuld, eller sådan noget. Hendes top, var hvid, og sad stramt om hendes tynde mave. Hun var smuk, meget smuk, men det skyldtes jo bare en ting: Hun var aspara. Alle aspara var smukke og elegante.
Hendes elegante skridt var lydløse, og hendes hår flavrede smukt i den kølige vind. Hun sukkede stille. Star kiggede sig omkring da hendes hørelse opfangede en lyd inde fra de tætte buske. Hun gik et skridt derhen mod, og fik et chok, da der kom en lyd ommme bag fra hende. Det var da lige så fredeligt..? Nogle gange var irriterende at kunne høre så godt.

Kaileen havde været mussestille imens hun havde sidtet og flettet sit lyse hår. Hun sad tit i buske og lavede noget stille, helt alene. Det var bare en af hendes aspara-ting. Men så havde hun hørt nogle komme, og hendes drillesyge side havde brændt efter at lave noget sjovt.
Hun sprang ud af buskende, med et krigshyl, og overfaldte pigen som netop gik forbi. De rullede ned på jorden, og Kaileen gav sig til at grine, imens hun fik sat sig op og begyndte at børste noget jord væk fra hendes tøj. Hun havde en stram grøn t-shirt med guldprint, og et par løse jogginbukser. Hun havde altid været til hyggetøj, og gjorde ikke så tit noget ud af sig selv. Det var jo fuldstændig ligegyldigt, når hun var så smuk. Hun var smuk i forhold til mennesker, men ikke specielt over for andre aspara.
Hun satte sig tilrette på jorden, ligeglad med at sine bukser blev beskidte. De var beskidte i forvejen. Hendes mørke øjne glitrede, og hun betragtede pigen som var ved at rejse sig. Hun sendte hende et stort, kærligt smil.

Star åbnede munden og skreg selv.Hun rejste sig og børste jorden af den hvide, hvorefter hun satte sig ned på knæene overfor pige. "H-hvem er du?" stammede hun stille, og kiggede på sine knæ. Hun kiggede derefter på sin ene arm og opdagede en okay stor rift. Hun kørte hånden hen over og lidt efter var den væk.
Hun smilte til pigen - Et genert smil - Og lukkede så øjnene i et par sekunder. Hendes hænder rystede en smule, men ikke meget. Hun holdt vejret, og lidt efter åbnede hun øjnene igen, mens hun ventede på pigens svar.

"Åh, undskyld søde." sagde Kaileen, bekymret, da hun så riften på pigens arm. "Det var ikke min mening at såre dig." Hun lod sine fingre løbe over den helede hud. Hun var glad for at det var så nemt og hurtigt at heale sig selv, i hvert fald når man var aspara.
Hun rettede igen øjnene imod pigens ansigt, og lod hånden falde ned for at støtte hendes stilling, selvom det ikke var nødvendigt. "Mit navn er Kaileen. Aspara." Hun rakte hånden frem, for at trykke hendes hånd, en menneskelig præssentation.

Star var lettet over at pigen også var en aspara. Hvad hvis det havde været et menneske der ikke kendte til magiske væsner..?!
Hun smilte. "Star, også a-spara," presenterede hun sig og rakte også hånden frem og trykkede blidt Kaileen's hånd. Hun betragtede hende. Hun behøvede ikke være bekymret. Udseendet. Ingen kunne være så smuk som asparas. Men da Star tit glemte det, var hun så bekymret.

Kaileen smilede stort til Star, og kløede sig i nakken da hun havde sluppet hendes hånd. "Har jeg mødt dig før? Du virker bekendt.."
Måske havde hun ikke mødt hende før, eller også havde hun bare set hende på gaden et sted, og genkendte hende. Men det kunne også være at hun mindede hende om nogle, som hun ikke kunne huske helt. Kaileen havde ret svært ved at huske navne, der var faktisk ikke særlig mange navne hun kunne huske lige for tiden. Men hun kendte ikke så mange, som ikke var døde.
Alligevel hun havde på fornemmelsen at hun ikke ville glemme Stars navn, for navnet passede godt til hende. Hvorfor var ikke til at vide? Hun lignede bare en star, med lysende øjne.

Star smilte. "Jeg har ikk' mødt dig," sagde hun stille. "Men jeg må sige at du også virker bekendt.." Hun mindede om en eller anden som Star havde mødt før, eller en hun faktisk var meget knyttet til. Men hun vidste ikke hvem i al verden det mon var. Hendes hænder rystede en smule, mend hun betragtede Kaileen. Hun så virkelig bekendt ud
Star sukkede stille og lod nallen bøge tilbage så hendes ansigt vendte op mod den smukke himmel. Hendes øjne var lukket.

Kaileen kravlede over til Star, og satte sig på hug foran hende. Hun så op i himlen, og lukkede øjnene. Efter et øjeblik, så hun på hende igen. Hvad så hun på? Mm, sikkert ikke noget...
Hun lænede sig tilbage, så hun sad på numsen, og smilede bredt. Og prøvede så at finde ud af om hun skulle vise hende sit yndlingssted, herinde i skoven. Hun var sikker på at Star ikke ville vise det til nogle, hvis hun bad hende lade være. Hun virkede sød og værd at ofre sin tiltro.
Imens kunne hun prøve at finde ud af hvor hun havde set hende før. Det var meget vigtigt for hende.

Hun smilte. "Hyggeligt at møde dig forresten...?" mumlede hun og kiggede tilbage på Kaileen.
Vinden legede blidt med Star's hår og hun legede let med nogle af bladene der lå i den jordere skovbund. Et suk hørtes fra hendes læber.
Kaileen mindede hende VIRKELIG meget om en eller anden, men hun kunne selvfølgelig ikke komme på det. Star's husker var heller ikke ret god til at huske ting, så... Hun havde selvfølgelig ingen anelse om det.

"Hyggeligt at møde dig også," sagde hun med en.. mere alvorlig stemme end hun umiddelbart plejede at bruge. "Star.."
Det var ikke med vilje at hun lød som et barn som skulle til at plage om noget, det skete ligesom bare helt af sig selv. Hun ville bare bare spørge hende om hun ville med ned og se floden, men ville gå langsomt til værks.

"H-hvad?" Hun så spørgende på Kaileen. Hun sukkede at den måde hun stammede på. *Pokkers til stammeri!* tænkte hun surt og kiggede ned på sine brune ben.
Derefter landede hendes blik på hendes arme, og lidt efter gled det hele vejen ned af hende selv. Suk suk suk! Hvorfor var Star aldrig tilfreds med sig selv? Hvorfor, hvorfor, hvorfor??!
Hun havde ALDRIg været tilfreds med hverken sit udseende, eller den måde hun var på. Selvom dem hun havde mødt aldrig sagde noget til hendes udseende, eller til den måde hun var på.

Kaileen smilede kært, da hun lagde mærket til Stars stammen. Det var så nuttet. Hun prikkede blidt Star på næsen og slog en lille latter op.
"Kom, så skal jeg vise dig noget." Hun rejste sig hurtigt og elegant op, og rakte en hånd ned for at hjælpe Star op. Hun lagde hovedet på skrå, og løftede sit ene øjenbryn en lille smule. Star var bare så smuk. Hun lignede de fleste mennesker, bare så meget smukkere, og mere elegant.
Hun var faktisk en smule jaloux. Hun var bare så...
ARRGH, det var så irriterende ikke at kunne finde ud af hvor hun havde set hende før.

Hun rakte sin hånd op mod Kaileen og fik rejst sig op. Hun strøg håret blidt til side. "Okay," smilte hun og grinte en lille smule med.
Star gelmte helt at give slip fra Kaileen's hånd, men hun opdagede det dog ikke, da hun bare stod og ventede på at hun ville begynde at gå, så hun kunne se det hun skulle se.
Hun holdt sit smil fremme, mens hun fortsat ventede.
*Hmm..?* tænkte hun for sig selv. *Øhm...*
Hun trak lidt ned i den hvide top, med den frie hånd. Nu dækkede den næsten hele de shprts som Star havde på.
Men hun var ligeglad...

"Kom, det er den her vej." Hun klemte blidt Stars hånd, og trak hende med ind i buskadset. "Du bliver ellevild når du ser det!"
Kaileen bevægede sig som et dyr imellem grenene og buskene. Hun fik lyst til at forvandle sig til en ræv, og pile af sted ned til åen, ligesom hun plejede. Eller forvandle sig til en ugle og flyve. Hun elskede at være en ugle. De var så smukke.
Hun trak lidt hårdere i Star, utålmodig. Det tog for lang tid at komme derned.

Star fuglte med hende i et roligt tempo, men satte det dog op da hun kunne mærke hvordan hun på en måde blev hevet i. "Rolig nu!" mumlede hun og et lille grin undslap hendes lyse læber. "H-Hvad er det j-jeg skal se?" spurgte hun så lidt efter. Hun stammede igen! Der var et eller andet. Skulle hun absolut lige stamme? Nogle sagde dog at det var sødt til hende, men hun var lidt træt af det nogle gange.
Hendes fødder flyttede sig nu meget hurtigt. Nogle sten satte sig fast i hendes bare fød, men hun tog sig slet, slet ikke af det.
Star var egenlig bare en smule ligeglad med det.

Kaileen lo sammen med hende, og elskede lyden af hendes latter. "Jeg lover dig at du vil være helt vild med det!" fniste hun, og løb sammen med hende.
Hvis menneskerne var derude, ville de knapt nok se dem. De ville måske gnide deres øjne, og så ville de være væk. Det ville have været sådan en elegant bevægelse mennesket ville have set, så det havde sikkert ikke ville troet sine egne øjne.
Kaileen stoppede op ved en kløft. Under dem løb en å. "Hernede.." hviskede hun, og slap Stars hånd. Hun lod sig falde ned i kløften, og plaskede vandet op, da hun landede dernede. Hun smuttede ind i en tunel, og ind i jorden som de lige havde stået på. Hun kaldte på Star, derindefra.

Star's latter holdt, da hendes mund blev helt åben. Hun kiggede på det sted de var. Lidt efter hoppede hun ind til Kaileen med et smil. "WOW!" hviskede hun. Hun vidste ikke hvorfor hun hviskede, men det gjorde hun bare.
Man kunne høre nogle skridt oppe på den jord de var under. Hun kiggede op. Dem der var deropppe smuttede igen. Hun kiggede med et smil Kaileen. Star rystede håret en smule.
Derefter kløede hun sig på den bløde og helt perfekte kind, med de blanke negle for uden af hendes tynde fingre.

"Jaja," sagde hun helt ligegyldigt, selvom hun virkelig elskede det her sted. "Nu skal du bare de. Vi er der næsten." Hun tog Stars hånd igen, og trak hende blidt med igennem tunellen, med de brune, jordvæge.
Selvom jorden var ujævn gik hun alligevel helt upåvirket af det, selvom et menneske nok ville have snublet.
Hun trak hende ud igennem nogle buske, og så var de ved åens udspring. Der var en masse træer omkring dem, og blomster enge. Under det største af træerne stod en bænk, og over bænken var der hængt en masse farvede glasstykker op i luften.
Kaileen fortsatte bare hen til bænken, og satte sig på den.

Star fuglte med så godt hun kunne. Da Kaileen satte sig på bænken, trak hun vejret dybt ind. Hun sukkede så og satte sig let ved siden af hende.
"Her er smuktt," mumlede hun nærmest hviskende og betragtede stedet. Hendes blå øjne fløj fra ting til til ting, af sten og træer. *Her er smukkere end smukt..* tænkte hun for sig selv, og kiggede så tilbage på Kaileen. Hendes hukommelse arbejdede på fuld tryk, for at kunne huske Kaileen, men det kom slet ikke frem i hendes hovede.
Star fugtede de tørre læber med tungen og hendes blik gled igen rundt.

Kaileen stirrede på hende, og smilede skævt. Hun blinkede et par gange, og nu var hendes øjne blå. Hun syntes bare at Stars øjne var så smukke.
"Altså, jeg tog jo væk her fra Vie La Mort, men nu er jeg tilbage. Måske har vi mødt hinanden før jeg forsvandt..." Hun så på hende, med sine nye, blå øjne.
Tanken fik hende til at smile.

Star sukkede og kiggede tilbage på Kaileen.
"Jeg har ikke mødt mange, jeg har mest bare holdt mig for mig selv..." sagde hun. "Jeg tror det er to-tre personer, jeg har mødt..." Hun trak vejret ind og fortsatte lidt igen: "De eneste jeg kan huske, sådan rigtigt, er min søster og min mor,"
"Jeg kan ikke huske noget fra den gang jeg blev forlat af min mor..."
Hun sukkede igen. Star's øjne blev lukket igen, men så åbnede hun dem igen.

Selvom nogle mennesker som havde mødt Kaileen syntes at hun var både ond og overfladisk, og alt for hyperaktiv, så havde Kaileen mange sider. Hun var hyper nogle gange, og andre gange havde hun lyst til at hygge med en kop kakao, og bare side og lytte. Hun elskede at lytte og snakke med dem som hun elskede.
"Forlod din mor dig?" spurgte hun bekymret. Hendes mor havde også forladt hende, men det havde ikke været med vilje. Hun havde jo aldrig ønsket at have et barn, så Kaileen forstod det godt. Hun ville aldrig lave samme fejl som hendes mor, men hun var ikke sur på hende. Hun forstod det. Og hun ville altid elske hende og hendes far, som hun aldrig havde set.

"Ja, min søster blev også forladt, men jeg ved ikke hvorfor. Min mor forladte mig fordi jeg godtnok ikke var ønsket af hende." Hun sukkede og savnede både sin mor og søster.
Hvorfor kunne man ikke få et par vinger og en kæmpe stor kiggert, som så kunne sige når man kiggede på en, om dne så kunne sige, JA eller NEJ, til at det enten var hendes søster eller mor? Det var bare Star's egen verden! Hun drømte om alt mugligt som aldrig ville ske for hende! ALDRIG! F.eks. som at hun aldrig ville finde sin mor, og søster.
Og heller ikke hendes far, som hun så aldrig havde set.

Kaileen klappede hende på skulderen og så ned på sine fødder. "Da jeg blev født kom jeg på børnehjem, fordi min mor ikke kunne have mig. Min far var sådan en rocksanger, som kravlede i bukserne på alle mulige modeller. Jeg har helt sikkert mange andre halvsøskende." Hun vred sine hænder i vrede over sin far. Han havde været så forbandet dum i hovedet, så ligeglad med alle hans kærester, og al hans afkom. Hun havde aldrig set ham, kun på fjernsyn, og hørt ham i radioerne, men hun havde aldrig set ham tæt på, og aldrig snakket med ham. Hun havde prøvet at ringe til ham - hendes mor havde også prøvet mange gange - men de var aldrig kommet til at snakke med ham. Han havde åbenbart en aftale med sine telefondamer, at de aldrig skulle tage telefonen fra hans børn og ekskærester.

"Jeg blev forladt... på en trappe, foran en gammel dames hus..." sukked Star stille. Hun var ikke så glad for at blive efterladt lige det sted.
Hun havde heller aldrig mødt sin søster, kun set bílleder af hende. Star havde lyst til at bryde sammen i gråd, men lod være.
Hun kunne dog ikke holde en tåre, som pressede sig mod øjnelåget, tilbage. De gled blidt ned af hendes kind, men hun skyndte sig dog at tørre den væk igen.