Lad forstillingen begynde(Zankuji::Privat)

T : 22:32 - forstillingen begynder 22:35

O : mange der ved at finde deres plasser

V : Roligt, lunt, sommerligt, stjernehimmel'

S : teatret


vejret udenfor var så småt begyndt at forandre sig, disse 28-30 gr var der ikke så meget at se til mere, og indefor var der os begyndt at blive lukket for vinduer, på grund af den kølige sommer nats vind. Kajika fandt sin plads på en balkon og fandt de smukke kikkert agtige briller frem med en lang stilk fast til. Hun smilte let for sig selv og satte sig godt tilrette iført sin sorte smedige lange dog stramme kjole. Kajika betragtede stykket og smilte... Endelig et stykke baseret på forbudt kærlighed og sorger, endelig et stykke der ikke ville ende godt....

Zankuji var på vej hen til teatret. Han skulle se en forestilling som han snart var ved at komme forset til. Han kom løbene hen til indgangen til salen og manden der skulle se billeten gav god for at han kunne gå så han gik ind og gik op af en trappe. Han skulle se stykket oppe fra balkonen. Da han kom der op så han en eller anden der virkede bekendt på en eller anden måde "kajika er det dig"spurgte han og lavede nogen øjne der linede at han prøvede at genkende hende og gik ud på balkonen for at sætte sig ned og kiggede på hende og satte sig der hvor han skulle sidde.

Kajika smilte let og sagde"Jamen dog jaster eller rettere Zankuji er det ikke dit navn nu??" hun kunne ikke fjerne det dejlige smil over læberne, ej hellere ikke gemme sin forandring over sig selv. Hun så stille op mod Zankuji og sagde"Hvad bringer dig dog helt her hen i aften og helt alene???" hun lagde ikke an på ham skønt hendes tone var langsom, glat flydende og smuk... Hun så på ham meget konsekvent og bed sig let i underlæben i det forstillingen begyndte og sagde"Er du blevet gift i nu Zankuji.... eller er i ved at planlægge alt for fremtiden"

Han kiggede på hende med et smil "Hehe Jaster det har jeg ikke hørt længe men ja jeg hedder Zankuji nu så"sagde han og kiggede på hende "men et navn forandre mig ikke kajika"sagde han og kiggede på hende med et stille og rolig smil "ja jeg ville se et stykke her for en gang skyld så jeg kom nu og nu er jeg her hvad med dig selv"sagde han og kiggede på hende og satte sig til rette "vi lægger planer"sagde han og kiggede ned på scenen hvor stykket skulle forgå og var i gang

Kajika så ned mod scene og smilede kært"Hmm? jeg er jo gift med barishan men det går ikke som forventet ikke at jeg vil droppe ham, men han har fået en dæmon i sig og vis han ikke lære at styre den selv er jeg hans eneste sikkerheds net... desværre vil det sikkert blive udnyttet og nogen vil dræbe mig, så på en måde må jeg finde en måde og stoppe endten hans ide med at jeg hans frælser ellers er jeg nød til at gå fra ham kun sådan kan han overleve uden at blive opslugt af sin nye dæmon.... vi lever i farlige tider Zankuji"

Han kiggede på hende og sad lidt med åben mund over det hun sagde og forstod hende endelig godt det hun sagde "ja det farlige dage men hvordan pokker har barishan fået en dæmon i sig plejer man ikke blive født sådan altså jeg bliver bare mere forvirret på jer andre men kajika hvis du får brug for et sted og gemme dig så kan du regne med mig"sagde han og kiggede så ned på scenen igen "og ja det farlig verden vi lever i"sagde han og kiggede bare på scenen "og så kan jeg bedre forstå jeg ikke har set barishan længe"sagde han og kiggede hele tide på scenen og nød forestillingen.

Kajika så på scenen og huskede hvordan barishan var og hvordan han var den rette for hende men det måtte hun udelukke.. hun sukkede dybt og sagde"ja... det jo sådan livet er og jeg.. jeg har mange kontakter og vil ikke rude dig og din forlovede ind i mine problemer jeg skal skam nok som altid.... klare mig det ved du jo os godt Zankuji" hun smilede kært og så ned mod scenen igen og sagde"det var Zane.... han satte den ind i barishan... desværre så nu er barishan dømt til at være halv race som mig...."

Han kiggede på scenen og vente sig mod hende igen "nej okay kan jeg godt forstå men du ikke den der vil træne i skoven og lige pludselig være i kamp med en eller anden kvinde der er mørk elver vel"sagde han og kiggede så ned på scenen "og nej spørg ikke hvordan jeg kom i den kamp med den elver"sagde han og holdte øje med det der skete på scenen "men mine kontakter i denne kamp med zane er dig og min forlovede"sagde han og kiggede på hende med et smil "selvom jeg høre ikke så meget til dig længere"sagde han med et smil og kiggede så ned igen på scenen for ikke gå glip af alt for meget af stykket

Hun så stille på Zankuji og smilede kært i det hun rødmede"Zankuji... ser du... jeg ender sikkert snart med at dø... i en kamp mellem mig og Zane.. men hvem ved og jeg spørger ikke ind til mørk elveren de er aggreasive af natur så det ville ikke undre mig vis du endte i totterne med sådan en" hun smilede kært og bed sig let i underlæben og sagde"Så ? Zankuji hvornår står jeres bryllup?"

Han kiggede på hende og kiggede hende lige ind i øjne som den første gang de mødtes "hvad pokker skal det lige sige kajika jeg vil da ikke kun leve med at vide at en af mine bedste venner skal dø helt ærlig"sagde han og kiggede på hende "men der er jo nok ikke noget jeg kan gøre for hjælpe"sagde han og kiggede på hende og fjernede stille blikket fra hende og ned på scenen igen "men det da ikke godt at høre"sagde han stille og roligt

kajika så lidt på ham og begyndte så småt at grine og tog sig for munden for ikke at skulle blive hørt af de andre i salen... Hun så fjoget på Zankuji og grinte i det hun tog hånden væk og sagde"Ej rolig nu.... du kender mig jo jeg skal nok finde en udvej vis det kommer så vidt..." hun betragtede ham og bed sig let i underlæben og så mod scenen og sagde"Men jeg finder altid en udvej... desuden vis jeg ikke snart møder en af dem så bliver jeg sindsyg ... fordi det krig mig her og krig mig der... hader krig"

Han kiggede på hende med et stille smil "ja du finder altid en udvej kajika"sagde han tille og kiggede ned på scenen "når så du hader krig hvorfor deltager du så"spurgte han og kiggede på hende *er det mig eller bider hun sig tit i underlæben*tænkte han og kiggede ned på scenen igen og ville gerne se slutningen på stykket som var ved at være færdig han sad ikke ret langt væk fra kajika og ville ikke gøre noget for hun var gift og han var forlovede så de var jo også kun venner og kajika var som en søster for ham på en måde. Han ventede bare på at stykket skulle stoppe så man kunne komme ud og få noget luft.

Hun så stille over mod Zankuji og grinte let og sagde"det har jeg os spurgt mig selv om så mange gange, men det vel blot hvem man omgåes og jeg altid nær dem der endten er i krig eller vil i krig så jeg ender altid i deres og sådan.... store problemer selv... det jo typisk mig at ende i kæmpe problemer ikke også" hun smilede kært og så ned mod scene og sagde "jeg har set dette stykke flere tusinder gange... jeg elsker det men kan dog godt tillade mig selv at misse nogen scener.. det mest musikken jeg faldet for og så historien i stykket" hun smilede og rejste sig op da det endelig var færdigt og sagde"skal vi gå udenfor"

Han kiggede på hende og nikkede "ja det tror jeg på kajika du roder dig altid i problemer når man mindst venter det så har du nye problemer men du har vel ikke fået problemer siden Zane stadig er efter dig har du"sagde han og kiggede på hende og rejste sig op da stykket var færdig "ja lad os det"sagde han og begyndte at gå ud der fra "en ting er jeg forventede ikke at møde dig her og alt det"sagde han og kiggede på hende med et smil mens de var på vej ud.

kajika grinte og sagde"hvorfor tror du ikke jeg er den store teatre lystende sjæl fordi det er jeg skam,,. når man ser noget tæt på og som ikke involvere en selv og som andres ulykke så vel som at det reflektere sig til nmine egne ulykker og sådan,..... på en måde går mit liv ned af bakke og især siden det med Zane. men jeg overlever skam"

Han kiggede på hende "okay men hvad skete der med dig og Zane endeligt"spurgte han og kiggede på hende "og gæt hvem der er kommet til live igen"sagde han og kiggede på hende og gik ud på gaden og ventede på hende med et stille smil på sine læber "jeg gad ikke gå hele vejen tog bilen så hvis du vil ha kan jeg godt køre dig hjem"sagde han med et smil på sin læber det var kun for at være venlig overfor hende han forslog det.

hun smilte og vidste at han ikke prøvet på noget og det var hun glad for, fordi de fleste fyre der faldt for hende? endte altid med at give hende et dårligt rygte blot fordi hun valgte en anden vej end et liv med dem."årh Zane og mig... jeg mistet blot interesse ej... jeg snakkede med en ny fyr og så den dag blev han helt vildt sur og gik amok og alt muligt??? så jeg kuttet nærmest mine bånd med ham der... da jeg sagde jeg ikke elsket ham.,.." hun sukkede let og så lidt på Zankuji og sagde"Hmm? Zann mener du? ja har set han er i live igen, han er jo en player så han lægger sikkert an på en eller anden tøs nu med sine ord og at han altid har elsket hende eller sådan noget brash" hun smilte kært og rødmede.

Han kiggede på hende og gik stille og rolig hen af gaden "okay ja ja man kan jo ikke blive ved med at ha samme interesse for den samme person "sagde han og kiggede på hende med et muntert smil "ja Zann jeg var en af dem der hjalp til med at gøre ham til live og alt det så ja jeg er lidt skyld i at han er i live"sagde han med et grin "jeg har været med til at vække en player til live"sagde han og kiggede på hende med et grin. "men ellers så går det vel godt nok med dig"spurgte han og gik stille vider.

//...//

//I know i know O_O... 5 Max(af emner).. *Suser hen til tastaturet*//


Kajika så lidt på ham og sagde"det var nu ikke sådan ment.... ej jeg aner egenlig ikke hvad der skete, eg tror vel bare det slug klik fra mig og så vælger jeg altid dem jeg aldrig kan få.... fordi de tiltaler mit liv bedst, fordi så får jeg smerte og bliver ked og så ja... min verden går under nogen dage og så jeg alene igen med kun venner.... og veninder så? sådan er mit liv ellers temmelig kedeligt men jeg virkelig bange for at knytte mig til en bestemt person...." hun sukket lidt og følgede efter ham.

Han kiggede på hende og forstod hende på en måde "okay ja ja men du er da gift på en mærkelig måde men det er du er du ikke"sagde han og kiggede på hende og kunne snart ikke finde rundt i hende længere var hun gift eller ej når man snakker om følser der kunne godt forvirre ham især når det var andre end han's og han's forlovede's følser det kunne han godt finde ud af men andre nix det kunne han ikke. Han gik vider og var noget til en p-plads og gik in på den og gik hen til sin bil og låste den op og kiggede på hende med et smil.

kajika så lidt rundt og tænkte*Jeg holder afstand fra alle egenlig.... og det nok os til det bedste* hun så lidt flovt på Zankuji og grinte sødt i det hun viftede med hænderne og sagde"Nååårh det skal du ikke tænke på altså jeg er jo gift og sådan, så indtil videre går det da fint.... men jeg bliver nok nød til at drage hjem af og du skal en helt anden vej jo så vi ses nok en anden gang og øhm???? Zankuji husk hjælp de rigtige mennesker til live okay hahah" hun blinket til ham i det hun vendte om på hælene og begyndte at gå der fra med hænderne i lommerne på jakken.

Han kiggede på hende og nikkede "skal jeg nok huske"sagde han og kiggede efter hende og satte sig ind i sin bil og fik den startede op og bakkede ud fra hvor han holdte og var på vej ud på vejen og kiggede fra side til side. Det begyndte så stille at regne *regner det nu helt ærlig hmm kajika bliver våd mon jeg ikke skulle tage og give hende et lift hjem så hun ikke bliver så våd og blive syg*tænkte han og drejede den vej kajika var gået og dyttede af hende og rullede vinduet ned "kajika hop ind så køre jeg dig hjem i stedet for du går og bliver våd"sagde han og stod over på den anden side i bilen og kiggede på hende.

Kajika så sig stille til siden med et lille smil og tænkte*Hmm altid de rette tidspunkter???* hun grinte sødt og sagde"Hmmm ja det kan jeg vel godt" hun satte sig ind i bilen og så lidt rundt og sagde"men du kan jo egenlig kun køre mig til du ved skovens udkant og så skal jeg selv gå der ind til hytten hvor mig og barishan bor???, du kan jo ikke trumpadere skoven hahah det ville jo være syndt for den dejlige skov og dens små kravl" hun smilte og sagde"så hvornår skal dig og din forlovede holde bryllup???"

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "vi kan ikke ha du går og bliver våd og syg"sagde han med et smil "skoven er det ikke den anden vej på"spurgte han og kiggede på hende. Han var ikke begyndt at køre "eller er det denne vej her"sagde han og pegede ligeud med den ene hånd på rattet "og har du kørt i en bil med 350 HK"spurgte han og kiggede på hende "og er manden hjemme eller er han ude"sagde han og kiggede stadig på hende med et smil.