Ridderen vender hjem (Privat=Kajika)

Kajika sukkede dyt og sagde"Hvad... hvad så vis jeg... vis jeg begår selvmord, kan han så styre dig... det kan han teknisk set ikke vel???" hun så lidt hen mod døren og tørte tårene væk(blod). i det hun rejste sig langsomt op fra det kolde gulv og åbnede døren langsomt og så på Barishan helt græde færdig"jeg et monster når jeg bliver sulten... jeg har en ond side barishan.... og den er helt ustyrlig og jeg.... jeg nyder lidt den onde side fordi... fordi så føler jeg mig ikke sårbar eller svækket... og folk ser ikke ned på mig" hun tog om barishan og græd igen nu."Jeg har savnede dig så meget!...." hun krammede ham til sig og sagde"han fik mig set nøgen skat.... jeg vil ikke tilbage, han leger med mig og rør ved mit hår og siger jeg kunne være en glimrende herskerinde...., han er så ond og jeg kan intet gør mod ham"

Barishan sukkede og kørte blidt en hånd igennem Kajika's hår. Barishan sagde med en sørgelig stemme '' Jeg ved hvordan du har det. Jeg har selv kæmpet imod min onde side. Men du kan vinde over den ligesom jeg kan min elskede. Du kan godt gøre noget imod ham. Bare hold ud. Du skal ikke give op. Jeg tager snart kampen op imod ham. Jeg lader dig ikke blive i hans magt. Lazarus vil snart dø ''. Barishan krammede Kajika ind til sig.

kajika så på barishan og rødmede let i det hun kysset ham på munden og tog blidt om ham, hun vidste at hun havde fået stærkere bånd til Lazarus, og hvad der ville være mere drama.... ville hun lade barishan dræbe Lazarus?..."hvorfor.... vil du så gerne dræbe ham elskede... jeg kan blot få ham til at give slip på mig uden der skal komme død ind i det hele... og han skal blot bruge nogen sværd til at blive klan leder i sit land???..... det vel ikke så galt at man kæmper for sin klan er det..." hun så ned og krammet sig ind til barishan"Eller os er det... det"

Barishan sukkede og kiggede på Kajika * Hans blod har større effekt på hende end jeg troede. Det kan kun betyde han er stærkere end jeg troede. Det bliver en svær kamp på styrke med min kamp imod Zane hvis ikke værre *. Barishan kyssede Kajika på panden og sagde. ’’ Kajika. Han er ond. Han ønsker at herske med ond hånd. Jeg kan ikke tillade det sker. Jeg kan heller ikke tillade han får fat i Zalzura. Det lyder som om du er begyndt at få medlidenhed med ham. Husk hvad han har gjort og imod din vilje ’’.

kajika så på Barishan og sagde"Er der noget galt elskede" hun kiggede undrende på ham i det han sagde til hende at det lød som om hun havde melidenhed... det havde hun ikke... men hun havde udviklet dette knyttet bånd med ham mellem skabning... og herre... det var stærkere end nogen ville regne med og noget i kajika ville ikke ha Lazarus døde, men heller ikke bairshan ville dø... det ville hun aldrig tillade"Jamen elskede... jeg.. har ikke medlidenhed med ham... men... men jeg er begyndt at stole på ham og have disse skabnings følser mellem herre og child... det forvirre mig så meget..." hun tog sig lidt til hovedet og rødmede stille i kinderne.

Barishan sukkede let og nikkede derefter. '' jeg forstår. Jeg vil gøre hvad jeg kan for at hjælpe jer begge så. Der er ikke så meget andet at gøre. Lazarus har allerede kontaktet mig. Han ved Zane vil komme efter ham og han har brug for min hjælp. Han ved jeg kan kæmpe imod Zane og vinde. Men med Lazarus med mig vinder vi helt sikkert ''. Barishan drejede sig om og begyndte at gå. '' bare du er lykkelig så er jeg glad ''.

kajika så overrasket efter Barishan og sagde"Skat... hvor... hvor går du hen af?" hun gik stille efter barishan og tog blidt fat i ham og trak ham hen til sig og lod sit hoved være mod hans brystkasse og sagde med en ked stemme"hvorfor forlader du mig bare pludselig... der sp meget der sket siden sidst og så... så går du bare elskede" hun betragtede ham en kort stund og nusset ham blidt i håret, dog var han nok såret? hun sukkede og rødmede let af forlegenhed...

Barishan stod stadigvæk med ryggen til. Det var som en tung byrde der hang på hans skuldre. '' Jeg kan ikke snakke om det men jeg bliver nød til at gå. Der er en plan jeg ikke kan afsløre for dig. Men den vil en gang for alle besejre Zane og gøre Di Morga et bedre sted. Det skal jeg nok sørge for ''. Barishan sukkede dybt og begyndte at gå igen. Hans skridt var tunge og det virkede som om noget mørkt lå over ham. Som havde han taget et valg der pinte ham.

kajika så på Barishan og gik ned i knæ og mærket tårene komme, men hun ville ikke lade ham se hende græde blod... hun ville blot være der med hovedet sænket i skam i det hun så på sine hænder og sukket. Hun ville ikke slippe af sted med at stoppe barishan... og Lazarus holdte hende fanget og legede med hendes ... følser og selvtillid og respekt.. Hun rejste sig langsomt op og fik blodrøde øjne og så sig selv ind i et spejl, i mens hun satte håret i en stram hestehale og smilede ondt..."Jamen... drenge heh måske det på tide jeg vender spillets gang" hun gik ud fra hýtten og så efter den vej barishan havde gået fra hende og gik så sin vej ud af døren og forsvandt.