Time for miracles or maybe not? (Zira)

Sted;; Forét ~Skoven~
Dato;; 21. August.
Tid;; Klokken 21:00 der omkring, tæt på midnat.
Omgivelser;; Chariot og hvad der ellers lever i skoven.
Vejr;; En smule blæst, klar himmel ~tegn på at der snart vil komme regn.~

_____________________________

En skikkelse som vidste sig at være en dreng på de omkring 17 år, kom gående igennem skoven, imens kiggede han sig omkring med sine dødelige krystal blå øjne, intet smil eller noget, som kunne smitte andre med at få i godt humør kunne ikke ses på hans ansigt. Sorte, tætsiddende bukser med sikkerhedsnåle sat ned begge ben i det læderlignende stof, som bukserne var lavet af. Sorte, snørede militærstøvler med stålplader både under selve skoens bund og på skosnuderne. En langærmet, - mindst lige så tætsiddende som bukserne - sort læderjakke og ligeledes sorte handsker, hvor fingerdelene manglede, og der hen over knoerne var sat hvide nitter. Sort make-up omkring øjnene, som gjorde det mere skræmmende at se på hans blå øjne. Hans hår var sort og sad sjusket og pjusket, med pandehåret ned foran det ene øje. Han knyttede stille sin ene hånd, den hånd hvor han havde en kugle i på ved hans håndflade, fra Kajika hvor hun havde prøvet og suge noget af hans blod, og det havde lykkes for hende, det gjorde ham vred. Og alligevel forholdt han sig stille, imens at han gik i skoven, han vidste bare ikke hvordan han skulle få den kugle ud. - Han behøvede hjælp fra nogen, som havde forstand på det. - Ingen dyr kunne høres fra hans rækkevidde. Der var en anelse mørkt, men stadig kunne man godt se hvor man gik. Hans hår blafrede lidt i med vinden, som han mærkede, når det var at han gik.

Lyden af vingeslags ku svagt hørres i nattens stillhed de var dog ikke så tydlige at man ville ku finde væsnet som lyden nok kom fra, en ung høj slank kvinde med langt sort hår som hang løst lå hen over hendes ryg, hendes hud var tæt påat være bleg men var det dog ikke hendes øjne var lyselilla og lyste svagt hun var smuk unaturlig smuk som et væsen der ike burdte leve på denne jord, kvinden hed Zira hun var faktisk ret gammel men hendes udsene var ungt hun fløj med lethed hen over himlen ved hjlæp af hendes lange sorte vinger og ja så luften da luften var hendes evne, hun betragte skoven under sig med et nysgerrigt blik hun var iført et par strame lyse jeans samt en hvid top med tynde stroppe på fødderne bar hun et par hvide sandaler og om hendes hals hang en sølvkæde hvor en medajon sad samt en lang smuk sølvfløje som havde mange små huller i senden.

Chariot førte sin ret så blodige hånd op mod sin mund, imens at han fortsatte med at gå med tunge skridt, hans støvler var ret tunge idet. Han lod sin tunge glide ud for at slikke det væk, fordi hans hånd var blodig, var at han tidligere havde mødt Kajika, som gik til angreb på ham, for at få noget af hans blod hvor det endte lidt med en slåskamp. Han slikkede det værste blod af inden at han vidste af det, kunne han høre nogle vingeslag, af en dødsengel havde han en god hørelse, syntes han selv. Han kiggede op, og svagt kunne han få øje på en skikkelse med vinger? Han var i tvivl om det var en race af ham selv eller af en anden race. Uden at sige noget, betragtede han bare det ukendte væsen.

Zira smilede og lod bliket glide rundt på skoven men ku dog ikke se ham da hun var ret højt oppe i luften, hun smilede let hvorefter hun begyndte at flyve skarpt ned mod jorden hvor hun lande kort tid efter med et blidt bump hvorefter hun rette lidt på fjernepå hendes lange sorte vinger, hun så på dem uden at opfange lugte af et væsen som var tæt på hende.

Han opdagede skikkelsen for øjnene af sig, da han kom gående og besluttede sig for at gå hen til.. hende? Da han åbenbart fandt ud af at det var en kvinde. "Hallo.. hvad laver du her?" spurgte han af ren nysgerrighed imens at han så på hende, og lagde sit hoved en smule på skrå, da han stoppede op med at gå, efter at han nærmede sig hende, så han stod et stykke væk fra hende, han blev overrasket over at han ikke længere var alene
men på den anden side, blev han også glad.

Zira slog hurtigt vingerne ind da en stemme afbrød hende men da de lanege sorte vinger enlig var gået ind vendte hun sig om mod ham og betragte ham let"nå hvem har vi her?"sag han roligt imens hun kort gav ham elevatorblikket for at se ham an"hej jeg skal blot på joagt og du engel?"sag hun roligt da hun havde opfanget hans lugt/duft for lidt siden men vidste dog ikke vilken engel han var.

Chariot opdagede godt hvor hurtigt hun lod sine vinger forsvinde, han havde set hende flyve oppe i himlen, så hun kunne ikke nå at skjule det for ham. Chariot bed sig diskret i læben, "Chariot Gorgeous" præsenterede han sig og lagde sig hoved en smule på skrå, imens at han kiggede på hende, "Nå.. så du har regnet ud at jeg er en slags.. engel?" spurgte han af ren nysgerrighed, ja... det havde hun jo for ellers ville hun ikke sige det, han rystede kort på hovedet, "Men.. er ikke blot en engel.. er en dødsengel" svarede han en smule køligt. Og fugtede let sine blege og kolde læber, imens at han kiggede lidt ned af sig selv, "Hvad er du for et væsen.. siden at du har vinger?" spurgte han dernæst, og afventede spændt på svar, ventede også på at hun ville nævne sit navn, ligesom han havde gjort. Imens havde han godt lagt mærke til hendes blik, at hun gav elevator blikket, men han tog sig ikke så meget af det.

Hun betragte ham let og lænede sig op af et træ de stod bag hende"Naå dødsengel dem har jeg kun mødt få af"svarede hun med en utrolig rolig stemme selvom hun ikke vidste hvad han ku finde på var hun rolig men det lå dog blot til hendes væsen"Zira"svarede hun så kort og nikke svagt som et buk "hvad jeg er"sag hun med et lille smil på læben"luft dæmon"svarede hun så og lod en hånd køre gennem sit hår, hun så dog ret ung ud men hun var dog 3000 år gammel og havde derfor lært at styre sine evner fuldt ud.

"Skulle også undre mig.. hvis du havde mødt en masse" sagde han stille og undslap et lille grin, inden at han rømmede sig, og nikkede så kort, "Okay.. luft dæmon... hm, du er den første jeg møder af den slags race" sagde han og bed sig let i underlæben, han havde aldrig mødt en luft dæmon, aldrig. Det var få dæmoner han havde mødt. "Men.. spændende.. hvad kan en luft dæmon.. udover at flyve som en dødsengel?" spurgte han nysgerrigt.

Hun lo let og fjernede sig fra træet hvorefter hun igen så på ham"det har du ret i"svarede hun roligt"vi er også så småt ved at forsvinde der kommer flere ild dæmoner til verden end luft dæmoner"sukke hun kort hvorefter hun begyndte at gå rundt om ham for at betragte ham"jeg kan skabe kræftige vinde, skabe tonadoer og lave varme samt kolde lufte og få luten til at bære mig samt at skabe våben af luft"sag hun roligt hun fortalte ham dog ikke alt da hun ku noget mere men lod det blot forblive hemmligt.

"Ah.. okay.. lyder sørgeligt" sagde han og trak svagt på skulderen, imens at han prøvede at følge hendes blik, da hun begyndte at gå rundt om ham. Imens lyttede han efter det som hun sagde, han var faktisk meget interesseret i hvad enkelt væsen og race i vie la mort, kunne finde ud af med magi og evner. "Men.. spændende, angående hvad en luft dæmon kan.." sagde han, og kiggede sig rundt omkring en omgang. Selvom han var en dødsengel, så kunne han ikke helt fuldføre sin magi 100% og han var ikke sikker på omkring sin magi altid som sådan. Nogen gange svigtede hans vinger også hvor han mistede kontrollen. Men så igen han havde ikke eksisteret i så lang tid igen.

Hun stoppe dog op bag ham og lage sine hænder på hans skuldre imens hun smilede roligt"ja det er sørligt"sag hun stille i hans ene øre"det må det vel være for dig dædsengel"svarede hun så og puste ham let i øret"hvor gammel er du så, der ser ung ud"sag hun roligt nu i hans andet øre, hun håldt stadig sine hænder på hans skuldre"og hvad kan en dødsengel?"tilføj hun, hun syns det var sjovt at tå så tæt på ham og hviske i hans øre.

Et skævt smil dukkede frem på hans læber, inden at han fik kuldegysninger da hun pustede ham i øret. "17.. år og har eksisteret i 100 år" sagde han stille, imens at han mærkede hendes hænder på sine skulder, han lod sin tunge glide ud at slikke ved sin underlæbe, "Jeg kan manipulere med ilden og bruge den... som jeg vil og få mine vinger ud som jeg vil" mumlede han, lavt nok til at hun lige kunne høre det, han ville heller ikke lige sige alt det som han kunne af med magien. Det ville være dumt af ham, hvis han gjorde det, så ville hun jo kende ham alt for godt omkring det, uden at kende ham ydeligere.