minder der ikke er minder - Alyn

"wiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii" et begejstrede skrig brød stilheden i natten.
Man kunne hører hjul mod fliserne.
Alyn vippede/drejede om et hjørne. Hun havde fundet eller rettere sagt hugget et af disse skateboard.
Hun havde set hængerøvene køre rundt på disse sjove transport midler, og Alyn var blevet overvældet af en hvis trang til sjov. Til at blive teenager.
Hendes jeans var hullede efter alle de gange hun var faldet. Dog havde hun fået sådanne noglelunde styr på det.
En løs t-shirt med 'Born to die in your arms' print var hængt uden på hendes velformede overkrop.
Hun havde nogle slidte sneakers på, og elverørene var glemt godt nedenunder en kæmpe stribede hue. Hendes hår var sat op i en omgang rodede rottehaler, og ham halsen hang et cool headsæt, som bumpede Airplanes ud i den kolde nat.
Alyn var ikke som hun plejede. Men hun havde det skidesjovt.
I hendes ene hånd, var en tændt smøg og i den anden en halvdrukket øl
"Airplanes Airplanes" skrålede hun ud i natten, da hun kørte over rampen.
Hun lagde ikke rigtig mærke til den sorte skikkelse. Hun kørte bare op og ned. Op og ned

Sangen

hun tog sig til ørene. det var hårdt nok at høre på hængerøvene men nu også en elver der tydeligvis ikke kunne synge, var næsten for meget. hun rejste sig og smadrede hånden ind i skateboardet. det standsede på stedet. hun så rasende på alyn.

hun tog både smøg og øl ud af hænderne på elveren og, med sine armes fulde kraft, smed hun det så langt væk som muligt. kort efter røg skateboardet samme vej.
''hvad fanden tænker du på Alyn!'' hvæsede hun.
hun satte sig rasende ned igen mens hun snerrede lavt i natten. hun hadede virkelig støjen.

Alyn røg med hovedet for over, men genvandt hurtigt balancen. Lidt underligt efter hun havde bundet to øl+ en dåse burn
Hun kiggede halvsurt på flasken. Glasskårene spredtes rundt på den kolde asfalt. Smukt smukt.
Hendes øjne stirrede bare ned på det med et filosofisk åndsfraværrende blik. Kiggede på hvordan lampens støvede gule skær spejlede sig i glasset.
Hun rystede sig afklarende på hovedet og kiggede halvbedøvende op på Rose.
Hendes hånd greb ned i lommen og fiksede et stort lyserødt tyggegummi frem som hun begyndte at tygge i. Hun pustede bobler op og sugede så tyggegummiet ind igen
"hvad sagde du Roastbeef?"
Gamle dame. Kunne ikke tåle lidt sjov.

hun hvæsede lavt. ''pattebarn.''
''hvorfor er du ikke i byen med isma og garrett og drikke hjernen ud? det er jo ikke ligefrem for sent til det, hva?'' snerrede hun, underligt surt.
hun rejste sig og begyndte at gå. hun fiskede selv en pakke smøger op og tog en i mundvigen, og tændte den.
der skete jo intet med hendes lunger hvad det angik. Alyns derimod ville ikke overleve et liv med røg.
hun gik barfodet over glasskårene og videre. hun var ligeglad. hun havde en kort kjole på og ikke anden. hendes sko havde hun smidt efter hælen var knækket på den ene.

Alyn fik straks sjove billeder op i hovedet. Hvorfor fanden havde hun ikke tænkt på det noget før? Hun kunne ærlig talt ikke forestille sig Isma og Garrett danse sammen. I princippet kunne hun ikke forestille sig Isma danse med nogen.
+ Garrett rendte rundt og dagdrømte om at dræbe Isma. Den grund var i sig selv nok til kun at tage med en af dem i byen.
"Ih ja rose. Så kan Garrett voldtage mig, og dræbe isma. Sikke en ide" svarede hun sarkastisk.
Gik surt hen og samlede skateboardet op. Heldigvis ikke skadet. Så rullede hun lydløst efter rose, mens hun i smug fik tændt en cigaret igen.
En ny sang bankede rundt inde i headsættet.
Alyn nynnede stille med. Hun vidste godt hun ikke ligefrem var en skønsanger efter et par øl. Og hun ville ikke irriterer rose alt for meget.
Altså...ikke mere end hun i forvejen gjorde selvfølgelig

////

''naah kunne i ikke bare allesammen dø. og tage mig med? jeg savner følelsen af at dø.'' sagde hun helt roligt. hun sprang op på en rampe og satte sig. ''jeg er ikke ligefrem glad for den her krop..'' mumlede hun stille.
hun lagde sig lidt på rampen og mumlede for sig selv.
''han er ligeglad med om jeg er her eller ej. det er de alle sammen selvfølgelig. jeg vil bare hjem. jeg er træt af at være en jeg ikke er..'' hun mumlede det bare. uden at tænke på hvem der hørte det

Alyn smilte til Rose. Hun sprang op ved siden af hende.
"Jeg har skam overvejet at dræbe dig sammen med dem" svarede hun optimistisk.
Sikke en trøste!
Alyn lagde hendes ansigt i alvorlige folde
"Hvis du prøver at lade være med at være så...negativ vil i nok blive bedste venner igen...måske lidt mere?"
Hun lagde hånden på hendes skulder
"Jeg tror du vil få det meget bedre hvis du begyndte at gøre noget ved dig selv. Bliv som i gamle dage hvor i rendte rundt som über nice unger ik?"
Hun havde spurgt Garrett hvorfor alting gik så skævt...Og han havde svaret: Hun er for depri og negativ. Kan ikke bestemme sig.
"Men rose" sagde Alyn forsigtigt. "du skulle måske spørger ham istedet for at bruge isma og jeg som sendemiddel"
Alyn var ved at blive lidt træt af det. Det var Isma også. Og ikke mindst Garrett

//skal nd og se svensk tv..lav kreativt svar til søde miiiig//

''hvis jeg kunne tale med ham, ville jeg gøre det! tro ikke andet Alyn! jeg kan ikke engang se ham i øjnene uden jeg er ved at græde. jeg savner ham, som han var dengang. han er ikke den jeg elskede. han er heller ikke en jeg nogensinde vil komme til at elske igen. aldrig mere.
jeg er negativ. og jeg har aldrig været andet. og jeg bliver aldrig andet.'' hun rejste sig. ''i er ikke mine sendebude. ikke længere..'' hun begyndte at gå. næsten småløbe ud af parken med tænderne hårdt sammenbidt. selvom hun ikke ville, løb tårene ned af hendes kinder. hun faldt flere gange over småsten og sådan nogle ting mens hun løb. hun ville bare væk. væk fra det hele.
hun kunne i se ham i øjnene, ikke uden at græde. og hun kunne ikke fortælle ham det uden at se på ham. han var jo ikke den hun elskede. han var.. han var ginas. han havde aldrig været rosas. men ginas. hun burde havde set det allerede dengang.
hun forsvandt ud i mørket og så sig ikke tilbage.

/end of story/