Et nyt lyn - Alyn//privat//

S: Søen.
O: Ingen, da alle er gået..
V: Skyfri himmel. Solen er lige gået ned, så der er stadig lidt lys.
T: Aften.
D: Fredag d. 13 ^^
_________________________________________

Nattens fugt var ikke til at tage fejl af. Fuglene som skreg, og fløj deres vej, var heller ikke til at tage fejl af. Hvorfor var mørket det uhyggelige sted? Hvorfor var mørket den ting der blev set ned på? Asma som kom gående i blide skridt imod søen, så træt ud. Hendes lange hvide kjole, træk sig dovnet igennem den fugtige jord. Natten var altid noget folk frygtede. De fleste levede med det, mens andre blev trukket i sorg. Natten var vel et mysterium. Et mysterium som ikke kunne klares ved bare hjælp af hjernen. Næ nej, man skulle bruge andre midler til det. Asma som havde en lille nøgen kæp i hånden, så på den skyfri himmel. Det var egentlig meget lyst, for solen var lige gået ned, og alt så bare rødlig ud. Det var faktisk meget flot, hvis man så det fra visse vinkler. Asma strakte sig, mens hun lod sig falde ned på det bløde græs. Det føltes så rart, når man ingen sko havde på. Faktisk plejede Asma at sige, at sko var for amatør. So what?

Alyns øjne var lukkede og hendes sanser var skarpe som japanske knive. Hun sprang fra gren til gren, mens hun i sit hoved tegnede bevægelserne. Hendes sanser var altid skarpere om natten. Der var aldrig rigtig "sort" for hende.
Kun den smukkeste mørkenatteblå.
Den stramme elastiske brune overdel hun havde på spændte med hende i perfekt timing.
Den gule løse nederdel var dog, flækket et par steder og blade og skidt hang på den. Men hvorfor tage sig af det?
Det var en smuk aften/nat. Solen var væk, men den røde farve, der langsomt gik over til blå, skinnede stadig ud over skoven. Det var disse 5 magiske minutter, intet væsen skulle gå glip af.
Men der hvor der var smukkest, var underligt nok hende ved den store smukke så.
Og det var sjovt nok også der var Alyn i sin rivende hast var på vej til.
En pludselig bump, brød stilheden, og Alyn landede på engen foran søen.
Hun fløjtede stille og trak den dybe vellugtende natteluft ind. Og selvfølgelig.
Der var en engel. Hvor typisk. Men dog...duften kendte hun. Hun grinte let, og fik øje på noget flammende rødt hår, midt ude i det hele.
Alyn gik/listede med lydløse svævende skridt hen ved siden af englen
"Bøh chef" udbrød hun.
Hendes lyse latter gav ekko ud over søen. Det var som et klokkespil.
Alyn gled ned ved siden af isma og smilte over hele fjæset
"smukt. Smukt" sagde hun med lykke i stemmen

//undskyld tiden. Men jeg er krea om aften//

Asma smilte stille, da hun med det samme opfangede at hun ikke var alene. Dog var hun ikke så god til at skille imellem væsner og dufte, men altid var hun da sikker. Det var ikke en engel. Asma lukkede øjnene, mens den lille duft ramte hendes næsebor. Elever. Asma lo stille, mens hendes pegefinger gled over til Alyn´s pande, da hun havde taget plads ved siden af hende. ”Ikke så meget” hun gav hende et lille prik, mens hun samlede sin ben under sig. Egentlig blev hun ikke særlig overrasket over at møde Alyn på den måde, det var vel normalt, og ret sjovt. Asma så på pigen, mens hun hævede stille sin ene øjenbryn. Chef havde hun kaldt hende, Asma havde en underlig fornemmelse af, hvad hun mente. Hun træk kort på skulderne, mens hun prikkede hende igen, den her gang lidt hårdere. ”Hvad så selv?” sagde hun stille, og ret sukkersødt.
En engel som Asma, kunne bare ikke lade være med at røre.

Alyn kastede et skævt blik mod Isma's fødder. Hendes øjne flammede øjeblikkeligt op i et grin, som hurtigt spredte sig til resten af ansigtet som noget olie med ståluld
"Isma. Må jeg foreslå at du tog...fodbad, når nu du er så fornuftig at hoppe rundt uden sko?"
Man kunne hører på Alyns stemme at hun morede sig lidt.
De flammende øjne slappede af igen og fik det samme kolde dovne udtryk, som hun foretrak at rende rundt med.
Ikke fordi hun var Ond. Eller. Det kom an på situationen. Men når hun først havde lært folk at kende, var hun en glad person, der ikke kunne dy sig for at drille.
Hendes fingre trommede mod jorden, mens hun iagttog Isma med et pludseligt drilsk blik.
"Vi har Mooooorgeeeeenhååååååår" Hun trak vokalerne ud i en gaben.
Hun fløjtede uskyldigt. Man kunne simpelthen se på hendes ansigt, at hun ikke var helt ren i tankerne.
Pludselig, hurtigere end en vampyr med dopede cykelryttere på middagsbordet, stak Alyn sin hånd i Isma's hår og rodede det godt og grundigt til.
Det tog 3 sekunder og så sad Alyn med det samme uskyldige ansigtsudtryk og lignede en af guds små snotforkælede englebørn. Baaaadr.

Asma så på Ailda. Hendes ene øjenbryn hævede sig. Ret forvirret på en måde.
Hun så ned på sine fødder, og træk kort på sine skulder. Hun åbnede sin mund for at kommentere at hun var lige glad med sine fødder, men da Alyn indskyd noget andet, så Asma alvorligt på hende. Hun træk igen på skulderne da hun syntes at pigen her var lovlig lalleglad, eller noget i den stil. Asma var egentlig ikke humør, til sådan noget, men hun smilte dog. Men smilet falmede dog kort tid efter, at Ayn havde noget gang i med hendes hår. Asma så på hende med et opgivende udtryk. Hvad i alverden skulle hun dog sige?

//I´ll be right back//

//For resten, undskyld for de korte svar ^^//