daggry (sea)

T: daggry
S: gæt
O: parken er helt øde.. lidt endnu.

luciel stod under et træ, hun kiggede sig rundt og det var tydeligt at hun ventede på nogen. hun havde ikke gjordt sig ulejligheden at skifte tøj efter sin kamp med pitch, og hun så træt ud. der var blod på hende og hendes tøj, hendes hår strittede ud til alle sider og det var tydeligt at hun er træt.
solen kaster sine første spæde stråler ind i parken og hun træder langsomt længere nd i skyggen.
hun kiggede sig utålmodigt om efter personen hun ventede.

Sea kom gående i parken. Hun så sig om efter en person. Rettere sagt: hun så sig om efter Luciel. Hun så hende henne under et træ. Hun var der henne på ingen tid. "Hejsa Lusiel!" smilte hun. Først nu lagde hun mærke til hendes tøj. "Flot tøj, hva er der sket?" smilte hun. *Hun har sikkert været oppe at slås eller sådan noget* tænkte Sea....

- en mindre diskution med en dødsengel.. men jeg vandt!
hendes smil er kæmpe stort på trods af trætheden i hendes ansigt.
- og så kom jeg på mere eller mindre frivilligt besøg i helvede.. der er alt for varmt!
der er kommet et nyt rødt ar ned over hendes mave ellers er der ingen sår at se.
- hvad har du lavet sea? har du spist?

"Med en dødsengel? Det lyder smart!" grinte Sea. "Men er du okey nu?" spurgte hun en anelse bekymret. "Hvorfor var du også på et frivilligt besøg i helvede?" spurgte SEa. *Det er da helt dumt!* tænkte hun.
"Idag? Der var jeg vandrede lidt i bjerge og sådan lidt, men ikke rigtig noget specielt!" grinte hun. "Ikke noget specielt i forhold til det du har lavet!"


//Skal logge nu :( Jeg skriver videre her næste gang jeg kommer på :) SEs :D//

- jeg vidste at den kamp måtte komme før eller siden.. så hellere før.. som du kan se på min mave var han en stærk modstander.. men jeg er okay.. men jeg har ikke mange træfter tilbage.. jeg har brugt flere krafter denne aften end nogen sinde før.. specielt de magiske.. jeg bliver langsomt stærkere, men det her var for meget.
hun løftede langsomt en hånd op foran ansigtet og de kunne begge se hvor meget den rystede. hun løftede langsomt blikket på sea, og grinede træt..
- men jeg vandt!

//jeg logger også snart... vi skrives ^^

"Du ser i hvert fald ret så træt ud!" konstanterede Sea og smilte. "Hvem var den dødsengel som du kæmpede imod?" spurgte Sea nysgerrigt. *Så ved jeg da hvem jeg ikke skal kæmpe imod* tænkte hun med et smil. Hun så på Luciels rystende hånd. Hun rekte hånden op for at standse hendes rystelser. "Okey, det må havde været en MEGET stærk modstander som du sagde!" hun lagde vægt på ordet: meget! "Men det var da altid noget at du vandt!" grinte hun. "Vi burde holde en fest fordi at du vandt!"

luciels trætte ansigt forvandlede sig fuldstændigt og hun smilede stort til sea.
- ville da være hyggeligt.. selvom jeg ikke har kræfter til det lige nu..
hun så drillende på sea og spurgte:
- har du fået andet end dyreblod på det sidste?

"Vi kan da bare holde den fest på at andet tidspunkt!" grinte Sea til Luciel. Hun tænkte sig kort om. *Hvornår kunne det være?? Hvornår kunne det være?* tanken fløj hele tiden gennem hovedet på hende.
*Skal jeg svare ærligt?* tænkte hun hurtigt og valgte at gøre det!
"Ja, det har jeg!" smilte hun. "Igår var der lige et næsvist menneske, og jeg var tørstig, så ja!" hun grinte lidt....

luciel så mere end glad ud da hun hørte det, hun var stadig i tvivl om hvor mæt man blev af dyreblod, og hun brød sig ikke om at være tæt på sultne vampyrer.. for mange dårlige erfaringer.
- jeg synes at det er en god ide det med festen..
*jeg er bare ikke sikker på at vi er færdige med hinanden.. mig og pitch*
hun så munter ud, men hendes tanker var noget mere dunkle.

"okey, men hvorfor tror du ikke at dig og Pitch er færdige med hinanden?" spurgte Sea til Luciels tanker uden tøven. *Nåh, nu ved hun sikkert at jeg kan læse tanker. Hvis hun altså kan regne det ud.* tænkte hun og smilte.
"Hvem skal med til festen? Alle du kender?" spurgte Sea og så nysgerrigt på Luciel....

luciel så pludsligt sammenbidt ud, og så mørkt på sea.
- jeg bryder mig ikke om at folk læser mine tanker.. men som svar på dit spørgsmål så er det en fornemmelse jeg har... det er sjældent at den tager fejl.
hun svarede ikke på det med festen.

"Okey, jamen så skal jeg nok lade være!" sagde Sea uden et smil. Hun ville ikke gøre Luciel sur eller sådan noget.... *Bare jeg ikke har gjordt hende sur, vred eller sådan noget!* tænkte sea alvorligt.

- det gør ikke noget...
luciel rystede træt på hovedet, og så, så glad på sea..
- hvordan har mogana det? og hvor kender du hende fra?

"Godt" smilte Sea.
"Mogana? Hun havde det godt da jeg talte med hende for et par timer siden!" smilte Sea glad. "Det ved jeg ikke helt. Jeg kan bare huske at vi lærte hinanden at kende da vi var mennesker." sagde hun mere alvorligt, men smilte stadig. "jeg kan ikke huske så meget fra da jeg var menneske, så derfor kan jeg ikke fortælle 100% hvordan!" smilte hun roligt og fortsatte: "Kender du hende?"

- nej.. det vil jeg ikke sige..
luciel rystede smilende på hovedet.
- jeg mødte hende første gang nede ved søen for et par dage siden. men der fik vi jo ikke talt så meget sammen.
hendes smil var stort og hun så ikke farlig ud lige der. med langsomme bevægelser satte hun sig under træet og fulgte interesseret en tidlig løber med øjnene.
- jeg forstår ikke hvorfor menneskerne gider løbe så langsomt..

"Javel!" smilte Sea til Luciel.
"Nej, det forstår jeg heller ikke! Prøv at se! De løber så forfærdeligt langsomt! I hvert fald i forhold til os!" smilte hun og pegede på løberen. Da løberen kom forbi dem satte hun et stort grin på. "Sløve pade!" smilte hun så stille at løberen ikke kunne høre hende....

- de ville være alt for lette at fange lige nu..
der var dril i vampyrens blik da hun så på løberen, men også noget andet.... noget mere.. skræmmende.

"Jahhh" smilte Sea. *Åhh, bare lidt menneske blod....Nej, du må ikke Sea! Men på den anden side, et menneske fra eller til.....NEJ* En diskution mellem hendes tanker var igang. Hun så længselfuldt efter løberen. Hendes øjne skiftede farve fra brun over i et blåligt skær for at blive grønne, for så at gå lige så stille over i en rød farve! det begyndte at brænde i hendes hals....

luciel hørte ikke seas tanker.. men hun mærkede hendes humør svinge..
hun så interesseret på sea for at se hvad der skete. hun nød at se følelser spille deres spil og ligenu sad hun på første parket..

Sea sad ubegægelig og så på løberen. Hun havde aldrig tørstede så meget i hendes liv! Hun sad uden at bevæge sig. Hun sad stille som en statue. *Kom nu sea, der sker jo ikke noget.....Nej, STOP! Jeg kan ikke!* tankerne fór rundt i hovedet på hende....

luciel sad nu og så stift på sea. hun kunne ikke røre sig mens hun læste den anden vampyrs tanker men det er det værd.
seas følelser var så anderledes fra dem hun selv havde.. hvis luciel var sulten spiste hun.. hun havde ingen skrupler.. de var forsvundet for længst.. men åbenbart ikke hos sea!

Sea lagde ikke mærke til at Luciel læste hendes tanker. *Blodet....BLODET* skreg hendes tanker. Hun ville ikke lade sit instinkt give efter. *Nej, NEJ!* det var kun en svag hvisken i hendes hoved.... *Skal, skal ikke*

luciels stemme lød nu klar i seas hovede:
- det er kun et menneske sea.. det er et ud af så mange.. de er jo en slags dyr.. det er ikke så anderledes.. bortset fra at det her smager bedre..!
hendes is hvide øjne var helt focuserede på sea, men så dog et kort øjeblik på løberen, der var kommet længere væk.. han var allerede ude i sollyset.

Luciels stemme i hendes hoved gjorde det ikke lettere at modstå fristelsen. *Jeg kan ikke Luci. Jeg KAN ikke* hendes tanker blev gentaget igen og igen indtil at det kun var en svag hvisken. Hun blinkede med øjnene en gang. Hun rejste sig op med et sæt og så længselsfuldt efter mennesket. *Skal jeg virkelig give efter?*

pludselig blev luciels øjne igen nærværende og hun så op på sea..
- det vil gøre dig godt..
der var ingen tegn på at det var en ordre i hendes stemme.. det virkede som om luciel mente hvad hun sagde..
der var noget der mindede om medlidenhed i hendes øjne da hun så på sea.