daggry (sea)

Sea lukkede øjnene. *Okey* tænkte hun hurtigt. Hun smilte lusket. Men et var hun henne ved løberen og spærrede vejen for den. Hun så tilbage på Luciel. "Vil du være med?" spurgte hun og smilte til Luci. Hun rettede blikket ned mod løberen igen. Hun så skræmmende på den....

- den er din.. jeg har fået hvad jeg skulle have, for nu.
hun slog ud med hånden som tegn på at den helt og holdent var seas.. hun smilede glad og lænede sig bagover mens sea nød sit bytte.
med lukkede øjne tænkte hun tilbage på den gang hun selv lige var blevet vampyr.. tristhed oversvømmede hendes hjerte ved tanken om hendes daværende usyldighed..

Sea så takkende på Luci. Hun så på sit bytte igen. Løberen stod som lammet foran hende. Hun tog fat om løberens skulder og om hovedet på den. Hun borede sine tænder ned i siden af nakken på løberen. Hun sugede til og fik en helt masse blod. *Uhmmm....* hendes øjne blev langsomt brune igen. selvom at hun ikke var tørstig mere blev hun alligevel ved med at drikke. Hun sugede og sugede. Til sidst opdagede hun at der ikke var mere blod. Hun fjernede langsomt hovedet fra løberen og smilte. Hun holdt fast i løberens krave og hev den hen mod Luci. "Hvor skal jeg gøre af den her?" spurgte Sea grinene til Luci. "Jeg plejer for det meste at ligge dem under bladene i skoven, men skal jeg også gøre det her?!" smilte hun.

- jeg plejer bare at lade dem ligge..
hun trak på skuldrene.
- der er jo nok nogen der finder den.. nå, smagte det godt?
hun smilede bredt til sea og blev liggende på jorden. på trods af glæden og varmen i hendes øjne var tristheden fra før stadig dominerende.. hun savnede at være menneske.. at kunne føle som dem.. at kunne spise uden at dræbe..

"Javel!" smilte Sea og smed løberen (som ikke løb så meget mere) væk. Hun satte sig ned og smilte ud i luften.
"det smagte fantastisk!" smilte hun til Luci. "Jeg fatter ikke at Mogana kan holde sig væk fra dem for evigt!"

- det kan jeg kun give dig ret i.. men bare vent til du smager engle og asparablod! det er 100 gange bedre!!!! forstil dig det..!
hun løftede hovedet lidt og så på sea med tindrene øjne. luciel var glad for at hun fik sea til at drikke løberens blod.. hun havde haft ret.. pigen havde haft godt af det.

"Okey, dem har jeg aldrig prøvet!" smilte Sea glad. Hun følte sig helt hyperaktiv efter det blod! "Det må blive det næste jeg skal prøve! Hvis det er bedre end menneskeblod....såååå......!" grinte hun glad.

luc grinte overbærende af sea..
- altså mere hyper aktiv end normalt?
hun så på hende med et drillende glimt i de is blå øjne. hun morede sig indvendigt over den andens hyper aktivitet.. så kom luc til at tænke på noget.
- hvor gammel er du egentligt sea? du virker yngre end mig.. men så alligevel ikke..
hun løftede spørgende et øjenbryn og ventede interesseret på et svar.

"Ja, mere end normalt!" grinte hun. sea tænkte sig lidt om inden hun svarede. "Altså hvor mange år jeg har eksisteret eller hvor gammel jeg var da jeg blev forvandlet?" spurgte hun nysgerrigt og smilte hyperaktivt.... *Det føltes godt at være rigtig hyper igen!* tænkte hun og smilte...

- hvor mange år du har eksisteret..
hun smilede tilbage, ikke lige så hyper som sea, men stadigt stort. hun talte inden i sig selv årene hun havde eksisteret. det var ikke ret mange i forhold til hvor lang tid hun kunne leve.. men det føltes som meget lang tid siden..

Sea talte årene på fingrene og da hun var kommet til 10. finger så hun op. "Ca. 150 år!" smilte hun glad. "Hvor langt tid har du egentligt eksisterede?" spurgte hun nysgerrigt og smilte. Hun så spændt på Luci imens hun ventede på et svar....

- 107 år vil jeg tro.. så du er faktisk ældre end mig.
luci så ret forundret ud, men begyndte så at grine. hvem skuller have troet det.. den hyper aktive pige foran hende var ældre end hun var!
hendes øjne skinnede af morskab og et stort smil spillede om hendes læber, mens hun satte sig op.

"Okey, det ville jeg umildbardt ikke lige tro hvis jeg så os to!" grinte hun. *Tænk at jeg er ældre end Luci!* tænkte Sea og grinte helt vildt. "Hvor mange år var du da du blev vampyr?" spurgte hun stadig nysgerrigt og hyper....


//Skal logge nu :( Vi skrives ved :)//

- 17... og dig?
hun smilede overgivent over til sea og følte sig bedre tilpas end hun havde gjordt længe.. hun havde savnet en veninde.. og nu havde hun fundet en.

// vi skrives ^^ //

"Der er du ældre end miG! Ha ha!" grinte hun og hoppede glad rundt. "Jeg er kun 16!" grinte Sea der stadig hoppede hyper rundt. Hun kunne slet ikke stoppe igen. "Ha ha!" grinte hun igen og igen. Pludselig satte hun sig ned igen og smilte over hele hovedet! *Hva kan jeg så sige?* tænkte Sea og smilte....

- hvilke kræfter har du? ud over at læse tanker..
hun så med store grinende øjne til mens sea hoppede rundt og grinede. hun rystede selv grinende på hovedet..
- du er skør sea.. og gammel..
der var et drillende glimt i luciels øjne.

"Hvad siger du?! Er jeg skør?" hun stoppede med et op og så helt alvorlig ud. Pludselig brød hendes grin ud. "Ja, det er jeg, men der er heller ikke noget sjovt ved bare at være sådan helt normalt og sådan!" grinte hun glad til Luci.
"Jo, mine kræfter....jeg kan tale med dyr og forstå hvad de siger og så høre og ser jeg rigtig godt!" grinte hun.... "Så du skal ikke hviske noget som jeg ikke må høre!" grinte hun glad. "Hvilke kræfter har du ud over at læse tanker?!" spurgte hun nysgerrigt....

- ja du er skør og gammel..! jeg er ikke så stærk endnu..
hendes stemme lød pludselig i sea hovede igen:
- jeg kan telepati.. det vil sige snakke med folk i tankerne.. jeg kan læse dine tanker hvis jeg anstrenger mig rigtigt meget.. og is magi har jeg også evner for har jeg fundet ud af.
hun så alvorligt på den anden og talte så normalt..
- men da jeg er kriger, er jeg trænet til at løbe hurtigt.. hurtigere end enhver normal vampyr..

"Det med at snakke i mine tanker, det har jeg fundet ud af!" grinte Sea. Hun så sig om og rettede så blikket mod Luciel igen. "Men det med is tingen vidste jeg ikke lige......Hey, du sagde at du var kriger!" grinte Sea og tænkte sig om. *Så er det nok derfor hun kunne slå Pitch!* tænkte hun smilende....

- ja jeg er kriger.. hvorfor?
et smil spillede om luciels læber da hun så over på sea. hun morede sig lidt over hendes reaktion, og ventede ellers tålmodigt.

"Fordi at så var det nok derfor at du kunne slå Pitch!" grinte Sea og dansede rundt. "Og så er det nok også på grund af dat du er yderligere klogere end ham!" grinte hun til Luci imens hun stadig dansede rundt. "Hvold op hvor er jeg bare klog at jeg bare sådan lige kan regne det ud!"

- ja du er meget klog..
hun klappede drillende sea på hovedet, og grinede stort. hendes blå øjne var livet op og hun så væsentligt friskere ud end tideligere. hun husekede grinende pitch nederlag, og så afslappet ud. det at være sammen med sea havde fået hende til at slappe af.

Sea smilte sukkersødt. "Jeg ved det!" smilte hun og grinte. "Nåh," hun tænkte sig om. *Hvad kan jeg sige?* tænkte hun og smilte bare til Luci.... "Og det er du også!" grinte hun glad. "Eller ikk?" smilte hun....