Midnat (Zelvia)

S: Midten af skoven
T: Midnatstid
O: Dyr træer og andet
D: Idag
V: Stjerne fuldt

Zero sad i midten af skoven og ventede roligt på Zelvia hans slave som han havde hidkaldt han så på et armbånd af rødder med et smil mens han ventede og nynnede en sang før han begyndte at synge blidt stadig ventende på Zelvia som burde være her snart

Zelvia gik roligt igennem skoven, hun vidste ikke præcist hvor Zero havde tænkt sig de skulle mødes, hun var heller ikke helt tryg her i skoven. Lige siden hun havde snuppet den kniv fra Zero, havde hun pusset om den som var den hends baby, hun havde slebet den og havde den nu i et lille form for bælte rundt om sit lår. Men kniven var dækket til af en lang sort top hun havde på. Under toppen havde hun nogle skriggrønne shorts på. Hendes ansigt var trukket lidt sammen i vrede, hendes hånd var hele tiden klar på at trække sin kniv frem hvis det var nødvendigt. Da hun kom længere ind kunne hun meget svagt høre en nynne, en form for knurren, af vrede snurrede sig op i hendes hals.

Zero lukkede øjnene kort hvorefter han forsvandt og kom frem bag hende hvor han tvang hendes arme om på ryggen og satte dem fast i et politi greb "smid kniven Zelvia langt væk så kan jeg slippe dig" hviskede han roligt mens han holdt hende fast

Et lille gisp kom fra Zelvia, da hendes hænder blev taget bag hende. "Slip mig!" Befalede hun "Du har dine kræfter som beskyttelse, jeg har ingenting hvis jeg smider kniven!" Snerrede hun og løftede benet højt op foran sig, og sparkede hårdt tilbage på hans overlår. Hendes stemme var kold, som december vinden. Hun gjorde et kort kast med hovedt og var klar til at vride sig fri hvis hun fik chancen.

"jeg har givet dig en ordre det første i ritualet for at slippe dig fri er lydighed i den sidste uge ja det kommer til at tage lang tid" sagde han roligt før han slap hende og gik et skridt tilbage mens han ventede på at hun gjorder som han sagde

Zelvia kneb øjnene sammen og trådte endnu et skridt tilbage fra ham. "Så fortæl mig først hvad de andre ting i 'ritualet' er" Hun lagde et provokende tryk på 'ritualet'. Hends stemme var stadig kold og tør, så det bragte en gysen ned langs hendes egen ryg-rad. Igen begyndte hun at fryse, men det var efterhånden bare blevet en vane for hende at glemme en overjakke. Hun gyste kort , men ville ikke tage armene om sig selv, da hun ikke ville være i stand til at forsvare sig selv, hvis det var han ville prøve på noget. Det lille hul hun havde lavet med kniven i sin arm, for et par dage siden, var blevet et stort sår på armen. Hun havde kradset i det, for at få smerten frem.

Zero så på hende roligt "gør nu bare hvad jeg siger så kan du måske spørge pænt senere" sagde han roligt før han begyndte at gå mod byen "men du gider jo ikke lytte så farvel" sagde han roligt med et roligt blik og rolige skridt dog ventede han på hun sagde noget eller ej

Zelvia knurrede, Zero vidste åbenbart godt hvilke snore han skulle hive i for at irritere hende godt og grundigt. Hun løftede op i toppen for at få fat i kniven, en metalisk slibende skinger lyd, lød da hun hev den op. Hun tog armen tilbage og kastede så frem for sig for at få mere kraft på. Kniven snurrede igennem luften og hamrede sig ind i et træ. Kniven var svær og se, men hun lokaliserede hvor den havde sat sig. Hun vendte sig imod Zero igen "TILFREDS?!" Råbte hun utilfredst og slog ud med armene.

Zero forsvandt roligt og kom frem ved kniven som han tog ud af træet og så på den "det jo min slave kniv den har jeg ledt efter" sagde han roligt hvorefter han rørte den med sin finger som var blevet sort og klingen forsvandt før han lagde den i lommen "den var osse næsten løbet tør for kræft" han gik roligt mod hende med rolige skridt

Zelvia ville enelig spørgere mere om det til kniven, men ville bare videre. "Fortæl mig så det du skulle fortælle mig!" Knurrede hun og trådte et hårdt skridt imod ham. Hun kiggede rundt for at finde en elastisk gren, men så , så tilbage på Zero "Og du kan lige vove på at tale udenom!" Forsatte hun og knyttde hænderne, så neglene borrede sig ned i hendes håndflader, men lod sig ikke påvirke af det eftersom hun havde en høj smerteterskel. Hun åbnede roligt sin ene hånd og lod den glide ned af hendes side, og stoppede ved hendes lår for at mærke om hun havde husket sin telefon. Det havde hun.

Zero rystede opgivende på hovedet og gik direkte forbi hende og videre mod byen "du lytter ikke jeg sagde til dig du skulle tale pænt" sagde han roligt mens han roligt gik videre uden et ord mere mens han ventede på hun reagerede

Zelvia var allerede nu, godt og grundigt pisset af. Hun sprang næsten imod ham, greb fat i hans krave bagfra og hev ham til sig "HEY! Jeg taler til dig!" Sagde hun hårdt, tale pænt.. til ham? HA! you wish!. Næppe om hun skulle tale pænt til hendes voldtægtsmand "Du pisser mig fuldstændig af! Fortæl!" Den sidste del, var mere overlegent og hvislende, end hård. Hun tog fat i nogle af hans nakke hår, da hun godt var klar over at mænd var meget følsomme i nakkehårene. Hun holdte godt fast og hev tilbage i dem. Hun kneb øjnene lidt sammen, havde allerede en lille plan i hovedt.

Zero grinte "jeg er følsom løs i nakken idiot" sagde han kort før han forsvandt og kom frem siddende oppe på et træ og så på hende "tal pænt eller jeg voldtager dig jeg lænker dig og pisker dig i så lang tid at du vil dø af det og selv i døden vil jeg vække dig og fortsætte"

Zeliva drejede om på hælen, så hun vendte sig imod ham, hun kiggede self. op på ham mens hun talte "Er det ikke dumt at være din kommende kone utro?" Sagde hun overlegent og lusket. Et modbydeligt smil forplantede sig på hendes læber og spredte sig. For at drille Zero lidt, lod hun sin egen hånd nusse hendes ene bryst en smule. Men kun kort, inden hun stak hånden i siden og slikkede sin overlæbe engang med et lusket smil. Hun gjorde et kort kast med hovedt så hun kunne se ordenligt ud af begge øjne, mens hun ventede på hans svar.

"øhh nej" sagde han roligt mens han fortsat så på hende lidt med et roligt blik "hun vidste hvad hun gik ind til hun vidste hvad jeg var og alligevel lang tid før jeg friede til hende sagde hun at hun elskede mig" han smilede ondt "det er det gode jeg elsker hende virkelig meget og jeg vil med glæde stoppe dog vil det betyde at jeg dør"

Zelvia så op på ham, med ingen følelser overhovedt. "Så dø? Der er alligevel kun en der vil savne dig, du vil gøre alle andre en tjeneste "Sagde hun koldt og tog armene i vejret, foldede hænderne ind i hinanden og strak den slanke krop. Hun gabte lydløst, foldede fingrene fra hinanden og lod armene falde på plads igen. Hun var tæt på at få en af sine flip, men man kunne ikk se, eller føle det på hende. Hun tog hånden op til sit ansigt, strøg kort fingren over hendes underlæbe , men legede så lidt med en lår hår, før hun igen førte de skråte pandehår, ind foran hendes højre øje.

"fint så gør jeg det" sagde han roligt og hoppede ned fra træet "hov nej vent lidt" han så mod hende "lad mig se Ailince Zankuji Kaia Rea Keela og mange flere oh well det ikke mit problem at du får alle dem efter dig" han smilede "sig til dem alle at Zero her rejser"

Zelvia så forsat koldt på ham, ingen følelser var der at læse i hendes øjne, hendes ansigtsudtryk... Hvis man kendte hendes personlighed, ville man dog vide hvad hun ville gøre nu. Hun lavede et lille knæk i nakken og lagde hovedt på skrå, hun himlede øjnene "Yearh right" Fnøs hun mistroisk og gik hen imod ham, med øjne der næsten slog gnister. Hun bed tænderne sammen, tøvede kort men lukkede så sin hånd hårdt om hans lem. Unden på bukserne self. Hun borrede neglene så langt ind hun kunne og løftede lidt op. Dette burde gøre forfærdeligt ondt. "FORTÆL NU BARE!" Snerrede ud igennem sammenbidte tænder, og begyndte at skære tænderen imod hinanden.

Denne Zero forsvandt pludselig og blev til ren røg det havde været en kopi den som hun havde snakket med hele tiden havde været en kopi vis man lyttede roligt efter kunne man stadig høre den ægte nynne roligt mens han smilede ondt før han rejste sig op "så nu skal du mærke min hævn see ya" sagde han og forsvandt helt ud af landet

//Out

Zelvia borrede neglene ind i sin egen håndflade da hun forsvandt.. ¤FORDØMT!¤ Snerrede hun sammenbidt og slog ud i luften med en hård bevægelse. Hun bed sig i læben og slog hårdt med hovedt, "HVIS NOGLE VIL SAVNE DIG, ER DER IHVERTFALD 500 GANGE SÅ MANGE SOM ER GLAD FOR AT DU ER VÆK!# Råbte hun hidsigt inden hun igen slog hårdt ud i luften så hun drejede en halv gang rundt. Hun hvæste og sparkede sin fod hårdt hen af jorden, inden hun begyndte at gå imod skovkanten, for at komme ud.

2 uger efter var Zero tilbage det præcis samme sted som før han kiggede rundt og slog sig selv på panden selvfølgelig var hun ikke her men han ville finde hende så han begyndte at gå imod hendes bosted dog vidste han ikke hvor det var så han tog sin mobil op og ringede til omstillingen "jeg skal bruge adressen på Zelvia Firefoxx" han fik adressen og lagde på hvorefter han gik hen og bankede på døren

//sådan set lukkede dette emne aldrig helt så derfor tænkte jeg at jeg kunne bruge det