Aften i byen.. (Neon - Privat.)

Dag+dato: Irl.
Tid: 02:56.
Sted: Ude foran Rasmine's lejlighed.
Vejr: Blid støvregn, ikke en vind, og overskyet. Det ser ud til snart at styrtregne.

--
Det flammerøde hår dansede om hovedet på hende, da hun drejede om hjørnet, ned til den kæmpestore koksgrå bygning, der lignede en kæmpestor klods. Hun kiggede op af den, og fortsatte med at gå ned af gaden. Man kunne ikke høre når de lyseblå kawasaki skrabede mod jorden, men man kunne derimod høre de klirrende armbånd. Der var allemulige forskellige slags. Noget der lignede sten, mange metalarmbånd, nogle i læder, andre i gummi. Hun havde en masse forskellige på, i forskellige farver, former og størrelser. Også med forskellige mønstre. De lyste nærmest op ved siden af den hvide t-shirt hvorpå der var trykt "Oh no, you did'nt!" på.
Hun bevægede sig hen mod lejligheden, og begyndte så småt at finde nøglerne frem... Vent lidt, hvor var hendes nøgler? Den kølige støvregn kærtegnede den blege fregnede kind, og lavede mærker på de blå jeans. De klare blå øjne søgte rundt, men hun kunne ikke se at hun havde tabt nøglerne nogen steder indenfor synsvidde. Hun kiggede ind af nøglehullet, men kunne ikke se derind, da det var et af de nymodens utroligt tynde nogle. Hun overvejede at bruge sin telekinese, men det ville simpelt hen være for forvirrende. Låsen i sig selv var totalt frustrerende.
Hun lagde sin pande mod det kolde, mønstrede glas, der skulle forestille at være ruden til den store mahognidør, der førte ind i hendes opgang, men uheldig som hun var, kunne hun ikke komme ind. Fordi hun selvfølgelig havde smækket døren, og ladt sine nøgler hænge i det minimale metalskab, lige indenfor dørkarmen. *Jeg tåbe!* tænkte hun frustreret, og gled ned og sidde på hug.

Fodtrin, blev plantet på den våde asfalt, som skridt der søgte mod noget, men hvad? Lyden blev langsomt forøget, kom tættere og tættere på, men på hvad? Skikkelsen af en 20årig kvinde, kom langsomt til syne, hun blev svækket og oplyst for hver gang hun kom forbi en af de lysende lygtepæle. Det mørke hår, lod sig glide frem og tilbage, mens hun gik. *hvor fanden blev den tøs nu af!?* hun kiggede lidt rundt, mens hun lod hænderne glide ned i hendes læderjakke hvor den lille nøgle lå. Hun havde set pigen efterlade den på bordet inde på diskoteket, og havde følt at hun måtte aflevere det, inden at nogen tog nøglen og måske lavede indbrud. Hun var iført nogle rød tegnet bukser, som sad stramt ind til kroppen, hendes nittebælter der sad over kryds, over røven. Hendes t-shirt, som lige viste det nederste af hendes hud, og derfor også noget af hendes nye tatovering. Tre små stjerner med et kinesisk tegn inde i. Hun kiggede rundt om hjørnet og fik endelig øje på hende. *Fucking på tide* sagde stemmen surt inde i hendes hoved, hun havde altså bedre ting at tage sig til end at rende rundt efter en lille pige, som ikke kunne huske at tage sin nøgle med sig. Der var sku ting der kunne ske hvis den landede i de forkerte hænder!
Langsomt og målrettet gik hun over mod pigen, ikke spor bange for at hun var en dæmon, det havde hun allerede lagt mærke til da hun havde været på diskoteket, noget der undrede hende, hvad sådan en lille pige lavede der inde. Hun var først lige begyndt på at gå i byen, efter at hun havde mistet Chariot, så var hun begyndt at drikke, hun var begyndt at ryge så småt. Ja, hun var begyndt at gå væk fra den lille pæne pige, som hun havde været den gang, den gang hun havde haft en søster, en bror, og en familie. Og da hun mistede den, samt synet, havde hun jo fundet Chariot, og hun havde fået synet tilbage. Men da hun havde mistet den, den som hun havde elsket, var der sku ikke rigtig meget tilbage, af den lille søde pige, som alle havde elsket så meget. "Du der.." kom det lidt spydigt fra hende, og hendes øjne var utrolig kolde. Sådan havde de været siden den dag, den dag han var forsvundet. Ingen livsglæde, ingen gnist. Bare en koldhed, som fik de fleste til at bakke tilbage, når de prøvede noget med hende. Den eneste som faktisk havde været åben, og viste han ikke havde noget imod at være sammen med hende, når hun var sådan. Var Cory, et lille smil gled frem på læberne over det, og hun tog en dyb indånding. Måske, måske. Hun rystede på hoved og gik helt over til pigen og fiskede nøglerne frem "er det dem, som du leder efter?" sagde hun og lod den ene hånd glide igennem håret mens, at tungen glide ud af hendes mund, og fugtede hendes underlæbe, og gled så ind igen. Mens det ene øjenbryn hævede sig, hun håbede godt nok det var hende, ellers var hun nok lidt på spanden, for så ville hun aldrig nogen sinde finde den pige. Men, så igen, det hår, og det ansigt, var ikke noget man sådan lige glemte. Og hun var jo også dæmon, jo den var god nok, det var hende.

Duften af engel hang tykt i luften, og de blå øjne der var plantet i ansigtet på den rødhårede dæmon, blev langsomt rettet op af. Nøglerne hang lige over hendes næse, og langsomt nikkede hun, "Ja, ja, det er det." Hun tog fat om nøglerne, og lagde dem ned i den stramme lomme. "Tak." sagde hun med et svagt smil. Hun mærkede englens kolde øjne bore sig ind i hendes hud, og det føltes som tusinde nåle prøvede at trænge ind i hendes blege ansigt. Hun lagde en hånd i nakken, og kiggede op. Hurtigt kiggede hun ned igen, og englens tunge gled langsomt henover de tynde læber. *Smukt.* tænkte hun, og smilede lidt større. Det var stadig kun krusninger i mundvigen, men de var lidt tydeligere end før.
De tynde fingre gled henover døren, men hun havde egentlig ikke lyst til at gå op. Helt ærligt, der stod en smuk kvinde foran hende, og hun var kommet med hendes nøgler. Hendes smil gled ud i det neutrale, tynde læbehalløj, hun for det meste havde kørende med de fyldige læber. Hun nikkede langsomt, og spurgte så: "Hvad hedder du? Jeg vil gerne have navnet på min redningsmand." Hun lod et svagt fnis forlade de lyserøde læber, og hun hev en tot rødt hår om bag øret, men den gled hurtigt ned på siden af hendes kind igen.

//Undskyld, det blev lidt kort, men jeg har også travlt med så meget andet lige nu >.<//