Uden for Terre - Neon // Privat

Solen havde gemt nogle af sine stråler bag skyerne, som skinnede igennem træernes grønne blade over de to mennesker som gik hen af stien mod udkanten af Terre, en mand og en kvinde, begge havde de mørkt hår, den kvinden havde dog nogle mosegrønne øjne, tilforskel for manden hvis øjne var nødebrune og lignede de brændte igennem den blege hud. Mandens blik gik fra træ til træ fra græsstrå til græsstrå som om han sugede blikket til sig, som om han aldrig ville få lov til at se det igen, nogensinde. Cory vendte dog tilsidst sit blik mod Neon, som gik ved hans side, og tænkte lidt over det de havde fået tiden til at gå med den sidste lange måned, hvor han havde prøvet at få hende til at huske hvor hun boede, men der var ikke kommet noget frem, før i morges, hvor hun havde sagt til ham at hun kendte vejen hjem, han havde så tilbudt at tage med hende, så hun ikke skulle farer vild, hvis det nu skete, ikke fordi han tvivlede på hendes genopfundede hukommelse han ville bare være sikker på hun kom helskindet hjem. Det havde faktisk været et meget godt venskab de havde fået ud af den sidste måned, med at se film og hygge sig med nogle forskellige ting, dog var de tre første dage da hun havde været der ret akavede da minderne, for Cory’s vedkommende, hele tiden dukkede op omkring de to lig de havde sørget for at få afvejen, eller rettere hun havde sørget for at få afvejen han havde kun dræbt dem. Selvom han stadig ikke kunne forstå, hvordan han tidligere bedste ven som havde taget alt hvad han havde, kunne finde på at tage mere fra ham som om han mente at en gang ikke var nok, som om han ville have mere hævn, men over hvad? Han forstod det ikke men lod være med at lade det plage sig. De mange sår han havde fået på den dag var endnu ikke helet endnu men han havde fået dem syet sammen på hospitalet, fortalt dem hvad der var sket, uden at give nogen information omkring de mennesker han havde dræbt men simplethen fortalt at han var blevet oprevet over et eller andet som han ikke helt kunne huske og derefter fået sig en forvandling. Lægerne kendte jo udmærket til væsnerne, de mødte dem hverdag, de snakkede med dem hverdag, nogen af dem så dem som mutanter, hvilket kunne være meget muligt, men hvordan skulle mutanter kunne være opstammet? Han rynkede brynene lidt og rystede så på hovedet, så pandehåret kildede ham lidt på næsen og lagde sine hænder ned i lommen, imens han gik hen af stien.

Kvinden som gik ved siden af den hoved højere mand, kiggede den anden retning, som var hun pinlig berørt over at være sammen med ham, eller rettere gå med ham. Men det var dog ikke derfor hun ikke kiggede på ham, men mere det med at hun ikke viste følelser mere, eller ikke så godt. Og selvom de var begyndt at blive mere eller mindre venner, havde det også fået hende til at lukke hende selv mere og mere inde. Hun sukkede tungt og lod hænderne glide ned i læderjakkens lommer, og vente hoved ned mod hendes slidte gule allstars, som hun så tit havde på. Hendes tøj var blevet vasket, og i tasken over ryggen havde hun noget af det ny indkøbte tøj, som hun havde været nød til at investere. Da hun jo ikke havde kunne huske hendes adresse før nu her til morgen. Hun havde virkelig hygget sig hos Cory, selvom hun ikke rigtig ville indrømme det, havde hun faktisk ikke lyst til at skulle tage hjem, og ikke længere skulle være sammen med ham. Hvem viste, måske ville de så slet ikke være venner efter det? Hun bed sig langsomt i læben, og sukkede igen "... vi er stadig venner efter dette.. ikke?" sagde hun stille, og bed sig i læben. Hun ville ikke miste ham som ven, det ville hun virkelig ikke. Han havde været den første, som nogen sinde havde respekteret hende, for ikke at ville have en fyr tæt på sig. Og at han forstod det bedre end nogen anden, gjorde det i det hele taget bare meget, meget nemmere. Hun fugtede langsomt sin læbe, og kiggede op da hun lige skulle orientere sig hvor hun var henne. "Vi skal den vej.." sagde hun stille og drejede hen af et hjørne så man kom ind i et parcelhuskvarter. Egentlig havde hun lovet sig selv at hun aldrig nogen sinde ville bo sådan et sted, og alligevel var hun endt op her. Hun skuttede sig lidt i hendes læderjakke, da solen ikke gav hende særlig meget varme, men det gik vel. Blikket gled rundt, lige så stille betragtede hun omgivelserne, og rynkede brynene lidt. Der var noget forkert her, men hun kunne bare ikke sætte en finger på det, bare at hun viste det var alt, alt forkert. Hendes blik gled hen over dørene, og så at der var et stort tykt rødt kryds malet hen over mange af dørene. "hvad fanden.." kom det stille fra hende, mens hun så ned på en hund der lå livløs på gaden ved et af husene, skudt i hoved. Hvad var der lige sket her!? Det var der, hendes blik gled hen på døren til hendes eget hus "nej nej nej..!" skreg hun og løb hurtigt hen mod stedet, uden at tænke over at de stadig kunne være her, og det måske var bedst bare at ringe til politiet, men hvad fanden kunne de gøre!? Hun bed sig hårdt i læben, da hun kom over til havelågen, flåede den op, og skyndte sig hen til døren, hvis hanke sad løst, som var den blevet stormet. Langsomt gik hun dog ind, mens hun kiggede på hvordan at hendes ting lå spredt ud over det hele. Hendes skuffer var revet ud og gennemsøgt. Det var tydeligt at der var nogen efter hende. Langsomt kiggede hun hen over stedet, tingene var fuldstændig smadret. Ingen ting havde overlevet. Hun dumpede ned på jorden, mens hun bare stirrede tomt ned på et billede, hvis ramme var knust, hun tog langsomt billede ud. Og løftede det ene øjenbryn da der var tegnet en stor rød cirkel rundt om hendes hoved. *Fuck..* sagde stemmen inde i hendes hoved, mens hun prøvede at få det hele til at falde på plads. Hvad fanden foregik der lige!?

Et nik kom frem fra den ældre mand, det kunne dog ikke ses pågrund af hans udseende, men han mente da vel nok de stadig var venner efter dette, hvorfor skulle det da ødelægges? De brune øjne kiggede frem for sig igen, imens han tænkte videre over hvor langt der nu var ovs. Men hans tanker blev hurtigt drevet væk da nogle nye kom på spil, han kiggede med opspillede øjne på de mange rækkehude, og vidste ikke hvad han skulle sige, der gik lidt tid før han vågnede op til bevidstheden igen, mens lugten af død hund ramte hans næsebor og han kiggede ned mod jorden og hans blik blev mødt af et rædselsvækkende syn, hunden var skåret op på alle mulige måder, knogler og indvolde var ude, så synet bare kunne tage for sig af hundens indhold, og lade andre studere det. Han sank en klump, og gik uden om den døde hund så han ikke skulle træde på den og gøre dens død værre end hvad den rent faktisk var. Han kiggede op efter Neon og gik lidt ilde tilmode efter hende, nok mest pågrund af stemningen over dette sted, og at han ikke helt vidste hvor han skulle placere det henne. I et kort sekund fløj hans hjerte op i halsen over hendes skrig, og små løb hen til hende, da han endnu ikke havde bemærket den opsmadrede dør, og gik forsigtigt indtil hende og kiggede rundt og vidste ikke havd han skal skulle sige da et stigende temprament steg inden i ham, dog var det ikke ligeså slemt som for en måned siden hvor han var kommet helt hen i sin anden form, og var gået løs på manden der havde lavet indbrud i hans hjem, den selvsamme mand som havde taget hans forlovede, og hans hus, og penge. Alt sammen kort sagt. Han gik hen til Neon og lagde en hånd på hendes skulder og gav den et kort klem. “Jeg skal nok hjælpe dig…” Sagde han roligt, og var allerede i gang med at tage de smadrede ting og begyndte at sætte det sammen igen ved hjælp af sin magi som han nu kunne bruge igen efter at have været svækket i nogle dage, da han var gået totalt berserk den nat hvor han havde dræbt to mænd. Han vidste ikke meget om Neon men dette måtte sikkert gøre ondt på hende, at komme hjem efter en slem oplevelse og ikke kunne huske hvor hun boede, og når hun så endelig kunne var det hjem hun kendtes ved, smadret, i stykker, forvredet og totalt ubrugeligt hvis man ikke vidste hvordan man skulle håndtere det. Der gik ikke længe før han havde fået samlet adskillige glas, tallerkener, vaser, og billedrammer sammen, så man faktisk slet ikke kunne se at de havde været ødelagte der var kun en meget lille tynd sort streg, men den skulle man virkelig kigge godt efter før man kunne sige noget. Han gik derefter i gang med at finde en balje og sæbe frem klude og andre sager til at kunne fjerne den malling der var rundt omkring så det ikke skulle tage skade på huset, han undrede sig lidt over hvem der kunne have gjort dette, hvem der havde hadet hende så meget til at dette skulle ske? Han forstod det ikke, hun virkede ikke sådan overfor ham, selvom han var klar over at hun havde lukket sig inde, og dermed ikke givet sit sande jeg til udtryk men det ville han snakke med hende om på et andet tidspunkt, dette var ikke det rette.

Hun mærkede hånden på hendes skulder, men sagde ikke noget. Kunne bare mærke hvordan at vreden bredte sig inde i hende, overtog hende. Spillede med hende, drev hende. Hun rejste sig brat op, da hun kom i tanke om noget der stod hende meget nært. Hun løb og af trappen, uden ord, uden noget tegn på hvad hun ville. Hun rev værelsets dør op ind til hendes studie. Et rædsel vækkende skrig, undslap hendes læber, da hun så at alle hendes billeder, hendes 12 års arbejde, var som skyllet ud i kloakken. Revet i stumper og stykker, væltet. Ikke til at lave igen, ikke til af satte. Langsomt og lydløst gik hun helt ind i værelset og kiggede op af den hvide væk hun brugte når hun skulle hænge noget hop 'whore jeg efter dig!! Jeg skal fucking nok få dig!!'. Hun stirrede på teksten, hun havde aldrig i sit liv set nogen skrive sådan. Det var kunstfærdigt, så flot lavet. Og alligevel skræmmende. Hun sank noget mundvand som havde hobet sig op i munden, mens hun stod der. Og pludselig blev hun ramt af sådan en vrede, en vrede hun ikke kunne styre. Hendes krop rystede, mens hendes øjne var kulsorte, hvor hele hornhinden blev fuldstændig overdækket af den sorte farve som bredte sig inde fra pupillen ud til det yderste af øjen krogen. Hendes hår fik hvide striber, inden hun smadre sin hånd ind i væggen, og skreg af vrede. Sæk!! Hvem fanden troede hun også lige hun var!? Hun havde sikkert slagtet hele nabolaget, bare fordi at hun ikke var der. Hun blev ved med at slå, slå og slå og slå! Ind til at der gik hul på hendes knoer, og blodet begyndte at løbe ned af hænderne og dryppe ned på gulvet. Men ikke engang der stoppede hun. Hun fortsatte i alt vrede, i al afmagt. Endnu et skrig banede sig vej igennem hendes strube og ud igennem munden. Mens at hendes hud blev blegere og blegere, til den næsten var helt gennemsigtig. Og den sorte farve langsomt gik ud af øjnene og rundt om hendes øjne, som var det tjære der havde blevet sprøjtet ind i hendes øjne, og flød ud af dem i dette sekund. Men det var som om at nogen havde revet hendes hjerte ud, trådt mere på det revet det i stumper og stykker, mere end hvad det var i forvejen. "ARRRG!!!!" skreg hun igen og stoppede i et øjeblik inden hun begyndte igen med at slå. Det var så slemt nu at man kunne begynde at se hendes hvide knogler under huden på hendes knoer. Mens at alle tanker bare stoppede inde i hendes hoved, og vreden overtog totalt.

Blikket vendte sig hen mod hende, da hun rejste sig op og gik op af trapperne, han fortsatte sit arbejde med de ødelagte glasskår og den slags, som han kunne reperaer, så hun ikke skulle til at betale alverden for nye ting, dog stoppede han hurtigt med sit gøremål da han hørte endnu et skrig, og sprang over alt hvad der lå på gulvet, som om der var en orkan efter ham, hans hjerte var steget helt op i halsen på ham af forskrækkelse over hendes udsluppede skrig, og nu, vidste han snart ikke længere hvad pokker i verden han skulle gøre for hende, han kom op på den anden etage, og kiggede lidt rundt inden benene fortsatte hen imod det værelse hvor hun skulle være inden i, da han kom derhen, og kunne skimte hvad der var sket, holdte hans hjerte næsten op med at slå, hans øjne var ved at hoppe ud af ham så store som de var, han kunne ikke fatte det, hvad var det der skete her? Hvem havde gjort dette, han kiggede rundt omkring, og betragtede de mange nedrevende og ødelagte ting som en eller anden i oprør havde gjort, svært ved at fatte dette, vente han sine øjne mod hende, englen, Neon, som lå på gulvet og lignede en der var ved at gå i udbrød, han vidste ikke hvordan han skulle tackle det, uden at blive et offer for plagelse og død resten af sit liv. “Neon…?” Sagde han i en næsten uhørlig hvisken mens de tunge militær sko gik hen over det total kaotiske gulv af rod, glaskår, og andre sager, som var umulige at sætte en finger på hvad, var. Han kom hen til hende stod nok nogle ti cm fra hende og satte sig ned på hug bag hendes ryg, i et kort øjeblik kiggede han blot på hendes nakke, uden at vide hvad han skulle gøre. “Neon… Slap af…” Sagde han i et roligt tonefald, selvom hans hjerte hamrede som var det ved at falde ud, som om det havde løst til at løbe sin vej og efterlade ham død på gulvet, han lod hånden glide hen over hendes ører og kørte håret om bag det, idet han lod sine læber komme helt hen til det og gentog det han havde sagt. Til sidst lagde han sine arme om hende og vuggede lige så stille fra den ene side til den anden, i et inderligt håb om at hun ville falde ned, i et håb om at hun ville blive sig selv igen. “Kom…” Sagde han roligt og løftede hende op i sine arme som første gang de havde mødtes og sendte nogle billeder ind i hendes hoved. Han havde dog en svag mistanke om at hun ville skubbe ham væk, sparke eller slå ham. Han gik neden under, væk fra billederne, væk fra huset, hun havde ikke behov for dets udseende lige nu, havde ikke behov for at se det som ikke var ventet. Han gik ned af stien til han kom til en bænk ikke så langt væk fra rækkehusene, og dog var de alligevel ude af syne så hun ikke skulle blive ved med at se dets udsyn, dets ubegribelige forandring. Han satte hende ned på bænken og tog hendes hænder i sine. “Bare kom ud med det… det er okay…”

Hun hørte ikke han stemme som det første, lagde ikke mærke til at han kom over til hende. Kunne bare mærke hvordan hendes sind blev mere og mere overtaget af denne ånd. Af denne vrede, som fyldte hele hendes krop, og bare ikke ville give slip på hende igen. Mens hun bankede knoerne ind i væggen, var der en stemme inde i hende selv, der skreg på at hun skulle stoppe, at smerten var for stor. Og at hun ikke kunne dette. Men da hun endelig hørte hans stemme bag sig, var hun tæt på at flyve rundt, og overfalde ham. Slå ham i jorden, dræbe ham bare i det hele taget, gøre alt muligt ondt og voldeligt imod ham. Hun tog dog en dyb indånding, og blev bare ved, blev ved med at slå ind i væggen i håb om, at hun så ikke ville slå ham. Dræbe ham, hun ville ikke! Hun ville have det til at stoppe. Men det eneste der kom ud, var en knurren og en hæs stemme. Der ikke en gang kunne sige noget ordenligt. Et langt og hæst åndedrag gled igennem hendes åbne mund. Og begyndte lige så stille af slappe mere og mere af. Mens at hun blev trukket op i hans arme, båret ud af værelset. Ud fra stedet, mens af nogle billeder gled igennem hendes hoved. Men hun så ingen ting, mærkede ingen ting, var bare følelses kold, følelsesløs, på alle mulige måder og kanter. Vreden var som styret sammen for hende, hun kunne lige pludselig ikke finde på noget at leve for mere. Hendes kærlighed var væk, hendes hjerte var blevet revet i stykker, ødelagt, smidt væk trampet på, og gjort aldeles ubrugeligt. Men så, da hun hørte at hun bare skulle komme ud af det, da hun mærkede at han tog hendes hænder i hendes. Kom det bare alt sammen, alt sammen på en gang. Det var som om at tårerne kom ud, som var øjnene åbnet som en sluse, som var det bare vand der havde overtippet dens dæmning og nu brød dæmningen sammen. Hun græd, hun glad så meget at hulke lyde kom ud af hendes mund. Da hun bare ikke kunne styre det mere, det var bare alt sammen for meget for hende, de tåre som burde have været gennemsigtige, smage af salt, kom ud som tjære pletter, fuldstændig sorte. Gled ned af hendes kinder og dryppede ned på asfalten og hendes tøj. Men hun var ligeglad, ligeglad med hvem der så hende. Hun skulle bare have det ud nu, alt det som hun havde holdt inde siden at Chariot var forsvundet, siden at hendes bror var blevet dræbt. Bare, siden alt dette var begyndt, hendes nye liv som dødsengel. Et helved, som sendt af en ærkeengel der skulle gøre det så slemt for hende, som overhoved muligt. Og trængen til at dø kom tættere ind på hende. Det var det hun knugede Corys hænder ind til hende. og hun lod dem langsomt glide op til hendes hjerte, så han kunne mærke det bankede inden hun slap hans hænder helt. "Hvordan kan noget dødt banke af liv!?" græd hun mere og begravede hendes ansigt i sine hænder, og hulkede videre, som var det aldrig noget hun havde gjort før.

Han nussede stille hendes hænder i sine imens han holdte om dem, lod hende græde ud, han ville ikke forstyrre, hun havde brug for at slippe tøjlerne, brug for en ny start, han lod hende fører sin hånd op til hendes bryst lige ud for hjertet og mærkede hendes hjerte slå, han følte sig lidt ilde tilmode over sådan en tæthed der pludselig kom i nu, men prøvede at holde det i sig, og trak hende i stedet for ind til sig, og vuggede hende lige så stille. “Du er ikke død… Du er noget af det mest levendeste jeg nogensinde har set…” Mumlede han ned i hendes hår, og nussede langsomt hendes side imens han nynnede en stille sang ud fra hendes ører, og tænkte lidt over hvor mange ting hun kunne have været igennem, men han kunne ikke helt placere de mange ting ind i sit hoved, der var så mange ting som man skulle huske, så mange ting, man skulle have at vide, og alligevel, så mange ting der ikke blev sagt. “Det er okay…” sagde han med en beroligende stemme, og holdte hende tæt ind til sig, og havde ikke den store lyst til at slippe hende igen faktisk, måske i frygt for at hun kom hen i et andet jeg igen. Han tænkte lidt over hvad han ellers kunne sige, ellers kunne gøre, men vidste ikke helt hvad der var relevant. Så til sidst trak han hende op og stå igen, tog hendes hånd og gik hen i mod bakkerne som lå et stykke væk fra husene, han fik dog nogle vinddæmoner, som han selv havde påkaldt til at gøre hjemmet rent og ordenligt, så hun ikke længere skulle se på det, det samme gjorde han ved alle de andre huse så der var noget at vende hjem til for de personer der mente at de ville hjem igen, hvis det nu var tilfældet. Han nussede kort hendes hånd inden han slap den, og viftede noget af sit pandehår ud til siden da det kilede på hans næse, han betragtede omgivelserne lige så stille, nok for at gøre det klart for sig selv at der ikke var nogen, som kunne komme dem for nært, han kunne ikke helt sige med sig selv hvor tryg han var omkring tingene på dette sted, men det betød jo ikke at han skulle tro det dårligste omkring det. Da han endelig havde fået trukket hende med op på det øverste af den grønne bakke smilede han stort til hende. “Tril…” Sagde han som et tegn på at hun skulle lægge sig ned lige som han selv gjorde for at vise hende hvordan og vuggede kort fra den ene side til den anden inden han trillede ned i en rygende fart, så han ikke selv kunne følge med, da han endelig stoppede nede ved foden af bakken havde han det som om at øjnene kørte rundt i hovedet på ham og rystede så kort på det, og kiggede op på hende med et grin inden han rejste sig op. Selvom dette var en leg som man gjorde for mange år siden, havde nutiden da intet imod at man sprang lidt tilbage til sine gamle manere af narer streger, han traskede op til hende igen, og smilede virkelig stort, så man skulle tro at munden snart ville falde af. Hans øjne skinnede af legesyghed, og glæde, så de nærmest gløede, mens at han havde blade og græs i det pjuskede hår, men havde faktisk ikke det store i mod det.

Da hun mærkede hans arme omkring sig, og hvordan at han trak hende ind til sig. Gjorde hun noget, noget som mange sikkert ikke havde forventet, nemlig at hun slappede fuldstændig af. Hendes øjne blev langsomt normale, de mose grønne nogen. Dem som var så klare, og dem som kunne lyse selv den mørkeste dag. Hun tog en dyb indånding, og lagde stille hoved på hans skulder. Mens hun bare prøvede at slappe af, helt ind til inderste muskel. Bare at sige stop, bare at lade hende, få lov til bare at være en lille smugle nærkontakt. En lille smugle af et normalt liv, sådan et som hun altid havde drømt om, men pludselig havde fået revet fra sig. ".. alt... er okay.." sagde hun stille, mens at tankerne endnu engang begyndte at fare rundt i hendes hoved. Lige som hun havde håbet på at de ville lade hende være. Faktisk havde det eneste ved at hun var gået sådan amok godt, var at hun havde totalt sluppet for alle de tanker. Alle de tanker som huntede hende, de tanker som bare ikke ville lade hende være. Dem som hun flygtede frem! Hun bed sig hårdt i læben, og lod sig trække ud af hans arme, da hun troede at han havde fået nok af at være så tæt på hende. Da hun pludselig blev revet på af ham, tænkte ikke rigtig over hendes knoer, da smerten ikke gjorde hende så meget. Holdte i grunden bare hendes hoved rent fra alt, alt for mange tanker. "Hvad.. hvad skal vi?" sagde hun mens et lille smil spillede på hendes læber. Og hun tørrede langsomt nogle tåre væk fra hendes ansigt, da hun havde fået styr på dem. "forhelvede Cory.." grinede hun svagt mens hun prøvede at holde trit med ham. Da de endelig kom op på bakken, kiggede hun på ham med et hævet bryn. "ej... ... nægter jeg!!" grinede hun, men så, så da han lagde sig ned og begyndte at trille ned af bakken. Der gemte hun sit ansigt over at hun blev pinligberørt. Dog bevægede hendes øjne sig langsomt frem og tilbage, mens hun søgte efter om der var nogen der kiggede, inden hun lagde sig ned på græsset. Og begyndte så at trille. Et grin undslap hendes læber, dog at hun ikke var i det humør, men det kildede så dejligt i maven. Pludselig mærkede hun noget mod sig, og rystede lidt på hoved, mens hun langsomt åbnede øjnene, og opdagede at hun lå oven på Cory. Langsomt åbnede hun det ene øjenbryn og grinede af ham. "Forhelvede dit legebarn.." grinede hun, og faldt så ind i hans øjne. Tænkte ikke på hvor tæt på var på ham, men stoppede bare med at snakke, kiggede bare ind i hans øjne. Langsomt fugtede hun sine læber, og prøvede at rive sig løs fra dem. Selvom at det ikke gik så forfærdelig godt.

Han gav en lille lyd fra sig da hun nu landede oven på ham, lige som han var ved at rejse sig op, men måtte vel glemme tanken omkring det, og begyndte nu at grine af det, sådan en høj kærlig og varm latter, nok over det hun sagde, og det tonefald hun fik det ud med, og han kunne vel ikke være mere enig med hende, han var virkelig glad for den slags, lege lege lege, kunne han tænke på i en hel dag, uden at blive træt af den. Langsomt åbnede han de brune øjne og kiggede op i hendes mosegrønne, han smilede en smule og lagde langsomt sine arme omkring hende uden rigtig at vide hvorfor, måske gavde det været savnet af at have en person så tæt på sig? Eller en helt anden årsag? Han vidste det ikke, gad faktisk ikke at tænke på det, havde faktisk kun lyst til at være tom i hovedet, og nyde dette øjeblik uden at tage sig af … argh hvad skete der lige? Han kunne ikke rigtig få tankerne på plads, men lukkede dem så ude da han lettede sit hoved lidt i det det blev lagt en lille anelse på skrå og fugtede kort sine læber, han lod dem mødes med hendes, bløde fyldige læber, og nød nærværet af et andet menneske, han forstod dog bare ikke helt hvad han havde gang i, men havde faktisk ikke rigtig lyst til at slippe øjeblikket, og fortsatte bare kysset, det var rimlig forsigtigt, og blidt, men blev langsomt dybere og mere inderligt, imens han nussede hendes sider. Hvad var dette for en følelse, han kunne ikke huske den, eller os havde han ikke oplevet den? Så mange spørgsmål men som var afbrudt af et enkelt lille kys, der gik dog et stykke tid før han slap kysset, bevidst om at han havde overtrådt en hvis klar og tydelig grænse og slap hurtigt Neon, og satte sig op med et sæt, og klemte hårdt øjnene sammen. “Det skete ikke, det er aldrig sket…!” kom det plaprende ud af hans mund som om han ville forbande en eller anden, eller at der var en tornado på vej som havde målet om at udrydde jorden, han rystede lidt på hovedet, og åbnede det ene øje imens han kiggede ned, og kunne stadig mærke hendes varme bløde læber mod sine egne, og havde faktisk en lyst til at rører dem igen men… Nej! Tag dig sammen blev stemmen ved. Han rejste sig op og hoppede lidt, inden han begyndte at løbe fra det ene træ til det andet lavede vejrmøller og lignede slet ikke nogen idiot. Til sidst stoppede han og blev ved med at benægtige sig selv og vente sig om mod Neon med en løftet pegefinger. “Det er ikke sket… Vel?” Spurgte han så for at se om hun var med på hvad han mente med det, da de begge var ret tilbageholden over for den slags ting, og slog sig selv lidt på hovedet for at komme til fornuft, om at det aldrig havde været sket, bare et… dagdrømmeri, selvom følelsen stadig var der, som om den brændte inden i ham.

Første indskydelse var, at skubbe ham væk. At rejse sig op og råbe 'ah ah!'. Af ham, men hun gjorde det ikke, hun lukkede bare øjnene og pressede sine egne læber mod hans. Tankerne kredsede rundt i hendes hoved, og gik så bare i stå i det lille øjeblik. Hvor hun mærkede hans læber mod hendes, bare den måde, at spændingen mellem dem bare bredte sig igennem kroppen. En elektricitet der bare bredte sig, og blev tændt i hende. Dog skreg tankerne også i baghoved, af det var en dårlig ting, at hun skulle stoppe det. Men hun ignorerede det, bare for nu, det kunne.. vel ikke skade. Lidt mere? Da kysset blev dybere lod hun sin krop blive presset en smugle mere ned mod hans. Og pludselig mærkede hun hvordan han gav slip, lidt på den måde når man var ved at genoptage et nyt kys, og der slå det ned i hende som et lyn fra en skyfri himmel. "Nej.. nej!! Intet.. overhoved..!!.." hun stillede sig hurtigt op og børstede sit tøj af mens hun rystede kroppen af. Og gik frem og tilbage, inden hun faldt ned på røve med et bump. Rejste sig igen, og var totalt restløs. Tankerne gled rundt, som en masse, mens at hans læbers varme, selve kysset bare brændte mod hendes egne fyldige læber. *nej nej nej!?* hun lukkede øjnene og begyndte at massere hende tændinger uden at tænke over hvad fuck det egentlig Cory havde gang i. Grinede ikke af det, selvom, hvis hun ikke havde stået i den situation som hun stod i nu. Ville hun nok havde grint af ham, men i det mindste var der ingen som kunne se dem. Eller havde været i nærheden. "Hvad er sket!? Jeg aaner ikke hvad du snakker om!!" sagde hun meget alvorligt med kæmpe øjne *Jo!! Org lad mig* "NEJ!! Virkelig!!" *jooo kom nu bare..* "Arh.. der er ALDRIG.. ALDRIG sket noget her!!" hendes øjne var blevet kæmpe store, mens hun kæmpede med den lyst til at prøve igen. Bare, en gang mere kunne jo ikke skade? Nej! Hun kunne ikke, det var ikke sket noget, nope intet, overhoved INTET. Hendes blikke vandrede rundt mens hun puttede hænderne ned i jakke lommerne efter at have åndet på dem, så sårene langsomt healede. Nej... aldrig... det bedste kys i hendes liv havde aldrig fundet sted. Aldrig..

Han tog en dyb, dyb indåndning og prøvede at gøre det klart for sig selv at det ikke var sket, dog kunne han ikke få hendes øjne ud af sit hoved og stod så lidt og kiggede ud i det blå, og gik uden at vide det hen til hende og trak hende ind til sig igen og lod sine let adskilte læber mødes med hendes igen, den varme gnist der slog igennem ham føltes så behagelig, så… virkelig. “…Der er ikke sket noget…” Mumlede han stille, og lagde stille sit hoved på skrå og adskilte hendes læber lige så stille med tungen og lod den glide hen over hendes tænder, og tandkød, og videre hen til hendes tunge da hun havde åbnet sig for ham. Han lod den ene hånd glide igennem hendes hår, og nussede det lige så stille inden han lod det sno sig rundt om hans ene finger. “Det her sker ikke…” Mumlede han igen, og trak hende stille ned af vejen imens luftdæmonerne ved husene stadig arbejdede videre med hans valgte ordre til dem i mens han førte hende tilbage til lejligheden, stadig med armene om hende og ryggen til om verdenen, det eneste han havde i hovedet var hende og ingen andre. Hans hjerte galoperede afsted, aldrig havde han følt sådan. Han gjorde kysset dybere og mere lidenskabeligt, og var nu glad for at dette var en af de typiske efterårs dage hvor der ingen mennesker gik, og man bare holdte sig indendøre for at kunne holde varmen. Han lod sine hænder glide ned langs hendes arme og ned i hendes lommer hvor han folede sine fingre omkring sine, totalt ligeglad med hvad hans hjerne sagde, han var overladt til hjertet, og havde ikke længere styr på hvad der var virkelighed og hvad der var fantasi. Dette føltes godt, og noget han ikke ville have til at stoppe lige med det samme, for hans skyld kunne det blive ved for evigt, men på den anden side, han var ikke klar til et forhold endnu. Han førte hende hen til opgangen og fandt nøglen imens han pressede hende op af døren, og ville slet ikke give slip på hendes læber, det var som om hans egne var limet fast til hendes, langsomt lod han sig dog overtale, og lod munden glide ned langs hendes hals, og kyssede den lige så stille og forsigtigt, som om han var en fjer der strøg hen over dem. Han lod igen sine læber mødes med hendes da han tog hende op i sine arme og begyndte at gå op af trapperne til sin lejlighed, hvor han ville bringe hende ind. En let kuldegysning gled hen over ham inden han sukkede lige så stille ud af næsen. “Hvor er du dejlig… nej… det her…” han fik ikke fuldført sætningen før kysset igen kom og han fik lukket dem ind og førte hende ind på soveværelset og tog stille hendes jakke af.

Hun stod lidt og trippede og lukkede øjnene, sukkede højlydt over, at hun bare så det inde for sig, som der lige var sket. Det som ikke var sket! Derved mærkede hun dog hans arme omkring hende endnu en gang, og lagde slet ikke mærke til stemmen der sagde skub ham væk. Hun lod bare hænderne glide op på hans brystkasse og kyssede igen "Nej.. nej.. og dette.. sker eller er ikke sket.." sagde hun stille inden hun igen lod sig blive kysset af hende, åbnede munden for ham, da hans varme tunge langsomt gled inde i hendes mund. Kroppen stoppede totalt med at forsøge på at skrige, at hun skulle skubbe ham væk. Mens at hendes hjertes følelser, og selve lysterne, bare, var for magtfulde. Hun lod sig blive drevet væk fra stedet, tilbage til huset. Glemte alt, og viste kun at han var der, så tæt på. De mange gange, hvor hun faktisk havde drømt om det. Hvor hun havde vågnet med følelsen om at han havde været tæt på hende. De gange havde hun været ved at gå til over tanken, om at hun overhoved kunne have de lyster til at have en anden tæt på sig. Men nu, var det nok det mest fantastiske hun længe havde prøvet. Hendes hænder greb om hans jakke, og trak ham tættere på sig, mens at de gik igennem gaderne tilbage. Tanken slog hende slet ikke at nogen kunne se dem, men fanden skulle det nu også være? Der var dem, og det var det som der lige nu betydet noget for hende. De voldsomste mave kuldegysniger kom hende i møde. Hun mærkede hvordan hun i det hele taget var fuldstændig svag i knæene, og bare, bare ville have ham!? Hvilken tanke var det også. Hun lod sig blive presset op af døren, blive boret på, op til sove værelset, at han tog hendes jakke af. Alt, hun sagde ikke noget eller skubbede ham væk, nej hun gjorde det totalt modsatte. "Sker ikke.." afsluttede hun hans sætning efter at de havde kysset. Hun hæv hans jakke af. Og pressede igen sine læber mod hans. Kunne bare ikke få nok "Men... men.. bare.. lidt mere endnu.. der er jo ikke .. og vil hellere ikke ske noget..?" kom det fra hende, efter kysset, mens hun lod hænderne glide ned af hans mave, og pressede ham blidt op af væggen. Hendes krop dunkede, det var helt slemt hvordan at hun bare, bare ville have ham. Bare ville have hans nærvær. Når man tænkte på, hvor mange hun havde skubbet væk på det sidste. Men nu, ville hun fandeme ikke stoppe igen.

“Nemlig…” Mumlede han stille da kysset igen sluttede og blev så genoptaget igen, og hjælp hende med jakken, inden under havde han en normal lang ærmet trøje på, i mørke grå som sad tæt ind til kroppen, han lod stille hænderne glide rundt omkring hendes liv, imens han mærkede væggen bag sig, og sukkede stille ud af næsen, og lod hånden glide op af hendes kavalergang og videre op til halsen hvor hans hånd hvilede lige så stille og nussede hendes hud lige så blidt, og pressede hende tættere på sig med den anden hånd, lod den glide ind under trøjen og nussede blidt hendes haleben. “Lidt mere… det… gør jo ikke noget…” Han skiftede pladsen med hende, så hun var vendt mod væggen, og løftede lidt op i trøjen og nussede maven lige så stille, så snart det ene kys var sluppet savnede han det næste, som om savnet ikke ville holde op, men bare blev ved i det uendelige. Til sidst trak han hendes trøje helt af, og lod sine hænder stryge hen over hendes hud og udforskede hendes overkrop med en hvis omhug og omsorg, imens han bare nød det mere og mere og lysterne bare voksede, og han kunne ikke rigtig finde et sted at placere dem, da de kom frem i ham som et tordenbrag, han pressede sig tættere på hende, og lod så en hånd glide ned til hendes hår og nussede det lige så blidt imens han bare nød hvert øjeblik endnu mere, og ville ikke have det til at ende, bare lade det fortsætte, som om han ikke længere kunne styre sig, og ville kunne eksplodere for hvert sekund der kunne gå. Langsomt førte han hende hen til den højeseng, hvor han satte hende, og lod det ene bens knæ hvile på kanten og pressede sig tættere på hende, og lod hånden nusse hendes bh’s kant og tog sig god tid til at nyde det hele så det ikke bare var spildt fornøjelse der bare skulle overståes. Endnu et suk gled igennem og mumlede noget om at hun var dejlig, og at dette ikke fandt sted på nogen måde i hele universet, dette var udenfor deres grænsers rammer, men på den anden side kunne han bare ikke stoppe igen, det var som om hans lyst til hende bare var blevet større og større, han tænkte lidt på de gamle dage hvor han havde været yngre, og tænkt på sådan en her gang, sådan noget som han var i gang med lige nu, hvor han havde set hende for sig, lige præcis hende, ingen andre. Langsomt førte han hånden som havde været på hendes lår, ned langs inderlåret og åbnede langsomt hendes læber igen, og lod sin tunge kærtegne hendes mund.

Alt det han gjorde, alt det som var så grænseoverskridende for hende. Gjorde ingen ting mere, hendes bekymringer, hendes følelser for disse ting. De ting som hun havde været så bange for. Blev bare fejet væk. Hun var ligeglad med alt, ud over ham, bare lige ham, var hun ikke ligeglad med. Alt det han gjorde, tog hun imod, når han kærtegnede hendes hud, sagde hun ikke noget, når han tog hende tættere på sig sagde hun i grunden hellere ikke noget. Nej, hun stod bare, og følte sig... lykkelig? Hendes hånd gled langsomt op til hans nakke, som hun lige så stille lod sine fingres spidser kærtegne hans hud, inden fingrene gled op i hans hår, og hæv en smugle i det. Da han vente hende, om grinede hun lidt af ham, hun grinede af dem. Den måde som de blev ved med at benægte at der skete noget, men det skete jo hellere ikke noget? Alt dette, var jo bare en drøm, en drøm som så mange andre. De drømme der kommer til en, og man ved at hvis det var sådan der, ville alt bare være perfekt. Men dette kunne jo ikke ske? Det ville aldrig ske. Hun trak maven ind da han begyndte at nusse den, og sukkede stille ud af munden. Hendes ene hånd gled inden under hans trøje, og ned til hans bukser, hvor hun tog fat i kanten. Gjorde dog intet yderligere end det, mens hun lod sig fører over til sengen, satte sig frivilligt ned på sengen. "aldrig... sket.." mumlede hun stille og lagde nu begge hænder på hans nakke og pressede hans læber mod hendes i et mere passioneret og lidenskabeligt kys. Hun mumlede stille tilbage, at det ikke passede, og han bare skulle kigge på sig selv, og se hvilken fantastisk mand han var. Men hun sagde ikke mere yderligere. Ud over i sit eget hoved, hvor det bare skreg det sker ikke det her. Det er bare en drøm, intet andet end en drøm. Hun sukkede dybt ud af næsen, da hun mærkede han hånd der glid hen over hendes lår. Åbnede munden for ham, og lod hans tunge komme til hendes, hvor de langsomt startede en erotisk ballet. Hendes lyster svingede fra at være til under frysepunktet, til at være så varmt. At hun næsten ikke kunne holde sig tilbage, hendes hænder rystede en smugle da de gled ned fra hans nakke, til hans trøjes kant, slap lige så stille kysset og hæv den så stille af. Hendes øjne betragtede ham, lod lige så stille sine fingre glide hen over hans mange ar, de ar han fik når han gik over til sit monster. Og lige så forsigtigt og stille, kærtegnede hun dem, med det yderste af hendes fingerspidser. Hendes hoved flyttede sig tættere på hans brystkasse, hvor hun nu lod læberne strejfe hen over arene. Lige så blidt og forsigtigt, mens hendes hænder gled ned af maven mod hans bukser.

Et stille gys af nydelse gik igennem kroppen, over alle de ting hun gjorde, over de følelser hun satte i gang inden i ham. Et lille grin slap selv ud fra hans mund da hun havde grinet, han gengældte det lidenskabelige og fantastiske dybe kys hun gav, og kunne bare mærke hvordan hjertet var ved at falde ud igennem hans brystkasse. Hans tunge dansede den lette dans mod hendes, imens hans hænder igen nussede hendes mave med det yderste af finger spidserne. Han slap modvilligt kysset, og hjælp hende med at få trøjen af, imens han kiggede på hende, og vidste ikke selv hvad han skulle sige, han havde ar næsten over det hele, de fleste var ude ved ribenene og ned fra sidderne, så var der nogle små nogle hen over brystkassen, og ned ved maven dulmede de af. Mens armene havde lange brede ar hen over yderarmen og lidt under underarmen, mens knoerne på hans hænder så mere eller mindre kuns tagtige ud pågrund af arrernes danning, på den hænderne havde han ar hen over alle knoerne og ud til neglene men i små hakker, midt på håndfladen var der tre større og længere ar. Det var utroligt at han kunne have så mange ar, så mange plader, inden i sig. Han sukkede stille da hun førte læberne mod hans ar ved brystkassen, fugtede han langsomt læberne, imens han lod sine hænder stryge hende ned over kinden, og videre ned til skulderpladerne, og indunder bh’ens stropper nussede den frie hud, han skubbede hende så lige så stille ned i sengen, og kærtegnede blidt hendes mave op til bh’en hvor han lod tommelfingeren glide ind under bøjlen, og derefter ind under selve skålen så hans hånd lukkede sig om hendes kvindelige dele, læberne blev først mod hendes, lige så blidt, lidenskabeligt som det overhovedet kunne være, snart efter blev det dog mere intenst, da lysterne bare brølede inden i ham, det var så længe siden, så længe siden at dette nærvær til et andet menneske, denne kontakt, havde været der, nu var den her, og han ville ikke lade den slippe væk igen. Langsomt masserede han hendes bryst, og derefter lod han hånden glide om til hendes bh’lås ved ryggen og fik den åbnet. Læberne flyttede sig igen, ned af hendes hals og hen over kravebenet og skuldrende videre hen til hendes strop som han stille kyssede rundt om inden han tog fat i den med tænderne og trak bh’en helt af. Han kunne ikke længere komme på flere ord, han havde glemt alt omkring ham, snart efter også at dette ikke passede, men han kunne ikke ignorre det længere, han kunne ikke lade det ligge som havde det ingen betydning. Igen blev kysset dybt da han pressede læberne mod hendes, og ville ikke snakke, bare… nyde dette øjeblik som var det hans sidste.

Selvom han selv, viste stor modvilje over hans mange ar, havde hun på ingen måder noget imod det. For hende, var det at vise at han var den han var, og så var den ikke længere. Hun elskede at rører ved hans hud, og hun undersøgte den, udforskede den, som var det første gang hun så en anden menneskes krop, en anden menneskes former og selve kropsdele. Hun sukkede stille over hans berøringer, og bed sig lidt i læben, inden hun igen mærkede hans læber mod hendes. Mens hendes hænder glide op på hans ryg og trak ham ned til sig, da han lagde hende ned i sengen. Slap dog lidt, da han begyndte at kysse hende ned af halsen, og øjnene blev åbnet mens hun kiggede op i loftet. Havde glemt alt omkring hende, hvad der var sket, at der var nogen efter hende. Et dybt, suk gled igennem hendes læber, over den nydelse der bare skyllede ind igennem hende, hun sagde hellere ikke noget. Havde ikke brug for at sige noget, og selvom hendes hjerne sagde at dette ikke var noget som skete i virkeligheden, så sagde hendes hjerte noget helt andet. Og hendes krop skreg på mere nærvær, og ikke bare for hvem som helst, nemlig ham. Bare ham, han var den person som havde været der for hende, hjulpet hende. Hun kyssede ham dybt igen, hendes læber krævede hans, og hun pressede dem dybt og lidenskabeligt mod hans, hun havde næsten lyst til at græde igen. Græde over den lykke som skyllede ind over hende, de lyster som bare fik kroppen til at ryste, kræve ham, kræve ham så tæt på sig som overhoved muligt. Hun slap langsomt kysset, og lod sine øjne fange hans, de var milde, den koldhed som havde været noget som havde trådt i kræft siden det med Chariot. En mand, som hun nu havde glemt, hun havde fuldstændig slettet ham fra hendes hjerne, dog selvom at han ville komme op igen når dette var slut. Men de kolde øjne var væk, de var glade, lykkelige, og skinnede som aldrig før. Langsomt lod hun sin hånd glide ned af hans kind og hals, mens hun fugtede sine læber lige så stille. Hun holdte hoved tæt på ham, mens hun bare lige nød, at kunne ligge der, og kigge på hans ansigt, bare føle det. Hendes øjne gled langsomt ned af ham, inden de igen søgte efter hans dejlige, brune øjne. Som hun igen måtte falde ind i, og blive opslugt. Hun kunne bare ikke få nok af at kigge ind i dem. Efter noget tid, flyttede hun dog lidt på sig, mens hun lod hænderne glide ned til hans bukser, kyssede ham ud til øret som hun hæst åndede ved, inden hun bed i hans ører flip og kyssede bag øret. Hænderne vandrede i deres eget liv, hen over hans krop, igen, og så stille ned til bukserne, hvor hun stak fingrene ned i dem. Hun kunne virkelig ikke beskrive hvor meget hun nød dette, og hun ville ikke have det til at stoppe, selvom hun i baghoved viste at det ville, også ville alt vende tilbage til det normale. Men lige nu, ville hun bare nyde det.

Han skubbede hende længere ind over sengen og lagde sig forsigtigt hen over hende uden at masse hende, imens han nød de mange berøringer hun nærmest brændte ned på hans krop, et svagt suk gled igennem hans næse da hans hånd begravede sig i hendes hår, og lod den anden hånd løsne hendes jeans, og lod dem derefter være, indtil han vente hende om så hun lå øverst, hans hænder vandrede op langs hendes ryg, og videre op til hendes nakke hvor han blidt masserede den, inden at begge hænder lod sig glide ned af hendes ryg og ind under hendes bukser til hendes faste ende, som han holdte fast om med sine varme hænder og nussede dem lige så stille. Følelserne tordnede mod hinanden, som om de ikke kunne finde ud af hvad der var de rigtige og hvad der var de forkerte. Han sukkede stille da hun gik ned i hans bukser, og lod sine egne hænder fortsætte ned til hendes underliv, som han blidt nussede imens hun stadig var hen over ham. Roligt lod han sit ene ben adskille hendes, og pressede hende tættere på sig, imens hans hænder udforskede hendes krop over det hele stort set. Han ville næsten ønske at dette varede ved for evigt, selvom han vidste at det var forkert og dumt. Det tog ham ikke lang tid før han stødte på hendes klitoris, og begyndte svagt at nusse den, men derefter gik han hårdere til værks. Hånden gik op af bukserne igen mens den anden stadig var rundt om den ene balle som stadig blidt blev masseret, hans åndedrag var tungt, og helt roligt, men han nød dette, og ville have mere af det, det var som om hun gjorde det helt anderledes, som om det var i orden at gøre det med hende men alle andre skulle skubbes væk på det strengeste. Han satte sig op med hende på sit skød og vendte dem om så hun lå lænet op af sengens kam, og trak så hendes bukser af så han var derfor os nød til at slippe det vidunderlige kys, men der gik ikke længe før det blev optaget igen, mere inderligt og passioneret end det andet. Hans hånd gled op til hendes underliv igen og nussede det stille uden på hendes trusser mens den anden var oppe ved hendes bryst nu, og masserede det fortsat, han bevægede sin mund væk fra hendes, ned af hendes hals, og videre ned af kravebenet til brystet, hvor hans mund blidt strejfede dets omkreds, og førte den så hen til nippelen som han blidt nappede i det, inden tungen tog arbejdet ved at lade den danse let rundt om det, men slap så og lod sin tunge glide op langse hendes hud til munden som han kyssede dybt og inderligt, som aldrig før, som havde han aldrig kysset nogenanden, men han var ligeglad med det, han koncentrerede sig kun om dette, om hende det var det hans tanker var på.

Jo mere hun fik, jo mere ville hun have. Jo mere krævede hendes krop, som en lille unge der bare ikke ville fatte at den ikke kunne få mere slik. Men hun skulle nok få hendes vilje nu, nu ville hun ikke skubbe ham væk, eller lade sig blive skubbet væk. Hun ville have ham, om det så skulle være det sidste hun gjorde i sit liv. Som det så skulle være noget hun fortrød bag efter, men alligevel. Dette skulle være nu, og han fik ikke lov til at gå nogen vegne. Et lille grumt smil bredte sig langsomt på de fyldige læber, under kysset. Hun lod sig blive hævet op og ligge på ham, og lod neglene glide hen over hans hud som hun lagde sig hen over ham. Kyssede videre, ville ikke slippe hans læber, ville ikke lade denne fantastiske følelser glide ud af hendes hænder. Trangen, lysterne var bare blevet for store. Og var lige ved at gøre hende for utålmodig til bare at ligge der og nusse, ville hellere bare videre med det, få lov til at være så tæt som mulig. Men på den anden side, det kunne og være man skulle tirre ham. Men da hun mærkede hvordan hans hånd vandrede ned mod hendes jeans og åbnede dem, måtte hun bide sig hårdt i læben for ikke bare at overfalde ham der. Og det blev ikke meget bedre da han spredte hendes ben, men dog åbnede hun sig langsomt for ham, og lod sig glide tættere på ham. Nød hans varme, hans hud imod hendes. Da hun mærkede hvordan han pludselig stødte på hendes klitoris, og vred og vente sig. Hun havde i hvert fald i den grad svært ved at holde stille, hendes åndedrag steg, og hun kyssede han denne gang endnu mere lidenskabeligt tilbage. Mere end hun nogen sinde havde kysset nogen før, bare alle de følelser der korlederede med hinanden. Smeltede så til sidst sammen med denne følelse som hun havde nu. Den følelse som bare ikke ville give give slip på hende, som ikke ville lade hende glide ud af dens greb. Da hun blev presset op af sengegeret. Hun løftede hendes ben som han nemmere kunne få dem af, og kiggede drilsk på ham. Lagde armene omkring hans nakke, hvor hun igen pressede sine læber mod hans. Hun kunne bare ikke lade være, hans læber var som, som stoffer for hende lige nu. Som om at det var det som fik hende kørerne, ellers ville hun blive sindssyg. Flere suk, flere støn undslap hende, over det han gjorde. Hendes hænder vandrede ned af hans krop til hans bukser. Da han igen kom op til hendes mund, skubbede hun ham væk, og ned og ligge. Hurtigt og smidigt, som var det noget hun gjorde hele tiden, hæv hun hans bukser, af og satte sig på hans liv. Det drillende smil var der stadig. Mens hun sad triumferende oven på ham. mens hun lod hænderne glide op af hans mave, og ned igen. Dog blev hun drillende siddende og skød hendes bryster frem, bare for egentlig bare tirrer ham.

Flere suk strøg igennem ham, og nød blot hendes berøringer, han grinede lidt da hun vendte ham om og kiggede op på hende sådan som hun sad der på hans liv. Han lod sine hænder kærtegne hendes lår, hendes mave, videre ned til hendes røv, og derefter ned til lårerne igen hvorefter han lod sit ansigt nærme sig hendes mave og kyssede den lige så blidt, lod tungen titte lige så stille frem, og kærtegnede hendes hud op til hendes kavalergang hvor han kyssede huden igen. Stille lod han hænderne trække lidt ned i hendes trusser. Til sidst vendte han hende om og trak hendes trusser helt adf, og lod sine læber berører hendes hud fra maven op til hendes fyldige mund, som han ikke kyssede med kort lod tungen glide over og førte munden hen over hendes kind til hendes ører som han kort åndede i, derefter greb han fat omkring hendes hofter og løftede hende op på hans skød imens hænderne var omme på hendes ryg, og kyssede hende så dybt og inderligt på munden, følelsesladet, og intenst som om at dette var sidste gang det ville komme til at ske, han var ligeglad med de underlige hændelser ligeglad med de ting der havde været sket, han ville bare nyde dette, have en god oplevelse, som faktisk ikke skete? Eller det var hvad de sagde til hinanden, og til deres hjerner. Dæmonerne som havde været i hendes hus, luft dæmonerne, og i de andre huse var for længst taget væk, de var kommet tilbage til deres herre, Cory, da husene var gjort rene og ordenlige til at komme hjem til, hver en eneste lille flinge der end havde været der, var nu væk og kunne ikke ses mere. Hans hånd blev ført op til hendes hår og greb blidt fat i det, trak hendes hoved lidt tilbage, så halsen var blottet. Han kyssede den lige så stille, med sine bløde læber, som om han var bange for at hun skulle gå i stykker. Igen blev hun lagt ned og hans mund fjernede sig fra hendes hals og ned af hendes kraveben, bryster, mave, og ned til hendes underliv som han så blidt kyssede rundt om, inden han adskilte skamlæberne og lod tungen udforske hendes kvindelig guddommelighed, som hun havde fået tildelt. Han følte sig mere og mere tændt, det var lige meget hvad hun end gjorde ved ham, han havde det bare som om at det ikke kunne blive bedre, han var… lykkelig, han var helt igennem ved siden af sig selv, aldrig havde han troet at han ville havne her i denne seng, med en kvinde igen. Faktisk havde han haft en svag trang til bare at droppe kvinder efter det hans eks havde gjort, men på den anden side det var fortid, og det betød jo heller ikke at alle kvinder var sådan som hun havde været. Han kyssede kort hendes underliv farvel da han listede munden op til hendes efter at have ladet sine læber markere sine territoriumer. Et dybt suk strøg ud fra hans læber, over al den længsel, og lyst hun vakte i ham. Det følte som hundrede år siden han havde gjort dette, og alligevel var det kun et år. Men alligevel længe… Hans krop lænede sig blidt ind over hendes, hud mod hud. Som om de var suget sammen, og ikke længere kunne adskilles, selvom det i morgen ville være glemt, eller skulle glemmes. Han ønskede det faktisk ikke, han vidste bare det ville være dumt at starte på et forhold, selv efter så lang tid, men hans tillid til menneskeheden var brudt, han havde svært ved at komme over det, svært ved at begribe at nogen mennesker kunne være så koldhjertede. Hans tanker blev drevet væk fra emnet over hendes berøringer, og kunne snart ikke længere holde sig tilbage, han vidste ikke hvor vidt det ville gå eller noget som helst, han vidste kun at han ville have hende, lige her og nu, om det så skulle komme i medierne eller hvad fanden folk gloede på dag ud og dag ind, så ville han have hende nu.

Hun kunne ikke begribe at alle de ting som han gjorde ved hende, kunne være så fyldende, og alligevel så trængte hun til mere. Det var som om at han fyldte hende helt op, men der stadig var noget af glasset, noget af hendes krop som bare ikke havde fået nok. Hun ville have mere, mere af ham, og så var hun ligeglad med hvad hendes fornuft sagde, hvad var det egentlig den sagde? Den sagde hun skulle være glad, og hun skulle give slip, men på den anden side sagde den at hun skulle lukke sig inde, og aldrig nogen sinde nogen lade sig komme tæt på hende. Men, hvordan hæng de to ting sammen? Man kunne ikke både være det ene og det andet på samme tid, enden skulle man vælge frem for det andet, men lige nu, lige nu ville hun ikke tænke på hvad hendes fornuft sagde, nej hun ville lade hendes lyster tale. Og lige nu ville de have ham, ingen andre men bare ham, om det så var det sidste hun gjorde i dette liv. Om hun virkelig skulle dø næste dag, og hun havde gjort noget som hun ellers havde forbudt sig selv, så ville hun ikke lade sig påvirke af det nu, nej nu ville hun bare have ham. Hendes hænder var over det hele, viste egentlig ikke rigtig hvor de førte hende hen på hans hud, og hans egne bevægelser, hans egne berøringer gav hende lyst til at skrige, lyst til at græde. Lyst til at give sig hen, til noget hun egentlig var så meget imod, det hun frygtede mest af alt i livet. At give sig hen til en anden, som bare kunne bruge hende, som kunne tage hende nu, når hun var mest sårbar. Men hvis der var nogen hun stolede på, var det Cory, men på den anden side, selv dem hun stolede mest på havde forrådt hende? Nej, hun ville ikke tænkte på dette nu. Et lille grin undslap hendes strube da hun blev vældet om på ryggen, det blev dog hurtigt erstattet med et suk, da han trak hendes trusser af, og lod sine ben hæves op i luften, så det var nemmere for ham at få dem af, da han åndede hende i ører, kunne hun mærke hvordan at hele hendes krop rystede, og lysterne efter ham blev forstærket, hendes hænder gled op i hans hår, og greb fat i det, mens hun kyssede ham dybt og inderligt tilbage, kunne igen ikke fatte at de faktisk var i gang med dette. De havde kendt hinanden i lidt over en måned, og på ingen måder vist hinanden at de var på den måde interesseret i hinanden, når de havde ligget i sofaen og set film, havde hun ligget i den ene ende, og han i den anden. Ja, måske havde de kastet popcorn, eller en pude efter hinanden. Men det var også det eneste, og det var mere venskabeligt end kærlighedsmæssigt. Men nu, var de her, nærmest smeltet sammen, som var der ingen ting der kunne rive dem fra hinanden mere. Var dette mon bare lyster, eller var der noget mere indblandet? Hun fik dog ikke tid til at tænke over det, før hun igen mærkede dynen under sin hud, og hvordan at han kyssede hende ned af halsen, ned af maven og ned til.. hun bed sig i læben og vred sig da han lod tungen glide hen over hendes underliv. Et dybt suk gled igennem hendes læber, og løftede overkroppen en anelse op, og stirrede op i loftet, hun havde aldrig prøvet noget der havde været så skønt.
Da de igen lå hud mod hud, lod hun begge hænder glide op i hans hår og masserede langsomt hans hårbund, hendes bryst hævede og sænkede sig i en anelse hurtigere tempo end hvad det havde været før. Smilet på hendes læber var mere ægte end hvad det havde været før, hendes mose grønne øjne kiggede ind i hans brune øjne, som man så let kunne forsvinde ind i, der inde kunne man glemme alle sorger, der inde kunne man kun blive varm i hele kroppen. Hendes hænder slap langsomt hans hår og lod dem glide hen over hans krop, ned over hans krops linjer, ned til hans boxers, hvor hun lod fingre spidserne kærtegne lige hen over dens linje, tænderne blev tydelige, og greb fat i hendes underlæbes kød. Hendes hånd gled nu helt ned til hans lem, og greb fat om det. Mens hendes læber gled hen over hans kindben, til hans ører, som hun let bed i, og langsomt åndede ind i. ”hvis dette virkelig er virkeligt, og ikke bare en drøm.. så skal du vide jeg holder utrolig meget af dig..” hendes tanker sagde dog stadig at om morgen ville hun vågne op, i hans gæsteseng, vide hvor hun boede, og han ville tage hende derhen. Ingen ting ville være sket, og han ville gå igen, og hun ville sikkert aldrig mere se ham i hele sit liv. Så lige nu ville hun nyde denne drøm som var blevet hende til skænket.
Hendes hånd bevægede sig hurtigere og hurtigere, mens hun kyssede ham ved øret, og ned af halsen og blev ved. Havde ikke i sinde at stoppe.