En tur i byen Keela(privat)

T: 23:00
O: ingen endnu
V: nymåne
S: Terre


Albus gik en tur i Terre. En sen aften han var stukken af fra børnehjemmet hvor han bor siden han var lille og nu var han 16 år, og ledet efter et andet sted at bor han ville ikke være på børnehjemmet mere nu de slog ham altid. Og han fik skylden når det var bleven stjålen made i køkkenet bare fordi han ikke var som dem, han var halvt vampyr og halvt lyndæmon og de gjorde nar af ham fordi han hade et halsbånd på efter. Han hade være slave som lille fra han var 4 år til han var 12 år og så kom han igen på børnehjem, efter hans herre var død og Albus var glad for at være fri for at være slave og han tænkte på Keela. Som han ikke hade set meget længe som om hun undgik ham for et eller andet men han savene hende, så meget at han flere gang hade være indespærret for han hade være til fare for andre på hjemmet.

Keela gik igennem Terre, hun havde lige været på arbejde og det havde været en ang og hård dag i dag. Hun glædede sig til at komme hjem og hvile sin trætte krop. Hun gabte lavt og gned øjnene før hun stoppede op. Hun kiggede undrende rundt, hun syntes at høre noget, men der var vist ikk nogen. Hun trak på skuldrene og gik så småt videre gennem gaden. Hun havde nogle jeans og en sort top på. Hun gik videre indtil hun gik forbi en. Hun stoppede op og kiggede sig tilbage med et lidt undrende udtryk. Hun lugtede lidt og kom i tanke om hvem det var. "Albus?" spurgte hun forsigtigt og satte hovedet på skrå. Han så lidt sur og trist ud, mon der var sket ham noget? Eller var han bare træt? Hun gik hen ved siden af ham, "Hej." smilede hun let.

" Keela hey, Hvor har du være så længe jeg har søget efter dig meget længe jeg troet du var såre eller død, men jeg har glad for du ikke er nogen af delen " sagde Albus. Og kom hen til hende og fik giver hende et knus hans krop ryste en smule, han var ret træt men ville ikke hjem på børnehjemmet mere han ville bare ikke for. Han ville ikke mere være offer for deres metoder som han ellers var van til men ikke længer, for han var nok stadig væk et barn men når han blive vred så var han farlige for andre. End dem som kendt til hans temramang

Hun kiggede på ham og kom til at grine en smule, "Ligefrem død?" smilede hun let opgivende. Hun kiggede stille på ham og fik blidt armene om ham da han kom hen til et kram. Hun aede ham på hovedet og smilede glad. Hun slap ham igen. "Har bare haft travlt med arbejde og sådan, så har ikk haft tid." sagde hun og sukkede lavt opgivende. "Men jeg har fået fri fra det ene i nogle uger og det andet er bare meget de få gange jeg skal." sagde hun stille. Hun kiggede stille på ham, "Hvad er der sket med dig? Du ser så trist ud?" sagde hun forsigtigt og kiggede lidt bekymret på ham. "Er der sket noget?"

" ikke andet end jeg er stukken af. Frqa børnehjemmet jeg var anbreget på jeg kan bare ikke holde, dem ud mere altid mig som fik skylden og fik straffen når det var. Forsvunden mad i køkknet og altis skulle jeg være syndebuk for de ander børne, bare fordi jeg har slavehalsbånd på og ikke vil tag den af " sagde Albus. Ellers hade han det godt og var glad men iden i var hans ulykkelig og ked af det,

Hun kiggede undrende, stukket af? Hun kiggede stille og lod ham forklarer alt der var hændt. Hun nikkede let, "Det er da også forståeligt at du ikk vil være der mere så, men hvis du vidste det var pga dit halsbånd, hvorfor tager du det så ikk af? Jeg skal ikk sige hvad du skal gøre, men nogle gange er man nødt til at ofre sig..." sagde hun bestemt og aede ham på hovedet. Hun havde ingen problemer med at se han var ked af det indeni, men hun kunne ikk rigtig gøre noget der ville kunne hjælpe ham i bedre humør.

Jeg kan sleyt ikke får den af for min gammel Herre. Fik den sat sådan fast at jeg aldrig ville kunne får den af igen, med minder at min herre satte mig fri hvilket han ikke gjore. Og nu hvor han er død tuilhøre jeg den næste i række i hans familie, men hele familie er væk alle sammen undtagen Vladecela som er en vampyr. Den dag i dag og hvor vedkommen er ved jeg ikke " sagde Albus

Hun kiggede stille på halsbåndet, hun kiggede igen på ham med et lidt trist blik. "Er der overhovedet ingen der kan tage det af?" spurgte hun stille og rørte det forsigtigt. Hun tog lidt fat i det og trak i det blidt for at se om hun måske kunne. Hun ville ikk have han skulle leve som en slags slave. Hun slap den igen og kiggede undrende på ham, "Vladecela?" spurgte hun undrende. Hun tænkte lidt, "Jamen så må jeg hellere opsøge hende og se om jeg kan overtale hende til at få det af dig.." sagde hun bestemt. "Måske skulle du bare være ubrugelig overfor hende hvis hun ikk vil tage det af? Fordi hvis du ikk er til nogen nytte, ja så vil hun jo nok ikk have dig."

" jeg ved ikke en gang. Hvem hun selv er jeg fandet bare et brev hvor hendes navn stod og at hun skulle, være her i byen efter eller andet sted i brevet stod det en smule over hvem hun var. Og her ståe ar hendes fulde naven er Valdcela.Misik.Sulosa, og hun er godt 20 år har rødt hår og grønd øjen og er en meget hissi vamoyr med en treng til. Unget blod fra ikke børne men i mellem, 14- 18 år og mest drenge" sadge Albus og så rundt han hade hørt meget omd hende