Mødet med helten igen (Kuja)

tid : 14:31
sted : Nær en bar hvor Kajika arbejder
omgivelser : masser af mennesker der går rundt og shopper
dato : 27
vejr : Solskinds vejr, rigtig dejlig varmt
udseende :: arbejds tøj,(bartenderinde) Sorte Små shorts(korte) og sort top med
Cult mærke på,



Kajika skulle snart ha fri men først skulle hun lige ha skænket nogen drinks op og vente på sin medarbejder i mens hun ventede stod hun og steppede lidt bagved baren med foden trampende blidt ned mod gulvet igen og igen, hun så rundt med de is blå øjne og kastede smukt hendes lange gylden blonde hår tilbage, mens hun spejdede efter moget spændende, hun tænkte lidt på den episode der var sket om aften og gøs stille ved tanken om det, men hun kom dog os til at tænke på den engel der hjalp hende... Han var leder og træner for engle så han måtte være temmelig elegant og meget respektabel, men hun fik ham nok aldrig spurgt om han ville være træner for hende

Kuja trådte ind i baren. Han lignede en total modsætning af de typer der plejede at komme der. Han var iført sit sædvanlige, hvide jakkesæt og hans lange, hvide hår faldt smukt og naturligt så det dækkede hans ene øje.
Han kastede et venligt blik på Kajika, smilede og gik hen til baren.

kajika lagde hovedet let på skrå i det hun kiggede på Kuja og smilede efter episoden han havde reddet hende fra i det forladte hus hvor der plejede at komme alle mulige væsner, hun rødmede let og så stille væk fra ham lidt efter som det var lidt pinligt at sådan blive reddet og os at en vampyr var efter hende som om hun var dum nok hvilket hun var til at gå alene rundt med så fristen blod, hun så stille på kuja og sagde med et smil"hejsa igen ? "

Han satte sig på en barstol og betragtede hende lidt.
"Hej." sagde han så. Han smilede venligt.
"Du er Kajika, ikke sandt? Mit navn er Kuja, og jeg har et tilbud til dig." sagde han.
Han bestilte et glas isvand.

//Jeg er nødt til lige at smutte, men kommer igen senere//

//okay ^^//


kajika kiggede stille på Kuja med et smil i det hun tog et glas til ham og skænkede noget isvand op til ham og stillede det foran ham mens hun betragtede ham lidt og vendte sig så om med rødmen og sagde overrasket"ja??.... ja det er mit navn Kajika thé volkan? hvor viste du egenlig det fra??" hun vendte sig mod ham og så på ham med et smil og sagde"Et tilbud hvilket og på hvilken betingelse??"

Han tog en tår af sit isvand og smilede til hende.
"Med al respekt frøken Volkan, jeg ved mere om dig end du tror. Jeg er trods alt den der er udvalgt til at træne dig."
Han satte glasset på disken, og så venligt på Kajika.
"Mit tilbud er træning. Dine evner som engel er endnu ikke fuldkomne. Langt fra faktisk. Og der er ingen betingelser ud over at du aldrig må udnytte dine kræfter til at gøre noget ondt. Men det er jo logisk."

Damon kom gående ind på baren og satte sig på en stol lidt væk fra kuja

kajika så overrasket på Kuja og sagde"Min ..... Min! træner!!" hun så på ham og holdte sig for munden og sagde"2 sekunder" hun over rødmede over nærmest at ha råbt det ud i baren og gik om bagved og tog hånden væk og tænkte"Min! træner han er min træner..... og han ved mere om mig end..... nej det da løgn! er han min træner!!!* hun kom stille tilbage igen helt flov og sagde genert"Jeg har ingen onde evner så vidt jeg ved så ja jeg vil gerne tag i mod tilbudet"

"hallo er der nogen her inde"sagde han man kunne tydeligt høre hvem det var

Han smilede venligt til hende og sagde: "Du misforstår, Kajika. Alle evner kan være onde, selv healing. Det handler om hvordan man bruger dem. Du har evner, men ikke decideret onde evner, så længe du ikke bruger dem ondt."
Han Rejste sig, bukkede elegant for hende og sagde:
"Jeg må videre nu. Men vi mødes snart igen Kajika. Jeg skal nok finde dig når tiden er inde."
Han smilede og forlod baren.

kajika stod der stille og kiggede efter Kuja i det hun løb efter ham og tog blidt fat i hans hånd men over rødmede og sagde"vent Kuja???.... hvor fra ved du så meget om mig som du siger" hun slap blidt hans arm og over rødmede mens hun så ind mod baren og fik stille øje på Damon og vendte så intressen mod Kuja igen og sagde"vis du ved så meget om mig så sig mig en ting.... hvor ved du så meget om mig fra og hvorfor fik jeg netop dig som træner"

Han vendte sig mod hende og gav hendes hånd et venligt klem.
"Glem ikke at jeg er en engel. En gammel engel endda. Jeg får de fleste detaljer når jeg får en lærling. Der er få ting jeg ikke ved om dig Kajika."
Hans blå øjne lyste af godhed og venlighed, men også en ældgammel kraft, som ikke var helt til at forstå.

hun så stille på Kuja og nikkede forstående i det hun sagde"Okay kuja eller rettere mester efter som du bliver min træner" hun blinkede til ham og rødmede let i det hun havde taget hånden til sig og stod der med krydset arme og sagde"angående tidligere i dag så vil jeg bare lige sige tak igen... jeg glad for der intet skete mig, du minder meget om en af mine bedste venner jeg havde en gang..... men som rygterne går er han vist væk men..... men sådan er det vel, men må jeg aldrig bruge mine evner i kamp..... ? ingen gang mod en der vil dræbe mig??" hun så stille på ham og gik mod baren igen efter som hun passede den jo,

"Jo du må. Selvforsvar er altid retfærdigt, og forsvar af andre er også retfærdigt. Brug dine evner som dit hjerte fortæller dig at du skal bruge dem." sagde han og smilede igen.
Han holdt af at smile. Det gav en god aroma, og det virkede til at gøre folk mere tilpasse.

men det gjorde ikke kajika mere tilpas men bare mere trist over at vide Velarian var død.... hun sukkede og sagde"Kuja vil.... vil du med mig til kirkegården i morgen ved solopgang? eller nedgang.... og træne lidt fordi jeg skal alligevel et lille ærne der" hun kiggede på ham og ventede på en måde spændt på at få svar men samtidig trykkede det hende lidt , en vis måde over hans smil mindede hende om Velarian.... og det var nok det sidste hun ville mindes om nu....

Han så alvorligt på hende.
"Hvis du søger Velarians grav, så finder du den ikke. Men okay. Lad os træne der i morgen."
Han bukkede, foldede sine smukke vinger ud, og fløj afsted.

kajika sukkede og sagde stille da han var fløjet"jo jeg gør fordi jeg har selv anbragt ham der...." hun fældede stille en tåre og kunne næsten ikke tro hun selv sagde det, men det var jo sandt, hun havde selv taget ud for at finde ham på sine ustabile vinger.... og efter noget tid og lang tids sporing med krystaller, fandt hun endelig Velarian men for sent... der var ingen spor af Zane og blod over alt på velarians døde krop der ikke var til at kende næsten.... hun havde grædt og grædt den dag og slæbt ham op på sin ryg og båret ham med sine vinger og krop hele vejen tilbage nær di morga og anbragt ham uden for Di morga på en forladt kirke gård... hvor hun fik hjælp af en præst til at begrave ham i en kiste lavet af hendes egne hænder.... hun så stille ind mod baren og gik ind igen og så mod Damon og sagde stille"hej Damon"

"hej kajika en vodka tak"sagde han og så på hende