Træning (Kuja)...

Tid :: 19:21

vejr :: Solen er ved at gå ned og det varmt med kølig brise,
og ingen skyer på himlen,

Omgivelser :: Varme Kilder rundt omkring en stor en nær et smukt bjerg
med vandfald koldt vandfald, og varm kilde så det oser, og Planter
men ingen folk at se
500 Meters øde sten landskab indtil kilderne kommer og planterne,

udseende :: Kimono, med fulge der har røde bånd rundt om sig,
(Silke) og sort sko(kinesiske sko dem tæt til foden)

Dato, Irl


Kajika så stille på Kuja der fløj hende mod kilderne i det der var hemmeligt der og nærmest ingen nogen sinde havde fundet det sted før men Kuja og kajika kendte det skam godt de havde trænet der en gang før men denne gang ville det være helt anderledes at træne, Kajika så stille mod Kuja da de endelig landet, og sagde stille"Kuja... hvad skal jeg dog gøre nu Zann ved intet om det men hvad skal jeg gør jeg tør ingen gang sige det til ham, Malakel ejer det halve af mig!!.... det forfærdeligt" hun sukkede og gik ned i knæ stille og græd lidt

//Sorry at jeg afbryder, men jeg ville høre om ting som tanker Ma'lakel sender hende, om jeg evt må poste et par gange og give hende tanker i hovedet? Og btw Mark kom på msn, skal snakke med dig. ^^

//Må Du godt ^^ og Mark??? Er den til Kuja eller mig tihii :D//

//Til Kuja xD, og ok.. i så fald!

Lige i det den smukke lille halv-dæmon faldt på knæ og begyndte at græde, ville et ekko af Ma'lakels ord om at græde give genlyd. Igen som en skarp og hård ordre der tvang sig igennem hendes underbevidsthed og gav en pivene smerte i hendes bryst. Hans stemme lød igen og igen, indtil hun ville stoppe med at græde.

//Mark er det egenlig ikke O.O Zann her inde på? og Kuja er nede og få mad vist Hihi//

Kajika hørte det og piv stille for sig selv i det hun tog sig sammen efter noget tid og sagde"jeg......" hun så mod Kuja og stoppede med at græde og sagde"kuja lær mig at styre mine kræfter jeg kan ikke styre dem mere jeg bliver ved med at høre de komandoer Ma´lakel gav mig da han tog mig med" hun tog sig til hovedet stille og rejste sig op og så på Kuja opmærksomt

// Nej Mark er Kuja :D og OK ^^

Nåååårh O.O Nu forstår jeg det hele meget bedre haha x'3 dumme dumme mig//

Han så på hende.
"Du hører hans kommandoer, men det er udelukkende dit valg om du vil gøre som han siger eller ej. Husk hvad jeg fortalte dig om viljestyrke!"
Hans stemme var som altid blid, hans øjne var venlige, og han smilede til hende. Opmuntrende.

kajika skulle næsten til at græde igen og sagde"jeg kan ikke lade vær han ejer det halve af min krop mig min sjæl Kuja ... han er inde i min sjæl hans gener hans DNA kuja... de tkan vilje styrke ikke afvise det som at afvise sig selv sin egen krop så bliver jeg aldrig stærker" hun græd stille igen men stoppede hurtigt og så uskyldigt på ham

Han gik hen til hende, tog fat i hendes skulder og så hende dybt i øjnene.
"Kajika. Det her er nok en af de vigtigste lektioner jeg kan give dig..."
Han smilede, men hans øjne var alvorlige.
"Man kan ikke ejes, ligegyldigt hvad. Ingen ejer dig, ingen har nogensinde ejet dig, og ingen vil nogensinde komme til det. Du er fri som en fugl Kajika, så længe du tror på dig selv og så længe din vilje er stærk."
Han gav hendes skulder et venligt klem.

Kajika betragtede stille Kuja og nikkede og sagde"ja han styre mig ikke! det har du ret i Ma´lakel styre ikke mig uanset hvad han prøver på" hun smilede kært nu og så rigtig nuttet på Kuja og sagde"sååå kuja vil du lære mig at træne nu at flyve ovenlig og sådan du ved styre mine evner så min indre demon ikke kommer frem" hun havde stadig ikke set den ultimative forvandling hun havde hvor hendes vinger ikke ville være normale mere og hun ville få horn i panden og et rødt øje og blå flamme ved hænderne, hun forvandlede sig ikke kun under stor pres eller vis ma´lakel beordrede hende, efter som hun ikke vidste den var der kunne hun ikke selv forvandle sig

Han lo venligt og sagde: "Husk hvad jeg lige har sagt Kajika. For altid. Og ja, slå dine vinger ud, og jeg vil lære dig at flyve."
Han slog to vinger ud og stillede sig med armene over kors.
Han ventede.

hun slog stille sine vinger ud og de kom nu uden at bløde eller sige knæk og man kunne se de sorte fjer falde fra dem og der var der nogen kuld sorte vinger, til den lille uskyldige kajika og hun rømmede sig stille og sagde"mine..... nye vinger som du kan se .." hun kiggede ned i jorden og man kunne virkelig se at hun faktisk havde lidt demon i sig nu fordi hun havde de sorte vinger der udstrålede ondskab

Han lukkede øjnene og sukkede.
"Det er imod reglerne at jeg træner dig, så du har af at høre efter Kajika. Hvert et ord jeg siger skal følges, for jeg må reelt ikke træne dig som tingene er nu."
Han åbnede øjnene og smilede til hende.
"Slå direkte mod jorden med vingerne for at sætte af. Slå så roligt mod jorden igen for at holde dig i luften. Det er første lektion."
Han viste hende det, og slog selv med vingerne så han hang i luften foran hende.

Kajika prøvede men fik ingen luft under vingerne og den ene vinge ville ikke som hun ville, hun så stille på Kuja og sagde"det fordi jeg er demon nu ikke også eller halv demon nu i stedet for engel har jeg ikke ret" hun så væk fra ham og der kom en lille vrede inden i hende og pludselig skød hun op fra jorden af og var nogen få meter over Kuja og baskede stille men dog stort med vingerne lidt over ham og var fuldkommen stille i luften, hun betragtede stille Kuja og sagde"det virkede!!"

Han nikkede. "Jo det er derfor."
Da han så at hun hævede sig fra jorden da hun blev lidt vred, smilede han.
"Kajika. Vrede er for det meste skidt, men i mange tilfælde hvis man bliver retmessigt vred, så kan vreden vendes til noget godt. Det vil sige, at vrede kan være godt, hvis man bruger det godt. Forstår du?" sagde han venligt.
*Hendes kræfter bliver aktiveret af vrede,,, jeg håber hun lærer at styre det.* tænkte han.

hun smilede kært og fløj stille mod Kuja men kom til at flyve ind i ham og tog stille om ham med et grin og sagde"haha ups.... undskyld træner jeg kan vist stadig ikke styre mine evner" hun rødmede let over det pinlige sammen stød ind i ham men han var jo som en mur efter som han havde flere vinger og mere kraft til at være fuldstændig lige i luften, hun rømmede sig stille og slap ham i det hun fløj lidt på afstand og var overfor ham nu og håbede inderligt at Ma´lakels komandoer eller beordringer ikke kom igen

Han lo venligt da hun stødte ind i ham.
"Der er intet at sige til at det er svært. Flyv lidt rundt og øv dig Kajika" sagde han og smilede til hende.
*Hvilken charme. Godt at jeg fandt hende.* tænkte han glad.

kajika studerede stille Kuja og rødmede let med et smil over læberne og følte sig pludselig meget mere glad i det og lykkelig i det hun betragtede ham stille og sagde"Sååå?? Kuja .... selv om du ikke må træne demoner eller halv demoner hvorfor træner du så mig på en måde??? altså du må jo egenlig ikke og det er jo forbudt" hun rømmede sig stille og tog sig uskyldigt til kinden blidt og så på ham med de himmel blå øjne og kiggede uskyldigt ned mod jorden og lod stille vingerne gå rundt om hende i det hun landede blidt og så mod ham og kom til sig selv og sagde"ja Kuja eller jeg mener sir eller træner" hun rømmede sig og lettede i det hun tænkte*Dette her trænings noget er egenlig let ! hvor er det dog dejligt at være fri !! friiiii!!! for evigt fra Ma´lakel" hun grinte og fløj lidt rundt og i cirkler og grinte sødt

Han smilede ad hendes uskyldige glæde. *Hvor er det længe siden jeg har mødt sådan en person* tænkte han glad.
"Jeg træner dig fordi jeg tror på dig. Du har et rent hjerte, og du er en god person. Du fortjener en chance, og den agter jeg at give dig."
Han smilede til hende.

Hun rødmede mega og sagde"virkelig Ååååårh! Kuja hvor er du dog!! sød" hun fløj direkte mod ham og tog om ham i et kram og sagde"åååårh tusind tusind!!! TAK kuja du bare vidunderlig altså" hun over rødmede og slap ham genert og så rigtig uskyldig ud nu med bene flettet og hænderne bagved ryggen samlet og så flovt ned og sagde"altså en vidunderlig træner og fantastisk menneske mener jeg"

Han krammede hende venligt igen, og han lo da hun sagde de ting om ham.
"Mange tak Kajika."
Han smilede. *Hun er noget for sig selv, det må jeg indrømme.*
"Er du ved at have styr på flyvningen?" spurgte han så.

hun nikkede stille glad med et smil der lignede det kunne stoppe en helt krig bare ved at smile til dem alle, hun rødmede let og sagde"ja det kan jeg eller har jeg rettere sagt fjolle fjolle mig hva sådan at kludre i ordene haha" hun rødmede igen meget og bed sig let i pege fingeren rimelig nuttede og forførende men uden helt rigtig at vide det fordi ellers ville hun bare ha bidt sig i underlæben