Mødet //Phoenix//

O: mange butikker.
V:solrigt
T: kl 13
S: centrede

Nituki gik stille i centrede hun havde været der siden kl 09:00 men hun var stadig ikke træt af at shoppe. Nituki gik for sig selv, hun tænkte på sin afdøde familie, hun så sig om og kiggede så rundt og fik øje på en fyr der stod ikke så lang fra hende, det linede på hans arura at han var en engel, hun kiggede på nogle billeder af noget mad som hun måske ville købe men hun viste ikke hvad hun ville have endnu, hun gik vider og satte sig på en bænk for at slappe lidt af, hun var ved at være bare lidt træt men hun var ligeglad med sin træthed, hendes tøj bestod af, hun havde en sort top på der ikke var særlig lang man kunne se noget af hendes mave, også havde hun nogle stramme shorts på som var hvide med et lyn hen over låret

Phoenix var fulgt efter kvinden. Det overraskede ham at se en dæmon sådan et sted, men det var vel bare en eller anden fordom han havde fået, med at dæmoner altid skulle holde sig væk fra menneske steder. Han syntes det virkede underligt at se hende kiggep på mad. Han fulgte efter hende hen til en bænk hun havde sat sig på. hans påklædning var enkelt, som altd, sort jakke, jeans og sorte sko. Sort havde altid været hans fortrukkende farve, men hvid var heller ikke dårlig.

hun smilte og havde dog godt lagt mærke til nogle fulte efter hende men var ligeglad, hun sad stille fr sig selv og kiggede rundt, ''kom frem jeg ved du er der'' sagde hun stille med et smil på sine læber hun kiggede sig om og fik øje på ham. ''hej'' sagde hun stille med et smil. på sine læber hun grinede lidt da hun havde en masse tanker i sit hovede hun viste ikke hvad hun skulle sige eller gøre hun kiggede bare på ham, også rundt om der var nogle der kiggede på dem eller hende var det nok nærmer efter hendes påklædning da det ikke lige frem var sommer hun smilede stille og tog sine solbriller frem. og på.

"Hej." Hilste Phoenix lavt. *tideligt at bruge solbriller, men hvis man vil ...* Han lod hurtigt blikket glide ned af hende før han satte sig på bænken vedsiden af hende. Hans sad lidt og tøvede. *Skal jeg begynde at snakke med hende?* Han gamle minder pressede sig på. Han var ikke typen der brød ud i snak, så snart han mødte nogle nye mennesker. Han kiggede rundt på de folk der gik omkring dem.

Hun så på ham med et smil på sine læber og kiggede på ham, ''må jeg spørger om dit navn'' spurte hun stille og kiggede på ham med et glimt i øjet men man kunne ikke se det for hendes solbriller. hun satte den op på sin hovede så de holdte hendes pandehår tilbage hun smilte stille og grinede.

"Phoenix ... dit?" Han sad og undrede sig over hvorfor hun grinede. "Hvad er der så sjovt?" spurgte han. *Enten har jeg dårlig humor eller så er det bare noget hun tænker som er sjovt. Det er så typisk piger/kvinder at begynde at grine unden nogle enlig grund. Hun ligner ikke en der ligefrem er bange for at møde nye folk.*

hun smilede stille med et smil på sine læber, ''hmm... lad mig nu se ej... jeg hedder Nituki'' sagde hun stille med et smil på sine læber, hun kiggede på ham med et smil. ''det er bare noget jeg tænkte på det er ikke noget vigtig'' sagde hun stille med et smil. *nogle drenge kan ikke forstår hvorfor vi griner nogle gang* tænkte hun for sig selv og kiggede på ham med et smil på sin e læber hun var næsten altid glad.

Phoenix følte sig totalt forvirret. Han fattede ikke en brik af denne kvinde der sad ved siden af ham. *Kvinder!* Phoenix sukkede lyslødt og vidste ikke helt hvad han nu skulle gøre. Han følgte sig en smugle ilde til mode. der var noget dragende over kvinden, men aligevel virkede hun ... underlig, ikke helt som det han plejede. *Hun er jo en dæmon ...* Hans tanker kørte i tom gang.

hun kiggede på ham med et smil på sine læber og så ham i øjnene. ''hvad tænker du på'' spurte hun stille med et smil på sine læber og så på ham med et lille smil hun kiggede på ham hendes øjne var helt væk i hans uden hun rigtig vidste hvorfor hun kiggede op på ham med et smil på sine læber og så ham igen i øjnene.

"Øhm ... Ikke så meget, ikke noget jeg selv kan finde rundt i." Svarede han med et smil. Hun havde nogen flotte øjne. "Er du ude at shoppe eller ... Det er et dumt spørgsmål ikke?" Hun føte sig en smuge dum. *Det her må se sjovt ud, to personer der sidder og kigger på hinanden.*

hun kiggede på ham med et smil og grinede lidt af hans spørgesmål. ''du skal ikke sige det'' sagde hun stille med et smil på sine læber og kiggede på ham. ''syns du jeg virker mærkelig?'' spurte hun ham stille med et smil på sine læber og griner.

"What? Hvad skal jeg ikke sige? Svaret?" Phoenix så og følte sig mere forvirret end han var før. *Jeg plejer da godt at kunne forstå kvinder, sådan da, men hende her!* Phoenix fjernede blikket fra Moki og kiggede rundt. Han prøvede panisk at finde ud af hvad hun mente, men kom ingen steder med det.

hun kiggede på ham med et smil på sine læber og grinede lidt.''nej det er ikke et dumt spørgsmål'' sagde hun stille og kiggede på ham. ''men jah jeg er ude og shoppe'' sagde hun stille og kiggede væk hun sad og tænkte på en masse ting men det var dog en masse ting der gik hende på men hun var ligeglad med dem.

Phoenix sad og betragtede hende, men han selv fik styr på sine tanker. "Hvad tænker du på?" Han kunne se at hun tænkte over et eller andet, eller sådan så det ud.

hun kiggede på ham og så ned i jorden, ''min afdøde familie'' sagde hun stille og sukkede hvorfor talte hun stadig om dem hun viste bare hun ville blive ked af det hver gang hun snakkede om dem da hun havde et virkelig tæt forhold til sin familie. selv hendes 3 år yngre bror som altid fik hvad han ville imens hun måtte arbejde for det, hun kiggede på ham og kiggede ned, hun viste ikke hvad hun skulle sige. lige nu,,,

"Åh ... der gør mig ondt at høre." Han tænkte tilbage på sin ejen familie. Der var ingen der var døde, eller det vidste han ikke noget om, for det var over 20 år siden han sidst havde set dem. Det genneret ham heller ikke at han ikke havde set dem. Han hade dem, og ville ikke se dem igen. han sænkede blikket.

hun kiggede på ham og sukkede. ''det er i orden du kunne jo ikke vide det'' sagde hun stille og så ned i jorden, ''hvad med dig hvad tænker du på nu'' spurte hun ham bare for at holde samtalen igang hun var dog ikke s snak salig den dag da hun var trist hun kiggede rundt for at få øje på hvem eller hvad der var rundt om hende, hun kiggede på dem, som gik forbi hende hun kiggede sig om, *hvorfor skal det ske lige nu* tænkte hun for sig selv nu hvor hun endelig var blevet lidt glad igen.

"Ehm, min ejen familie ... har ikke set dem i 20 år ... de tror jeg er død. Eller det vil enlig også sige jeg er det, men du ved, engle." Han smilte opmruntrende til hende. "Du skal være glad for at de elskede dig." Han kiggede på hende. Han kunne mærke hun ikke var i det bedste snakke humør, for han kendte det godt, men han pressede aligevel på.

HUn smilte bare. ''jah det gør jeg skam også men det er bare hårdt at miste dem i en alder af 17 år'' sagde hun stille og kiggede på ham, hun sukkede. hun kiggede ned i sin indkøbs pose. hun var tæt på at græde men gjorder det heldigvis ikke hun, det ville være lidt pinlig hvis hun sad og græd overfor en engel hun lige havde mødt. hun kiggede på ham. ''hvorfor tror din familie du er død'' spurte hun ham stille og sukkede stille.

"Øhmm, jeg blev drabt i en bilulykke i 1997 ... og jeg blev begravet og det hele. Så genopstod jeg, hvis man da kan kalde det det. Alså ikke som en zombie fra sin grav, ved enlig ikke helt hvordan, men jeg kom tilbage, i menneske form, med vinger." Svarede han. "Meen jeg tror ikke det var noget tab for min familie, for mine forældre arbejde 99% af deres tid, og mine brødre ... aner ikke hvad de lavede, nok noget de ikke måtte."

Nituki kiggede på ham og sukkede. ''det gør mig ondt at de ikke var der for dig eller noget'' sagde hun stille og kiggede på ham med et smil på sine læber hun viste ikke hvad hun skulle sige til ham, hun kiggede rundt også ned igen, *min bror hvor er du* tænkte hun for sig selv med et lille suk kom over hendes læber, hun kiggede sig om,
//har lidt krea svigt//

Phoenix trak bare på skuldrene. "Tjaahh ... man lærte at leve med det." Svarede han lidt efter. Han sad og stirrede lidt ud i luften uden at sigen noget. Hans tanker blev afbrudt af et suk fra Nituki. "Hvad er der galt? Forrasten, har jeg fået spurgt efter dit navn?"

//Samme her, eller tror mest det er fordi jeg er lidt flad/træt //

HUn så på ham og kiggede så væk igen, ''det er bare noget med min bror, jeg har ledt efter i lidt tid'' sagde hun stille og kiggede så på ham med et sm. ''det tror jeg ikke mit navn er Nituki og dit er'' spurte hun stille med et smil på sine læber, og lod sine hænder ligge i sit skød. ''jeg hader når jeg er sådan her'' sagde hun stille og så ned i jorden hun sukkede endnu en gang et dybt suk.

En manglene bror? Nukiti? Det var et ... underligt navn, ikke så mange han mødte med det navn, men tjah, hvorfor ikke? "Hvordan mener du med sådan har?" Spurgte han. Hun virkede langt nede, meget langt nede. Det overraskede ham at hun ville snakke med ham. De havde jo knap mødt hinanden, og så åbnede hun sig så meget over for ham! Det var ikke tit han mødte folk der gjorde det.

Hun kiggede på ham, hun sukkede hvorfor fortalte hun ham det overhovede. ''det ligemeget jeg har nok at tage mig til'' sagde hun stille og kiggede ned, hun ville ikke have folk skulle stille for mange spørgsmål eller noget. hun ville ikke have folk skulle tro hun var en godtroende bicth(staves)