Et live gå tabet=Ailince = alle

T: 13:00
O: en masse træer
V: solskin
S: skoven



Mikala lå i skovens bund hun hade for er ildebefinden og kunne ikke rør sig hun venet bare på at hun ville syne her og atte se sine forælder men på en måde ville hun heller lever for nu hade hun Ailince og Inuyasha de elsker hende på være deres måde Ailince på søstermåden og Inuyasha på kærstemåden hun lå og bliv svager hele tiden

Ailince kom gåen hun var ude på sin aften tur og i dag endte hun ved skoven, "hmm jeg går ind" sagde hun og gik ind i skoven, hun gabt kort og forsættet hun lagde ikke mærke til nogle i nu, da det eneste hun så var træer og flere træer, hun stoppede op ved lyden af noget som lå i græsset, det var tydeligt og hun så mod himlen "hmmm" sagde hun og kiggede til siden "den vejen" hun gik lige forbi et kæmpe træ og så ned og kiggede nu på mikala "Mikala " sagde hun overaskede og sætte sig på hug ved siden af hende, hun rørt fortsigt hendes skuldre, Ailince hud var blød og varm , meget genkendelig, vis du kendt hendes berøringer, blid, beroligende og varm , sådan var de og sådan var ailince os

" Ailince " sadge mikala og så op på hende og forsøget at sætte sig op men måtte give op igen hun var alt for udmatte af sit ildebefinden til at kunne rejse sig igen lige med det samme

hun aede hendes hår "bare rolige, vi tager det med ro okay" sagde hun og smilet blidt, hun lagde sig ned mod mikala panden og kyssede den blidt, hun sætte sig ved siden af mikala hovede og løftede den op på hendes lår, hun aede mikala lange hår og smilede "hvad sket der så denne gang" spurgte hun med sin varm og kærlig stemmende, men tegn af urolighed , men stadig tegn af beroligende til mikala

2 fik er ildebefinden det er sket fote efter jeg bliv overfaldt af de demonjæger " sagde mikala og så op på hende hun ryste lidt

"det helt okay, bare slap af nu" sagde hun og aede hendes hår blidt og lagde hendes hånd langsomt frem og tilbage igennem mikala hår og så mod himlen "jeg er her nu , så bare sove" sagde hun kærligt med sin blide stemmende, dette gav mindre fra deres liv på den skole de havde gået på hun smilede ved mindet og så ned på mikala

mikala nikke gaben og falst i søven hun huske på alle de ting Aillince og hun hade vært i gemmen sammen tåren trille ned

"så så, det skal nok gå Mikala" sagde hun og aede hendes kind "vi går dette igennem sammen som vi altid har gjordet" sagde hun og smilede hun så mod himlen, og hendes ansigt blev blidt "så bare rolige"

Mikala lå og drømet om den hun hade vært i gemmen da hun forssvandt det fik hende til at græde svaget

hun tørte hendes tår væk, da hun tænkt at det var bedste hun skulle lad hende græde, det var nok trist minder hun huske, hendes blød hud flyttet en tår fra mikalas kind

Mikala holde Ailince´s hånd for ikke at bliv endnu mere ked af det end hun endlig var i for vejen

"det okay" sagde hun og klemt hendes hånd blidt "alt skal nok gå" sagde hun og kiggede på mikala med nogle blid øjne

Mikala vånge hun ryste og badet i koldsved alt for rundt inde i hendes hovedt godt og dårlig minder