Melodien ensomhed.. Kida [Privat]

S: Cathédrale-Domkirken.
T: Kl 23:56.
O: Kun hende og stilheden.
V: Udenfor skinder månen mat, den er ikke helt halv endnu.

Indei domkirkens sad en rødhåret pige på en af bænkene og bad.. Hvorfor bad hun, så sent..? Og hvordan kom hun ind.? Ved siden af hende lå der en salme bog og en sort tæppe. Hun sov her. Hver nat. Kl slog næsten 12. Hun åbnede øjnene og rejste sig op og gik hen til alteren. Der stod en skinnede sort klaver. Hun så mod oglet, som tronede der oppe. Hun smilede lidt og satte sig ned på klaveret "To hundrede sjæle.. Hviler nu" Mumlede hun mildt og begynde at spille. Melodien var så stille og søgeligt på en måde. Hun virkede ikke trist, mere glad på en måde. Melodien genlød i hele salen. Det lyd best i klaveret end i oglet. Derfor.. Kirkens kl slog 12 for to min siden, hende sang var ikke færdig endnu...


//sangen/melodien https://www.youtube.com/watch?v=rLQLbEg9WB4&feature=related //

Kida kom brasende ind i salen nærmest som om hun flygtede fra noget. Dog sad et stort smil fast på hendes læber. ”DU FIK MIG IKKE!” grinte hun og rakte tunge ud af døren. Hun blev væltet af en vind der havde et lilla skær og vinden havde tegnet en ciluet af en ulv i enorm størrelse. Ulven slikkede hende og hun krammede den ind til sig ”jeg er ked af det… jeg savner dig sådan” mumlede hun. Først nu lagde hun mærke til spille … hun kendte melodien… hun havde spillet den for nogle af de børn hun var barnepige for. En stille nynnen kom fra hende og hun rejste sig ”kom med lad os se hvem der spiller” sagde hun og løb op mod pigen ”hej” sagde hun

Hun spillede bare vidre, da hun hørte nogen kom ind i indgangen "Hmm. Besøg.." mumlede hun og fik en smil frem. Da sangen var slut, var pigen allerede henne ved hende. Hun rejste sig op og bukkede for den fremmede pige "Nihao, sikke dog en dejlig aften ik..?" spurgte hun venligt og smilede til hende. Hun betragte lidt pigen og ulven. Hvem var de overhoved. Denne pige var ikke en helt almindelig meneske, det kunne hun mærke "Er det din ven..?" spurgte hun og betragte lidt ulven. I den fjerne krog stod en lang sort pind. Men oven over pinden var der en skarp kniv. Det var en le, leen stod der, man kunne næsten ikke se den.

”de er dygtig til at spille” sagde hun venligt… det var en smugle svært at forstå hvad hun sagde da der var så markant russisk achente på. Vinden snoede sig om hendes krop og havde et tydeligt lilla skær. Ulven forsvandt og der var nu kun mønstre i lilla omkring hende… (se ava)… ”ja han er ikke vand til andre mennesker…” sagde hun roligt og ’aede’ på en underlig måde vinden. ”jo det er en dejlig aften.” hun smilte og sukkede da klokken allerede var kvart over 12.

Hun betragte lidt vinden. Denne luft art var lilla.. "Jeg kan se du også kan styre elementet Luft..? Ik sandt" spurgte hun venligt og havde hoved på skrå "Forresten, mit navn er Ting chan. Efternavnet springer jeg over" sagde hun og bukkede for hende. Hun klappede løgen til klaveres tangenter sammen og så på den fremmede pige.

”tjooo det gør jeg vel.. men du kan ikke se jeg gør det… han lever skam” sagde hun roligt og nikkede mod vinden. ”jeg er Kida… og siden du sprænger over dit så springer jeg også over midt… du vil alligevel ikke kunne udtale det” sagde hun roligt. Hun så kort på klaveret men derefter igen på pigen.

Hun smilede "Nåå. Så ulven er din ven...?" spurgte hun venligt og smilede lidt. Hun gik stille hen til Kida og havde hoved på skrå "Velkommen til Domkirken, altså midt om natten" lo hun lidt og trippede lidt hen til en af bænkene og så sig lidt om "Men hvad laver du her..? Ikke for at være efter dig, men jeg syntes det er hyggeligt nogen kommer her, mid tom natten" sagde hun kært og smilede. Hendes gyldne brune øjne så med et muntre blik.

”ja det kan man vel godt sige” halvgrinte Kida… han var en rimelig god ven… og lidt som en familie?... hun holdt utroligt meget af denne ulv. ”mange tak for velkomsten!” sagde hun en smugle kækt og så lidt rundt. ”hmmm jeg kunne jo spørge dig om det samme!” sagde hun kækt med en blid undertone. ”jeg er kommet har af forskellige grunde! For det første leder jeg efter mad! Og så mangler jeg ly. Og tjo så er det her vel et praktisk sted at være alene … jeg troede ikke der var nogle her” sagde hun roligt.

Hun sprang hurtigt op "MAD....!? Det kunne du da havde sagt. Vil du også havde te..?" spurgte hun venligt men også lidt energisk. Hun elskede at havde besøg i Domkirken "Faktisk uhm så bor jeg her. Jeg har lavet en aftale med Præsten. Og har hjulpet ham med at finde freden, som jeg lovede ham" det sidste sætning ville man misforstå, nogle troede hun havde myrdet præsten. Men nej.... Hun hjalp hans sjæl i paradiset, eller han kunne faktisk selv finde det. Men hun håbede at Kida forstod hende.

Kida kløede sig i nakken og rødmede svagt hvorpå hun bed sig i læben… ”he jo te er vel fint” mumlede hun… problemet var bare at kida var vampyr og hun var sulten…. ”bor du her?... underligt sted?... er du så kristen? ” spurgte Kida hurtigt for at skifte emne. ”hmmm jeg forstår… fandt han vej ?” spurgte hun lavt, Kida smilte ved tanken om præsten, hun havde selv prøvet at hjælpe en sjæl på vej engang, denne sjæl ville bare ikke af sted. ”den sjæl jeg engang prøvede at hjælpe af sted gad ikke videre!” sagde hun drilskt og rakte tunge af vinden.

Hun lo og så mod den mørke hjørne "Jeg hjælper alle sjæle. Enten ryger de ned i helved eller også kommer de til paradiset. Det bestemmer ens sjæl. Jeg er nemlig Pigen med leen. Og jeg høster ikke sjæle, men hjælper dem" sagde hun og løb hurtigt væk. NU ville hun finde noget mad. Hun betragte hurtigt lidt Kida og rynkede lidt med panden "Aaarg, jeg kan ikke se hvad du er for et væsent.. Er du blanning eller hvad... Nå men jeg prøver at finde noget" Hun fik ikke Kida itl at sige noget, før hun igen var borte. To min kom hun igen med en bakke med te og kopper... Kager, frugter, nogle boller, smør, ost eller kød også noget ekstra at drikke Vand... "Værsego" sagde hun smilende og lagde den i en af bænkene og satte sig ned og så på Kida at hun måtte gerne sidde ned.

//sorry.. Jeg skriver meget. Men ville havde det hele ud XP//

”jeg… hmmmmmm…. Hvad skal man kalde det…. Jeg spiser dem” mumlede hun og prøvede at finde det rette ord for det…. Det kunne man egentligt ikke for hun spiste dem ikke hun lagrede dem og brugte dem til at holde ulven i live… så faktisk var det ulven der spiste dem. ”jeg er…” længere nåede hun ikke før pigen var gået…. ”ej mennesket …. Æmmmm dæmonen er alt for opsat på at gøre alt godt… og mig der ikke rigtigt spiser noget som helst…” mumlede hun for sig selv…. *hva gør jeg nu* tænkte hun… hun drak ganskevist te men hun var ikke van til at spise noget, sådan da. Vampyrer drikker jo blod men hun var halvt dødsengel så måske hun kunne spise bare en smugle?. ”emmm mange tak!” sagde Kida og var ildrød i hovedet, hun så ned så Tera ikke skulle se det. Hun satte sig roligt og så lid på tekoppen hvorefter rødmen forsvandt.

//he he kriver vis også lidt meget xP //

Hun betragte lidt hende og så lidt mistænkeligt ud "Jeg er en demon med en le. men man kalder mig Pgen med leen, fordi jeg er datterens af Manden med leen også kaldt 'Døden' og fordi jeg er specielt" sagde hun og så lidt på Kida "Men, ulven er da også sulten. Men det ser ud som om du ikke spiser det... Er du kræsen..?" spurgte hun og så lidt på hende. "Gæstfrihed er en god ting. Faktisk må jeg som demon ikke være flink" mumlede hun lidt men smilede "Men det gøre jeg aligvel" lo hun og smilede lidt..

//Tehe... Men sorry. Skal logge -.- skal tidligt op i morgen -.- sygt sees//

”alle er vel specielle på vær deres måde … ikke?” sagde Kida opmuntrende, hun nikkede ved hendes ord og så lidt på ulven ”narrr han spiser kun ved fuldmåne… ellers får han sjæle!” sagde Kida roligt. ”jeg er ikke kræsen … jeg er bare…. Hmmm … vampyr… men jeg vil godt prøve om jeg kan spise det… er jo kun halv vampyr så måske, måske ikke … man skal vel prøve” mumlede hun. ”hmmm ja gæstfrihed har vel ’reddet’ mig et par gange” grinte Kida. ”hvorfor må du ikke være venlig?” spurgte hun uforstående. hun så i kort tid på tera hvorefter hun atter lod blikke glide over på den lilla vind som nu vivlede omkring orglet, for at undersøge det på alle lede og kanter.


//NEJJJJJJJJJJJJJJ du må ikke gåååå!!!///

Hun smilede det hun sagde. Men kunne ikke lade være med at fnise af hende. Hun var da sød og forstålig. Hun så intreseret i ulven. Tænk den spiste sjæle *Hmm så håber jeg det er nogle onde sjæle* tænkte hun og lukkede øjne stille. "Vampyr siger du..? Hmm skidt pyt, bare tage det du vil havde fra bakken. Men det du ikke kan spise, går nok" sagde hun venligt og så på hende. "Min far som er selvest Døden.. Ville ikke havde et barn som jeg. Venlighed er slet ikke i en Demon med en le's personlighed" mumlede hun stille.

Kida forvringte en grimasse. ”hmmm nej ikke kun onde, dem jeg kan finde” mumlede hun. ”ja jeg er nyfødt vampyr!” sagde hun en smugle stolt. Hun så kort på bakken og tog lidt melon og hældte te op. Melonen kunne hun godt spise men det var lidt underligt. ”hmmm jeg har ellers hørt at døden skulle værre en rar gammel ’mand’ om man så må sige” sagde Kida uforstående… det gav slat ingen sammenhæng dette denne dæmon sad og fortalte. Men pys det kom vel ikke hende ved.

Hun smilede lidt og tænkte sig om "Forresten. Jeg syntes jeg hørte nogen nynne med da jeg spillede på klaveret.." udbrød hun og så på Kiada (hvis det er ok jeg kaldre dig det ;D) "Var det dig der nynnede" spurgte hun og smilede venligt. Hun betragte hende spise malonen, kunne hun mon lide det..? Hun tænkte over hvordan det var at være vampyr. Hun har både mødt gode og onde vampyr, men Kiada må være en god vampyr.. Flink var hun da.

”hmmm ja det var mig” mumlede hun og spiste op… de smagte faktisk godt nok, det var bare underligt at sluge… mennn lige meget ikke?... Hun undrede sig en smugle over at hun spurgte… mon det havde lydt underligt eller forstyrret hende på nogle måde?... hun var ikke helt sikker men hvis Tera ikke kunne li det kunne hun jo bare sige til… Kida lagde hovedet en smugle på skrå og betragtede Tere en smugle… ”skal du ikke spise noget selv?” spurgte Kida hurtigt bare for at det ikke skulle virke så uhøfligt at hun sad og stirrede sådan på hende. Ulven fortsatte med at undersøge orglet, det så ikke ud som om den blev træt af det…

Hun så lidt efter ulven, men godt ulven ike kom tæt på den mørke hjørne, hvor hendes le stod.. Hun så lidt på Kiada "Det glæder mig at du kender sangen" sagde hun mildt og forsatte med et sige "Kan du forresten lide det..? Du må godt lagde det ligge hvis du ikke bryder dig om det" sagde hun og lo lidt. Hun rejste sig op og strakte sig lidt og besvarede Kiada's spørgelsmål "Nææ har spis, en nogle brød" mumlede hun let.

Kida så lidt på ulven ”kom her hen prins orglet er blevet gennemsøgt 3 gange nu!” grinte hun mildt. Den ulve-skiggelse der før kunne ses var nu kun en lilla vind og den vivlede hen til Kida og slyngede sig omkring hendes arme og ben… tja hele hendes krop. Det lignede at vinden stod stille men den bevægede sig blot meget langsomt. ”hmm jeg kan ikke huske hvor jeg har hørt sangen men den er meget god!” sagde Kida venligt og så sig lidt rundt. ”ja jeg kan godt li det… det er bare underligt at spise det!” sagde hun roligt… ”bare brød? … det var da ikke meget” mumlede hun og drak lidt te.

Hun rakte tunge "Asiatisk brød, men har lidt pimpet det lidt op. Jeg kalder det energi brød. Vil du prøve at smage. Du får en enorm energi, som om du får nye kræfter" sagde hun og smilede lidt. Hun så mod ulven med et dybt intresse men og lettet over den stadig ikke gik i hjørnet. Hun var bange for at leen snart sprang i luftet af bare raseri. Fordi nogen ikke opdaget den *Men sådan er det* tænkte hun drillsk og lo lidt. "Ulven må da godt snuse vidre i oglet, den er bare lidt støvet, skal snart gøre rent" sagde hun mildt.

//sorry, skulle spise, men er tilbage ;D//

”nej tak … jeg kan ikke spise brød” sagde Kida roligt… hun så lettere undskyldende på Tear og derefter igen på ulven… ”hmmm måske, men orglet bliver ikke ved med at være intrasandt og så vidt jeg kunne læse ud fra dine tanker er det ikke godt hvis orglet bliver kedeligt og leen spændene” Kida så lidt på Tera men drak derefter atter lidt te. Hun sukkede kort da vinden med det amme vivlede hen mod leen… ” Net, eto ne” sagde Kida bestemt og så på ulven…. Den stoppede halvvejs … ”din laban!” grinte hun mildt

Hun fik en stød og satte sig ned igen. Det var leens reaksion. Hun så lidt på kiada "Hør.. Ok. Leen kan ikke lide at være udefor. Men jeg kan ikke lide når den finder ud af der er en anden magisk væsent som den.. Så derfor er den i hjørnet der, man kan hvis kalde det en skammekrog" forklarede hun og smilede lidt. Hun gumlede lidt til brødet som hun lige tog, fordi Kiada ikke ville havde den. Hun havde hoved på skrå "Hvor langt tid har du været engel..?" spurgte hun

”hmmm ja men kan leen finde på noget den ikke må eller må min ven gerne undersøge den?” spurgte Kida roligt og inden vivlede rundt i frustration over at den ikke måtte. En halvkvalt latter kunne høres fra Kida, den var blid og mild, og vinden gjorde hende tydeligt i bedre humør… ” nezavisimo ot togo, skolʹko du plager så må du ikke!” sagde hun hårdt dog med en blid undertone … ulven var ikke så god til fransk… ide hele taget andre sprog end russisk forvirrede den… så hun sagde det på halvt fransk halvt russisk så den kunne lærer det. ”hmmm længe… siden slutinigen af 2 verdenskrig tror jeg… eller ikke … jeg er ikke helt sikker!” sagde hun roligt… ”det underlige er at jeg tror jeg er født, fra fødslen som en dødsengel da jeg kan huske det hele… hele min fortid” hun så tænkende ud i luften og det hun havde sagt var uden nogle følelse

Hun så lidt på leen "Så skidt da. Men ikke noget bøvl med dig.." mumlede hun og nikkede lidt. Pludselig svævede leen mod ulven og stod stille i luften "Sagde jeg ikke noget med 'Ikke noget bøvl med dig'..? Din gnide.." mumlede hun og betragte lidt Kiada "Så.. Du blev bidt af en vampyr, sener..?" spurgte hun og prøvede at tænke sig om. Hun må da være en dødsengel, men hvornår blev hun en vampyr..?