Melodien ensomhed.. Kida [Privat]

Ulven vivlede straks omkring leen og undersøgte den flere gange på alle leder og kanter. ” YA skazal, chto u vas” sagde Kida hårdt og ulven stoppede straks… ”hør så efter!... nu må du” mumlede Kida og himlede med øjende… ”hmm ja min kæreste bed mig for blot 2 dag siden” sagde Kida og smilede venligt… hun var glad for at være vampyr og spihcelt glad for at det var hendes kæreste der havde forvandlet hende og ikke en eller anden tilfældig…

"Glad for et være vampyr..... Var du da ikke glad da du var en dødsengel..?" spurgte hun og store øjne. HUn selv, ville godt være engel, i steder for en demon. Måske en dødsengel. Men sådan var hun jo født "Hmm Hvordan føltes det så at være vampyr.." spurgte hun lidt efter og så mod loftet. Der var godt nok langt op. Hun prøvede at tænke hvad kærlighed var.. Men entet kunne hun finde på, som var kærlighed.

"hmm jo... og jeg er stadig dødsengel!" sagde hun tilfreds "men jeg var ikke glad for at være hverken elver, eller menneske" forklarede hun og så lidt hen på ulven der fortsat vivlede omkring leen. "ja meget... det gjorde ondt at blive forvandlet... men jeg elsker at være den jeg er!" sagde hun roligt. ulven var nærmest besat af leen og følte at der var en form for sjæle inden i leen, som den havde en stor lyst til at spise... dog gjorde den det ikke.

Hun nikkede bestemt imens hun smilede lidt. Hun rejste sig op og tog hurtigt en bolle til med smør i "Hmm Det glæder mig. Hør. Jeg tænkte.. Uhm ej uhm" hun prøvede at sige det, men der var noget der ikek vil ud "Hvordan er din ulv blivet til luft..?" spurgte hun endelig og så på hende.. "Jeg har en påfornemmelse at den har engang været ulv.." mumlede hun og så lidt på ulven.

Kida så lidt på Tera og lænte hovedet på skrå ”sig det nu!” sagde hun hurtigt dog med en blid undertone. Hendes ellers meget venlige ansigt udtryk skiftede hurtigt til et dunkelt og lettere trist. Hun så kort ned og ulven stoppede brat med at undersøge leen hvorpå den vivlede hen omkring Tera og pressede omkring hendes ribben hvorpå de langsomt begyndte at bøje og snart brække. Kida så ikke op og gjorde intet ved dette der skete. ”vi taler ikke om det” hendes stemme var kold og mørk, men på en måde helt tom for følelser. ” Prints pustʹ ona huzhe .... YA ne skazhu” mumlede Kida og ulven slap langsomt grebet, dog ikke helt.

Hun betragte ulven men åbnede munden.. Måske for at skrige. Men, hun begynde at taler "Uhm.. Er du blivet glad for mig, siden du kramte så hårdt..?" spurgte hun ulven imens hun så på Kiada. "Undskyld. Jeg vidste det var en dumt ide.. Derfor uhm tudet jeg ikke at spørge" mumlede hun og så ned. På en måde blev hun trist. Hun vidste sgu da godt at det var et dumt spørgelsmål. Men at Kiada og ulven vile reagerre sådan, hun mærkede lidt kulden sprede sig "Tilgiv mig. Jeg spørger ikek sådan noget igen.." hviskede hun og bukkede hoved.

Ulven fattede ikke en brik af hvad Tera sagde dog reagerede den ved at klemme hårde og et enkelt knæk kunne høres som tegn på at en af hendes knogler højest sandsynlig var brækket. ”Prins stop” sagde hun næsten tonløst, dog havde hun en hård undertone, som bevis til at hun faktisk mente det. Ulven slap langsomt men var tydeligvis imod at gøre det. Da den havde sluppet vivlede den hen til kida og forsvandt ind i hendes hår? …
”jooo det var vel et dumt spørgsmål… dem kommer det mange af, der er forskellig reaktion på dem alle” mumlede Kida… ”jeg tror jeg tilgiver dig… det er noget andet med prinsen” mumlede hun og så ned… derefter tog hun fadt omkring guldhalskæden og så hen på leen… ”hvorfor hjalp den ikke?” spurgte Kida uforstående

Hun lo lidt "Uhm jeg sagde jo at det var et dumt spørgelsmål, det var min skyld.. Derfor planede leen sig helt uden om, for det var jo min fejl.. Ikke dens. Men den er også min beskytter. Men lige nu.. var jeg selv uden om det" sagde hun og rakte tunge til leen, imens leen lavede en bevægelse som om den tænkte "Idiot...." Hun så lidt på Kiada og så ned "Men jeg er ked af at din ven blev sur på mig.. Men sådan er jeg. Jeg laver tit fejl" mumlede hun og så mod loftet. *Tumpe.. Det er jeg* tænkte hun

”din beskytter?... har du en beskytter?” mumlede Kida … ”men du er da hverken adelig eller noget andet i den stil?” sagde hun uforstående. Hun rullede kort med øjende men smilte dog af leens reaktion. ”er den også sådan … du ved, levende? … emm det ved jeg jo egentligt … men hvad lever den af?” spurgte hun.
”alle laver fejl nogle større end andre… og det må man vel bare leve med… ellers må man dø” hun tænkte i et godt stykke tid over sit svar men det gav vist ikke så god mening…

Hun løftede hænderne op som om hun var anholdt "Nej nej. leen er min beskytter.. Hvis den syntes beskyttelse skal til.." forklarede hun og smilede. Hun lyttede til Kiada's spørgelsmål og så drilsk ud. "Ja, den er på en måde levende, men den lever af at holde øje med mig og hjælpe mig. Tehe min dejligt trofaste ven.. Elsker dig helt vildt" sagde hun lalleglad og rakte tunge. Pludselig forsvandt leen i en splitsekund. Pludselig var den lige over hoved på Ting chan og gav hende lige en dunk med enden. Hun tog sig til hoved "Hey.. Styr dig" mumlede hun surt og så ned. Pludselig landede leen ved siden af Kiada og bukkede lidt, som om den var helt enig med Kiada da hun sagde det. "Org ja.. Hvem holder du med..?" spurgte hun surt..

”jammen hvorfor har du en beskytter?” spurgte Kida forvirret … Leens reaktion morede hende meget og et halvkvalt grin kunne høres fra hende… ”den er da rar den le hva?” grinte hun og så lidt på Tera da hun gnubbede hendes hoved, hun betragtede leen da den pludselig var ved siden af hende og samtidig også bukkede… ”hmmm jaa endelig en der holder med mig” sagde hun drillende dog med en blid undertone. Ulven var stadig ikke kommet frem hvilket undrede og bekymrede kida en smugle dog viste hun det ikke. Han plejede ikke at være væk så længe... men det var længe siden de havde talt om det.

Hun smilede stort imens et "Æhhhh" Kom ud af hendes tænder "Uhm det fortæller jeg sener. Uhm når jeg mener beskytter.. Er det ligesom babysitter og holder øje med mig" sagde hun og rødmede lidt. Hun skyndte sig at svare så det første sprøgelsmål blev glemt. "Rar siger du...?! DEN HOLDER SGU DA MED DIG OG SLÅR MIG IMENS.. Den lille" hun holdte en langt pause imens hun så drilsk på leen med et gennemboret blik "Pind" sagde hun med en lille piv stemme. Men det hjalp ikke. Leen hørte det udemærket godt. Pludselig hakkede den med den skarpe ende mod Ting chan hoved. Blodet gled ned i hendes blodrøde hår, mens Ting så beklaget på Leen "Idiot.. Nu har ud lavet hul i min hoved" mumlede surt, som en barn. "Hey, hvor er nu ulven henne..? hvor bliver den af" spurgte hun imens hun fandt en stykke papir og puttede den i oved, for at stoppe blodet.

Et lille smil voksede frem da hun sagde babysitter ... ”hehe er leen din babysitter!” sagde hun med et lille grin. Hun så på leen og smilte blot ved det den var ved at gøre, en tanke slog Kida og hun for op og holdt sig for næsen. Hun nåede at ta få skridt tilbage inden leen hakkede huld i hovedet på Tera. Hun bed sig selv i underlæben for ikke at fare på Tera men det var tæt på. ”den vil… få det til at stoppe!” hvæste hun af Tera. Længere kom hun dog ikke da Kida ikke kunne holde hendes nyligt indførte instinkter tilbage og for på Tera. Hendes hjørnetænder voksede en smugle ud inden hun hakkede dem i halsen på Tera og begyndte at drikke.

Hun lo imens hun aede Kiada's hoved plus at stoppe blodet "Uha.. Jeg havde helt glemt at du var vampyr. Se hvad du har gjort din dumme pind" sagde hun og så på leen. Hun sukkede og mærkede hendes blod løb blev suget af Kiada "Jeg får sgu da ballade af ham.. din skyld din dumme pind" mumlede hun surt til leen. Pludselig kom leen hurtigt mod kiada og skubbede hende hurtigt væk, imens den brugte den kniv skarpe spids mod kiada, så hun rigtig kan give slip på Ting chan hals. Ting chan holdte sig i halsen og sukekd elidt "Arrg.... Vampyr smerte. Mig altid uheldigt" hviskede hun og faldt ned på knæ, imens hun prøvede at stoppe blodet i halsen.. Hun så sidste gang på Kiada "Det er ikke din skyld.. Høre du.? Det er tehe min skyld" sagde hun med et smil og faldt ned.

Kida hvæsede voldsomt af leen da den skubbede den væk og tog sig ikke et øjeblik af hvad Tera sagde. Hendes pupiller blev gemt af det grønne der var uden om, Den giftgrønne farve lyste kraftigt og hun kunne tydeligvis ikke styre sig selv. Hun tog fat i leen og slyngede den væk så hun atter kunne komme hen til Tera, hvorpå hun atter bed sig fast i hendes hals og slugte mere af hendes bod, det var ved at være rimelig farlig for Tera nu!. Kida sprøjtede ikke gift ind i hende så hun ville ikke blive forvandlet men i stedet bare dø.

Pludselig fik leen en lilla aura og uden at give tegn, skar den i Kiada's ryg. Ting chan holdte blidt ved Kiada's hoved og så på hende "Hmm ved du lige hvor meget blod du lige har suget..? Fy føj.. Og jeg besvimede endag" Mumlede hun og følgte svimmel, men hun prøvede at rystede i Kiada's hoved, for at vække hende men også så hun gav slip på hendes hals "Hallo vågn op.. HEY DIN DUMME PIND. SKAR DU I HENDE. Se dog blodet... Nje nej hvem skal tøre alt det op..?" hun snakkede lyst, uden at vide at Kiada blev ved med at suge blod. Leen prøvede at skubbe hende, men pludselig lyste den rødlige aura og to ånde hænder greb fat om Kiada og holdte hende "Hvorfor tog du ikke den ide..? Tumpe, i stedet for at skære i hendes ryg. Se hend elige..?" sagd ehun bekymret uden af bekymre til hendes blodtab.

Ulven fløj ud af Kida hvorpå den fik kastet leen hen i den anden ende af kirken og vivlede ind i hendes sår, man kunne ligefrem se hvor hurtigt det helte ” On ne budet zhitʹ bolyee!” mumlede Kida lavt og drak fortsat, dette ville højest sansynligt give en stor smerte i Tera. Hun havde ikke været helt besvimet. ”prins ikke hjælpe, dræpe” mumlede hun koldt. Ulven kom ud af såret på Kida og for på leen, den nærmest sugede ånde-hænderne til sig da det var en form for sjæle og den derfor kunne ’spise’ dem. Kida kunne på en underlig måde hvæse på sammetid med at hun drak, og Tera ville ikke overleve hvis hun ikke snart stoppede.

Hun sukkede og mumlede nogle imens hun lavede segl. "Du ulv, lad min le være" mumlede hun imens og pludselig omkring Ting's hals og Kiada's tænder kom der en slags tågende som skilte Kiada's skarpe tænder, så hun ikke kunne suge mere, imens det healede i hendes hals. Leen begynde at sende sorte skygge ud som lukkede gabet af ulven. Leen skar noget af dens pels, nu hvor leen kunne skære i alt, selv sjæle men også luft. "Kiada, jeg sender dig nogle blod, så du ike bliver så tørstig. Blev nu dig selv.. Please" sagde hun bedende og såret i hendes hals blev healet, mens hun vaklede. Hun ahvde mistet for meget blod.

Kida så en smugle overraket på tågen men bed straks i hendes hånd i stedet. Dog gav hun hurtigt slip igen da leen skar i ulven ”åhhh det gjorde du bare ikke!” sagde hun koldt og for på leen. Ulven vred sig fri fra skyggerne og fik dem hurtigt ødelagt. Derefter for den også på leen der endte i muren og Kida der næsten havde fået knækket hovedet af den. Dog ikke helt. Hun vidste nok ikke rigtigt hvad hun lavede, men man skulle under ingen omstændigheder skade hendes prins på nogle måde, dette ville nok bare resultere i kamp til døden.

Pludselig var det som om leen smilede.. På en eller anden måde smilede den ondt "NEEEEEEJ...!!! LAD HENDE VÆRE.. DU SKAL IKKE FØRE HENDES SJÆL.. NEEJ LAD VÆRE" Skreg hun og vidste godt hvad leen havde gang i. Pludselig fik leen en sort aura "Hold op. stop det dog! Stop" Hun lavede hurtigt en tegn og leen forsvandt. Men den forsvandt ikke helt, for den havnede henne ved Ting chan. Det så ud som om hun kvælte den "Du må ikke føre Kiada's sjæl. Nej.. Lad være" sagde hun og græd. Leen's sorte aura forsvandt.

//sorry skal logge -.- sees//

Kida var fuldstændig ligeglad, hun smilte selv ondt da leen ikke kunne ta hendes sjæl… og det at en god grund. ”prøv bare” hvæste hun af leen og fik næsten knækket leens skaft men nåede det dog ikke da leen bliv ’telepoteret’ over til Tera… ”satans til le! Du skal ingen gang prøve på at røre min prins igen!” sagde Kida koldt. ”var det pind hun kaldte dig?!?... det er du jo ingen gang… du kan knap nok kaldes en splint!” hvæste hun og ville fornærme den. Ingen skulle slippe godt fra at røre hendes prins.


//ok godnat ^.^ ///

Leen var ikke knækket. Den var helt fint, det var som om da den telepoteret hen til Ting chan havde den healet "Idiot.. Hvorfor.. Skal du også overreagere sådan. Se nu. Du har ødelagt det hele" halvgræd Ting chan og slog mange bange på leen's skarpe kniv, imens blodet flød. Men godt at Kiada var langt væk, imens blodet flød, healede hendes hånd "Er... Er din ven ok.. kiada.. Jeg er virkelig ked af det" sagde hun dirrende og var lidt svag. Hun havde stoppet med at slå leen og hendes hånd var healet, blodet var blivet visnet væk i gulvet. Hun så med triste og skamfulde øjne.

”ELENDIGE SPLINT! DU KAN DA IKKE KALDES FOR EN LE! OG DA SLET IKKE EN BESKYTTER!” skreg kida og for på den. Hun fik fat i leen og fik bøjet skaftet og nu kunne små knæklyde høres som tegn på at den nok snart ville brække. Ulven vivlede omkring hende og forsøgte at stoppe hende, uden at gøre hende ondt eller mere sur, men det var nok meget svært. Dette fandt den dog også hurtigt ud af og gav op, det ville nok være lettere for ulven at hjælpe med at ødelægge leen så Kida vandt. Dog vidste den ikke helt om den ville dette.

Pludselig så hun med store øjne. Hendes gyldne brune øjne fik en mørk skygge over sig.... Leen fik udtrak nogle skygger som om det var blod fra leen. Ting chan vred sig og havde åben mund for at skrige, men entet kom ud. Nogle sorte skygger gled ned fra hende mund, ligesom leen. Hun fik sort øjne. Pludselig gav leen en stød og fik en sort aura og bag leen kom der en kutteklædt væsent frem "Hvor vover du...! At ødelægge dette væsent. Nu skal du bøde for det" Buldrede stemmen med et isende kold tone. Ting chan rejste sig op og sprang mod dette væsent og hviskede svagt noget og faldt ned på gulvet igen. Leen var slet ikke blivet knækket, men stadig nogle små skygge gled ned af den. Den sorte aura forsvandt også den uhyggeligt væsent. Leen fløj direkte mod Ting chan og prøvede at vække hende.