Search and Destroy.

Ma'lakel lod sine fingre glide hen over jorden ind til kirke gården. Hele hans krop var næsten gået i en slags trance på grund af længsel. Det var over en måned siden han havde sendt en af de sataner tilbage til "himmelen" som de jo så fint og forment omtalte det "gode" sted.
*Hvad godt er det ved et sted man ikke kan hore og dræbe, tsk, ynkelige små kræ*.
Han rejser sig langsomt og lader sine øjne glide hen over den mørke himmel. Måske var det ikke det bedste tidspunkt at jage på, men han kunne ikke vente endnu en dag. Han ville flå et tilfældigt væsen hvis ikke han fik stillet sin tørst i nat. Vinden slog hans sorte jakke bagud og fik spidserne af hans strittende hår til at pege imod vest.
Med et lille nys vender han sig imod indgangen til kirken og lader hans venstre hånd gribe fat om hans pistol hvis metal giver et sølv skær i månelyset. Han begynder lige så stille at skubbe kuglerne i hylstret imens han koncentreret retter øjne imod de mange grav stene.
*Kom frit frem, jeg ved du er her et eller andet sted!*

//Klokken er sådan cirka midnat, vejret er klart så man kan se månen, og stedet er ind imellem gravstene på en kirkegård. Dato: 27.april. Der er en smule koldt, som i dag.

//du skal huske . Tid, stede, vejer , dato og klokke:D du kan rette det ved at trykke på Quote///

Ailince kom gåen ud af Kirken , hun havde været inden og bede, hun stoppede op og så på himlen, hendes blik var søgende og blidt, men ikke trist overhovedet, hendes ansigt var fejlfriet og sand skønheden og hendes ansigt bliv dækket lidt af sit røde hår som bevægede sig til vinden, hun smilede blidt, det var tydeligt at se hun var et menneske, hendes skrøbelige krop, var utrolig smuk, hun virker til at være omkring de 18 år, men stadig noget over hende som sagde hun var uskyldig, hun kiggede igen ned og så lige frem, hendes blik ramt en person længer frem, hun nikkede og begyndte at gå, hun gik lige forbi ham, hun havde en sød duft

Ma'lakel stopper brat op da han for øje på noget lige fremme. Hans grønne øjne giver et umenneskeligt skær i skyggen fra et træ han står ved siden af og han sigter med det samme på det væsen der er lige fremme. Pistolen er rettet imod personen i noget tid før han opdager at det bare er et menneske. Han sinker våbnet og lader hende gå forbi ham uden at ligge synderligt mærke til hendes skønhed; der er mange smukke mennesker og mange uskyldige, men den uskyldighed de prøver at fremvise er ofte bare for at dække over deres egen råddenskab. Mennesker... hvilken brutal skabning.
Han skal lige til at lade hende slippe væk da han inhalere en unaturlig sød duft fra pigen. Det vækker hans interesse meget hurtigt og han vender sig om for at se efter hende. Hans sorte hår stritter lige op i luftet, og i modsætningen til hende ligner han ikke just en pæn skønhed. Hans tøj er sort, bukserne slidt, med huller i fra de mange kampe han har været i. Dele af en snoet tatovering kan ses på den højre side af halsen og på højre håndled. Han har piercinger i ørerne og et eller andet ved ham giver en lyst til at løbe bort, væk fra ham med det samme.
Han råber flabet til hende:

,, God røv, tøs. Den giver dig sikkert nogle gode håndører, hva?"

Han griner hånligt og går imod hende, uden at sætte sin pistol på plads.

Hun var kommet et godt stykke væk fra manden og da han sagde det, gav det i chok gennem kroppen *hvad vil han* hun vendte sit ansigt mod ham og så sine krop, alt dette bliv gjordet i en elegant bevægelse, hendes ansigt var blidt og så mod ham "Hvad vil du" spurgte hun tilbage til ham efter de med hendes røv, hendes stemmen var selv blid, hun så på han pistol og så undersøgende på ham , de to var to modsætninger, hun gik i det nyeste ny og var klædt så det passede til hende, en kort nederdel og hvid top, hun bare en halskæde men en rigtigt playboy mærke på og en guld med hendes familie våbenmærke, hun lignede en rig tøs, men hendes duft og udstålende gøre man overså alt dette, hun virkede urørt og meget venlige, hun stod bag stående uden tegn på frygt i hendes blik

Ma'lakel står nogle minutter og ser op og ned af hende da han når helt hen til hende. Hendes spørgsmål for lov til at hænge i luften i noget tid ingen han svare. Han ser på hendes bryster et kort øjeblik, vurdere hende, overvejer om hun er noget han gider bruge tid på. Men duften er der stadig, og han føler sig tiltrukket.
Han ser hende i øjne, hans øjne fuldstændig i kontrast til hendes. De er dyriske, morderiske, og ondsindede; han vil hende intet godt. Med et selvisk smil der afsløre hans unaturligt skarpe tænder svare han hende med et glimt i øjet der ligner det en kat for når den ved der kommer mad.

,, Lege lidt...", siger han så.

Med en hurtig bevægelse lader han en arm glide under hendes og holder om hende med den imens den anden hårdt griber fat i en af hendes baller. Han griner en ondt imens han ser afventende på hendes reaktion.

Ailince gik lidt tilbage da han sagde lege , det lyd ikke godt, hun så hans øjne de var to modsætning ved at se deres øjne, hende var blid, uskyldig og rolige, så længende det nu vare, da han greb fast om hende, kom et chok over hende og hendes hjerte slog hurtigt af frygt "Ahh slip mig" sagde hun og prøvede at skubbede ham væk, hun mærkede hans hånd på hendes balle og gav ham en lussing lige på kind, hun så på ham hendes blik var stadig blide og hendes duft forbliv sød, men der var kommet frygt i hendes øjne, hun var normalt den rolige person om ikke slog, men han gik over hendes grænse.
Hun begyndte at skrig "Slip mig, en hjælp mig" råbte hun igen og igen, men hun prøvede at komme fri.

Malakel griner højt da hun begynder at stritte imod, og da lussingen kommer flyvende og summer i hans kind slår hans øjne gnister. Han nød det! Nød hendes modstand, hendes kalden på hjælp, hendes hjælpeløshed, og han havde i hvert fald ikke tænkt sig at stoppe her!
Stille lader han hånden der havde grebet ballen køre op langs hendes hofte, så til hendes side, helt op til hendes hage som han griber fat om hårdt. Han prøver at vende hendes ansigt imod hans og hvis det lykkedes, presser han sine læber hårdt imod hendes. En dyrisk løst lurer bag kysset.
Imens han prøver at åbne hendes mund ved at presse tungen imellem hendes tænder, skubber han hende lige så stille væk fra stien, så andre folk vil have sværere ved at få øje på dem.

Hun kæmpe mere i mod ham nu, hun prøvede at stoppe sig selv væk da han hånd gled op af hendes lår og op til hendes siden, hun virrede sig til siden uden held, hun råbte stadig på hjælp og da han tog fast i hendes hang og gik den mod hans ansigt, så hun mod hans øjne, hun havde meget frygt i dem lige nu og en tår gled ned af hendes kind, "HJJ...."mere noget hun ikke at råbte da han kyssede hende meget voldsomt mod læber, hun kæmpe for at holde sin mund lukket og at komme væk sammen tid , men hun var alt for svag, hun fik flere tår og bid ham nu i tungen , så han flyttet sit hovedet tilbage, hun kunne nu få luft igen og hun træk vejret voldsomt og råbte igen "HJÆLLLP MIG"

Da pigens tænder lukker sig sammen om hans tunge giver han en knurrende lyd fra sig, som en hund der ikke er tilfreds med hvad dens ejer gør. Han trækker sig væk og smiler igen da hun kalder på hjælp.
*Åh den håbløshed, den ligegyldighed, hvor er den dog sød... så smuk jeg kan næsten græde!*(sarkasme).
Han skubber dem ind imellem nogle høje buske og prøver så at tvinge pigen ned på jorden ved at lade hans ene fod liste sig bag hendes så hun forhåbentlig snubler bagover. Hvis hun gør, vil han "falde" med hende, og lade sig selv lande oven på hende. Gribe fat i hendes hår hårdt, så hvis hun prøver på at rejse sig vil hun kunne mærke hvordan håret bliver trukket tilbage. Han lader ikke til at være bange for at blive slået eller få flere lussinger. Med et bredt ondt smil rækker han sin frie hånd ind under hendes nederdel og prøver at få fat på trusse kanten så han kan rive dem af!

Ailince faldt bag over og slog hovedet hårdt "Awww" skrig hun og så han bliv mere ivrige, hun prøvede nu at kommer mere fri end før men hun kunne ikke "NEEEEEEEJ STOP" råbte hun, hun var begyndte at græde voldsomt og var træt i kroppen, hun kunne nærste ikke kampe mod mere, hun var træt og utrolige bange, men hun gav ikke op , hun fik en hånd fri og slog ham så hårdt at han fik en rød hånd, da han tog hendes tusser af , kæmpede hun mod med at samlede sin knæ samme, hun græd mere og mere *FÅ HAM TIL AT STOPPE* tænkt hun og lukkede øjne nu , hun var så bange hun ikke kunne se på ham, hendes krop rystede os af frygt "HJÆLP MIG" råbte hun igen

*Jeg lytter og acceptere, Lady Ailince...*

En voldsom kraft kom bag fra træet af og lod en sort skyggeskjult klo tage fat om voldtægtmandens hals. "Personer som dig, burde ikke have lov til at røre så dyrebart et menneske!!" råbte en stemme. Med en helt enorm kraft blev voldtægtmanden slået tilbage af den nu ranglede mørke person der nu stod med Ailince støttende med den ene arm imens den anden faretruende var rettet imod ham. Et par ildrøde nærmest sindsyge øjne stirrede vredt på ham imens et par store sorte englevinger insnævrede sig om skikkelsen og Ailince. Skikkelsen satte af og fløj 5 meter op i luften med Ailince i sine arme. "Filth!" råbte han efter voldtægtsmanden og lod nu endelig sit arrige ellers smukke marmorhvide ansigt vises af den dunkle belysning.

Hendes tårer gør bare Ma'lakel mere ivrig efter at få lov til at røve hende fra den uskyldighed hun prøver så hårdt på at opret holde.
"Det kommer kun til at gøre lidt ondt", hvisker han ondt til hende imens han lader trusserne glide ned langs hendes ben indtil hun samler dem rebelsk, og prøver på at forhindre ham i at flå dem af. Med sarkasme i stemmen ryster han på hovedet:
"Nej nej, slem pige, kan du så opføre dig pænt og rart og åbne dine ben".
En ond latter når lige at slippe fra ham inden han stopper op og kan mærke en anden form for væsen meget tæt på ham. Lyden af en mandelig stemme, der snakker som var det en dukke for ham til at se op på en ulækker skabning. *Tsk, de forbandede udøde er sku' også over alt!*
Ma'lakel mærker en hånd der tager fat om hans hals og halv dæmonen bliver straks vred. *Så du tror du bare han røre uden at gøre dig fortjent til det, din stinkende bunke knogler!*. Med et går det små flammer i hans venstre side, men han når ikke at brænde pigen før han bliver slynget med unaturlig stor kraft væk fra hans bytte og den udøde. Ma'lakel ruller et par omgange hen af jorden før han ligger tilbage på jorden stille og rejser sig op igen. Der står små flammer op fra hans venstre side, mærkelige lyse blå flammer. Han tager sin pistol og sigter straks på væsnet da det kommer i luften. Da han for øje på den udødes "pæne" form, kommer der et flabet smil fra ham:

,, Jamen der er ingen grund til at blive jaloux, jeg har skam også tid til dig smukke. Daddy Ma'lakel kan sagtens klare to lækkerier på én gang!"

Igen griner han hånligt imens han holder sine øjne fast på den udøde og har mistet interesse for pigen.

Ailince havde stadig tåre falde ned af hendes kind, da Ahngel kastede ham væk og tog hende op, hendes krop rystede helt vildt og var vildt bange, hun lagde sit blik ind mod Ahngel krop og holdet fast til ham, hun vendte langsom blikket ud mod manden igen og så hans interesseende blik til Ahngel, det gøs igennem hende og hun rykkede sig lidt mere tilbage, selvom hun ikke kunne da ahngel holdet fast i hende, "Tak" fik hun sagt ud af sine læber, hendes stemme rystede os af frygt

Ahngel svævede roligt i luften med Ailince ind til sig med den ene hånd og den anden hång hang roligt ned af hans side. Hans ulmende røde øjne stirrede vredt imod dæmonen. Føj. Os af brændt dæmonblod. Han snerrede kort da han fik rettet pistolen imod sig. "Nu må du ikke gabe over mere end du kan tygge!" sagde han iltert og lod sin ene vinge placeres en smule foran Ailince, så den ville dække imod skuddet. "Skyd så meget du vil." sagde han. "Alt det giver mig vil være forhøjet jernprocent i mit blod." sagde han så, ikke bange for skuddene. Huller ville lappes.. blod ville tappes.

Ma'lakel's smil bliver endnu bredere da vampyren har talt. Skyde? Haha, ja han ville skyde, men nu hvor den søde og rare udøde havde afsløret at det nok ikke ville nytte noget ændrede han taktik, og lod pistolen falde tilbage på dens plads. Han rakte derefter hans flammende blå hånd imod den lækre blodsuger.

,, Åh, du skal ikke være bekymret elskling, jeg vil skam ikke skyde dig.. det er så meget sjovere når folk i stedet brænder op i en langsom død!"

Med det flyver en blå ild kugle, der er cirka lige så stor som den udøde selv, imod dem. Den er varm og anderledes fra normal ild, noget mere kraftigt! Hvis den rammer den uddøde vil den uden tvivl brænde ham, slemt eller ej, men nok til at gøre ondt.
Efter han har fyret sin ildkugle afsted løber han! Imod det træ and stod ved før, han kommer hurtigt op i det og fra den højeste gren sprænger han imod den flyvende modstander der sikkert er distraheret af hans ild kugle. Hvis det lykkes ham at få fat i vampyren, vil han gribe fat om den frie vinge. Håbe at han falder ned til jorden igen på grund af for meget vægt.

Ailince åbnede øjne og begyndte at falde ned, men hun hørte mandens tanker hele tiden , gys ved tanken hvad manden ønskede nu og kiggede op på Ahngel, *han blik er vredt* tænkt hun og smilede taknemligs til ham hun sagde igen "Tak, men nu skal du altså passe på, han er udefter dig", hun vendt blikkede mod manden igen og så lige mod ildkugle, hun så den nærmede dem og det begyndte at bliv varm,

Ahngel veg tilbage. Ild... Pokkers ild! Han undve den med elegance men indså at han derefter havde mistet dæmonen af syne. Han svævede i en tid med et stift rødt blik på omgivelserne, inden dæmonens lugt igen var synlig. Han vendte sig i luften, men fandt hurtigt sin ene vinge tungere end den anden. Han holdt sig med besværet oppe inden begyndte at aftage højde. "Fordømte bastard!" hvæsede han imod dæmonen. Han så kort på Ailince. Blev hun trukket med ned igen, ville det først gå galt. Han kunne ikke slås med hende i favnen. Han så sig til siden og fik øje på et dødt træ. Han åbnede munden og begyndre at hvisle noget uhørligt, som en slange, og træets døde grene begyndte at bevæge sig ud og tage Ailince ud af hans favn og op i træet. Da han slap hende til det manipulerede træ, mistede han igen vingekraft og faldt endelig imod jorden. Han lod, med en kraftfuld bevægelse sig sparke dæmonen væk fra vingerne idet han landede på benene.

Ahngel veg tilbage. Ild... Pokkers ild! Han undve den med elegance men indså at han derefter havde mistet dæmonen af syne. Han svævede i en tid med et stift rødt blik på omgivelserne, inden dæmonens lugt igen var synlig. Han vendte sig i luften, men fandt hurtigt sin ene vinge tungere end den anden. Han holdt sig med besværet oppe inden begyndte at aftage højde. "Fordømte bastard!" hvæsede han imod dæmonen. Han så kort på Ailince. Blev hun trukket med ned igen, ville det først gå galt. Han kunne ikke slås med hende i favnen. Han så sig til siden og fik øje på et dødt træ. Han åbnede munden og begyndre at hvisle noget uhørligt, som en slange, og træets døde grene begyndte at bevæge sig ud og tage Ailince ud af hans favn og op i træet. Da han slap hende til det manipulerede træ, mistede han igen vingekraft og faldt endelig imod jorden. Han lod, med en kraftfuld bevægelse sig sparke dæmonen væk fra vingerne idet han landede på benene.

Ailince så på Ahngel med et blik som var uroligt, "pas på ik" sagde hun da han sætte hende på træets gren, hun sad nu der elegant og smukt, hun vidste at manden var intetessen i Ahngel nu, hun vil ikke komme i vejen for Ahngel så hun sad bare det og kiggede på den ene til den anden, hendes smukke øjne var faldt til ro nu og var blide, hun kiggede mod manden *du vover at gør det mod Ahngel * tænkte hun

Ma'lakel lo højt som den udøde blev tvunget ned.
*Yes!! Det virkede!*
Men hans glæde blev dog afbrudt. Vampyren var ikke helt uden evner. Han blev hurtigt skubbet væk fra ham da han endelig havde fået ham ned på jorden igen. Men det var ikke nok til at få dæmonen til at stoppe med at angribe. Han fór lige imod vampyren med en flammende blå knytnæve løftet ved siden af hovedet og sigtede efter det smukke marmor ansigt. Han slyngede knytnæven imod ham, og hvis han ramte ville han sikkert sende vampyren nogle skridt bagud. Med det blev hans flammer større og rejste sig højere. Han rullede med skuldrene så de gav små knæk.

,, Vis mig hvad du har.. hvis du vinder, skal jeg nok lade være med at gennem kneppe din lille veninde!"
Igen griner han hånligt!

Ahngel blev ganskevist slået det stykke bagud af slaget, men stod dog godt imod med et glimrende fodfæste. Ild.. Ild er lig med ilt.. Hvis ilten blev fjernet ville ilden slkukkes.. Var det mon det samme for dæmonen? Ahngels kyniske smil kom endnu engang frem og fremviste hele hans række snehvide rovdyrstænder.
"Mourir!" råbte han imod dæmonen og rettede begge sine hænder imod den med håndfladerne parallelt med ham. En sort trykbølge gav efter derudfra og sigtede sig imod dæmonen og dens ild. Ilten forsvandt i samme øjeblik som trykbølgen var i luften.
Han var forsvundet fra sin plads foran.. gjort usynlig af trykket og havde bevæget sig imens trykbølgen forestod. Han var bag dæmonen og hamrede sin klo så hårdt ind i ryggen så muligt, drejede om og kastede ham væk.
"Jeg er kun lige begyndt." hvislede han sadistisk, imens han slikkede blodet af sine lange sorte negle. Han spyttede det ud igen og vrængede sig. "Nitte!"

Hun sad og kiggede fra den ene til den anden og det gav et chok i hendes krop og hun var tæt på at falde ned, men hun noget at holde fast, da han sagde det om hende "AHh" hun troede han havde opgivet det men havde han vidst ikke, hun små rystede ved tanken om han skulle komme til det og så vil det være hendes første gang, hun rystede på hovedet få at få tanken væk, hun prøvede at følge med i deres kamp og kom til at tanke *hvad vil ha enligt*

//Må smutte i en tid. Skal til tandlægen x.x Magter det ikke xD//

Halv-dæmonen spærrede øjne op da vampyren råbte noget han ikke helt fattede og så til imens den udøde fremmanede en form for trykbølge, der fadede over i sort. Det hjalp ikke særlig meget.. ilden gik ud i nogle meget få sekunder men kom derefter tilbage, lige så voldelige og faretruende som før. Lige i det øjeblik han ikke kunne se vampyren mere flyttere han sig automatisk hurtigt til den ene side.
*Han kopiere min taktik?!*
Ganske rigtigt kom der et dødbringende slag bagfra. Han fik ham, men kun halvvejs. Den højre side på hans frakke var fuldstændig flået op og blod flod ned af hans tatoverede side. Det sveg som bare pokker, og Ma'lakel bed tænderne sammen kort. I en meget hurtig bevægelse: for hurtigt for Ma'lakels eget bedste, vendte han sin sig, og svang sin venstre hånd lige op i ansigt på vampyren og udløste sin hidtil største ildkugle; den var større end dem begge lagt sammen og i modsætningen til vampyren var Ma'lakel brandsikker. Efter han gjorde det tog han sig til sin sårede side og søgte vampyren med øjne. Et ondskabsfuldt smil bredte sig, men indeni følte Ma'lakel sig svimmel. Han havde vendt sig for hurtigt, alt for hurtigt. Blod tabet gjorde at han ikke kunne se helt klart og havde lyst til at vride sig i smerte. Flamerne på hans hånd brændte såret sammen. Lukkede det på den mest smertefulde måde man kan "lukke" et sår.

//Okays :D