Search and Destroy.

Et højt rungende metallisk råb fyldte luften da Ahngel blev ramt af ilden. Han veg hurtigt tilbage med sin marmorhvide hånd over den højre side af hans ansigt. Han fjernede hånden og betragtede den for at tjekke efter afbrændt hud. Hans højre side af ansigtet havde forandret sig med ilden. Hans øje var blevet sårt og små rødviolette blodårer blev tydelige under den nu ret tynde hud, der syntes at ha fået et askgråt skær. (Se øje på avataret)
Han stod nu omtrent ti meter fra dæmonen. Notits.. hold dig fra ilden. Han så sig kort ned på grundlaget han stod på. Et kirkeområde.. altså, måtte der være underjordiske kirkegårde.
*Croix 4.. tilgiv mig for at rode i kirkeligt jord.* Han løftede hænderne, som lod til at blive sorte, jo mere han strækte dem. Igen hvislede han som en slange.. den samme metode han havde brugt med træet. Brændt barn skyr ilden... men de der allerede har mistet deres nerver og hud, kunne ikke tage skade.
I takt med Ahngels hænder skød der lignende skikkelser op fra jorden omkring dæmonen.
Døde. Skeletter. Lig. Mindst et dusin af dem. De tog alle sammen fat omkring dæmonen. Om nakken. I siden. Begge ben og mindst 5 for hver af hans arme. Sørede for at han ville blive holdt fast, om ike andet brække lemmerne på ham hvis han forsøgte modstand.
Ahngel kiggede kynisk på dæmonen. "Vi kan kalde det slut, og gå herfra som lige.. eller vil du gå herfra uden arme?" sagde han så. Det kunne ses. Han ville ikke slås hvis han kunne undgå det, men han var ikke bange for at lægge vægt på sine ord.
En vampyr necromancer.

Ailince holdet mere fast i træet, hun havde stadig frygt i øjne og så frem mod Ahngel *han virker utrolig vred* hun sukkede og så mod manden *og han nyder det* tænkt hun og så på det Ahngel gjorder, hun bliver overaskede og fik stor øjne "hvad er det" sagde hun lavt og rystede stadig

Ma'lakel står fuldstændig stille. Han lader sig nærmest overtage for let af de andre udøde som vampyren kalder til sig. Han ser sig omkring, stadig indhylet i ild.

,, Interrasant... meget, det må jeg sige...".

Derefter var det som om tiden stod en lille smule stille for Ma'lakel. Få brækket sine arme, det havde han ikke intensioner om. Stille begyndte han at koncentrer sig om sine flammer der bliver varmere og varmere. Indtil temperaturen gjorde at både vampyren og pigen helt oppe i træet ville føle det som sad de foran en brand varm kakkelovn. Man kunne næsten mærke hvordan huden udtørrede og varmen åndede en i ansigtet. Man kan brande alt, selv knogler kan blive til intet andet end sort udbrændt sod. Og det var det der skete med de mange udøde. De brandte. Med eller uden organer, og efter han var helt sikker på at de var helt udbrandte rev han sine hænder til sig og de forkuldede skeletter af de udøde faldt sammen i en støv sky.

,, Nå, de skulle måske have valgt at blive brændt da de døde, havde sparet dem for at blive et med jorden nu..."

Han så op på vampyren og rettede pistolen på han og skød imens han gik fremad. Et skud, to skud, tre skud, fire, og.. klik!. Ikke flere patroner.
*Lige hvad jeg manglede, men heldigvis må jeg have ramt den udøde med mindst et af dem!*

Ailince sad stadig i træet og skulle til at hoppede ned da han skud mod Ahngel , hun fik stor øjne "Pas på" råbte hun og så mod Ahngel , hun bliv sidderne i træet , på gren , så hun ikke kunne nå, hun følte sig svag over ikke kunne hjælpe Ahngel overhovedet og så mod manden *hvad vil ha nu* tænkte hun usikker og sad elegant på gren

Ahngel mærkede ikke varmen. Han havde ikke kunnet mærke varmen fra ild eller kulde fra vind siden han var helt helt ung. Han kunne dog mærke hans hud skrige, men stod dog stadig stille. Pokkers.. pokkers ild. Han trådte kort et faretruende skridt imod dæmonen, men blev bremset af hans skud. 3 skud passerede som om Ahngel kendte alle deres vinkler og retninger inden de blev affyret. Dog den sidste kugle ramte hans arms yderste hudlag og skød sig igennem det med en mindre afsættelse af rødt blod. Han tog sig til armen inden han trådte et par skridt til siden. Pokker tage at dæmoner altid var så omhyggelige. Ahngel betragtede ham koldt. Hvad skulle der til?
klik? ... Skudene var brugt op, altså en åbning for et angreb. Ahngel benyttede sig af det og, endnu blødende fra sin hånd, fór han imod dæmonen. Ild eller ikke ild. Han havde overlevet et bål før. Med en styke som et missil fik dæmonen et voldsomt spark i solar plexus. Ahngel benyttede den paralyserende bevægelse til at vende i luften og træde hårdt, meget hårdt ned på dæmonens hals og trykke ham imod jorden. han rettede endnu engang håndfladerne imod dæmonen med ordende: "Mourir!"
Han gentog det. igen og igen og igen. Mere kraftfuldt.. mere larmene. De sorte bølger slog imod dæmonen som var det et helt uvejr i et slag. Han blev ved. Rettede slagene imod dæmonens arme.. dernest benene.. og derefter på brystkassen.
Jorden fløj op af det bare tryk og lod dem synke ca. en meter ned i jorden, hvor der nu var et ovalt hul fra Ahngels angreb.

Ahngel tog Ma'lakel med overraskelse og han blev fældet!
Det hårde spark fik Ma'lakel til at falde sammen, imens presset på hans hals gjorde det umuligt for ham at snappe efter ilt. Vampyren var snedig, han brugte hele tiden en af sine besværgelser til at kvæle Ma'lakel's flammer så han kunne ikke bare brænde den udøde væk. Han lå der indtil han gik ud, besvimede på grund af ilt mangel.
Og det så ud til at han var færdig, men indeni ham var der noget der vågnede af sin dvale.

Ahngel holdt endelig inde med sine trykbølger. Han stod dog stadig ulmende oven på hans hals, men tillod dæmonen at få en smule ilt. En smule.. Ikke nok til at genskabe hans flammer overhovedet. Ahngel lod sin ene hånd glide op på det stadig blødende sår. Hans ene øje var endnu stadigvæk sort. Han kiggede op på Ailince med et lettere undrende blik.
Han havde ikke i sinde at slå dæmonen ihjel, men hvis den ikke rettede sig og opgav at slå Ahngel ud, ville han ikke tøve længere med at påkalde fuld styrke. Han så undersøgende på dæmonen med sine nu tofarvede øjne. Skulle man mon gøre sig fuldkommen sikker i sin sag? Ahngel kneb øjnene samme inden han flyttede sin fod fra hans hals og ned på hans ben og skubbede til indtil han hørte knækket fra dæmonens ben.. Bare for at være fuldkommen sikker. Han trådte derefter af ham og sprang op fra hullet og lod endelig sine vinger klemme sig tilbage i sin ryg med en ulækker knækkende lyd.
Han så igen op på Ailince. "Jeg er ikke sikker på om han er helt færdig.. Det her vil bare komme til at tage hele natten hvis det fortsætter sådan.. Vi bør nok sortie imens bastarden her er bevidstløs."

Ailince så mod Ahngel med stor øjne og nikkede , hun tog chance og hoppede ned fra træet, hun så elegant ud den mod hun hoppet og lagde på jorden hun smilede til Ahngel "God ide" sagde hun og så mod dæmon og følte sig utilpas uden tusser på hun holdet fast i sin nederdel så hun ikke vidste noget mens hun hoppede ned og mens hun stod på jorden , hun fik et gys gennem kroppen