Helt alene- Malakel, Damon

Ma'lakel brænder grenene, og bliver ikke påvirket af ilden da det ikke kan såre ham, om det så kom fra andre end ham selv. Han virkede ikke imponeret overhovedet over de to piger og så ærlig talt ud som om ikke gad slås med dem mere. Hans vrede var skyllet væk fra ham igen, og han var rolig nu, måske lidt for rolig?
Han slår ud med armene:

,, I er et par strenge snerper!"

Siger han hvorefter han drejer om på halende og sætter i gå-gang, denne gang lidt hurtigere end før. Han gider ikke have endnu et lyn I ryggen.

Mikala kaste en vandformulat efter ham og ramte ham lige i nakken

hun grinte lidt af Malakel da han fik vandformularen i nakken, derefter kiggede hun på Mikala"jeg sagde vist noget til ham som gjorde ham sur, men jeg er jo heller ikke sammen med så mange her i skoven og for det meste holder jeg mig for mig selv, langt væk fra andre, sådan er min natur, det er der for der ikke er mange der har set en mørk elver"sagde hun

Ma'lakel stopper brat op da vand formularen bliver fyret i nakken på ham og han står et øjeblik og kontrollere sin vrede. Inderligt prøver han at tage det næste skridt ud af skoven. Mørk Elver? Den race havde han ikke set før. Han vender sig lidt om for at se på denne mørk elver;
*Hun ligner jo en grim udød..."
Ma'lakel vender sig og går videre, uinteresseret i de to piger. Og I mørk elveren, indtil videre. Han forsvinder ind imellem træerne.

//Og her må jeg desværre hoppe ud, skal lave mad osv ^__^..