True White Okami Light... (Kida - Privat)

T: IRL :D
S: Søen ^^,
V: Skyfri himmel.
O: Nooothing o.o'

Angelica sad på en sten ved den nu nærmest rødlige sol. 'Setting sun'... Sådan løden af hendes mange, mange melodier. Hun sa og legede lidt med et par bobler hun fik til at stige op fra vandet. Setting Sun var en trist, men 'Kamp klar' sang. Den mindede hende altid om der altid ville være ondskab, og at der altid ville være nogle til at bekæmpe det. Hun smilede let for sig selv. Hun formede så boblerne til to små ulve... Med et lille blink var det som om de ændrede sig il ild, men det var ikke andet end en illusion. Nu huskede hun. Kyouga havde vist hende at selv ild kan være smukt. Hun smilede let ved tanken om ham. Nok havde hun ikke set ham længe, men hun var sikker på han stadig kunne få ild til at se smuk ud. Hun lod ulvene glide ned i vandet igen. 'Shiro Okami', oversat 'Hvid ulv', lavet om til 'True White Okami Light'. En af hendes meget anderleds melodier. Den mindede hende altid om Kyouga. Hvorfor vidste hun ikke. Hun smilede mildt for sig selv og slog hovedet kort tilbage for at få det lyse hår på plads. Hun så så frem mod solnedgangen... Solnedgangen i flammernes farver.

//Meningsløst i know XD //

En lilla vind vivlede omkring Kida. På trods af at hun normalt altid var glad når denne såkaldte ’vind’ var omkring hende, banede hun. Hun ledte febrilsk i alle hendes lommer mens hun banede højt på russisk og få gange på fransk. Hun var iført en hvid skjorte og hvide stramme jeans, samt et par sorte sko og en guldhalskæde. Hendes neon grønne øjne lyste svagt op men ikke tydeligt da det stadig var en smugle lyst. Hun stod i skyggen fra et træ og turde ikke rigtigt gå frem i solen. Hun lyttede ikke rigtigt efter melodien men fortsatte med at lede efter noget i hendes lommer som hun snart havde rodet igennem 7 gange.

//endnu mere meningsløst//

Angelica tog blidt fat om den blå diamant der hang i en tynd, men ufattelig stærk kæde omring hendes hals. Kilden til hendes andet jeg... Hendes et og alt kunne man vel sige. Hun sukkede let. Tanker, tanker, tanker og flere tanker. Hun skævede kort rundt da en intressant duft fangede hendes opmærksomhed. Engel, menneske og elver... Mixet sammen i en? Bag Angelica, hvor hendes skygge burde være var der i stedet en næsten usynlig sort skikkelse formet som en ulv. Den spidsede let øre. Kun folk med godt i sindet ville kunne se ulven. Angelica lavede et lille sving rundt og kom elegant på benene. Hun smilede mildt for sig selv og så rundt efter personen... En pige måtte det være.

”FOR H DA!” skreg hun ireteret da hun for elvte gang roede sine lommer igennem. Vinde pustede en smugle i hendes hår og hun så over mod pigen. *hvis hun ikke har en smøg slår jeg hende ned!* tænkte hun febrilsk. Hun søgte atter i sine lommer og bandede nu højere men mest på russisk.
Skyggen som kunne ses ’knorede’ uden lyd og den var bestemt ikke glad for at personen kom tættere på .Kida mumlede noget på russisk til den og den slappede tydeligvis af.


//sorry to tell men jeg er vampyr ikke menneske … har bare ikke fået ændret racen på papiret endnu xD //

// Lol helt ok ^^ xD //

Angelica lagde hovedet svagt på skrå og så mod pigen. Hun var tydeligvis ikke i godt humør. Dog så Angelica bare upåvirket mod hende med hendes blide, men nysgerrige gyldne øjne. Ingen frygt, kun varme og det blide strejf af vand der nærmest løb rundt i hendes blik. Hun snoede kort en lok af det lyse hår om en finger. "Noget galt?" Sagde hun så blidt, men roligt med hendes melodiske, klare stemme. Hun smilede mildt, men nysgerrigt for sig selv og holdt blikket mod pige.

”JA! NOGLE HAR TAGET MINE SMØGERE !” skreg hun ireteret … ”du har vel ikke en???” sagde hun med tydelig accent og så med store øjne på pigen. I hendes øjne var det en dødsaklæring hvis hun ikke havde… men sådan var det jo når man var ryger og ingen smøgere havde. Hun vidste faktisk ikke om hun havde tabt dem, røget dem alle eller om nogle havde taget dem fra hende. Men i al fald ireterede det hende grusomt.

//også derfor at jeg ikke kommer ud i solen ^.^ … faktisk så er det Kyouga der har forvandlet mig xD //

Angelica mærkede den blå diamant sende en advarende kulde mod hendes bryst. Hun ignorrede den dog. "Nopé." Sagde hun så med en blid, men rolig undertone. Hun lod sin finger glide ud af den nu snoede lok af det lyse hår. Bag hende begyndte vandet i søen at bølge uroligt, dog kun svagt. Hun så afventende på pigen med hendes blide øjne og ignorrede hendes blik. Ville pigen dræbe hende var hun da velkommen til at prøve. To sind er stærkere end et... Ihvertfald psygisk. Fysisk havde Angelica ikke hjulpet Oto... Men alligvel?

//I know ^^ Kender Kyouga riiiimelig godt >:D //

”ARRR SÅ FUCK AF!” sagde hun koldt og kylede en tilfældig sten efter hende. Hun turde ikke gå ud i solen endnu. ” otdyhatʹ YA ne dumayu, chto ona povredit vam” mumlede hun til vinden. Skyggen knorede (lydløst) og rejste håret. Den var rimelig stor. (oversat slap af jeg tror ikke hun gør dig noget … endnu). Kida så koldt på hende hun tog sig ikke af vandets bevægelser på nogle måde… faktisk så det ud som om det kede hende.

//he he ok ... han er rar ^.^ //

Angelica smilede og holdt et lille grin tilbage. Hun strakte så sin hånd frem og ud af det blå skød en kræftig vandstråle. Den ramte stenen og stoppede den i farten. Både stenen og vandet faldt så tungt til jorden. "Hvorfor så sur?" Sagde hun så med sin milde, men nysgerrige, dog undrende undertone. Egnlig havde Angelica en stærk fornemmelse om hvordan denne pige var. Og der var noget ved hende... En lille duft hun havde tilfældes med Kyouga. Angelica himlede let med øjnene af sig selv. "Gud ja i er begge vampyre." Fløj det så bare ud af hende. Hun bed sig svagt i læben og smilede lettere undskyldende. "Ups.." Sagde hun så med et mildt lille grin.

Kida så kedsomt på vandstrålen men roede derefter videre efter nogle smøgere… hun havde nu nok fundet ud af at de ikke var på hende men vidste ikke hvad hun ellers skulle gøre … ”JEG ER RYGER DARH!!!!! JEG ER AFHÆNGI!!! KVINDE!” sagde hun hårdt og koldt… hun var ved at blive en smugle ustyrlig. Hun lænte hovedet på skrå da pigens udbrud kom. ”ja jeg er nyfødt!” sagde hun koldt men med en undrende undertone… hvem i?... hun fortsatte med at roede efter dem .

Angelica ignorrede hendes råben.. "Jeg tror nu ikke han er nyfødt længere... Så hvidt jeg ved har han været vampyr i ret lang tid nu." Sagde hun roligt og så på pigen med et tænkende, men mildt blik. Der var noget ved folk som hende... De var faktisk ret intressante. "Men rart at vide at du er nyfødt." Sagde hun så med et mildt lille grin. Hun flettede så roligt, men kedsomigt sine fingre ind i hinanden og betragtede pigen med et mildt blik. Mon hun egnelig kendte den kære Kyouga? Måske måske ikke... Verden var, og er jo lille? Angelica skubbede dog tanken væk. Alligvel, hvad ville chancen være for det? Hun holdt roligt et lille gab tilbage.

”hvem?” spurgte hun ireteret og kunne knap holde sine hænder stille… hun var træt af at høre på en person ’uden navn’ og den person plaprede om en anden som heller ikke havde et navn. ”ja det er rart at være vampyr” snarrede Kida. Nu kunne hun ikke holde sine hænder stille mere ”FOR FUCK !!!! HAR DU IKKE NOGET ANDET AT LAVE END AT STÅ DER OG PLAPRE LØS OM FOLK! HVIS DU SKAL SNAKKE MED MIG SÅ FIND EN PAKKE CIKARATTER!” skreg hun desperat. Vinden vivlede fortsat rundt om hende og kærtegnede hendes hår en smugle. Den kunne jo ikke hjælpe sådan spichelt godt. Med mindre at den skulle flyde blandt mennesker som ikke kendte til sådan nogle væsner, og derefter stjæle en pakke cigaretter.

Angelica holdt et mildt grin tilbage, men et svagt lille fnis slap ud. "Ikke noget. Bare min ven Kyouga." Sagde hun med et mildt smil. "Hvis du lytter til folk kunne det ske du fandt ud af intressante ting." Sagde hun så med en mild undertone. Bag hende bølgede vandet nu blidt, men ret så unaturligt. Angelica vendte sig roligt om og så ned på hendes skygge. Solen var efter hånden ved at være gået helt ned. Hun skævede tilbage mod pigen. "Foresten hedder jeg Angel." Sagde hun så med et mildt, men upåvirket smil. Sådan var hun. Nogle gange var det faktisk ret uhyggeligt som hun kunne ignorre folks vrede...

Hun kunne stadig ikke holde sine hænder stille men førte på trods en hånd op til sin hals til de 2 holder der var i den. Et stille smil blev solidt planet på hendes læber. ”det er ham der har forvandlet mig” mumlede hun en smugle roligt… den hånd hun ikke brugte rystede kraftigt og hun bed sig hårdt i læben. ”ja ja det er fint… kvinde …. Emm Angel … hent nu lige en pak smøgere!” sagde hun hårdt men også med en desperat undertone. Hun turde stadig ikke træde ud af skyggen men holdt sig tæt op af træet.

Angel vendte sig hurtigt om mod hende da hun nævnte det var Kyuoga der havde forvandlet hende. "Virkelig?" Sagde hun så med et mildt lille grin... En tanke slog hende så og hun holdt endnu et grin tilbage. "Hvordan har han det så her for tiden?" Spurgte hun så med et skævt, men blidt smil på læben. Det ærgede hende virkelig at hun ikke havde været mere sammen med Kyouga end hun havde... Hun havde vel ikke set ham i flere måneder nu? Hun sukkede lydløst. "nok er jeg en ulv, men jeg er ikke en tjener-køter." Sagde hun med en svagt kold, men stadig mild og blid undertone. Det kolde i hendes steme var næsten ikke til at høre. Selv ikke for vampyre som hende. Hun strakte sig så roligt og gabte kort.

”ja hvorfor skulle jeg stå og lyve?” sagde hun koldt og himlede med øjende. ”hvorfor spørger du om det?...” sagde hun koldt… ”af H til” sagde hun koldt… ”derh ingen smøgere det budte sige sig selv!” sagde hun koldt. Hun himlede med øjende og så på hvordan solens sidste stråler blev slugt af horisonten. ”ENDELIG!” råbte hun og trådte ud fra skyggerne. ”flot en vovse … så kan jeg bedre forstå at han ikke kan li dig!” sagde hun koldt. ”straks tilbage …” sagde hun koldt til Ahngel … ”se om du kan fane mig Knyazʹ” mumlede hun til vinden… efter få minutter var både vinden og hende tilbage og hun havde to pakker smøgere med i hånden. Hun flåede indpakningen af den ene og tog hurtigt en smøg op og tændte den hvorpå hun tog et stort hiv. *meget bedre!* tænke hun

Angelica så lettere undrende på hende... 'Ikke kan li dig'? Hun rynkede kort på brynene, og da pigen var tilbage så hun bare undrende, men mildt på hende. "Ikke for noget, men jeg tror ikke ligefremmen Kyouga 'Ikke kan li' mig.'" Siger jeg så roligt. Det hun sagde kunne misfortstås på mange måder.. Især når nu han var en vampyr, men hun var da rimelig sikker på at de stadig var venner? After all, havde ingen af dem virket specielt sure, eller irriterede sidst de mødtes. Tankerne fløj rundt i hendes hovedet. En sætning havde sprængt en kæmpe mæssig bombe af spørgsmål og endeløse svar. Hun sukkede svagt af sig selv og så igen med fuld koncentrasion mod pigen.

”har jeg sagt at han ikke kunne li dig?...” sagde hun koldt og fik i løbet af små 15 sek røget hele cigaretten og tændt en ny. Hun var sådan set ligeglad med hvad hun randte og tænkte på. *hva kommer det mig ved om hun savner ham ..-. med mindre… nej det træer jeg ikke… han er ikke til sådan en … eller ar han* hun betragtede først nu Angel… og hun gjorde det grundigt flere gange. ”er i mere end venner?” spurgte hun koldt og med en svag fjendtlig undertone. vinden var en smugle oprørt og skygen opførede sig vildt.

Med et lille sæt forstod Angelica pludselig, den fjendtlige undertone, og sætningen havde gjort det klar for hende. Hun smilede mildt af hende. "Hm... Måske, måske ikke?" Sagde hun så med en drillende, men mild undertone. Hun vendte sig så om og slog kort med hovedet for at få det lyse hår på plads. Hun var dog klar til at reagere hvis vampyr pigen skulle finde på noget. Hun lukkede halvt øjnene i og stoppede. "Men hvad rager det egnelig dig?" Sagde hun så med en ny, og ligegyldig undertone. Bang. OTo Tachibana var trådt i spil. De gyldne øjne betragtede roligt den nu helt sorte sø.. Vandet bølgede underligt vildt, men ramte ikke jordenomkring søen...

Kida forstod den drillende tone på en anden måde *ha hun er kun hans ven… max* tænkte hun.
”men ja hvad kunne han også se i sådan en som hende” sagde hun en smugle overlegent. Dog havde hun en ireterende og nervepirrende prikken i hjertet… hvad hvis de nu havde noget sammen. Hvad hvis han faktisk kunne li hende som mere end en ven… De lilla pupiller blev større og man kunne næsten ikke se den giftgrønne farve mere. Hun lagde ikke et sekundt mærke til vandet men så hadfyldt på pigen. Hun tog endnu et hiv af cigaretten det brændte til bunds hvorpå hun smed den i håret på pigen og de små gløder begyndte at brænde hendes hår. Hun vidste ikke hvorfor hun havde gjort dette det var vist bare en reaktion på hadet.

Angelica, eller rettere Oto Rakte hånden frem og endnu en tynd, men kræftig vandstråle skød cigaretten ned. "Kom igen. Så rammer du måske." Sagde hun med et lille drilagtigt grin. Bag hende skød vandet pludslig op, og landede i søen igen, stadig uden at ramme bredden. "Jeg kan forstå du godt kan lide min kære ven?" Sagde hun og studerede let sine negle. Hendes stemme var lettere drillende, men alligevel rolig. Det var vel egnelig til at forstå. Kyouga havde virkelig fået hende til at føle sig som et helt andet... 'Menneske'? Nok nærmere Animagus, men whatever. Hun så nu igen på pigen. Hun havde vandet på sin side. Pigen kunne gøre hvad hun ville, men Angelica, eller rettere sagt Oto ville blot få lidt hjælp af sine højt elskede evner.

Kida fnøs overlegent af hende. ”jeg behøver ikke prøve igen” sagde hun kækt … Vinden havde placeret sig omme bag hende og var klar til at angribe hende, uden hun kunne nå at forsvare sig selv… og da slet ikke da der jo var to mod hende. ”du er spild af min tid!” sagde hun koldt. ”du har ingenting på mig… han ser dig som en ven … allerhøjest … hvis han overhovedet gider dig som ven!” sagde hun køligt. ”kom prins” Mumlede hun og så kort på vinden der i løbet af ingen tid stod ved siden af Kida igen. Kida drejede om på hælende og begyndte langsomt at gå.

Angelica stod helt upåvirket og så rligt på hende. Hun små grinte så kort da hun begyndte at gå. "Venner vil vi nok altid være, men det vil en som dig nok aldrig forstå." Sagde hun med et lille grin og vendte sig om. Hun gik roligt hen mod den sten hun havde siddet på. "I øvrigt, jalouxi er en dårlig ting... Prøv at holde det på et minimum." Sagde hun med en mild, men svagt drillende undertone. Hun satte sig så igen ned på stenen. Vandet tættest på hende i søen bølgede blidt, lidt som store bølger der var gået i slowmotion. Angelica var klar hvis pigen sulle få lyst til at smide mere efter hende... Gad vide om Kyouga var klar over at han havde en lille beundre? Hun smilede bare ved tanken xD

”som om” sagde Kida opgivende. Hun fortsatte og kom så i tanke om at hun nok hellere måtte drille hende lidt. Hun stampede i jorden og den sten hun sad på tippede og stod lodret så hun nok ville falde at og falde i vandet. ”det skulle komme fra en wannabe ulv?” sagde hun kækt og fortsatte med at gå ”møg tøs” mumlede hun for sig selv og rystede på hovedet. Vinden vivlede omkring hende og var vist godt tilpads med det Kida lige havde gjort.

Angelica gled udenvidere lydløst ned i vandet. Hun lukkede først hårdt øjnene, men så mere blidt. Hun lagde så blidt hænderne om den blå diamant der hang fra hendes hals, bare for at tjekke at den stadig var der. Hun mærkede snart de kolde, glatte sider mod hendes hænder. Hun lukkede hænderne tæt om den, og i et meget kræftigt blåligt, men hvidt lys gled Anelica over i skikkelse af Oto Tachibana. Den blå diamant der før havde været en halskæde, sad nu midt i panden på den snehvide ulv. Hun lå lidt i vandet, men skød så nærmest op af vandet som et missil. Som hun fløj i luften tørede hendes pels på mindre end 2 sekunder, og da hun landede var det ikke til at se hun lige havde været i søen. De lange sølv bånd flagrede blidt om siderne på hende og denudsædvanlige svævende halskæde drejede rund tom hendes hals som den plejede. Hun så roligt på pigen med sine klare blå øjne. "At smide en vandgud i en sø er nok ikke det smarteste du kan gøre." Sagde hun så roligt. Hendes stemme var nu mere moden, men stadig mild. Dog havde hun en underlig hård undertone sammen med den milde.