What aim doing here. - Audrey.

Sted:: Di Morga :: Terre :: Biografen.
Tid:: Omkring klokken 21:00.
Omgivelser:: Dakota og enkle kæreste par, som ser film i biografen.
Dato:: 10. september, en fredag.
Vejr: En smule regnvejr udenfor, stille og rolig vind og klar himmel.

En dreng på de omkring 17 år, havde vadet rundt i Di Morga i et stykke tid, i hvor lang tid vidste han ikke. Et suk undslap fra hans læber, imens at han gik. Af og til rakte han sine hænder ud i luften for at mærke og føle hvem eller hvad der kom foran ham. ~ Drengen havde mistet synet og var blind. Det hvide vendte ud af øjnene på ham, utroligt nok at han ikke havde så mange venner igen. Eller en kæreste, han havde heller intet sted at bo. Han havde store øreringe i ~ (Sådan nogle på avateret) snakebite og septum, han var iført en grå T-shirt, sorte tætsiddende bukser, hvor han havde et nittebælte hængende rundt om hoften. Og et halsbånd omkring halsen, som var meget simpelt og smukt, som havde farven sort, det havde også et kors som vedhæng, men det var ikke fordi han var kristen. Han elskede bare selve korset og han havde fået det af sin bror, derfor betød det så meget for ham. Hans hår sad perfekt som det skulle, glat og med pandehåret ned foran øjnene hvilket også gjorde det noget svære for ham at se. Han stoppede op da han mærkede noget.. usædvanligt af en krop, han mærkede rundt på en mands mave, "Ja.. hvad har du gang i den herre?" spurgte vagten som stod ved indgangen til biografen. Drengen hed Dakota Chevalier. "Ehm.. hvor er jeg henne?" mumlede han og sank en lille klump da han hørte en stemme fra en mand. "Du er ved biografen i Di Morga" svarede han bare uden rigtigt at kigge på ham. "Tak..", nåede Dakota at sige før at han begav sig videre mod indgangen, efter at han trådte ind i biografen igennem indgangen, stillede han sig hen med noget besvær hen til en væg, som han lænede sig op af imens at han langsomt lod sine hænder falde ned i hver sin bukselomme. Han overvejede om hvad han skulle imens at han mærkede nervøsiteten i kroppen. I al fald.. så han nogenlunde godt ud efter hans egen mening. Han vendte stille sit blik ned mod sig selv, mens at han prøvede på at slappe af i kroppen. *Ikke.. fedt at være blind..* tænkte han letter irriteret.

Dakota kunne høre lyde af fodspor.. i retningen mod ham? Det fattede han ikke at der var nogen som gad ham, at der var nogen som virkelig gad at snakke med ham når han var blind. Men personen som han ikke kendte, vidste jo heller ikke at han var blind og viste han det frem, ville den ukendte person sikkert også gå sin vej. Så langt væk fra ham, man kunne komme. Han lænede sit hoved op mod væggen og lavede på den måde en hoved bevægelse til at man kunne se hans hvide øjne, ~ Som om at han poserede til en eller anden photoshooting. Funny. Han vidste jo ikke hvem det var som nærmede ham. På en eller anden måde følte Dakota sig dum, som om at han ikke kunne finde ud af noget. Håbløst? Dakota trak svagt på skulderen, imens at han mærkede nogle sommerfugle i maven af nervøsitet, han blev altid nervøs når han mærkede nogen i nærheden som var på vej hen til ham. Fordi han hele tiden tænkte på at de folk ikke ville kunne lide ham. Udover hans blindhed var han også en meget speciel dreng af en 17 årige at være. Han kunne godt finde ud af at være moden, men nogen gange var han også barnlig, rettere sagt han levede livet. Og var sig selv hele tiden. Han sank en lille klump inden at han kiggede langsomt ned mod sig selv igen, "Hvem der?" spurgte han stille med en blid stemme, det eneste han kunne sige og som folk ville undre sig over når en dreng som ham sagde det. Men der var jo en grund til det. Han ville vide hvem han kom i kontakt med. Han rystede sit hoved en smule til venstre for at hans pandehår kom til at sidde ned bare foran hans ene øje. Han håbede ikke på at det var en eller anden ond og ubehagelig person, som han tidligere på dagen havde mødt. Det orkede han ikke at det var, eftersom han i forvejen var i noget trist humør. Forsigtigt trak han sine mundvige i et skævt smil. Han hadet når folk fandt ud af at han ikke var i godt humør, og han kunne slet ikke klare det hvis han begyndte at græde foran folk. Alt dette ville han holde skjul for sig selv. For det meste var han også en positivt dreng som bare hele tiden smilte til folk, hvilket han jo også gjorde nu??

Dakota bed sig diskret i læben, da han mærkede hendes hånd strejfe hans kraveben, mens at han gættede sig frem til at det var hans halsbånd som hun ville se nærmere på. "Tak.." sagde han og nikkede svagt, Dakota var også meget glad for det, han havde fået det af sin bror, inden at han forsvandt. Et svagt smil dukkede frem på hans læber, "Nej.. Dakota.. Dakota Chevalier." sagde han og hævede det ene bryn, hvorfor skulle han forblive anonym? Han vendte sit blik ned mod sig selv, og undrede sig over at hun tidligere havde sagt at 'det bare var hende'. Dakota kendte hende jo ikke. Han trak svagt på skulderen, imens at han trak vejret roligt. Tanken strejfede ham igen, skulle han gå ind og se en film? Selvom det ikke nyttede så meget at gøre det, når han ikke kunne se. "Og jeg.. er bare et menneske" sagde han stille, ellers vidste han ikke rigtig hvad han skulle sige. Han vidste heller ikke hvor han som sådan skulle ligge sin opmærksomhed hen. Eller hvad han skulle fokusere på.

Han nikkede svagt, inden at han hævede det ene bryn og rettede sit blik mod hende, "Wait what..?" spurgte han en smule forvirrende. Han vidste jo ikke at der var forskellige racer, han troede på at der kun levede mennesker og at der ikke var andre væsner end som så. "Dæm..on? Enge..l?" mumlede han og rystede på hovedet, "Aspar..a? What?", han gentog nærmest alt det som hun sagde, imens at han lod sig glide ned af væggen og sidde på hug. "Hvad.. er en dødsengel?" spurgte han letter forvirret, han lagde sine arme langs sine lår, imens at han kiggede lidt ned i jorden inden at han rettede sit blik op mod hende, han afventede et svar og var pænt nysgerrigt for at få det at vide.. hm.. hva..d? Fandtes magi så? Han kunne ikke rigtig forstå det og han havde det som om at han var ved at få hovedpine. "Du skal ikke tilgive og nej du er ikke dum" sagde han stille og et svagt smil dukkede frem på hans læber. En dødsengel? Det ord eller.. ja. Havde han ikke hørt før. Måske..måske kunne der så komme magi i hans halsbånd som hans bror havde snakket om. Men det var ikke fordi han ville afprøve det, fordi det ville ødelægge hans liv mere end det var ødelagt i forvejen. En person kunne blive hans herre over det, ved at der kom magi i det. Og tanken gav ham faktisk lyst til at kaste op, men han gjorde det ikke. "Hm.. kender du et sted.. som er ledigt.. en form for lejlighed eller noget.. hvor jeg måske kan bo?" spurgte han så stille, Dakota havde nemlig ingen steder at bo, han var hjemløs siden at han kom til Frankrig fra Spanien af. Og han vidste ikke hvor og hvilket sted han skulle kalde for sit hjem. Ellers havde han bare gået rundt og udforsket Vie La Mort i den seneste tid han havde været her fra at han kom.

Han fugtede sine let fyldige læber, mens at han svagt nikkede og mærkede hendes hånd som nussede hans hår, som gjorde at han valgte at kigge ned mod jorden, han var ikke van til at nogen rørte ham, Dakota tænkte lidt over det hele som hun sagde. "Vil du gerne have en blind.. fyr som mig med hjem?" spurgte han så og lod sin tunge glide ud at slikke ved sit ene stykke metal i sit snakebite. Han undslap et lille grin, "Naah.. behøver ikke et foredrag.. med tiden vil jeg finde ud af det.. måske af dem som jeg møder på vejen" sagde han og smilede let. "Ellers tak", han fornemmede at hun også havde givet sig ned at sidde på hug, det kunne han også på en måde høre, ud fra hendes bevægelser. Han lagde langsomt sin ene hånd hen på hendes kind som han aede blidt med sine fingerspidser, inden at han lod sine fingre glide ned og hen over hendes læber, som han mærkede, inden at han lod sin hånd glide videre over på hendes anden kind, han var ud at udforske hendes ansigt, som han af og til gjorde ved den vedkommende som han mødte på sin vej. Når han ikke kunne se dem.. ville han føle sig frem og mærke, hvordan de personer var bygget sammen og om de havde en blød og varm hud eller kold hud også videre også videre. Han lod sin hånd glide op mod hendes pande og ned mod hendes næse, sådan fortsatte han i et stykke tid. Inden at han fjernede sin hånd. "Hvis du vil og er sikker.. på det vil jeg gerne blive hos dig" sagde han og smilede. Audrey virkede ikke til at være en eller anden underlig og ondskabsfuld person, eller skræmmende person, som han tidligere havde mødt, hvor han selv blev skræmt. Audrey virkede anderledes til for at være en dødsengel. Selvom Dakota ikke kendte noget til med de forskellige racer, regnede han med at det havde noget at gøre med noget død og ondskabsfuldt.

Dakota kunne ikke lade være med at grine en smule til det første som hun sagde. Han rømmede sig efter at hun sagde noget om han fandt noget spændende. Han svarede ikke på det da han heller ikke vidste hvad han skulle sige til det, mens at han mærkede varmen i kinderne, men han rødmede ikke. Han rejste sig langsomt op, "Din egen lille hemmelighed.. hvad?" spurgte han og hævede det ene bryn inden at han fugtede sine læber, "Ehm.." mumlede han og kiggede ned af sig selv med sine hvide øjne. "Vil du.. eh.." sagde han svagt og bed sig derefter hårdt i underlæben, han kunne ikke få sig til at spørge hende om hun ville hjælpe ham.. være en støtte med til når de gik.. Dakota var ikke så glad for at gå specielt også når han var blind. Han trak efterfølgende svagt på skulderen, *Lad gå..* tænkte han, måske skulle han virkelig se om han kunne anskaffe sig en stok, det nyttede jo ikke noget at han gik som et lille barn på 1 år der stadigvæk ikke kunne finde ud af at gå. Et suk gled ud gennem hans næse inden at han rakte sine hænder en smule ud i vejret, for at han ville undgå at gå ind i noget, han ville prøve på at lade være med at se dum ud når han gik.. med at tage et skridt efter det andet, men det kunne ikke undgås når man var blind ligesom Dakota og selvfølgelig skulle det ikke undre ham at hun ville kommentere det. "Føler mig som en klovn.." mumlede han lavt nærmest mest til sig selv. Han trak en dyb indånding. Det gav måske også en pote at være blind. De fleste folk ville gerne i selskab og hjælpe sådan en fidus af et sølle menneske som Dakota. Selvom der var noget negativt omkring at være blind så var der også noget positivt ved det. "Erhm.. nej er ikke sulten" sagde han med et lille nik imens at han havde rettet sine hvide øjne mod hende. Eller kiggede der hvor han regnede med at hun stod.

//Det er i orden^^//

Han rullede med øjnene da hun kommenterede det at han lignede en klovn, men ja han lignede jo en klovn når han skulle til at begive sig ud at gå. Han havde jo ingen stok eller andet til at støtte sig til for at han kunne føle sig tryg i omgivelserne. Han mærkede hendes hånd fra hans albue hvor hun tog derefter tog fat i hans hånd, "Hm det er ikke noget du behøver at spørge om" sagde han med en drilsk tone i stemmen, inden at han trak svagt på skulderen, det var fint nok. Han kiggede hen mod hende, "Du bestemmer.. Hader at træffe beslutninger uden at høre den anden persons mening" sagde han med et svagt smil. Han klemte hendes hånd blidt inden at han begyndte at gå, at følge efter hende imens at han stadigvæk holdte hende i hånden. Det ville være meget nemmere hvis at han kunne se, "Men.. du kan fortælle om hvad en dødsengel er.. imens så jeg kan blive klogere" smilede han imens at han fortsatte med at gå. "Er jo et sølle menneske som ikke ved noget om de forskellige racer.. tell me about it.. eller jeg smitter dig med min blindhed" sagde han og undslap et lille grin, selvom det ikke var spor sjovt med den 'joke' han kom med. Det var bare for sjov han sagde det også fordi man kunne ikke smitte med sådan noget. Det var enten medfødt eller så dukkede det bare frem på et tidspunkt i ens liv. Eller hvis man ikke havde behandlet sine øjne godt. Efter at han var blevet blind mistede han sine venner i Spanien også en af grundene til at han flyttede til Frankrig. Men det var vist ikke en helt perfekt by han havde valgt, siden at der fandtes flere forskellige væsner og han kunne gætte sig frem til at nogle af dem var onde og uhyggelige samt skræmmende måske direkte livsfarende til at det er dumt at være i nærheden af dem. Men Dakota gad ikke at flygte han ville bare tage livet som det kom og når han blev behandlet skidt af nogen ville han prøve på at lade være med at lade det gå på sig. Dakota var en speciel fyr udover at han var blind. Han var en meget følsom fyr og som gerne ville i selskab med andre hvor man kunne accepter hinanden for den man var. Han ventede på hvordan hun ville reagere og svare på det. Hun ville sikkert komme med en eller anden kold kommenter eller ja.. Grine af det, som alt andet han havde fyret af fra sin mund. "Im just kidding.." mumlede han lavt og fortrak sine mundvige i et skævt smil imens at han vendte sit blik mod hende. Dakota glædet sig egentlig til at få et sted at sove.. at ligge i en seng, det trængte han til også det med at slappe af i kroppen og han glædet sig til at komme hen til Audreys hjem, selvom han ikke ville kunne se det.

Dakota vendte sit blik mod hende og lagde sit hoved en smule på skrå, mens han undrede sig noget over hvorfor at hun var stoppet op med at gå. Han nikkede så svagt og fugtede sine let fyldige læber, da hun sagde at de bare tog direkte hjem til hende, det havde han også fint med. Dakota begyndte at gå igen efter at han mærkede at hun begyndte at gå igen. Han prøvede at følge med hende så godt han kunne, uden at han mistede balancen eller noget lignende. Han så på hende igen imens at de gik da hun begyndte at snakke, at forklare ham hvad en dødsengel var, han smilede og nikkede så et par enkle gange til det hun sagde, og at det var forstånde at hun ikke vidste så meget omkring det, når hun ikke havde været dødsengel i så lang tid igen, som det lød på hendes svar. "Sejt" sagde han, og stoppede op med at gå da Audrey stoppede op. Han stod helt stille da han mærkede at hun slap hans hånd, "Okay..." smilede han skævt og gik forsigtigt med op af trapperne, imens at han mærkede hendes hånd i sin igen. Han følte sig lidt som en robot nogen gange, når han skulle have hjælp til så meget... og ja. Eller måske mere et dyr? "Jeg håber at jeg finder ud af en dag hvordan jeg får synet tilbage.. vil gerne se hvordan du ser ud.." sagde han stille og bed sig diskret i underlæben, imens at han trak vejret roligt. Imens at han også var blind var muligheden for at finde kærligheden også lille for ham. Dakota havde dog været i seng med en kvinde før, hans manddom var taget. Det var inden at han blev blind, så han kendte godt en kvinde krop. Faktisk pænt godt... hvis man kunne sige det sådan, ind og ud. Hvis han skulle finde på det igen når han fandt en pige, ville det ikke blive et problem for ham.. Når det kom til stykket havde Dakota lav selvtillid fordi han netop ikke kunne se. Og havde svært ved at stole på nogen.
"Tak fordi jeg må overnatte.." sagde han derefter imens at hans smil blev større og ventede på hende.

"Hvorfor.. vil jeg få et chok?" spurgte han stille med et smil inden at han lod sin tunge glide ud at slikke ved sin underlæbe, inden at han mærkede en af hendes fingre liggende på hans læber, Dakota kiggede på hende inden at han blev trukket med hen og sidde i en sofa. Han lænede sig tilbage i sofaen, før at han besluttede sig for at ligge sig ned på ryggen. Han bed sig diskret i underlæben da hun begyndte at snakke om at hun måske kunne hjælpe ham. "Ehm.." mumlede han tænkende og rettede sit blik op mod loftet imens at han trak vejret roligt. "Hvad vil du gøre..?" spurgte han så af ren nysgerrighed han ville gerne hører mere omkring det, enden at han svarede på det. Muligheden med det at han måske kom til at gå med briller, det vidste han ikke helt om han ville, så ville han måske bare forblive blind, men først ville han høre hvad hun havde at sige. Han ville faktisk blive glad og over lykkelig hvis han bare kunne komme til at se igen. Så ville han måske også få nemmere ved at få nye venner og måske finde kærligheden en skønne dag? Et lydløst suk undslap fra hans læber, imens at han slappede af i kroppen. Sofaen var dejlig og blød at ligge i.. Han lagde det ene ben over det andet imens at han førte sine hænder om bag hovedet som om at de var en hovedpude, en slags støtte. Han tænkte meget over det så det bragede, næsten for til at han kunne få hovedpine!.. Måske skulle han bare tage chancen imens at han stolede på hende? Selvom han ikke kendte hende så godt endnu, der var ingen mennesker eller væsner som han sådan kendte og stolede 100% på. Han havde også kun været her i et par dage. Snart en uge. "Kunne være dejligt.. med bare det hvis jeg kom til at se noget med den ene eller anden mulighed.." mumlede han og tøvede let. Inden at han tog en dyb indånding. Han lukkede sine øjne lidt imens.

Dakota hørte at hun gik og satte sig ned ved siden af ham mens at han ellers lyttede efter det som hun sagde, han nikkede en enkel gang til at han skulle slappe helt af i kroppen. Hvilket han også gjorde, han trak vejret roligt, mens at han mærkede hendes hænder liggende ved siden af hans øjne ~ de var bløde og dejlige.. Han tænkte over det hele og fugtede let sine læber, "Jeg.." mumlede han og kiggede op på hende, "Vil godt tage imod tilbuddet.. og jeg stoler på dig" sagde han stille med et smil imens at han lod sine hvide øjne hvile på hende. Han lod sine øjne glide ned af sig selv, han havde tænkt ulemperne og det positive igennem. Hvis det lykkedes så.. var der måske ikke noget specielt ved ham mere, så var han blot et menneske, men den udfordring ville han tage og hvis det alligevel ikke helt lykkedes og han skulle gå med briller.. vidste han ikke helt om han ville acceptere det, men.. han så det også på den side at hvorfor ikke bare tage chancen. "Gør det.. hvis du også har modet på det" smilede han og lod sin tungespids glide ud at strejfe ved sin underlæbe. Faktisk så var han spændt på hvordan det ellers ville foregå, men han havde det i tankerne at det nok ville gøre ondt, at han ville mærke noget smerte, beskeden om at han skulle ligge stille og kigge op i loftet.. kunne han sikkert finde ud af, han ville i al fald prøve på det. Han kiggede op på hende igen og så afventende på hende, inden at han fjernede sine hænder, som lå om bag hans hoved og lagde dem på hans mave, så han kom mere ned at ligge i sofaen. "Så vil jeg jo måske også få dig se.. hvis det er" sagde han stille, han hviskede det nærmest, et gab undslap fra hans læber, mens at han nåede at ligge sin ene hånd foran hans mund.. så det ikke var så ubehageligt igen. Efter det fjernede han sin hånd og lagde den igen ned på hans mave. "For det vil jeg gerne.. komme til at se dig.. som jeg også sagde noget af tidligere" sagde han med et charmerende smil.

Dakota havde lyst til at lukke sine øjne da hun masserede hans øjenkroge, men han holdte sine øjne åbne og kiggede op i loftet. Efter at hun begyndte at presse det sted hvor hendes hænder lå havde han lyst til at bevæge sine ben, men han prøvede samtidig at ligge stille, han bed sig hårdt i læben imens at det var lige før at han bevægede sit hoved, han lå stille uden at rokke og bevæge sig. Han kunne ikke tro sine egne øjne.. at han kunne mærke en varme? En varme som steg og steg i hans øjne så det blev ulideligt varmt. Han udstødte nogle små skrig, inden at han udstødte helt et skrig prøvede han at forhindre det ved at han bed i sin underlæbe, hans vejrtrækning blev hurtig og mere tungt i det, han kiggede direkte op i loftet, holdte sit blik stift op mod det. Imens at han mærkede smerten, hvor ondt det gjorde, han havde aldrig prøvet at få og mærke sådan en varme før. Han rystede en smule i kroppen da hun løsnede grebet lidt, og han mærkede at varmen faldt ned. Det var som om at noget var ved at dukke frem på hans øjne, hans pupiller måske? Han lukkede sine øjne da hun lagde sin hånd over hans øjne. Og med tiden slappede han helt af i kroppen igen og prøvede at trække vejret roligt. Dakota svarede hende ikke med det samme, men han hørte selvfølgelig på det som hun sagde, et lille drilsk smil spottede på hans læber, hans pupiller var kommet frem og hans øjenfarve... som var brun. Hans brune øjne var dukket frem. En brun gylden farve. "Du skal ikke undskylde.." sagde han så stille og tog en dyb indånding, mens at han havde sommerfugle i maven, han var ikke selv så meget sikker på om han havde fået synet igen, han kiggede op på hende da hun fjernede sin hånd og han fugtede sine let fyldige læber, "Wow.." mumlede han og smilede let. "Ja jeg er okay... nu.. men jeg ved virkelig ikke om det er sandt at jeg kan se?" sagde han og undslap et lille grin. Da han så Audrey blev han overlykkelig over at han kunne se og specielt hende. Endelig!.. Han lod sin hånd glide op på hendes kind som han aede lidt med sine fingerspidser inden at han lod sin hånd køre længere op i hendes hår, som var blåt. Han syntes at det var en flot farve og at det klædte hende. Hvad skulle han sige til hende? Dakota syntes ikke at han bare kunne sige tak.. det var et for lille ord, efter at hun havde gjort dette for ham. "Hm.. hvordan kan jeg sige tak?" spurgte han stille. Imens at han lod sine brune øjne hvile på hende. Betragtede hende imens at han smilede stort. Han var blevet så glad for at han endelig kunne se i stedet for at gå ind i ting og sager, mens folk troede at man var en klovn og skulle have hjælp til alt. Nu skulle der komme et andet synspunkt på ham.

En lille latter undslap fra hans strube, mens at han mærkede at hun havde lagt sig lidt indover ham, Dakota nikkede til at det var hans øjne.. øjenfarve som han havde. "Hm.." sagde han og fniste over det som hun sagde, men han hævede det ene bryn efter det næste hun sagde da hun lukkede øjnene og at hendes krop faldt sammen, "Audrey..?" spurgte han forsigtigt og lagde sin hånd på hendes kind igen. "Audrey.." gentog han bekymret og bed sig diskret i læben inden at han fjernede sin hånd da hun heldigvis åbnede sine øjne igen, selvom hun så helt fortumlet ud. Han kiggede på hende med et svagt smil der dukkede frem på hans læber, fordi han var glad for at hun vågnede op igen, "Ehm.. spørg mig ikke.. men det sikkert fordi du lige havde brugt alle dine kræfter på mig.. så du lige blev svækket, noget i den retning" sagde han og smilede, og førte langsomt sine arme ned omkring hendes hofte. Selvom han ikke vidste om han måtte gøre det. "Hm.. Tak for hjælpen" sagde han så og fugtede let sine læber, han sendte et sødt smil, han ville bare sige tak på en eller anden måde og det som han sagde, var det eneste han kunne komme i tanke om.

Dakota bed sig hårdt i læben og blev helt forvirret over at hun spurgte om hvem han var?! Han hævede undrende det ene bryn da han mærkede hendes hånd på sit ansigt, han kunne ikke lade være med at undslippe et grin da hun udforskede hans ansigt som han havde gjort ved hende da han var blind og ikke kunne se noget. Langsomt lagde han sin hånd op på hendes pande og lod sin tungespids glide ud at strejfe hans underlæbe, hendes kropstemperatur var faldet, han fjernede sin hånd igen efter at hun rystede sit hoved, "Ehm ja?" sagde han spørgende og forsigtigt imens at han kiggede på hende, "Audrey!" udbrød han overrasket over at hun faldt ned fra sofaen, imens gled hans arme ned at ligge langs hans sider af hans krop. Han vendte sig om på siden i sofaen og rykkede sig helt hen til kanten, kiggede ned på hende mens han opdagede at hun bankede sit hoved ind i det lille sofabord. "Er du okay?!" spurgte han bekymret og bed sig hårdt i læben igen, han var virkelig bekymret for hende, efter at hun reagere som hun gjorde og alt det som skete, udover at det havde taget hårdt på ham så havde det også taget skade på hende. "Audrey.." mumlede han og rakte en hånd ned til hende da han ville hjælpe hende op, "Det er for... koldt for dig at ligge der..." sagde han stille og trak svagt på skulderen, han vidste godt at det ikke var sandt det som han sagde, Audrey var jo en dødsengel. Han valgte at kravle ned fra sofaen og lagde sig hen for at ligge sig hen ved siden af hende, "Ja.. bare lig dig til at sove" hviskede han og lagde langsomt sin arm hen over hendes mave, for at hun egentlig skulle vide at han lå ved siden af hende, Dakota lod sit blik glide op mod loftet, imens at han lå stille og tænkte på det hele, utroligt at han kunne se nu.. han var blevet så overlykkelig for det hun havde gjort. Han vendte sit blik mod hende derefter og lænede sig en smule mod hende hvor han kyssede hende blidt på kinden, inden at han trak sig en smule væk igen og lå på den måde han gjorde før.