Two days after the bite....//Angel//

S: Havnen :D
O: Husbåde, mole, havet få butiker :D
V: Let regn, aften.
T: 23:30
P: Rød skjorte, sorte jeans og sorte converse :D


En halvhøj kvinde gik med rolige skridt ned af molen. Hendes hår lå ned langs hendes ryg og man kunne se at hendes hårfarve ikke var helt normal, den var lidt orange rød. Hun var lidt rød under øjnene. Ikke pga hun var blevet slået, men hun havde grædt lidt. Som normalt græder vampyre blod. Hun havde så prøvet at fjerne det men det blev bare tværet ud. Hun forsøgte stadig at fjerne mere af blodet fra hendes kinder. Kvinden, vis navn var Sophia, var blevet forvandlet til en vampyr for få dage siden, og hun var stadig ikke helt van til sin 'nye' krop. Der var så mange ting hun ikke havde styr på endnu. Men hendes egen lugt var stadig som et menneske.
Sophias gang var ren og hurtigt, hun gik nemlig med raske skridt hen mod sin hus båd for at få sit ansigt vasket. Hun havde nogle nøgler i hånden som let gav genlyd hver gang hun gik et skridt. Hun stoppede så ved sin båd og kiggede lidt fast på den. Hun turde ikke at gå op på den.

Angel sad på kantet af en mole vedsiden af en båd. Han havde sin olivengrønne t-shirt og sine mørkegrå bukser på, efter fulgt af sine sorte skatersko. Han sad stille og betragtede båden. Det lignede der boede nogen der inde, men lyset var slukket. Han begyndte stille at beundre den ukendte person, for at kunne holde ud af sove i sådan en. "jaja.. det er hva man kalder at blive vugget i søvn" sagde han stille og begyndte at grine lidt af sig selv... stilheden på havnen fik på en eller anden måde dræbt hans grin, så der blev helt stille igen. Han kiggede sig hurtigt omkring i mørket, hvorefter han hurtigt rejste sig op. Han han gik stille og roligt helt hen til båden og kiggede ind

Sophia så op og så der var en ved hendes båd, "Kan jeg hjælpe dem?" spurgte hun roligt og smilte blidt, "Det min båd" indvendte hun med et smil og trådte frem til personen. Hun hvade en sort skjorte på med nogle blodpletter på og nogle sorte jeans som passede til hendes skjorte. Hendes sko passede også til hendes tøj, sorte converse. Hun delte roligt sit hår i to og lagde det på hendes skuldre. Hun havde ikke set personen før og undrede sig over hvorfor han var der. Hun havde ikke prøvet at der stod nogen og kiggede på hendes store husbåd. I siden af båden stod der med orange skrift 'Melis'.

Angel vendte sig overrasket om og så forskrækket på pigen. "øøhm.." var det eneste han kunne få ud og vendte sig lidt om, skiftevis fra pigen og båden. Han bed sig i læben og kiggede på pigen "Hvordan kan man sove i sådan en der" spurgte med et mærkeligt ansigtsudtryk.

ikk lige det længste svar xD

"Man vender sig til det," forklarede hun med et blidt smil. Hun smilte blidt til ham, "Men er der nogen special grund til at du kiggede på hende?" spurgte hun og kiggede kort på Melis og så på manden.
"Sophia," præsenterede hun sig selv hurtigt. Man måtte nok hurtigt præsentere sig selv når man mødte nye menneker.


//Det går :) Men det værste er.. Så kan jeg heller ikke svare langt :( //

Angel betragtede hende igennem mørket "Angel" sagde han bare og håbede hun forstod det var hans navn. Han kiggede igen på båden og så på hende "Ved ikk rigtig hvorfor jeg glor på den" han holdt en pause og bakkede lidt væk fra båden og kiggede ordentligt på den "kom bare til at tænke på om der over hovedet boede nogen derinde" Angel satte sig pludseligt ned uden at tænke over det og lænede sit hoved på skå. først til den ene side og så til den anden... og tilbage til den første side."hvor længe har duh boet i den" sagde han så pludseligt og kiggede op på hende. "hvor lang tid tager det at vende sig til at sove i sådan en" Angel blev pludselig lidt hyper og begyndte at spørge om altså muligt.

Hun smilte og nikkede, "Jeg har boet i den siden jeg var... omkring femten" sagde hun mens hun tænkte til over det, "Jeg har vænnet mig til det på ca et halvt år.." sagde hun også tænkende. "Jeg bor forskellige steder," forklarede hun ham med et blidt smil, "Er du da interesseret i den?" spurgte hun og satte sig også ned med et blidt smil og ventede roligt og tålmodigt på hans svar. Lyset fra månen skinnede ned på hende og hendes øjenvipper fik en skygge på kinderne.

//Grubler virkelig over hvorfor jeg ikke kan svare mere en det.. Plejer at svare pænt langt D://